L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 19

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. november 2015

Betænkning

over

Forslag til udbudsloven

[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 32 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-

stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 1, Alternativets medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 2, 4, 8, 12, 13 og 22, Enhedsli-

stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

3, 16 og 25-28, erhvervs- og vækstministeren har stillet æn-

dringsforslag nr. 5-7, 9-11, 17-21, 23, 24 og 30-32, Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 29 og Enhedslistens og Alternativets medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 14 og 15.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til

1. behandling den 29. oktober 2015. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 164 (folketings-

året 2014-15, 1. samling) med visse ændringer. Dette udkast

til lovforslag blev sendt i høring, og den daværende er-

hvervs- og vækstminister sendte den 17. december 2014 det-

te udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. sam-

ling) ERU alm. del – bilag 88. Den 20. marts 2015 sendte

den daværende erhvervs- og vækstminister de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til udvalget. Den 8. oktober

2015 sendte erhvervs- og vækstministeren et brev til udval-

get om de foretagne ændringer i forhold til det tidligere

fremsatte lovforslag, jf. L 19 – bilag 1.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amgros,

Danske Slagtermestre,

Dansk Vand- og Spildevandsforening og

IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner, DI og

Dansk Erhverv.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-

menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Slagtermestre mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til erhvervs- og vækst-

ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Endvidere er et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og

vækstministeren og dennes svar herpå optrykt som bilag 2

til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs- og vækstministeren har anmodet om, at følgen-

de tilkendegivelse indgår i betænkningen:

»Erhvervs- og vækstministeren tilkendegiver, at Er-

hvervs- og Vækstministeriet vil lave en evaluering af ud-

budsloven i 2020, som det fremgår af svaret på spm. 8. Eva-

lueringen vil blive oversendt til Erhvervs-, Vækst- og Eks-

portudvalget«.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de af erhvervs- og vækstministeren

stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af erhvervs- og vækstministeren stillede

ændringsforslag og det under nr. 29 stillede ændringsfor-

slag.

AX017898

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Mindretallet

kan stemme for lovforslaget, såfremt de af ALT og EL stil-

lede ændringsforslag bliver vedtaget. I modsat fald stemmer

mindretallet imod.

tredje mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de af erhvervs- og vækstministeren og

de under nr. 1-4, 8, 12-16, 22, 25, 27 og 28 stillede æn-

dringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de af erhvervs- og vækstministeren og de

under nr. 1-4, 12-16, 22 og 25-29 stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

flertal

af udvalgets medlemmer (S, DF, V, LA, ALT,

RV og KF) bemærker, at flertallet støtter forslaget om at

indføre et følg eller forklar-princip, hvorefter ordregiver skal

opdele kontrakter i delkontrakter eller forklare, hvorfor kon-

trakten ikke opdeles. Det er vigtigt, at SMV’er har gode mu-

ligheder for at være med, når det offentlige sender opgaver i

udbud, og det glæder derfor flertallet, at ministeren vil un-

dersøge, om følg eller forklar-princippet bliver brugt hen-

sigtsmæssigt. Flertallet opfordrer alle offentlige myndighe-

der til at gøre brug af princippet på en hensigtsmæssig må-

de, så kontrakter, der med fordel kan opdeles, også bliver

det.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL

anerkender, at der med den foreslåede lovgivning sker nogle

vigtige forbedringer af offentlige myndigheders muligheder

for i forbindelse med udbud at stille krav om social, miljø-

mæssig og økonomisk bæredygtighed, herunder krav om

overholdelse af arbejder- og menneskerettigheder. Men det

skal være en forpligtelse for alle offentlige myndigheder at

stille sådanne krav – ikke en mulighed, som kan fravælges.

Skattekroner skal altid anvendes på en måde, som gavner

social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, og det

kan kun sikres ved at indføre det som en forpligtelse at stille

sådanne krav.

Herudover er EL principielt modstander af at sende soci-

ale og sundhedsmæssige tjenesteydelser i udbud. Det bør

kun ske i undtagelsestilfælde, hvor det offentlige ikke selv

er i stand til med kort varsel at udføre disse. Derfor kan EL

under ingen omstændigheder tilslutte sig en lovgivning, hvis

overordnede formål er at øge konkurrencen om sådanne tje-

nesteydelser, hvilket uundgåeligt vil gå ud over både kvali-

teten i tilbuddene til borgerne og forsyningssikkerheden, li-

gesom det vil påføre det offentlige unødvendige transakti-

onsomkostninger.

De aktuelle konkurser i hjemmeplejen, hvor mere end

7.000 borgere, mange hundrede ansatte og skatteyderne i

mange kommuner er blevet berørt, er et slående eksempel

på, hvor galt det kan gå, hvis udførelsen af velfærdsydelser

baseres på private virksomheder.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv en forpligtelse for

offentlige myndigheder til at udlicitere disse eller andre tje-

nesteydelser. Men det medfører, at udbud af sociale og

sundhedsmæssige tjenesteydelser i højere grad underlægges

EU´s udbudsregler, ligesom den foreslåede § 1 klart siger, at

»Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for of-

fentlige indkøb, så der gennem effektiv konkurrence opnås

den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler«,

hvilket

ligger i forlængelse af de indledende bemærkninger til ud-

budsdirektivet.

