Tak for lovforslaget.
Det er positivt, at lovforslaget nu giver mulighed for videoafhøring af 13-14-årige.
Det er med til at styrke børns rettigheder, hvilket vi er meget optaget af i Inuit Ataqatigiit.
Under forårssamlingen 2014 fremsatte vi nemlig det konkrete forslag at hæve aldersgrænsen for videoafhøring fra 12 til 15 år.
Det glæder os, at vi i dag behandler forslaget, og at det ser ud til at blive vedtaget.
Vi har ikke ændret standpunkt, og vi er glade for, at resten af partierne i Inatsisartut har været enige med os i dette.
Vi håber, at det fremover vil give barnet en større beskyttelse.
Grønlandske Advokater har anmærket, at de mener, at det forringer den formodede angrebsmands forsvar at afhøre vidner i forbindelse med bevisumiddelbarhed og retten til at modafhøre vidner.
Fra Inuit Ataqatigiits side vælger vi at prioritere barnets rettigheder frem for de rettigheder, der kan være i forhold til forsvaret.
Vi lytter til argumentet, men mener, at barnets ret bør komme først i dette spørgsmål.
De muligheder i lovforslaget, som der er for indsigelser fra forsvarets side, mener vi også er tilstrækkelige i forhold til at sikre en rimelig rettergang.
Vi er dog enige med Grønlandske Advokater i deres argumentation om, at der skal gennemføres en mere udførlig lovgivning og høringsproces, når det kommer til de kongelige anordninger.
Som det er i dag, får Grønland en ringere udgave, eller man kunne fristes til at sige en dårlig kopi, af den danske lovgivning.
Det er det grønlandske samfund ikke tjent med, og det vil jeg kraftigt opfordre regeringen til at tage til sig, for der er alternativer.
Man kan lave grønlandske folketingslove, eller endnu bedre kan man tænke Grønland ind, når der påtænkes nye love på en række områder, som Danmark stadig væk varetager på vegne af Grønland.
Det er bl.a.
på det familieretlige område og på justitsområdet.
Dette vil sikre, at der på et tidligt tidspunkt tages højde for de forskelle, der er mellem Grønland og Danmark.
Det vil også betyde, at de love, som vi får, bliver mere tidssvarende end det, vi ser i dag.
Vi kan jo i forbindelse med dette lovforslag se, at den danske lov er fra 2003, mens den grønlandske lov først blev opdateret i 2014.
Det er et tydeligt eksempel på, at der går al for lang tid, inden grønlandsk lovgivning under dansk myndighed bliver opdateret, og her mener jeg at regeringen bør tage et proaktivt ansvar og handle med mere rettidig omhu.
Rådet for Grønlands Retsvæsen udvides med ændringerne til at omfatte kredsdommere, og jeg vil opfordre til, at Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder bliver observatør i Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Det kan være med til at sikre et fokus på menneskerettigheder i rådet.
Vi har i Grønland gode erfaringer med videoafhøring og har dygtige videoafhørere i det grønlandske samfund, så det vækker ikke fra vores side bekymring at udvide ordningen om videoafhøring.
Vi mener også, at overvejelserne om afhøring af 15-17-årige bør tages alvorligt.
Vi mener, det er positivt, at der med dette lovforslag er taget højde for børn og unge med handicap, og at der er den nødvendige fleksibilitet i forhold til dette område.
Videoafhøring skal ske hurtigst muligt, hvilket er rigtig positivt.
Inuit Ataqatigiit har arbejdet for, at behandling af seksuelt misbrugte børn ligeledes sker hurtigt.
Dette er desværre ikke tilfældet i dag.
Det landsdækkende børnehus, Saaffik, som havde videoafhøring som et af deres tilbud, er desværre blevet nedprioriteret.
Selve faciliteterne befinder sig i Nuuk, men det har været et landsdækkende børnehus, som skulle arbejde i hele Grønland.
Vi så gerne, at man arbejdede på at finde flere steder til videoafhøring og til behandling af seksuelt misbrugte børn, så vi får prioriteret den tidlige indsats frem for den sene indsats.
Som det er i dag, giver man hjælp, 30-40 år efter at personen har oplevet et overgreb, frem for at prioritere hjælp, lige efter at der er sket et seksuelt overgreb, eller endnu bedre at forebygge, at der sker seksuelle overgreb.
Jeg er nødt til at sige dette, for den sidste undersøgelse om unges trivsel viste, at 32 pct.
af pigerne i undersøgelsen og knap 10 pct.
af drengene i undersøgelsen har oplevet et seksuelt overgreb.
Den triste statistik har desværre de samme høje tal som i 2004, så der er i løbet af perioden på trods af en række tiltag ikke sket en mærkbar forbedring, hvad angår det høje antal seksuelle overgreb på børn.
Jeg vil opfordre regeringen til at gå i dialog med naalakkersuisut for at sikre nogle permanent egnede lokaler.
Så er jeg nødt til at sige, at dette ikke har været en særlig køn proces.
Der er flere i Grønlandsudvalget, som har ønsket, at dette punkt blev udskudt, til det var færdigbehandlet i Grønland, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke har valgt at lytte til dette.
Mange tak.