Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ophævelse af reklameafgiftsloven. (Ophævelse af reklameafgiftsloven).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første i rækken af ordførere er hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Arbejdspladser – det er Socialdemokraternes vigtigste argument for at støtte dette lovforslag, hvor vi ophæver den lov om reklameafgifter, som blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2012, men endnu ikke er i virkning, da vi har afventet en godkendelse fra Europa-Kommissionen. Ifølge høringssvaret fra HK/Privat og arbejdsgiverne i den grafiske branche vil lovforslaget redde flere hundrede arbejdspladser til ufaglærte, der arbejder i distribution, produktion og transport, faglærte trykkere og børn og unge ansat som reklameomdelere. Ifølge regeringen vil lovforslaget sikre 100 arbejdspladser varigt.

Da reklameafgiften blev vedtaget, var det for at styrke miljøindsatsen. I de oprindelige beregninger fra efteråret 2012 var det forudsat, at grundlaget for afgiften ville udgøre ca. 153.000 ton i 2013. Med afgiften blev det skønnet, at mængden af husstandsomdelte reklamer ville falde til ca. 145.000 i 2013. Det har imidlertid vist sig, at mængden af husstandsomdelte reklamer kun udgjorde ca. 128.500 ton i 2013. Faktisk er 80 pct. af ambitionerne om et fald i mængden af husstandsomdelte reklamer allerede realiseret, uden afgiften overhovedet har fået virkning. Det var på denne baggrund, at den socialdemokratiske og radikale regering tidligere på året foreslog at afvikle reklameafgiften som en del af vores vækstinitiativer, og derfor er vi selvfølgelig ganske godt tilfredse med, at den nuværende Venstreregering fremsætter det her lovforslag.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Pelle Dragsted.

Vi har selvfølgelig også været meget optaget af den debat, der har været, om arbejdspladser. Men der er en ting, der undrer mig lidt, og det er alt det her med, at hvis antallet af ton trykte reklamesager er faldet så betydeligt, må det vel også have haft en konsekvens for de grafiske arbejdspladser. Altså, man var så bange for, at det ville bringe antallet af tryksager ned at indføre den her afgift, men antallet af tryksager er egentlig faldet endnu mere. Det kan godt være, det er noget, jeg har misforstået, men det lyder, som om ordføreren synes, at det er positivt, og det synes jeg jo også, at vi ser et fald – selv om 128.000 ton selvfølgelig også er et vist omfang af reklametryksager. Men er det stadig væk ordførerens ønske – det er måske egentlig det, der er spørgsmålet – at vi skal se et fortsat fald i omfanget af reklametryksager i Danmark?

Ordføreren.

Det ville jeg ikke have noget imod, nej.

Hr. Pelle Dragsted.

Har ordføreren så nogle ideer til, hvordan vi kunne tage fat på det? For vi har jo i den proces, der har været, prøvet at se, om vi kunne finde nogle andre forslag. Desværre har EU's regler som så ofte stået i vejen for, at vi sådan kunne stille krav, i forhold til vi har nogle af verdens bedste trykkerier i Danmark, mest miljøeffektive trykkerier – vi må ikke stille de krav, der gør, at reklametryksagerne skal trykkes der; den mulighed har EU taget fra os.

Noget, der foreslås i et af høringssvarene, er bl.a. det her med en reklamer ja tak-ordning i stedet for en reklamer nej tak-ordning, som formentlig ville have en effekt. Hvad siger ordførerens parti til det?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke lige kunne svare på her, desværre. Til spørgsmålet om, om jeg har nogle ideer, er svaret: Nej, men jeg vil sige, at i forhold til de ideer, der kommer på bordet, vil vi tillægge det stor værdi, om det har konsekvenser for beskæftigelsen.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil bare sige, at jeg er glad i dag og ikke mindst glad for, at det, efter at man i årevis har hamret og banket på Socialdemokraternes dør, omsider er lykkedes at få Socialdemokraterne til at indse, at reklameafgiften var en fejl, at det var en ommer, og at den aldrig burde have set dagens lys. Så tak for det.

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for, at Venstres ordfører er glad i dag. Venstres ordfører kunne også godt have tilladt sig at være glad i foråret, da vi selv fremlagde ideer til at afvikle reklameafgiften. Så det er et halvt års glæde. Tillykke med det.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Så glad er jeg jo heller ikke. Vi har tabt en folkeafstemning, men det her er i det mindste et plaster på såret.

Ordføreren.