EL er helt uenig i, at »effektiv konkurrence« i lovforsla-

gets forstand er den bedste måde at udnytte offentlige midler

på, ligesom der heller ikke er nogen forpligtelse for offentli-

ge myndigheder til at udnytte alle muligheder for at undlade

udbud. Begge dele er i stedet valgfri for den enkelte offentli-

ge udbyder. Da offentlige myndigheder er underlagt meget

snævre økonomiske rammer gennem stram sparepolitik,

budgetlofter og sanktionsregler, vil det medføre, at myndig-

hederne ensidigt lægger vægt på prisen til skade for borger-

ne.

Med hensyn til privatisering af sociale tilbud så deler EL

de bekymringer og kritikpunkter, som er fremsat af Danske

Handicaporganisationer og LOS. Som de to organisationer

påpeger, egner de fleste sociale tilbud sig overhovedet ikke

til udbudsprocesser som foreslået. Det foreslåede »light re-

gime« giver ikke den fornødne sikkerhed for, at brugernes

interesser bliver tilgodeset. Det er positivt, at en offentlig

myndighed kan reservere kontrakterne til socialøkonomiske

virksomheder, men det modvirker hensigten, at sådanne

kontrakter ikke må have en længere varighed end 3 år, og at

der derudover er en karensperiode på 3 år. Det kan eksem-

pelvis medføre, at et anbragt barn skal skifte anbringelses-

sted hvert tredje år, hvilket kan være skadeligt for barnets

udvikling. Generelt finder EL ligesom en række af hørings-

parterne, at der er mange uklarheder i lovforslaget, specielt

med hensyn til mulighederne for at fravige de generelle ud-

budsregler og spørgsmålet om, hvornår der er tale om of-

fentlige indkøb med grænseoverskridende interesse, hvilket

i sig selv er kritisabelt, da det øger risikoen for retssager

imod offentlige udbydere, hvor EU-domstolen i endnu høje-

re grad kommer til at fastlægge reglerne.

I øvrigt vil EL henvise til det fælles høringssvar fra IBIS,

Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Clean

Clothes, Verdens Skove m.fl. Her er tale om yderst relevan-

te anbefalinger til ændringer i lovforslaget, som på afgøren-

de vis vil styrke mulighederne for at anvende offentlige ind-

køb til at styrke det offentliges samfundsansvar– anbefalin-

ger, som regeringen desværre ikke har fulgt.

EL og ALT har hver for sig og sammen stillet en række

ændringsforslag, som vil rette op på nogle af de afgørende

svagheder, der er i lovforslaget. Såfremt disse ændringsfor-

slag vedtages, kan EL stemme for lovforslaget. Her vil EL

ikke mindst henlede opmærksomheden på EL’s ændrings-

forslag til lovforslagets § 190. Hvis dette ændringsforslag

vedtages, vil det begrænse mulighederne for udbud af tjene-

steydelser på sundheds-, social- og kulturområdet til organi-

sationer, der lever op til de krav, som i øvrigt beskrives i §

190. Dette ændringsforslag vil sikre, at disse tjenesteydelser

ikke underlægges profitinteresser. Dette vil sammen med de

øvrige ændringsforslag stillet af EL og ALT føre til meget

vigtige begrænsninger af de skadelige virkninger af lovfor-

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

slaget, og derfor kan EL stemme for loven, såfremt de bliver

vedtaget. I modsat fald stemmer EL imod lovforlaget.

Alternativets medlemmer af udvalget finder det beklage-

ligt, at lovforslaget ikke går længere for at sikre miljø og so-

cial bæredygtighed i offentlige udbud. Lovforslaget rummer

gode elementer, men fraviger uhensigtsmæssigt fra det op-

rindelig direktiv på flere områder. ALT foreslår derfor, at

formålsparagraffen ændres, så den ligner direktivets oprin-

delige formulering. Dertil foreslår ALT, at alle led i leveran-

dørkæden til det offentlige bidrager til at sikre ordentlige ar-

bejdsforhold og respekt for menneskerettigheder og miljø,

og at der stilles samme krav til rapportering om samfunds-

ansvar til det offentlige, som der stilles til de største danske

virksomheder.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at med indkøb for omkring 300 mia. kr. årligt har of-

fentlige myndigheder i Danmark en enorm købekraft og der-

med et enormt potentiale for at indfri visioner om bedre mil-

jø og klima, respekt for menneske- og arbejdstagerrettighe-

der og ansvarlig skattepraksis. Som det fremgår af det af SF

stillede ændringsforslag til lovforslagets formålsparagraf og

bemærkningerne hertil, er dette et centralt formål med Euro-

pa-Parlamentets og Rådets Direktiv af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF. I

EU-direktivet lægges der klart op til en bred samfundsmæs-

sig fortolkning af den bedst mulige udnyttelse af offentlige

midler, og den danske udbudslov bør afspejle dette. Derfor

har SF stillet ændringsforslag om en ændret formulering af

formålsparagraffen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL, ALT og

RV):

Efter »midler« indsættes: », og at disse bidrager til at

opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.«

[Præcisering af, at udbud skal bidrage til en intelligent, bæ-

redygtig og inklusiv vækst]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL, RV og

SF):

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

En ordregiver skal ved tildelingen af kontrakter

lægge vægt på hensyn til arbejdsforhold, menneskerettighe-

der og miljøkrav.«

[Hensyn til miljø og menneske- og arbejdstagerrettigheder

skal indgå som krav i alle udbud og kontrakter]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

Til § 2

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

En ordregiver skal stille enslydende etiske krav

om samfundsansvar i alle udbud og kontrakter omfattet af

loven. Kravene skal stilles konkret i relation til vareproduk-

tionen eller leveringen, således at der i forbindelse med pro-

duktionen eller leveringen ikke må være sket brud på grund-

læggende arbejdstagerrettigheder, jf. ILO-konventionens be-

stemmelser, menneskerettigheder, internationale miljøstan-

darder og international folkeret.

