UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til Udenrigsministeren af 27.
oktober 2015.
Vedr. forslag til lov om
omdannelse af retsforbeholdet
til en tilvalgsordning (L29) –
spørgsmål 109
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L29), spørgsmål
nr. 109
Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke har stillet et ændringsforslag til lovforslaget, som
indebærer, at statsministerens garanti for en folkeafstemning forud for fremtidig tilslutning til
EU-retsakter på asyl- og indvandringsområdet bliver en del af selve lovforslaget? Der henvises
til statsministerens udtalelser i TV-Avisen den 6. oktober 21.30 om, at han ikke vil modsætte
sig, at garantien bliver en del af lovforslaget, således at garantien bliver juridisk gældende (”For
min skyld ingen alarm”).
Svar:
Det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale af 10. december 2014, at eventuelle fremtidige tilvalg
af retsakter på asyl- og indvandringsområdet forudsætter enighed blandt aftalepartierne (den
såkaldte vetoret).
Udenrigsministeren fremsendte den 22. oktober 2015 et ændringsforslag til forslaget til lov om
omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29 - bilag 4). I ændringsforslagets
bemærkninger fastslås det, at Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har
tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales
punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf
er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående – vejledende – folkeafstemning, hvis udfald
vil blive respekteret.
Til sammenligning kan det nævnes, at det af punkt I.3 i lovbemærkningerne til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten fremsat den 9. februar
1993 (som lovforslag L 177) fremgår, at de 7 aftalepartier bag det nationale kompromis var
enige om, at Danmarks holdning til de fire hovedelementer i Maastricht-Traktaten om
statsborgerskab, Den Økonomiske og Monetære Union, fælles forsvarspolitik og fælles forsvar,
samt retlige og indre anliggender skulle fastlægges ved folkeafstemningen den 18. maj 1993, og
at ”den kun kan ændres gennem en ny folkeafstemning”.