Det har jeg ingen kommentarer til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt af den foregående ordfører handler det her om en afskaffelse af reklameafgiften, en afgift, som jo aldrig nåede at træde i kraft. Den foreslår man så nu afskaffet. Det er vi rigtig glade for i Dansk Folkeparti, for vi har været modstandere af afgiften lige fra starten. Vi var sådan set også mange, der, allerede dengang den blev indført, havde forudset, at man nok ville blive nødt til at afskaffe den igen. For der har været flere lande, der har prøvet på at indføre en reklameafgift, men alle sammen har været nødt til at afskaffe den igen, bl.a. fordi den har været konkurrenceforvridende.

Formålet med afgiften var dengang, at man ville have færre reklamer, hvilket jo skulle give mindre papiraffald og dermed et bedre miljø. Men som det også blev nævnt af den tidligere ordfører, er mængden dog faldet mere, end der var forudsat i den gamle lovgivning, selv med afgiften. Så der er sådan set mange grunde til at afskaffe den her lov, og den første, jeg vil nævne, er jo netop det med mængden.

I 2013 forventede man, at der skulle være en papirmængde på 153.000 t. Hvis man indførte afgiften og den fik lov til at virke, hvilket den så ikke nåede, så ville det have gjort, at man var kommet ned på 145.000 t. I mellemtiden gjorde markedsudviklingen dog, at man endte på 128.500 t. Der var altså tale om en markant større nedgang, også uden en afgift. Det kan jo være, at det kan give inspiration til andre områder, at man bare ved at true med en afgift kan få en ret stor adfærdsregulering. Men det har i hvert fald vist sig, at afgiften har været overflødig, hvis man gerne har villet have en nedgang i mængden af reklamer.

Dertil skal siges, at markedskræfterne jo også selv har bevirket nogle initiativer, som har gjort, at man kan løse det på andre måder uden afgift, bl.a. med det, der hedder en Nej Tak+-ordning. Mange reklamer er begyndt at komme via digitale medier. Bl.a. kan man på sin iPad og andre steder få Bilkas eller Kvicklys avis, eller hvad det nu kan være, hvilket jeg også tror der er mange danskere der sætter pris på. Så der er kommet nogle digitale muligheder, som er blevet mere udbredt, og som gør, at der automatisk kommer et fald, også uden en afgift.

En tredje ting jeg vil nævne, som er et minus ved afgiften, er jo, at den har givet mindre prisgennemskuelighed, og mindre prisgennemskuelighed vil give dårligere konkurrence, og dårligere konkurrence giver typisk dyrere produkter.

En sidste ting, jeg vil nævne, er nok også en af de ting, som er vigtige, og som har gjort, at den tidligere regering indså, at man var nødt til at afskaffe den, nemlig at der bl.a. har været et stort issue med, at den var meget konkurrenceforvridende, og at den ramte forskellige medier meget forskelligt og derved også var meget svær at håndtere. Jeg kan bare nævne, at der var en kæmpe forskel på, hvordan ugeaviser og dagblade blev ramt af afgiften. F.eks. var en reklametryksag, som var et indstik i en husstandsomdelt gratis ugeavis, med afgift, men tog man den tilsvarende reklametryksag som indstik i en gratisavis, som blev omdelt på en togstation, så var den uden afgift, eller hvis den samme reklametryksag bare blev uddelt i en butik, var den også uden afgift. Der var altså en masse konkurrencemæssige ting, som ikke var særlig hensigtsmæssige.

Til allersidst kan jeg nævne, at det her lovforslag jo er en del af finansloven, som der netop er blevet indgået en aftale om, som Dansk Folkeparti er en del af. Så ud over at vi har været modstandere af afgiften hele vejen igennem, kan vi selvfølgelig også tilslutte os lovforslaget, fordi det er en del af en aftale, som vi er med i.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jan E. Jørgensen.

I dag bliver et af de eneste socialistiske fingeraftryk, som Enhedslisten fik igennem under den forrige regering, visket væk. Det drejer sig om reklameafgiften for husstandsomdelte reklamer, som er en afgift, der aldrig har været andet end et ideologisk betinget angreb på det private erhvervsliv og på den kommercielle ytringsfrihed, som i et frit samfund er mindst lige så vigtig som den politiske ytringsfrihed.

Hvad er reklamer? Reklamer er kommunikation fra virksomhed til forbruger. Reklamer informerer og medvirker til, at forbrugeren får den bedste vare til den billigste pris. Reklamer stimulerer vækst og velstand. Vi elsker at hade reklamer, og vi hader at elske reklamer, og inderst inde ved vi godt, at reklamer virker.