Stk. 4.

En ordregiver skal stille krav om, at de enslydende

etiske krav, jf. stk. 3, overholdes af den samlede leverandør-

kæde.«

[En ordregiver skal stille enslydende etiske krav om sam-

fundsansvar i alle udbud og kontrakter, ligesom ordregive-

ren skal sikre, at leverandører indestår for deres underleve-

randører]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL, RV og

SF):

Ny paragraf

Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3 som ny pa-

ragraf:

»§ 01.

Ordregivere skal offentligt redegøre for samfunds-

ansvar i relation til deres indkøbspraksis, og der skal derfor

gælde de samme krav til rapportering om samfundsansvar,

som gælder for de største danske virksomheder i medfør af §

99 a i årsregnskabsloven.«

[Ordregivere underlægges pligt til at redegøre for samfunds-

ansvar i relation til deres indkøbspraksis]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 41

stk. 1, nr. 2, litra a

ændres »Danske standarder«

til: »Nationale standarder«.

[Teknisk korrektion]

stk. 1, nr. 2, litra g,

ændres »Danske tekniske godken-

delser« til: »Nationale tekniske godkendelser«.

[Teknisk korrektion]

stk. 1, nr. 2, litra h,

ændres »Danske tekniske specifi-

kationer « til: »Nationale tekniske specifikationer«.

[Teknisk korrektion]

Til § 46

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL og SF):

stk. 1

affattes den indledende tekst til

nr. 1-5

således:

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

»Når ordregivende myndigheder agter at igangsætte byg-

ge- og anlægsarbejder eller anskaffe varer eller tjenesteydel-

ser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egen-

skaber, kan de i de tekniske specifikationer, tildelingskriteri-

erne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et be-

stemt mærke som dokumentation for, at bygge- og anlægs-

arbejderne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til sådanne

påkrævede egenskaber, når.«

[Præcisering af, at mærker kan dække over både sociale

egenskaber og kendetegn]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

En ordregiver, som kræver et bestemt mærke,

skal acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærke-

krav.«

[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

mærker]

10)

Som

stk. 4

indsættes:

»Stk. 4.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede

mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-

dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den på-

gældende, eller

2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selv om

det har været muligt at opnå det inden for den gælden-

de frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekra-

vene er opfyldt, uden at de ressourcer, som ordregive-

ren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i

uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som

ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-

budsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.«

[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 48

11)

Paragraffen affattes således:

»§ 48.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en tilbudsgiver ikke har adgang til at få udstedt de kræ-

vede testrapporterer eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, el-

ler ikke har mulighed for at få de krævede testrapporter

eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, inden for den gælden-

de frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågæl-

dende, eller

2) en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller

certifikater, selv om det har været muligt at opnå dem

inden for den gældende frist, og ordregiveren kan kon-

statere, at kravene i de tekniske specifikationer, kriteri-

erne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-

relse er opfyldt, uden at de ressourcer, som ordregive-

ren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i

uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som

ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-

budsgiveren er i besiddelse af de krævede testrapporter

eller certifikater.«

[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden

dokumentation]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL, RV og

SF):

Til § 129

12)

stk. 2

indsættes efter »(EU-Tidende 2014, nr. L 94,

side 65)«: » , og oplysninger om de leverandørkæder, der

anvendes til opfyldelse af kontrakten, dog med mulighed for

dispensation i særlige tilfælde, hvor der måtte være behov

for fortrolighed«.

[Offentlighed om leverandørkæder]

Til § 135

13)

stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »(EU-Tidende 2011, nr.

4, 101, side 1)«: »eller brud på menneskerettighederne eller

arbejdsrettighederne i øvrigt«.

[Brud på menneskerettighederne eller arbejdsrettighederne

generelt fører til obligatorisk udelukkelse]

Af et

mindretal

(EL og ALT), tiltrådt af et

mindretal

(RV og

SF):

Til § 136

14)

Som

nr. 4

indsættes:

»4) ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende

forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejds-

retlige område i henhold til EU-retten, national lovgiv-

ning eller kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller

arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventio-

nerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv

2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) eller

er omfattet af retsakter, der vedtages af Europa-Kom-

missionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf.

artikel 88.«

[Brud på miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser ge-

nerelt fører til obligatorisk udelukkelse]

Til § 137

15)

Stk. 1, nr. 1,

udgår.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

[Teknisk korrektion som konsekvens af ændringsforslag nr.

