Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 44
Offentligt
1576312_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 4. december 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPDPT
Sagsnr.: 1407030
Dok. nr.: 1834299
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. november stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 3:
”Kan ministeren bekræfte, at de private behandlingssteder bruger en mindre del på
administration end de offentlige, jf. evalueringen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer
for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder? Kan ministeren i bekræf-
tende fald oplyse, om det kan konkluderes, at de private behandlingssteder har flere
”varme hænder” for samme omkostninger end det offentlige, og kan det dermed
konkluderes, at de private kan yde en bedre service for de samme penge?”.
Svar:
Jeg forventer, at baggrunden for spørgsmålet er tabel 5 på s. 18 i Sundhedsstyrelsens
evaluering af retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder.
Tabel 5 viser, at omkostningerne til administration defineret som ledelse og drift er
lavere på de kommunale alkoholbehandlingssteder end på de private behandlings-
steder. Jeg kan derfor ikke bekræfte spørgeren i, at private behandlingssteder bruger
en mindre del af de samlede omkostninger på administration end de offentlige og
kan heller ikke konkludere, at der er flere varme hænder og en bedre service for de
samme midler på private tilbud end de offentlige tilbud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Dennis Pihl Thomsen