Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt
1642768_0001.png
København d. 2. juni 2016
Høring over lovforslag nr. L 191 af 31. maj 2016
Integrationsministeriet har 31. maj 2016 anmodet om en udtalelse vedrørende L191 forslag til lov
om ændring af udlændingeloven udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love.
Ægteskab Uden Grænser anbefaler:
at
behandlingen af lovforslaget udsættes til efter Folketingets sommerferie, så der bliver tid
til at gennemføre et lovarbejde af tilstrækkelig kvalitet inklusive en normal 4 ugers hørings-
periode og normalt udvalgsarbejde.
at
lovgivningen om familiesammenføring forenkles ved at afskaffe reglen om ”mulighed for
vellykket integration”.
Pga. den korte høringsfrist på kun 2 dage har vi ikke tid til at foretage en nærmere vurdering af lov-
forslaget og dets konsekvenser. Vi har dog følgende umiddelbare bemærkninger til den del af lov-
forslaget, der handler om reglerne for familiesammenføring af børn:
EU-domstolen har ikke tvunget Danmark til at ændre sin lovgivning
Som begrundelse for lovforslaget og for hastebehandlingen af det anfører regeringen, at det er nød-
vendigt at ændre dansk lovgivning for rette ind efter EU-domstolens kendelse i sagen C-561/14,
Genc. I bemærkningerne til lovforslaget er anført at:
”EU-Domstolen konkluderer på den baggrund, at kravet ikke kan begrundes. Det betyder, at ud-
lændingelovens § 9, stk. 16, i sin nuværende affattelse ikke kan finde anvendelse i sager om familie-
sammenføring med børn.
Lovforslaget har til formål at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder Associeringsaftalekomplekset som fortolket af EU-
Domstolen i sagen C-561/14, Genc.”
EU-domstolen har imidlertid alene vurderet udlændingelovens §9, stk. 16 i forhold til associerings-
aftalen mellem EU og Tyrkiet. Der er derfor intet i domstolens kendelse, der tilsiger, at udlændinge-
lovens §9, stk. 16 ikke fortsat kan anvendes som hidtil i forhold til børn af alle mulige andre udlæn-
dinge i Danmark end netop tyrkiske arbejdstagere.
L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,
Af Ministeriets notat ”Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til
børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc” af 1. juni 2016 fremgår imidlertid, at EU-
domstolens dom har fået Ministeriet til at konkludere, at 2-års reglen om ”mulighed for vellykket
integration” ikke kun er i strid med associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet men også er i strid
med menneskerettighederne.
Der verserer ifølge notatet en sag om 2-års reglen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol. Og Ministeriet føler sig åbenbart så sikker på, at Danmark vil tabe også den sag, at Ministeriet
allerede nu vælger at rette ind efter den forventede dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
Der er intet behov for hastelovgivning
Ægteskab Uden Grænser støtter naturligvis, at dansk lovgivning bringes i overensstemmelse med
menneskerettighederne. At bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med menneskerettigheder-
ne kræver imidlertid ikke, at der gennemføres hastelovgivning her og nu.
I udlændingelovens §9, stk. 16 er, som i de fleste andre dele af §9, anført, at der ikke skal foretages
integrationsvurdering, ”hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod.” Denne formulering tager netop sigte på Danmarks internationale forpligtelser. Så hvis
vurderingen i Ministeriet nu er, at det altid vil være i strid med menneskerettighederne - og i nogle
sager også med associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet - at foretage en integrationsvurdering af
barnet, så vil alle ansøgninger om familiesammenføring med børn blot blive behandlet, uden at der
foretages sådanne vurderinger.
Denne situation er der principielt og juridisk set intet galt med, og man kunne for så vidt blot vælge
at lade den stå på. Dog er det selvfølgelig at foretrække, at lovgivningen er så tydelig som muligt,
hvilket ikke opnås ved at have bestemmelser, der aldrig anvendes i praksis. Men der er intet, der
tilsiger, at en lovændring absolut skal gennemføres på denne side af Folketingets sommerferie, så-
ledes at det bliver umuligt for hverken folketingsmedlemmer eller borgere at danne sig et overblik
over den foreslåede nye lovgivnings indhold og konsekvenser, før den vedtages.
Den foreslåede ny bestemmelse synes at have et helt andet formål end den oprindelige
Lovforslaget medfører, at alle børn over 6 år fremover skal udsættes for en integrationsvurdering,
før de kan få lov til at flytte med deres far eller mor til Danmark, eller slutte sig til denne. Om disse
integrationsvurderinger står der i bemærkningerne til lovforslaget følgende:
”Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Dan-
mark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne
inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.
Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lan-
de, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet
har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges
vægt på, om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herud-
over skal der lægges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske vær-
dier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til
Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.”
2
L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,
Det siger sig selv, at når et dansk-internationalt par for nylig har giftet sig og nu ønsker at flytte
sammen i Danmark, så har den udenlandske ægtefælles særbørn normalt ikke boet her i landet tidli-
gere. Ligeledes taler barnet naturligvis ikke dansk, lige som det ikke har gået i dansk skole eller er
blevet påvirket af ”danske værdier”, hvori disse så end består. Alt dette er ”logik for burbøns”, da
barnet jo hidtil har boet sammen med sin mor eller far i f.eks. Thailand, Brasilien, USA eller Rus-
land.
Umiddelbart er konsekvensen af lovforslaget derfor, at der stort set altid skal meddeles afslag, når
en ny familie ønsker at etablere sig sammen i Danmark. Der vil ikke engang kunne lægges vægt på,
at barnets far eller mor er velintegreret i Danmark, da dette naturligvis ikke er tilfældet, når barnets
far eller mor først nu er i gang med at flytte hertil.