14]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

16)

stk. 1

indsættes som

nr. 8:

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

»8) ansøgeren eller tilbudsgiveren er baseret i skattely eller

på anden måde unddrager sig den generelle beskatning

af selskabets fortjeneste.«

[Indførelse af mulighed for at udelukke virksomheder, der er

baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-

nerelle beskatning af selskabets fortjeneste]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 152

17)

stk. 2

indsættes efter »§§ 153-155, 157 og 158«: »,

samt dokumentation krævet i henhold til § 141«.

[Teknisk korrektion]

Til § 157

18)

Stk. 2, 2. pkt.,

udgår.

[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

kvalitetssikringsstandarder]

19)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få

det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard

eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende

frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,

eller

2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-

fikat for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har

været muligt at opnå det, inden for den gældende frist,

og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvali-

tetssikringsforanstaltninger svarer til foranstaltninger-

ne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssik-

ringsstandard, uden at de ressourcer, som ordregiveren

skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhen-

sigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-

dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at til-

budsgiveren er i besiddelse af den krævede kvalitets-

sikringsstandard.«

[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 158

20)

Stk. 2, 2. pkt.,

udgår.

[Præcisering af, at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder]

21)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få

det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller

en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat

inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan til-

skrives den pågældende, eller

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-

fikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelses-

standard, selv om det har været muligt at opnå det, in-

den for den gældende frist, og ordregiveren kan konsta-

tere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til foran-

staltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-

jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstan-

dard, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bru-

ge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæs-

sigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren

ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i

besiddelse af det krævede miljøledelsessystem eller den

krævede miljøledelsesstandard.«

[Præcisering af, under hvilke vilkår der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 177

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL, RV og

SF):

22)

stk. 1, 3, 4

ændres »kan« til: »skal«.

[Det gøres obligatorisk for ordregivere at stille de anførte

krav i bestemmelsen til tilbudsgivernes benyttelse af under-

leverandører]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

23)

stk. 2

ændres »udførelsen af kontakten« til:

»udførelsen af kontrakten«.

[Korrektion]

Til § 185

24)

stk. 2

ændres »lov om håndhævelse af udbudsregler-

ne« til: »lov om Klagenævnet for Udbud«.

[Korrektion]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

25)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Ordregiveren kan bringe en kontrakt eller ramme-

aftale til ophør, når de enslydende etiske krav, som ordregi-

veren har stillet i medfør af § 2, stk. 3, er overtrådt.«

[Sanktionsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter det sikres,

at en ordregiver kan hæve kontrakten uden at skulle svare

erstatning, såfremt de enslydende etiske krav er overtrådt]

Til § 190

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(RV og SF):

26)

stk. 1

ændres »kan« til: »skal«.

[Obligatorisk anvendelse af organisationer, der udelukkende

beskæftiger sig med sådanne tjenesteydelser, som omhand-

let i lovens afsnit III]

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT, RV og

SF):

27)

Stk. 2, nr. 4,

udgår.

[Karensperiode for organisationer, der tidligere har fået til-

delt kontrakten, udgår]

28)

Stk. 3

udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

[Tidsbegrænsning på løbetid af kontrakterne udgår]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(EL, RV og

SF):

Til § 196

29)

stk. 1, 2

ændres »1. januar« til: »1. april«.

[Udskudt ikrafttræden]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 197

30)

I den under

nr. 20

foreslåede

§ 14 a

indsættes før »§

185, stk. 2«: »udbudslovens«.

[Teknisk præcisering]

Til § 198

31)

I den under

nr. 6

foreslåede ændring af

§ 1, stk. 3, nr.

ændres »udbudsdirektivets artikel 9« til: »direktivets arti-

kel 9«.

[Teknisk præcisering]

32)

Nr. 9

udgår.

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det i formålsbestem-

melsen, hvad der skal forstås ved den bedst mulige udnyttel-

se af offentlige midler, og herved bringes loven i bedre

overensstemmelse med formålet i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-

ge udbud og om ophævelse af Direktiv 2004/18/EF.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at understrege hensy-

net til miljø og mennesker. Det skal efter forslaget indgå

som krav ved tildelingen af alle kontrakter, at der ikke må

ske brud på menneskerettighederne i forbindelse med pro-

duktionen eller leveringen af en genstand eller en tjenestey-

delse.

Til nr. 3

Formålet med ændringsforslaget er at sikre samfundsan-

svar i offentlige indkøb.

Det skal efter ændringsforslaget indgå som krav, at en or-

dregiver skal stille enslydende etiske krav om samfundsan-

svar i alle udbud og kontrakter, der er omfattet af loven.

Det følger af ændringsforslaget, at ordregivere skal stille

krav om, at de enslydende etiske krav overholdes af den

samlede leverandørkæde. Til sikring heraf kan ordregiveren

udføre stikprøvekontroller hos sin leverandør og dennes un-

derleverandører i forhold til overholdelsen af de enslydende

etiske krav. Sådanne stikprøvekontroller kan foretages i alle

led af leverandørkæden. En leverandør indestår for sine un-

derleverandører. Dette indebærer, at hovedleverandøren er

ansvarlig over for ordregiveren for, at de enslydende etiske

krav overholdes af den samlede leverandørkæde.

Til nr. 4

Det følger af ændringsforslaget, at ordregivere skal rede-

gøre for samfundsansvar i relation til deres indkøbspraksis.