Når man kommer fra et parti, der ønsker at fjerne reklamer, profit og privat ejendomsret, så kan jeg godt forstå, at man vil indføre afgifter på reklamer. Men det er mig uforståeligt, at Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre gik med i Enhedslistens røde korstog mod reklamer.

Reklameafgiften er så i øvrigt også skruet urimeligt sammen. Politiske partier skulle f.eks. ikke betale afgift – herinde har vi jo svært ved at indføre love, der også rammer os selv – så Enhedslisten kunne altså fortsat afgiftsfrit proppe propaganda i postkassen hos sagesløse vælgere, der ikke engang kunne sige nej tak.

Men reklamer som f.eks. julekataloget fra Fætter BR – som jeg skulle hilse og sige vækker en hel del mere jubel i danske hjem end politiske pjecer – mente den den røde regering altså skulle aftgiftsbelægges. Og det var ikke bare julekataloget, men også noget så fredsommeligt som julekort, der risikerede at skulle betale afgift.

Der var også andre indbyggede mærkværdigheder i loven. F.eks. skulle dagblade og ugeaviser ikke betale afgift, men månedsaviser skulle. Husstandsomdelte reklamer for kulturtilbud som f.eks. teatre og spillesteder skulle betale afgift, men de selv samme kulturtilbud slap for afgiften, hvis det var en aftenskole, der stod som arrangør.

Heldigvis lykkedes det for en bred alliance med deltagelse af bl.a. fagbevægelsen at få Socialdemokraterne til at forstå, at en afgift er en vildt dårlig idé, som dæmper privatforbruget, medfører højere priser i detailhandelen og koster gode danske arbejdspladser. Så reklameafgiften nåede heldigvis aldrig at træde i kraft.

Den blev dog heller aldrig formelt afskaffet, og provenuet, som afgiften mere eller mindre teoretisk ville indbringe, kunne den forrige regering åbenbart ikke fremskaffe på anden vis. Under finanslovsforhandlingerne er det nu lykkedes Venstreregeringen at skaffe den manglende finansiering, og nu kan vi så slå det endelige søm i kisten og begrave reklameafgiften for tid og evighed. Vi betaler den regning, som den røde regering lod ligge. Vi indfrier endnu et valgløfte og sender en julegave til dansk erhvervsliv, danske forbrugere og danske arbejdstagere.

Hr. René Gade.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om man kunne sidestille det at have en digital postkasse med at have en fysisk postkasse. Jeg er selv fra reklamebranchen og er kommerciel tekstforfatter og må anerkende en meget, meget humoristisk tale, der i hvert fald fik mig til at smile. Jeg tænker, at det lyder, som om reklamer kun er af det gode. Reklamer er i hvert fald ikke kun af det onde, men jeg tænker, om man kunne forestille sig, at man også ville have, at der skulle være en tilladelse, en godkendelse, en aftale om, at man skulle modtage reklamer i sin postkasse, altså en såkaldt ja tak-ordning? Ville det være noget, som ordføreren kunne synes var fornuftigt?

Ordføreren.

Der er problemer, bl.a. EU-retlige, ved at indføre en sådan ordning. Men den egentlige grund til, at vi i Venstre er imod det, er nu mere, at vi har en ordning, der fungerer ganske godt. Vi har en nej tak-ordning, og så har vi oven i købet fået en Nej Tak+-ordning, sådan at ordføreren eksempelvis kan vælge at modtage de reklamer, han godt vil have, og kan sige nej tak til de reklamer, han ikke vil have. Så markedet har selv fundet en ganske udmærket løsning, og der er jo ingen, der er interesseret i at sende reklamer ud til folk, der ikke læser dem. Så kan man målrette sine reklamer og kun sende dem til dem, der rent faktisk gerne vil have dem, så er det jo, at man opnår det bedst mulige.

Hr. René Gade.

Jeg tror nu nok, at der er rigtig mange, der har lyst til at sende reklamer ud til folk, der ikke ønsker at få dem. Vi ser det digitalt med spammails, der genererer al mulig profit. Derfor vil jeg også bare sige: Kunne man ikke forestille sig, at vi i stedet for at trække linjerne så hårdt op, som jeg synes det bliver gjort i forhold til Enhedslisten her, så sige, at det godt kan være, at den her lovgivning er skæv og derfor skal ændres, men så gå ind i en debat om, at man ikke bare skal lære, at reklamer kun er af det gode, og at man derfor godt kan tænke over, om det, ligesom det er ulovligt i dag at sende mails til nogen, der ikke har bedt om det, med reklamer, kunne være interessant at aftale med erhvervslivet, om vi skal prøve at indføre det rigtigt – altså på samme måde, som man gør det digitalt – i det virkelige liv, hvor det faktisk ikke er lovligt at sende stort materiale med reklamer til folk, der i hvert fald ikke har bedt om det?