Den oprindelige bestemmelse, der blev indført med lov nr. 429 af 29. juni 2014, havde som sit ho-
vedformål at undgå, at forældre bevidst lod deres barn blive i hjemlandet og først hentede det hertil
kort før barnets 18 års fødselsdag.
Den nu foreslåede bestemmelse synes derimod at have et helt andet hovedformål. Nemlig at forhin-
dre dansk-internationale familier i at etablere sig i Danmark, såfremt den udenlandske ægtefælle har
særbørn, og særbarnets anden forælder stadig bor i hjemlandet.
De eneste familier, der umiddelbart vil have nogen form for chance for at få deres børn hertil, er
familier, der netop har valgt at lade barnet blive i hjemlandet, sådan at barnets forælder kan nå at
blive velintegreret i Danmark, før der søges om sammenføring af barnet. Samtidig kan den årelange
periode med tvungen adskillelse mellem forælder og barn også anvendes til, at barnet tilbringer tid i
Danmark på visumbesøg og måske lærer lidt dansk.
Umiddelbart synes dette fremover at være den eneste måde, et barn og dets far eller mor kan opnå
den krævede større tilknytning til Danmark end til deres fælles hjemland. Og dermed bliver effekten
af den foreslåede lovgivning den stik modsatte af den oprindelige lovgivning. Nemlig at familie-
sammenføring af børn kommer til at trække ud i årevis, indtil barnet og/eller dets forælder har op-
nået den krævede store tilknytning til Danmark.
Ægteskab Uden Grænser tager skarpt afstand fra en lovgivning, der forhindrer dansk-internationale
familier i at etablere sig i Danmark, eller trækker deres etablering ud i årevis, hvor kontakten mel-
lem barnet og dets far / mor desuden kun kan have form af gensidige feriebesøg mv.
Lovforslagets forhold til FN´s børnekonvention mangler at blive vurderet
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår at:
”Kravet om vellykket integration er tidligere blevet vurderet at være i overensstemmelse med arti-
kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s børnekonvention. Det forhold, at 2
års fristen i udlændingelovens § 9, stk. 16, ophæves, således at kravet om vellykket integration gæl-
der, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives, giver ikke anledning til en æn-
dret vurdering.”
Ægteskab Uden Grænser er uenig i denne vurdering fra ministeriets side. At ophæve 2 års fristen
giver i høj grad anledning til at foretage en ny vurdering af lovens forhold til FN´s børnekonventi-
on.
3
L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,
Ophævelsen af 2 års fristen udvider reglens anvendelsesområde til børn, der ønsker at flytte til
Danmark sammen med den forældre, de hidtil har haft deres opvækst hos. Det betyder, at reglen
fremover i mange tilfælde vil tvinge børn til at skilles fra den forældre, de hidtil har haft deres op-
vækst hos, for herefter at fortsætte deres opvækst hos deres anden forældre, hos en tante eller bed-
stemor, eller på et børnehjem. I mange tilfælde må det antages, at dette klart er i strid med barnets
tarv.
En sådan situation har ikke foreligget hidtil, da reglen om ”mulighed for vellykket integration” hid-
til alene har fundet anvendelse i sager, hvor barnet i mindst 2 år har haft en anden primær omsorgs-
person end den far eller mor, det søger om at blive sammenført med. Der er dermed tale om en me-
get markant ændring, som naturligvis bør give sig udslag i, at der udføres en ny og grundig vurde-
ring af, om den foreslåede lovgivning er i overensstemmelse med FN´s børnekonvention.
Der mangler en vurdering af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet. Ægteskab Uden Grænser er uenig heri. Det har negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, og for samfundet i øvrigt, når økonomiske aktive borgere tvinges til at udvandre, fordi
deres ægtefællers særbørn nægtes opholdstilladelse i Danmark med en besynderlig og søgt begrun-
delse om, at børnene ”ikke har mulighed for en vellykket integration”.
Lovforslaget bør derfor indeholde et overslag over, hvor mange dansk-internationale familier, der
årligt forventes at blive ramt af den ny lovgivning, og hvad det koster i tabte skatteindtægter og tabt
indtægt for erhvervslivet at gå glip af disse familiers tilstedeværelse i Danmark, når de i stedet tvin-
ges til at etablere sig i andre lande.
Der er behov for enklere lovgivning ikke det modsatte
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der forventes øgede udgifter til administration i Ud-
lændingestyrelsen på 0,3 mio. kroner om året. Hertil skal lægges de ikke budgetterede merudgifter
til klagesagsbehandling i Udlændingenævnet samt udgifter til behandling af ansøgninger om andre
former for opholdstilladelse. Eksempelvis Statsforvaltningens udgifter til behandling af ansøgninger
om udstedelse af EU-opholdskort, såfremt den dansk-internationale familie beslutter at vende tilba-
ge til Danmark efter at have boet sammen en periode i et andet EU-land.
I betragtning af, at reglen om ”mulighed for vellykket integration” hidtil er blevet anvendt i et ret
begrænset antal sager, foreslår Ægteskab Uden Grænser, at man i stedet forenkler sagsbehandlingen
ved at afskaffe reglen. Dermed vil dansk lovgivning også blive bragt på linie med lovgivningen i
alle de lande, vi normalt sammenligner os med.
Med venlig hilsen,
Kim Pedersen Nyberg
Bestyrelsesformand
4