Redegørelsen skal være offentlig tilgængelig, f.eks. på or-

dregiverens hjemmeside.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver

ikke blot kan henvise til danske standarder, men til nationale

standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne

være interesse i at henvise til en national standard fra en an-

den medlemsstat, f.eks. en tysk standard. Præciseringen føl-

ger af udbudsdirektivets ordlyd.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver

ikke blot kan henvise til danske tekniske godkendelser, men

til nationale tekniske godkendelser. Det kan ikke udelukkes,

at der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en na-

tional teknisk godkendelse fra en anden medlemsstat, f.eks.

en tysk teknisk godkendelse. Præciseringen følger af ud-

budsdirektivets ordlyd.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget præciseres det, at en ordregiver

ikke blot kan henvise til danske tekniske specifikationer,

men til nationale tekniske specifikationer. Det kan ikke ude-

lukkes, at der i Danmark kunne være interesse i at henvise

til en national teknisk specifikation fra en anden medlems-

stat, f.eks. en tysk teknisk specifikation. Præciseringen føl-

ger af udbudsdirektivets ordlyd.

Til nr. 8

Formålet med ændringsforslaget er at fastlægge, at mær-

ker kan dække både sociale egenskaber og kendetegn, og at

begge dele kan benyttes som tekniske specifikationer. Socia-

le egenskaber refererer til forhold omkring produktionen af

et produkt. Dette kan bl.a. være forhold omkring vilkår for

arbejdstagere.

Til nr. 9

Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver

et bestemt mærke, altid skal acceptere alle mærker, der op-

fylder tilsvarende mærkekrav. Ændringsforslaget er en kon-

sekvens af, at kravene til, hvornår ordregivere skal acceptere

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

anden dokumentation, beskrives i et nyt § 46, stk. 4, jf. æn-

dringsforslag nr. 10

Til nr. 10

Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det kræ-

vede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-

dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågælden-

de, skal ordregiveren altid acceptere anden dokumentation. I

dette tilfælde anses anden dokumentation for at være pas-

sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-

ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan

konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke

er opfyldt.

Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.

være, hvis tilbudsfristen er kortere end den tid, det tager at

opnå et mærke.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation denne

ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op til de

tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkå-

rene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan ordregi-

veren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende

dokumentation. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden

for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at

påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer,

kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-

relse.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selv om det har

været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordre-

giveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt, uden at

de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.

Med ressourcer menes både administrative og økonomiske

ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke.

Det vil sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet

et bestemt mærke, der er udstedt og dokumenteret af en uaf-

hængig tredjepart, kan ordregiveren afvise tilbudsgivere

med passende dokumentation, hvis dokumentationen nød-

vendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede

mærkekrav er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §

46, stk. 4, nr. 1 anses anden dokumentation for at være pas-

sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-

ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan

konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke

er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr.

2, vil den samme vurdering ikke være gældende, idet der er

mulighed for at afvise tilbud, selv om det ikke kræver et

uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er,

om ordregiveren skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressour-

cer ud fra en konkret vurdering. Hvis tilbudsgivere kan

fremvise dokumentation fra en uafhængig tredjepart på, at

produktet har det krævede mærke, vil det være en nem ar-

bejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren

lever op til de stillede krav. I denne forbindelse vil det være

forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt

omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end 1 time pr.

tilbud, ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at

konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke, på at

konstatere, at den anden dokumentation er passende.

Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-

ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-

delse af det krævede mærke. Dette sætter tilbudsgivere, der

ikke er i besiddelse af det krævede mærke, i stand til at vur-

dere, hvordan de på anden vis kan dokumentere, at mærke-

kravene er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer,

som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de kræve-

de mærkekrav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang over-

stiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på

at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det kræve-

de mærke.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede mærke-

krav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.

Til nr. 11

Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få de kræ-

vede testrapporter eller certifikater inden for den gældende

frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal

ordregiveren altid acceptere anden dokumentation. I dette

tilfælde anses anden dokumentation for at være passende,

hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver

uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konsta-

tere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for

tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.

Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.

være, hvis tilbudsfristen er kortere end den tid, det tager at

opnå de krævede testrapporter eller certifikater.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation denne

ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op til de

tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkå-

rene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan ordregi-

veren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende

dokumentation. Det er tilbudsgiveren, der har bevisbyrden

for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer,

kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udfø-

relse.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller certi-

fikater, selv om det har været muligt at opnå inden for den

gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at kravene til

de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vil-

kårene for kontraktens udførelse er opfyldt, uden at de res-

sourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en kon-

kret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de res-

sourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstate-

re, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrap-

porter eller certifikater. Med ressourcer menes både admini-

strative og økonomiske ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at tilbudsgiveren har de krævede testrap-

porter eller certifikater. Det vil sige, at i den situation, hvor

ordregiveren har krævet, at tilbudsgiveren er i besiddelse af

bestemte testrapporter eller certifikater, der er udstedt af et

specifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, kan ordregive-

ren afvise tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis

dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge

flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere,

at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for til-

deling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt. I

forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 1, anses anden do-

kumentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og

normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til de tek-

niske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene

for kontraktens udførelse er opfyldt. I forhold til den nye af-

fattelse af § 48, nr. 2, vil den samme vurdering ikke være

gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selv om

det ikke kræver et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.

Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge uhensigts-

mæssigt flere ressourcer. Hvis tilbudsgivere kan fremvise de

krævede testrapporter eller certifikater via et certifikat ud-

stedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, vil det være

en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at til-

budsgiveren lever op til de stillede krav. I denne forbindelse

vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge end

1 time pr. tilbud på at konstatere, at den anden dokumenta-

tion er passende.

Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-

ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-

delse af de krævede testrapporter eller certifikater. Dette

sætter tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af de krævede

testrapporter eller certifikater, i stand til at vurdere, hvordan

de på anden vis kan dokumentere, at kravene til de tekniske

specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for

kontraktens udførelse er opfyldt, uden at det vil medføre, at

de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på at konstatere,

om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang oversti-

ger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at

konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede

testrapporter eller certifikater.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i

uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-

dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-

ren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifi-

kater.

Til nr. 12

Formålet med ændringsforslaget er at skabe offentlighed

omkring offentlige leverandørkæder.

Der kan være tilfælde, hvor væsentlige eller særlige grun-

de taler for, at disse oplysninger ikke bør være offentligt til-

gængelige. Det fremgår derfor af bestemmelsen, at der kan

dispenseres for kravet om offentlighed, hvor der måtte være

behov for fortrolighed.

Til nr. 13

Det følger af ændringsforslaget, at brud på menneskeret-

tighederne eller arbejdsrettighederne generelt fører til obli-

gatorisk udelukkelse.

Til nr. 14

Det følger af ændringsforslaget, at den frivillige udeluk-

kelsesgrund i lovforslagets § 137, stk. 1, nr. 1, bliver obliga-

torisk. Efter ændringsforslaget skal ordregiver udelukke en

ansøger eller en tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudspro-

cedure, når ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller til-

budsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for

det miljømæssige, sociale, eller arbejdsretlige område i hen-

hold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler el-

ler de miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, der er

afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Udbuds-

direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om

ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L

94, side 65), eller er omfattet af retsakter, der vedtages af

Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 57,

stk. 4, jf. artikel 88.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at udelukkelsesgrunden i

§ 137, stk. 1, nr. 1, gøres obligatorisk og dermed flyttes fra

bestemmelsen i § 137 om de frivillige udelukkelsesgrunde

til bestemmelsen i § 136 om de obligatoriske udelukkelses-

grunde.

Til nr. 16

Det følger af ændringsforslaget, at virksomheder, der er

baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-

nerelle beskatning af selskabets fortjeneste, skal udelukkes

fra deltagelse i procedurer for indgåelse af offentlige kon-

trakter efter udbudsloven.

Til nr. 17

Ændringsforslaget præciserer, hvilke former for bevis en

ordregiver kan kræve af en tilbudsgiver som dokumentation

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

for, at der ikke er grundlag for udelukkelse af tilbudsgive-

ren. Der tilføjes med ændringsforslaget en henvisning til do-

kumentation i medfør af § 141, der vedrører egnethed til ud-

førelsen af det pågældende erhverv.

Til nr. 18

Ændringsforslaget medfører, at ordregiver, som kræver et

bestemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard, altid skal

acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre med-

lemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at krave-

ne til, hvornår ordregivere skal acceptere anden dokumenta-

tion, beskrives i et nyt § 157, stk. 3, jf. ændringsforslag nr.

19.

Til nr. 19

Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for

at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard

eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af

årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordre-

giveren altid acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde

anses anden dokumentation for at være passende, hvis en ri-

meligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et ufor-

holdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at de

foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der

kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard.

Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-

veren, kan f.eks. være, hvis tilbudsfristen er kortere end den

tid, det tager at opnå et certifikat for en kvalitetssikrings-

standard.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-

mentation denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbud-

det lever op til de foranstaltninger, der kræves i forhold til

den krævede kvalitetssikringsstandard. Som følge heraf kan

ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-

sende dokumentation. Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren,

der har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er pas-

sende i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de for-

anstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvali-

tetssikringsstandard.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat

for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har været mu-

ligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren

kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til

den krævede kvalitetssikringsstandard, er opfyldt, uden at de

ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det

krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Med res-

sourcer menes både administrative og økonomiske ressour-

cer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det

krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Det vil

sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet et be-

stemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard udstedt af et

uafhængigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgere eller til-

budsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentati-

onen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-

cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-

de foranstaltninger for at få et certifikat for en kvalitetssik-

ringsstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §

157, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være

passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig or-

dregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug

kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til

den krævede kvalitetssikringsstandard, er opfyldt. I forhold

til den nye affattelse af § 157, stk. 3, nr. 2, vil den samme

vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at

afvise tilbud, selv om det ikke kræver et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren

skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-

kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere har et certi-

fikat for en kvalitetssikringsstandard, der er udstedt af et

uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for or-

dregiverne at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren

lever op til de krævede foranstaltninger. I denne forbindelse

vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge me-

re end 1 time pr. tilbud ud over, hvad ordregiveren ville

skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgive-

ren har det krævede certifikat, på at konstatere, at den anden

dokumentation er passende.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-

ninger for at få et certifikat for en kvalitetssikringsstandard,

er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressour-

cer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at

ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede

certifikat.