Ordføreren.

Nu er der den kæmpestore forskel på e-mailreklamer og fysiske reklamer, at e-mailreklamer kan sendes praktisk talt gratis i meget, meget store oplag. Og det gør jo, at hvis ikke vi havde sådan en regel, når vi taler om digitale reklamer, så ville vores e-mailpostkasser jo eksplodere.

Anderledes forholder det sig med fysiske reklamer. Der er en meget, meget simpel måde at undgå dem på ved at få et klistermærke, man kan sætte på sin postkasse, så man ikke får reklamerne. If it ain't broke don't fix it, som man siger på engelsk, og vi har en ganske udmærket ordning. Jeg ser ingen grund til at indføre nye.

Hr. Pelle Dragsted.

Nu kunne jeg forstå på den tidligere debat, at Venstres ordfører har en lidt trist dag i dag oven på folkeafstemningen i går. Det er også bittert, når man har lagt den indsats i det, at befolkningen vælger noget andet.

Men jeg må også sige, at ordføreren jo virkelig kommer op i det røde felt i forhold til Enhedslistens indsats omkring det her. Jeg kan berolige med, at når Enhedslisten var tilhænger af den her afgift, skyldtes det hverken modstand mod den private ejendomsret eller andet, det skyldtes en ganske simpel bekymring for vores miljø, en bekymring, som regeringen jo desværre ikke deler eller i hvert fald ikke tager alvorligt, nemlig det enorme omfang af reklametryksager, som jo er en kæmpe miljøbelastning, også selv om vi er nået ned på 128.000. Så jeg kan sagtens forstå alt det lirumlarum, som ordføreren kommer med, om vækst og forbrugeroplysning osv. osv., men kunne ordføreren ikke bare knytte et par kommentarer til det miljømæssige problem, der er i omfanget af reklametryksager? Jeg kan godt forstå, at vi prioriterer forskelligt, men man må jo forholde sig til den negative side af medaljen også.

Ordføreren.

Altså, hvis man i Enhedslisten virkelig var så bekymret for miljøet, som hr. Pelle Dragsted forsøger at give udtryk for, så kunne man jo f.eks. have ladet være med at trykke pjecer til den afstemning, vi lige har været igennem, for det er jo også noget, der belaster miljøet. Men miljøbelastningen ved papirtryksager er langt, langt mindre, end mange tror. Det er meget, meget synligt, men for det første bliver papiret genbrugt, langt det meste af det, og for det andet er de træer, der bliver brugt til at producere papiret, jo ikke regnskovstræer, som nogle render rundt og tror, det er træer, der bliver genplantet. Det er jo ikke værre at bruge et træ, end det er at bruge noget korn på en mark. Det bliver simpelt hen genplantet. Og selve belastningen ved trykkeprocessen på danske trykkerier, som for størstedelens vedkommende er svanemærket eller blomstmærket, altså miljømærket, er også ret begrænset.

Selvfølgelig er der en vis miljøpåvirkning ved at trykke reklamer, ligesom der er ved at trykke bøger, men jeg synes, at det er godt med bøger, og jeg synes, det er godt med reklamer, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor man vil lægge afgift på det.

Hr. Pelle Dragsted.

Nu tror jeg, at Venstres oplag af trykt materiale her til folkeafstemningen var betydelig større end Enhedslistens, selv om det så ikke havde den ønskede effekt. Men en af de ting, som ordføreren jo peger på, er også, at EU har spændt ben på det her område. Hvorfor skal EU blande sig i, hvordan vi indretter vores regler, og hvilke krav vi stiller, i forhold til at sikre, at hvis vi skal have det her omfang af reklamer, så skal det i hvert fald ske på den miljømæssigt mest bæredygtige måde?

Ordføreren.

Jo, jo, men nu er det jo ikke mig, der står og hykler en eller anden kæmpe omsorg for miljøet, som jeg så ikke selv er villig til at leve ud i den virkelige verden. Vi står ikke og siger, at vi er imod tryksager eller reklametryksager for den sags skyld af hensyn til miljøet.

Med hensyn til spørgsmålet om EU: Jamen et af formålene med EU er at sikre, at vi har et frit indre marked med konkurrence på lige vilkår. Og der var en række problemer med reklameafgiften, som gik ind og forskelsbehandlede forskellige typer af virksomheder. Det var en af grundene til, at man ikke kunne komme igennem i EU med reklameafgiften, præcis som den var blevet lagt frem, men at nogle ændringer var nødvendige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Pelle Dragsted.

Det er jo dejligt med sådan en ideologisk debat her langt henne på eftermiddagen. Jeg vil starte med at afkræfte ordføreren fra Venstres drøm om, at den her reklameafgift var det eneste socialistiske fingeraftryk, som Enhedslisten fik sat. I har været gode til at finde dem, vil jeg sige, og fjerne dem, men det her er jo ikke det eneste. Hvis man ser på finanslovsforslaget, kan man se, at det næsten er ét langt katalog af afskaffelser af socialistiske fingeraftryk, eller man kunne også kalde det lighedsskabende, grønne, solidariske fingeraftryk; det er jo virkeligheden, vil jeg sige til ordføreren.

Det er rigtigt, at vi i Enhedslisten i mange år har arbejdet for at begrænse mængden af reklametryksager, og det har vi syntes var vigtigt, fordi store mængder af de her tryksager er en betydelig miljøbelastning, det gælder både i forhold til processen med at trykke dem, og det gælder i forhold til udbringning osv. osv. Derfor har vi støttet de her muligheder, der er kommet for at sige nej tak – og nu er der også Nej Tak+ – til reklamer, og det har haft en positiv betydning, men der er stadig væk et meget stort forbrug af reklametryksager i Danmark. Derfor er det rigtigt, at et af de grønne fingeraftryk, som vi var med til at sætte på den første finanslov, vi vedtog – vi har jo været med til at vedtage et par mere – var det her med en afgift på reklametryksager, som desværre aldrig nåede at træde i kraft, både på grund af en række snubletråde fra EU, men nok også fordi der rejste sig nogle problemer, og fordi den daværende regering måske også var lidt nølende i forhold til at få gennemført det her.

Der har jo været en del diskussion af det her forslag, og vi har også mødt kritikken, ikke mindst fra det grafiske område og fra de fagforeninger, der organiserer medarbejderne på det her område. De har frygtet en udflytning af arbejdspladser fra Danmark som følge af det her, som i sidste ende også vil føre til et dårligere miljøregnskab – altså, hvis den samme mængde reklametryksager blev trykt i Polen eller Litauen, ville vi stadig væk have det samme omfang, men miljøbelastningen ville blive større – og det har vi sådan set lyttet til, og vi har også forsøgt at se, om vi kunne finde løsninger.

Problemet er jo så bare, at det, som vi har været inde på, og som det så ofte sker, er EU's regler, som har stået i vejen. Vi har ikke måttet stille de miljøkrav, som vi gerne ville, miljøkrav, som kunne have sikret, at det faktisk var nogle af de trykkerier med miljømæssig ekspertise, vi har i Danmark – vi har nogle af de mest miljøeffektive trykkerier i hele verden – der kunne få den her opgave. Vi har også forsøgt at finde andre løsninger, og vi har i diskussionerne med den tidligere regering jo egentlig været åbne over for, at hvis man kunne finde nogle løsninger, som nedbragte omfanget, så ville vi også være indstillet på at kigge på at droppe den her reklameafgift.

En af de ting, som der bl.a. bliver peget på i høringssvarene, og som også har været nævnt af flere, er jo muligheden for at indføre en Ja tak til reklamer-ordning. Som ordføreren fra Alternativet, synes jeg, meget korrekt pegede på: Hvorfor er det, vi må modtage uanede mængder af spam i vores fysiske postkasse? Hvorfor er det, vi ikke må have lov til selv at vælge, hvad vi modtager i vores postkasse? Hvorfor er det, vi ikke skal sige aktivt ja tak?

Men der kan vi så høre heroppefra, at det åbenbart også er EU's regler, som stiller sig i vejen for det, og det synes jeg er værd at notere sig. For det er jo ikke så sjældent, at EU's regler står i vejen, når vi diskuterer miljøpolitik og vores mulighed for at indføre fornuftige tiltag på det område. Nu afskaffer man bare reklameafgiften uden at tage andre initiativer, og det kan vi ikke støtte fra Enhedslistens side, og derfor stemmer vi også imod. Men vi glæder os over tre ting, der er kommet ud af den her langstrakte proces.

