L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 154 Bilag 2
Offentligt

Notat

Høringsnotat

Vedr. forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

(Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte

udvikling af byer uden for vækstområder).

Lovforslaget har i perioden den 2. marts 2016 til den 29. marts 2016 været opta-

get på høringsportalen og har i samme periode været sendt i høring hos de orga-

nisationer, der er nævnt sidst i notatet.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

AAByfornyelse, Bygnings Frednings Foreningen BYFO,

Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet, Frede-

riksberg Kommune, GI, KL,

Københavns Kommune, Lejernes Landsorganisation,

Slots- og Kulturstyrelsen og Søren Garde Rådgivning.

1. Generelle bemærkninger

Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Frede-

riksberg og Københavns kommuner, KL, Lejernes Landsorganisation og Søren Gar-

de Rådgivning

anerkender alle, at de mindre byer uden for vækstområder har

særlige problemer med affolkning og funktionstømning, som gør det påkrævet at

gøre en indsats.

Danmarks

Lejerforeninger

Københavns Kommune

tilføjer, at den samlede

ramme på 218 mio. kr. til byfornyelse er for lille, og

Københavns Kommune

opfor-

drer ministeriet til at arbejde for en udvidelse af statens samlede byfornyelses-

ramme.

Lejernes Landsorganisation

er uenig i omprioriteringen.

Ejendomsforeningen Danmark, Frederiksberg og Københavns kommuner, KL og

Lejernes Landsorganisation

gør opmærksom på, at der fortsat er mange boliger i

de større byer i vækstområderne med installationsmangler så som manglende

toilet og bad, og at lovforslaget vil have konsekvenser for byfornyelsesindsatsen i

disse områder. Frederiksberg og Københavns kommuner gør i samme forbindelse

opmærksom på, at der er et stort behov for byfornyelsesindsatser med energiop-

timering og friarealforbedringer i de større byer.

Frederiksberg og Københavns kommuner

påpeger, at segregeringen er sti-

gende i de fire største byer i Danmark, og at byfornyelsesmidler er et virksomt

værktøj. De mener ikke, at væksten i de store byer i sig selv sikrer en bæredygtig

udvikling.

Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er stor opbakning til at gøre en særlig

indsats for de mindre byer uden for vækstområderne. Regeringens mål er, at vo-

res byer uden for vækstområderne fortsat er attraktive for bosætning og dermed

også kan fungere som opland for de byer, som er vækstcentre. Det er derfor nød-

vendigt at ændre den lovgivningsmæssige ramme, således at kommuner uden for

vækstområder får bedre og mere fleksible muligheder for at anvende byfornyel-

Side

1/7

1. april 2016

Byfornyelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Tine Faarup

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

41 71 78 56

[email protected]

2016 - 2279

40642

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

sesinstrumenterne med henblik på at forbedre boligernes og byernes kvalitet og

derigennem konkret at understøtte den lokale udvikling.

Ministeriet er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installati-

onsmangler m.v. i de største byer, og ministeriet skal i den forbindelse understre-

ge, at størstedelen af byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse.

De generelle bemærkninger i høringssvarene giver ikke anledning til ændring af

lovforslaget.

2. Tilpasning af kategorier for områdefornyelse m.v.

AAByfornyelse, Dansk Byggeri, Frederiksberg og Københavns kommuner

er uenige

i, at den samlede ramme til områdefornyelse reduceres fra 80 til 70 mio. kr. fra

2017.

Frederiksberg Kommune

er positivt indstillet over for, at midlerne til kategorien

”nyere boligområder med store sociale problemer” øges fra 5 til 10 mio. kr. og

tilslutter sig endvidere lovforslagets mulighed for refusion til forankring, som er et

tiltrængt og nyttigt værktøj.

Dansk Byggeri, Frederiksberg og Københavns kommuner

er uenige i, at der med

de påtænkte ændringer i lovforslaget ikke længere kan søges områdefornyelses-

midler til nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere,

herunder til bl.a. skybruds- og klimasikring.

Frederiksberg Kommune

påpeger, at lovforslaget adskiller område- og bygnings-

fornyelsen i de større byer, idet områdefornyelsen i større byer vil være i katego-

rien ”nyere boligområder med store sociale problemer”, mens bygningsfornyelsen

udføres i bygningsmassen opført frem til 1960.