Til nr. 20

Ændringsforslaget medfører, at ordregivere, som kræver

et bestemt certifikat for et miljøledelsessystem eller en mil-

jøledelsesstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifika-

ter fra organer i andre medlemsstater. Ændringsforslaget er

en konsekvens af, at kravene til, hvornår ordregivere skal

acceptere anden dokumentation, beskrives i et nyt § 158,

stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 21.

Til nr. 21

Ændringsforslaget medfører, at en ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for

at få det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden

for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den

pågældende, skal ordregiveren altid acceptere anden doku-

mentation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at

være passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig

ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug

kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til

foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-

jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.

Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-

veren, kan f.eks. være, hvis tilbudsfristen er kortere end den

tid, det tager at opnå et certifikat for et miljøledelsessystem

eller en miljøledelsesstandard.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-

mentation denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbud-

det lever op til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til

det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøle-

delsesstandard. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fast-

sætte specifikke formkrav for den passende dokumentation.

Det er ansøgeren eller tilbudsgiveren, der har bevisbyrden

for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at

påvise, at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der

kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller

den krævede miljøledelsesstandard.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat

for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard,

selv om det har været muligt at opnå inden for den gældende

frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne,

der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-

ler den krævede miljøledelsesstandard, er opfyldt, uden at de

ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det

krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-

ledelsesstandard. Med ressourcer menes både administrative

og økonomiske ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det

krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-

ledelsesstandard. Det vil sige, at i den situation, hvor ordre-

giveren har krævet et bestemt certifikat for et miljøledelses-

system eller en miljøledelsesstandard udstedt af et uafhæn-

gigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgeren eller tilbuds-

giveren med passende dokumentation, hvis dokumentatio-

nen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-

cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-

de foranstaltninger for at få et certifikat for et miljøledelses-

system eller en miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til

den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 1, anses anden doku-

mentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og

normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug kan konstatere, at foranstaltningerne,

der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-

ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold

til den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 2, vil den samme

vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at

afvise tilbud, selv om det ikke kræver et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren

skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-

kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere kan fremvi-

se certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledel-

sesstandard, der er udstedt af et uafhængigt organ, vil det

være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at

ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til stillede krav. I

denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af fle-

re ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren

skal bruge mere end 1 time pr. tilbud, ud over hvad ordregi-

veren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller

tilbudsgiveren har det krævede certifikat, på at konstatere, at

den anden dokumentation er passende.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer, som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-

ninger for at få et certifikat for et miljøledelsessystem eller

en miljøledelsesstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt om-

fang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle

bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i

besiddelse af det krævede certifikat.

Til nr. 22

Det følger af ændringsforslaget, at en ordregiver i ud-

budsmaterialet skal kræve, at en tilbudsgiver i sit tilbud an-

giver, hvilke dele af den udbudte kontrakt tilbudsgiveren har

til hensigt at give i underleverance til tredjemand, og hvilke

underleverandører tilbudsgiveren foreslår.

Til nr. 23

Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten

rettes til udførelsen af kontrakten i stedet for udførelsen af

kontakten.

Til nr. 24

I § 185, stk. 2, henvises der til lov om håndhævelse af ud-

budsreglerne. I medfør af lovforslagets § 197, nr. 1, ændres

titlen på lov om håndhævelse af udbudsreglerne til lov om

Klagenævnet for Udbud. Med ændringsforslaget rettes hen-

visningen i § 185, stk. 2, derfor til lov om Klagenævnet for

Udbud.

Til nr. 25

Formålet med ændringsforslaget er at sikre gennemførel-

sen af de enslydende etiske krav, som ordregiveren har stil-

let i medfør af § 2, stk. 3. Bringer en ordregiver en kontrakt

til ophør i medfør af denne bestemmelse, skal ordregiveren

ikke svare erstatning til den leverandør, der er indgået kon-

trakt med.

Til nr. 26

Formået med ændringsforslaget er at gøre det obligato-

risk for ordregiver, når det drejer sig om tjenesteydelser på

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

sundheds-, social- og kulturområdet som omhandlet i lovens

afsnit 3, at indgå kontrakter med organisationer, der udeluk-

kende beskæftiger sig med disse områder, og som skal leve

op til de krav, der fremgår af § 190, stk. 2.

Til nr. 27 og 28

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede maksimale

løbetid på 3 år for kontrakter, der indgås i medfør af § 190

på sundheds-, social- og kulturområdet. Samtidig udgår den

foreslåede karensperiode for organisationer, der tidligere har

fået tildelt kontrakten.

Til nr. 29

Med ændringsforslaget udskydes lovforslagets ikrafttræ-

den fra den 1. januar 2016 til den 1. april 2016. Herved gi-

ves virksomheder og tilbudsgivere længere tid til at imple-

mentere de nye regler, og den periode, hvori loven eventuelt

vil skulle administreres uden brug af de elektroniske ud-

budsdokumenter, der udvikles af Europa-Kommissionen, og

som endnu ikke er færdigudviklede, forkortes. Gennemfø-

relsesfristen i direktivet, hvorefter reglerne skal gennemfø-

res i medlemsstaterne senest den 18. april 2016, vil fortsat

være overholdt.

Til nr. 30

Det præciseres med ændringsforslaget, at der henvises til

§ 185, stk. 2, i udbudsloven.

Til nr. 31

I § 198, nr. 6, er den tekst, der ønskes ændret i lov om

indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-

de kontrakter, ikke gengivet korrekt. Ændringsforslaget in-

debærer derfor, at udbudsdirektivets artikel 9 korrigeres til

direktivets artikel 9, der er den gældende ordlyd.

Til nr. 32

Lovforslagets § 198, nr. 9, ophæver § 1, stk. 5, i lov om

indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-

de kontrakter. Dette forslag er overflødigt, da lovforslagets §

198, nr. 10, nyaffatter bestemmelsen. Med ændringsforsla-

get udgår § 198, nr. 9, derfor.

Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen (V)

Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Brian Mikkelsen (KF)

Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)

Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19

Bilagsnr. Titel

Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af for-

slag til udbudslov

Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 23/10-15 fra Danske Slagtermestre

Henvendelse af 29/10-15 fra IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Re-

gioner, DI og Dansk Erhverv

Henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening

Henvendelse af 26/10-15 fra Amgros

Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Orientering fra erhvervs- og vækstministeren om tilbagetagelse af æn-

dringsforslag nr. 30

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/10-15 fra Danske Slagter-

mestre, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. tilbagetaget

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/10-15 fra IKA's bestyrel-

se, KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv , til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/11-15 fra Dansk Vand- og

Spildevandsforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/10-15 fra Amgros, til er-

hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan og hvorfor det med loven bliver lettere for små og

mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige opgaver, til er-

hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri

og lokale virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om ministeren vil overveje indsættelse af en bestemmelse i lov-

forslaget om, at der skal foretages en evaluering af loven, eksempelvis

senest 2 år efter lovens ikrafttræden, til erhvervs- og vækstministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regeringens forslag til udbudslov ikke har bæredyg-

tighed som en central del af formålsparagraffen, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Spm. om at sikre udbudsloven krav om redegørelse for samfundsan-

svar, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Svar på spørgsmål 3 er optrykt efter ønske fra udvalget

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/10-15 fra IKA's bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner,

DI og Dansk Erhverv, jf. L 19 – bilag 6.

Svar:

IKA, KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv har henvendt sig til Erhvervs-, Vækst- og Eks-

portudvalget vedrørende § 5, stk. 3 i forslaget til udbudsloven (L19) om kommunikation i forbindelse

med udbud. Organisationerne udtrykker bekymring for, at den konkrete bestemmelse skal medføre, at det

fremover ikke vil være muligt at lave mundtlige tilbudspræsentationer.

§ 5 stk. 3 lyder som følger:

Kommunikation om grundlæggende elementer må ikke være mundtlig. Kom-

munikationen vedrørende ikkegrundlæggende elementer kan foretages mundtligt, såfremt ordregiveren

foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommunikationen.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunikation om vigtige elementer ikke må være mundtlig. Især

vil afgivelse af udbudsmaterialet, ansøgninger og tilbud være vigtige elementer. I forhold til tilbudspræ-

sentationer er følgende anført: »Denne

bestemmelse betyder, at det ikke er muligt for ordregivere at kræ-

ve en tilbudspræsentation, der skal indgå i tilbuddet. Det skyldes, at tilbudspræsentationen udgør den

mundtlige kommunikation, der kan have væsentlig betydning for indholdet af tilbuddet og vurderingen he-

raf, og som følge heraf kan det karakteriseres som mundtlig kommunikation om vigtige elementer.«

Da lovbestemmelsen implementerer en bestemmelse i udbudsdirektivet, er det ikke muligt at slette den,

som det foreslås i henvendelsen. Derimod er jeg indstillet på, at der foretages nedenstående præcisering,

således at lovbestemmelsen fortolkes mere fleksibelt end lovbemærkningerne umiddelbart lægger op til

og som der er rum for i forhold til EU-direktivet:

»Lovteksten skal forstås således, at tilbud ikke må indgives mundtligt, men mundtlig kommunikation, der

kan have væsentlig betydning for indholdet af tilbuddet og vurderingen heraf, fx en tilbudspræsentation,

er tilladt, såfremt ordregiver foretager en tilstrækkelig dokumentation af kommunikationen. Dokumentati-

on kan fx bestå i skriftlige fortegnelser, lydoptagelser eller resuméer af hovedelementer i kommunikatio-

nen. Ordregiver har således mulighed for at anvende mundtlige tilbudspræsentationer, når disse udgør et

supplement til et skriftligt afgivet tilbud og på betingelse af, at dokumentationen af tilbudspræsentationen

er tilstrækkelig.«

Det bliver dermed gjort klart, at det fremover vil være muligt at lave mundtlige tilbudspræsentationer.

Der er ikke behov for et ændringsforslag, da der jf. ovenfor er tale om en præcisering vedr. lovbemærk-

ningerne, men jeg skal anmode om, at dette svar indgår som bilag til udvalgsbetænkningen over lovforsla-

get.

Med venlig hilsen

L 19 - 2015-16 - Bilag 14: Betænkning afgivet 12/11-15

Troels Lund Poulsen