For det første fik vi jo i forbindelse med reklameafgiften indført et lidt højere grønt bundfradrag. Det er ikke af fyrsteligt omfang, men det tilgodeser dog de allerfattigste danskere, og det består heldigvis, selv om man afskaffer reklameafgiften. For det andet fik vi lukket et momshul, som blev anvendt til at trykke danske magasiner i udlandet og dermed slippe for dansk skat. Det har virkelig været en fordel i forhold til at fastholde arbejdspladser i Danmark – jeg ved ikke, hvordan Venstres ordfører stillede sig til det. For det tredje er der jo indgået en frivillig aftale på det grafiske område mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer om at prøve at forbedre miljøstandarderne på de danske trykkerier for reklametryksager.

Så med de bemærkninger kan jeg bare meddele, at vi ikke støtter forslaget i dets nuværende form.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er fru Merete Riisager.

Reklameafgiften har altid været en tosset idé, der udspringer af det meget idérige grundlag for skatteudskrivning, vi har i Danmark. Idérigdommen udspringer af en lige så stor lyst til at inddrive skatter og bruge disse på offentlige anliggender. Hvis man opkræver meget høje skatter og afgifter, betyder det, at aktiviteter, der ellers ville finde sted, stopper eller flytter et andet sted hen. Derfor må man opfinde nye skatter, når skattegrundlaget forsvinder, og så fremdeles. Således også med reklameafgiften: At indkræve reklameafgift i en globaliseret og digitaliseret verden giver ganske enkelt ikke ret meget mening, og Liberal Alliance støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. René Gade.

Igen vil jeg fremhæve, at man selvfølgelig skal kigge de mindre erhvervsdrivende, trykkerierne, som har oplevet, at det her var en hurdle, da det blev gennemført, godt i kortene og så sige: Okay, det var ikke det, der var meningen. Derfor synes jeg, det er prisværdigt, at regeringen går ind og laver noget om på det her område og ser, hvad man kan gøre.

Omvendt vil jeg også sige, at ordføreren for Venstres tale lige før meget godt beviste, hvorfor vi ikke rigtig kommer til at kunne være positive over for det her alligevel, for det er noget med, at man tænker, at der er en mulighed for at mødes et sted. Den mulighed tænker jeg er ikkeeksisterende her. Der er simpelt hen for langt, i forhold til hvad vi tænker vi kan gøre på det her punkt sammen. Men at sige ja til det her – der måske ville være fornuftigt, i forhold til at det var en forkert lovgivning, der lå og ventede – fordi vi har en forventning om, at der kommer noget bedre, kan vi ikke, for det er simpelt hen for langt væk, til at Alternativet kan tænke, at der kommer noget bedre på miljøsiden lige p.t. Derfor bliver vi nødt til at sige nej tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Martin Lidegaard.

Som den socialdemokratiske ordfører var inde på, ville den daværende SR-regering også selv fjerne de afgifter, bl.a. fordi vi havde nået målet ad anden vej. På den anden side kan man sige, at det også er et mål for Radikale Venstre sådan set at komme de miljøproblemer, der kan være forbundet med husstandsomdelte reklamer, til livs. Der har fra Alternativet været et forslag om, hvordan man kan gøre det, og der kunne givetvis gøres andre ting. Og så er vi en lille smule usikre på, hvordan regeringen finansierer de penge, som skal betale den her afgiftsfritagelse. Måske kan skatteministeren gøre os lidt klogere på det, når han kommer op på talerstolen, for det vil i hvert fald også have en betydning for, hvordan vi forholder os til det her.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Lisbeth Bech Poulsen, som jeg kan se har holdt sig helt klar.

Allerførst vil jeg egentlig gerne over for reklamebranchen anerkende, at der er sket rigtig meget på en del år. Jeg har også selv besøgt adskillige trykkerier, og som andre ordførere også var inde på, er der jo sket store ting i forhold til genanvendelse af papir, i forhold til miljøcertificering osv. Det synes jeg egentlig er ret imponerende. Det er jo stadig væk bare enorme mængder, vi får i postkassen. Jeg har endda sådan et nej tak til reklamer-mærke, men det er der åbenbart ingen, der respekterer, men det er jo en anden diskussion.

Jeg synes, det ville være fint, hvis vi kunne få en aktiv ja tak-ordning. Det synes jeg egentlig regeringen burde diskutere med EU, fordi det er store mængder papir. Jeg synes, det er fint, hvis man rigtig gerne vil modtage dem, men det burde altså være sådan, at man skulle tilvælge det og ikke aktivt fravælge det. Og på trods af de store fremskridt, der er sket, er det jo stadig væk en miljøbelastning. Der har vi et afgiftssystem, der på mange måder prøver at kompensere for nogle af de ting i vores samfund, som påvirker vores miljø og vores omgivelser.

Før sommerferien var vi fra SF's side indstillet på at kigge på reklameafgiften, hvis den kunne indgå i en større kabale og vi så at sige kunne få noget andet i en pakke, som kunne have en positiv indvirkning på miljøet. Det er jo desværre ikke den situation, vi står i dag, og derfor kan vi ikke stemme ja til forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Brian Mikkelsen.

Kreativiteten har i hvert fald tidligere ikke kendt nogen grænser med hensyn til at lancere groteske, barokke, vanvittige skatteforslag, og reklameafgiftsloven hører klart til i den kategori. For hvad er en reklameafgift?

En reklameafgift er jo en afgift på formidling. En reklameafgift er konkurrenceforvridende, og en reklameafgift vil alt andet lige koste arbejdspladser. Formålet med den var, at man så ville få en mindre miljøbelastning, ved at de tryksager ikke blev sendt ud.

Men hvad er realiteterne? Realiteterne er, at antallet af reklametryksager både mængdemæssigt og volumenmæssigt er faldet dramatisk siden. Og det viser jo, at markedet virker. Ny teknologi har betydet, at vi får informationen på anderledes måder, specielt via nettet.

Butikkerne vælger også at koncentrere deres markedsførering mere mod nogle bestemte områder og målgrupper, så det virker jo, uden at man havde behøvet at komme med sådan en fiskal afgift.

Afgiften mødte massiv kritik fra alle aktører i sagen og betød, at man risikerede at miste relativt mange arbejdspladser i den grafiske sektor, og at kunderne risikerede højere priser, fordi der ikke var prissammenlignelighed i forhold til den information, man som kunde fik i sådan en reklametryksag. Samtidig var det jo konkurrenceforvridende i forhold til de forskellige distributionsformer.

Derfor er Konservative rigtig glade for, at vi med finansloven er med til at fjerne reklameafgiften. Det sikrer flere danske arbejdspladser, det giver mere konkurrence, og det giver mere oplyste forbrugere.

Jeg går ud fra, at hr. Henning Hyllested ikke ønsker ordet. Godt, så er der ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til skatteministeren.

Tak. Først vil jeg gerne takke for tilslutningen til lovforslaget. Regeringen ønsker at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Derfor er jeg også glad for, at vi som en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har aftalt at annullere den tidligere regerings reklameafgift, inden den træder i kraft. Ophævelse af reklameafgiften medfører, at der nu skabes sikkerhed for virksomhederne for, at afgiften ikke indføres. Det vil komme erhvervslivet og særlig den grafiske branche til gode.

Så kan vi jo, som også nogle har været inde på, i mellemtiden glæde os over, at mængden af husstandsomdelte reklamer allerede er faldet markant, selv om afgiften aldrig har været trådt i kraft. Det skyldes jo – ud over måske truslen om afgiften – den store udvikling, der har været inden for digital markedsføring og muligheder for mere målrettet reklameomdeling. Og i sit stille sind kan man som borgerlig Venstreskatteminister i hvert fald også glæde sig over, at den her sag er endnu et eksempel på, at når vi opfinder nye mærkelige skatter og afgifter, er de svære at få til at fungere efter hensigten. Vi kan jo, hvis vi ligesom kigger tilbage også på noget af det, som den tidligere VK-regering fandt på, f.eks. en fedtskat, en forsyningssikkerhedsafgift og en lang række ting, konstatere, at det ikke lykkedes at administrere de nye skatter. Det har ikke virket efter hensigten, og de er enten ikke blevet til noget eller er blevet rullet tilbage, og det tror jeg er en vigtig lektie at tage med sig, altså at vi ikke skal finde på nye skatter og afgifter. Det er ikke mit ønske som skatteminister. Mit ønske er at afskaffe skatter og afgifter. Derfor er jeg også glad for, at vi her i dag kan afskaffe reklameafgiften, også selv om den aldrig nogen sinde har været trådt i kraft.

Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling af lovforslaget og de spørgsmål, som Folketingets partier måtte have. Hvis jeg skal knytte en enkelt bemærkning til den debat, der har været, ud over det jeg har sagt, så drejer det sig om det her ønske om en ja tak til reklamer-ordning, og det ønske kan jeg jo godt forstå. Som jeg er blevet oplyst, undersøgte Erhvervs- og Vækstministeriet i 2012 muligheden for at indføre en ja tak til reklamer-ordning, og i den forbindelse var Erhvervs- og Vækstministeriet i kontakt med Europa-Kommissionen, der var af den opfattelse, at ordningen ville være i strid med EU-retten, da den ville begrænse udenlandske supermarkedskæder i at reklamere over for danske forbrugere. Derfor er det altså ikke den her regerings politik at indføre en ja tak til reklamer-ordning. Hvis der er nogle af Folketingets partier, der ønsker, at man spørger Europa-Kommissionen igen – der kan selvfølgelig være sket noget i løbet af de sidste 4 år; det tror jeg dog ikke – så er jeg sikker på, at mit ministerium eller Erhvervs- og Vækstministeriet igen vil tage en kontakt og få det undersøgt. Men jeg tror ikke, at lovgivningen har ændret sig, og derfor vil sådan en ordning sandsynligvis være i strid med EU-retten, og derfor er det heller ikke regeringens politik at indføre den.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Jeg ville ønske, at vi ikke skulle stå der med hatten i hånden og spørge Europa-Kommissionen om noget, som overhovedet ikke er deres anliggende, nemlig hvordan vi indretter vores miljøbeskyttelse her i Danmark; hvad danske forbrugere kan forvente. Hvorfor skal EU blande sig i det? Det er da lige præcis den slags detailregulering, som gør, at mange danskere bliver så trætte af det der EU. Hvorfor synes ministeren, det er rimeligt, at EU skal blande sig i, om vi indfører en ja tak-ordning her i Danmark?

Jeg giver lige ordet til skatteministeren.

Jeg tror, at Enhedslisten nogle gange vel også er glade for, hvad man kommer frem til i EU. Jeg noterer mig, at når det handler om grøn vedvarende energi og klima, er man meget glad for Det Europæiske Fællesskab og for, at vi arbejder aktivt sammen om det. Jeg tror, at det at være en del af EU er at være en del af et fællesskab på godt og ondt. Og et af hovedformålene med Det Europæiske Fællesskab er jo at sikre lige konkurrence, og det er ud fra en betragtning om, at lige konkurrence gavner forbrugerne, det gavner borgerne, det skaber bedre priser. Jeg skal jo ikke kunne sige, hvad der ligger til grund for den umiddelbare EU-vurdering, og om det vil være i strid med EU-retten, men der kan være nogle lighedshensyn i forhold til konkurrence, som kan spille ind. Og jeg synes sådan set, at det er ganske fair, at EU blander sig i, hvordan vi indretter dele af vores danske lovgivning, hvis den fører til f.eks. mindre konkurrence.

Hr. Pelle Dragsted.

Vi er selvfølgelig lidt off diskussionen. Så det, jeg skal forstå, er, at når Venstre snakker om et slankere EU, er det altså ikke der, hvor det handler om konkurrence. Der må Europa-Kommissionen bestemme, lige hvad de vil. Så må de forhindre os i ja tak-ordninger og forbud mod farlig kemi og alt det andet. Det er kun, når det kommer til sådan noget som sociale rettigheder, at EU skal være slankere. Ellers skal de bare blande sig. Er det sådan, Venstre forstår et slankere EU?

Skatteministeren.

Nu bliver det sådan lidt uden for, hvad der egentlig er på dagsordenen, men jeg tror, at læren af folkeafstemningen i går er, at danskerne er frustrerede over noget af det europæiske projekt. Jeg tror, at de fleste grundlæggende bakker op om alle de gode ting, som vi står sammen om i fællesskabet, men nogle af de ting, der kommer fra Bruxelles, er man ikke enig i. Og vi skal måske også være bedre til at forklare noget af det fra politisk side og påtage os det ansvar, der følger med der, og det gør vi gerne i Venstre.

Vi mener ikke, at EU skal kunne argumentere for alt med henvisning til fri og lige konkurrence eller arbejdskraftens fri bevægelighed. Det skal der naturligvis være nogle grænser for. Men jeg tror sådan set som sagt ikke, at vi har noget at udsætte på den pågældende vurdering af en ja tak-ordning. Vi synes sådan set, at nej tak-ordningen er rigtig, rigtig fin, og den kan vi bruge fortsat.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse over det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.