Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt
1568524_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
280892
Dato
16-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af det
amerikanske system for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, hvilket indebærer, at de
amerikanske ambassader fører tilsyn med, at det retlige grundlag for adoptionerne er
på plads?”
Svar:
De danske ambassader spiller allerede i dag en rolle i forbindelse med international
adoptionsformidling, hvor ambassaderne bl.a. yder væsentlig bistand til Ankestyrel-
sens Familieretsafdelings opgavevaretagelse. Dette gælder særligt i forhold til at bi-
bringe forståelse for det pågældende lands struktur og politik men også i tilsynsarbej-
det og behandlingen af konkrete adoptionssager. Ambassaderne står ligeledes til rå-
dighed i forbindelse med spørgsmål, som Ankestyrelsen på baggrund af både konkre-
te sager og generelle problemstillinger kan have behov for at få opklaret i relation til
landets regler, myndighedsstruktur og adoptionssagens dokumenter.
En særlig inddragelse af en ambassade vil være rettet mod et konkret behov og såle-
des også være tilrettelagt efter dette behov.
Spørgsmålet er rettet mod, at den amerikanske ambassade i Etiopien gennemgår alle
sager, der vedrører adoption af etiopiske børn til amerikanske statsborgere, inden
adoptionssagen afgøres i Etiopien. Denne proces er knyttet til de amerikanske visum-
regler og kaldes populært en PAIR-proces (Pre-Adoption Immigration Review). Der er
tale om en obligatorisk proces, der skal være foretaget, før barnet kan få visum til
USA.
De adoptionsretlige hensyn, som den amerikanske tilgang implicit varetager, modsva-
res i vid udstrækning af de særlige krav til de danske organisationer i Etiopien om at
følge op på samtykke til adoption og verificere dødsattester.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann