Retsudvalget 2015-16
L 80
Offentligt
1592245_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. januar 2016
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2016-0037-0142
1842933
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mo-
biltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) (L 80),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 80 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der gøres brug af kontrolforanstaltninger såsom besøgs- og brevkontrol under almindelig varetægtsfængsling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse
af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurro-
gat):
”Hvor ofte gøres der brug af kontrolforanstaltninger såsom be-
søgs- og brevkontrol under almindelig varetægtsfængsling,
hvortil overtrædelse ved uretmæssig besiddelse af mobiltelefon
mv. er kriminelt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Reglerne om brev- og besøgskontrol fremgår af retspleje-
lovens §§ 771-772. Det fremgår af retsplejelovens § 771, stk.
1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang,
opretholdelsen af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tilla-
der det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øje-
med modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, el-
ler forlange, at besøg finder sted under kontrol.
Efter retsplejelovens § 772 har en varetægtsarrestant ret til at
modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene in-
den modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt
udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne
være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden
og sikkerhed i varetægtsfængslet.
Disse regler gælder tilsvarende ved varetægtsfængsling i sur-
rogat, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 1999 gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 933 (omtalt i lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.).
2.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene undersøgt
muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om brugen
af brev- og besøgskontrol.
Som det fremgår af nedenstående tabel, var der i 2015 i alt
2.567 arrestanter, der på et tidspunkt i deres varetægtsfængs-
lingsforløb var undergivet brev- og besøgskontrol.
2
L 80 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der gøres brug af kontrolforanstaltninger såsom besøgs- og brevkontrol under almindelig varetægtsfængsling, til justitsministeren
1592245_0003.png
Brev- og besøgskontrol i 2015
Kreds
Brev- og besøgs-
kontrol
Andel af arre-
stanter undergi-
vet brev- og be-
søgskontrol
68 pct.
50 pct.
64 pct.
72 pct.
49 pct.
59 pct.
42 pct.
53 pct.
60 pct.
52 pct.
31 pct.
33 pct.
45 pct.
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
I alt
154
165
229
187
217
142
183
142
220
185
734
9
2.567
Bemærkninger:
Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvor-
for data for tidligere år først anses for værende pålidelige 2 måneder efter årets ud-
gang.
Data er analyseret på baggrund af POLSAS, bearbejdet i QlikView efter anklage-
myndighedens ledelsesinformationssystem.
Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages højde for
rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Antallet af arrestanter med besøgs- og brevkontrol er opgjort efter, hvor mange per-
soner pr. journalnummer der har været registreret med arrestantkoden ARR og sam-
tidig været underlagt enten besøgs- eller brevkontrol.
Arrestanter, som er registreret hos Nationalt Udlændinge Center, indgår ikke i op-
gørelsen.
Data er opdateret den 1. januar 2016.
Det skal pointeres, at registreringerne i POLSAS er baseret på
manuelle indtastninger, hvorfor der kan være en del usikkerhed
forbundet med eventuelle fejlregistreringer og manglende regi-
streringer af brev- og besøgskontrol. Det bemærkes videre, at
datatrækket ikke indeholder data om udstrækningen af brev- og
besøgskontrol, men alene viser, hvor mange arrestanter som i
2015 på et tidspunkt i fængslingsforløbet har været underlagt
brev- og besøgskontrol.
Det er ikke muligt via elektronisk udtræk i POLSAS at tilveje-
bringe oplysninger om brugen af brev- og besøgskontrol opdelt
efter personer, der er varetægtsfængslet i kriminalforsorgen, og
personer, der er varetægtsfængslet i surrogat.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålene anmo-
det samtlige politikredse og statsadvokater om – på baggrund
af embedernes umiddelbare skøn – at oplyse, hvor stor en an-
del af de surrogatvaretægtsfængslede der er undergivet brev-
og besøgskontrol og tilsvarende for så vidt angår de varetægts-
fængslede, der ikke er fængslet i surrogat. Der er således tale
om embedernes umiddelbare skøn, som er forbundet med en
vis usikkerhed.
3
L 80 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der gøres brug af kontrolforanstaltninger såsom besøgs- og brevkontrol under almindelig varetægtsfængsling, til justitsministeren
Jeg kan på baggrund af de modtagne besvarelser oplyse, at
skønnet over brugen af brev- og besøgskontrol for varetægts-
fængslede i kriminalforsorgen i de fleste politikredse varierer
mellem 60 og 85 procent af de varetægtsfængslede. 2 politi-
kredse skønner, at 40 henholdsvis 50 procent af de varetægts-
fængslede har været undergivet brev- og besøgskontrol, og en
enkelt politikreds (Bornholms Politi), at det er mindre end 50
procent.
For så vidt angår de varetægtsfængslede i surrogat vurderer 4
politikredse, at omfanget af brev- og besøgskontrol svarer til,
hvad der gælder for varetægtsfængslede i kriminalforsorgen
(60-85 procent i de pågældende politikredse). 4 andre politi-
kredse skønner, at omfanget af brev- og besøgskontrol er min-
dre for varetægtsfængslede i surrogat i forhold til varetægts-
fængslede i kriminalforsorgen – og en enkelt af disse kredse
skønner, at omfanget er en del mindre (82 henholdsvis 58 pro-
cent). 2 politikredse skønner, at omfanget af brev- og besøgs-
kontrol er større for varetægtsfængslede i surrogat (for den ene
kreds 70 henholdsvis 50 procent og for den anden kreds 50
henholdsvis 40 procent).
Det bemærkes, at de pågældende personer (uanset om de har
været varetægtsfængslet i kriminalforsorgen eller i surrogat)
ikke nødvendigvis har været undergivet brev- og besøgskontrol
under hele varetægtsfængslingsperioden.
De to regionale statsadvokater har oplyst, at det alene er i et få-
tal af statsadvokaturernes ankesager, at der anvendes brev- og
besøgskontrol.
Som det fremgår ovenfor, varierer omfanget af brev- og be-
søgskontrol, og det gælder, uanset om der er tale om varetægts-
fængslede i kriminalforsorgen eller i surrogat. Brev- og be-
søgskontrol skal anvendes efter en konkret vurdering af, om
det er nødvendigt i den enkelte sag ud fra formålet med vare-
tægtsfængslingen, og der skal naturligvis være en ensartet
praksis for anvendelse af brev- og besøgskontrol. Der kan dog
samtidig være lokale forskelle i f.eks. kriminalitetsmønstre el-
ler kriminelle grupperinger, som gør, at brugen af brev- og be-
søgskontrol kan variere mellem politikredsene.
Anklagemyndigheden har derfor for tiden særligt fokus på
spørgsmålet om anvendelse af brev- og besøgskontrol. Rigsad-
vokaten har således i november 2015 fastsat retningslinjer for
anvendelse af de nævnte kontrolforanstaltninger i en ny rigs-
advokatmeddelelse nr. 3/2015. Det er her blandt andet under-
streget, at brev- og besøgskontrol kun skal anvendes, hvor det
efter en konkret vurdering skønnes nødvendigt. Rigsadvokaten
vil endvidere følge udviklingen i anvendelsen af brev- og be-
4
L 80 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der gøres brug af kontrolforanstaltninger såsom besøgs- og brevkontrol under almindelig varetægtsfængsling, til justitsministeren
søgskontrol, herunder med henblik på om der måtte være an-
ledning til yderligere initiativer på området.”
5