Københavns Kommune

opfordrer

ministeriet til at sikre, at bygningsfornyelsesbehovet medtages som et væsentligt

kriterium, når ansøgninger til områdefornyelse i kategorien ”nyere boligområder

med store sociale problemer” prioriteres.

Dansk Byggeri

er bekymret over, at områdefornyelseskategorien ”ældre erhvervs-

og havneområder” udgår, da det medfører, at kommunerne mister et redskab i

forhold til tomme nedslidte erhvervsbygninger.

Kommentar: Tilpasningen af områdefornyelsesmidlerne er en konsekvens af om-

prioriteringen af de statslige midler til byfornyelse, og baggrunden for at ændre

områdekategorierne er, at byområder uden for vækstområder vurderes at have

særligt behov for statslig medfinansiering af områdefornyelse. Den fremtidige

indsats vil ligge i provinsbyer, som er kendetegnet ved flere og andre udfordringer

end utidssvarende boliger. Tilpasningen af kategorierne betyder bl.a., at kategori-

en ”ældre erhvervs- og havneområder” udgår.

Tilpasningen af kategorierne betyder også, at der er prioriteret en forhøjelse af

rammen fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr. til kategorien ”nyere boligområder med store

sociale problemer”, som de største byer i vækstområder har mulighed for at søge.

Dette er prioriteret i lovforslaget som led i regeringens indsats for at skabe tryg-

Side

2/7

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hed i udsatte boligområder. Udvælgelseskriterierne for kategorien ”nyere bolig-

områder med store sociale problemer” vil fortsat være omfang og karakter af

sociale og beskæftigelsesmæssige problemer samt omfang og karakter af områ-

demæssige problemer, herunder fysisk nedslidning af bygninger og boliger.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

3. Ændring af ramme til bygningsfornyelse m.v. i områder med områdefornyelse

Dansk Byggeri

finder det fornuftigt at ændre den prioriterede rækkefølge af for-

delingen af den uudnyttede udgiftsramme til bygningsfornyelse i områder med

områdefornyelse, således at byområder i mindre byer favoriseres.

Søren Garde Rådgivning

er tilfreds med, at rammen sættes ned fra 40 mio. kr. til

20 mio. kr. Søren Garde Rådgivning foreslår, at rammen på 20 mio. kr. udgår til

fordeling i områdefornyelser og i stedet fordeles som ordinær ramme.

Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Dansk Byggeri, Frederiksberg og Køben-

havns kommuner

kan ikke støtte at den årlige samlede statslige udgiftsramme på

40 mio. kr. til bygningsfornyelse halveres til 20 mio. kr.

Bygnings Frednings Foreningen BYFO

er af den opfattelse, at beløbet på de 40

mio. kr. bør sættes op, da især landdistriktskommuner har behov for bygningsfor-

nyelse og til at oprette bygningsforbedringsudvalg.

Kommentar: Tilpasningen af rammen til bygningsfornyelse i områder med områ-

defornyelse er en konsekvens af omprioriteringen af byfornyelsesmidlerne med

henblik på at målrette byfornyelsesinstrumenterne til at forbedre boliger og

igangsætte udvikling af byer uden for vækstområderne.

Omprioriteringen får virkning for kommunernes ansøgninger i 2017 om bygnings-

fornyelse knyttet til de områdefornyelsesbeslutninger, der vil få reservation i

2016. I 2017 kan der således uddeles 20 mio. kr.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

4. Forhøjet statslig refusionsprocent til flere byer

AAByfornyelse, Dansk Byggeri, KL

Søren Garde Rådgivning

er positivt indstille-

de over for, at man med lovforslaget på en række områder hæver statens refusion

fra 60 til 70 procent af kommunalbestyrelsens udgifter.

AAByfornyelse, Dansk Byggeri

vurderer, at det er en forbedring, at man med

lovforslaget hæver grænsen for byer, der kan få forhøjet refusion til områder med

op til 5.000 indbyggere, da mange kommuner oplever at være økonomisk udfor-

dret i forhold til at gennemføre en tilfredsstillende by- og boligpolitisk indsats.

er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt at hæve den forhøjede refusi-

on op til byer med 5.000 indbyggere, da de kommuner, der har de største pro-

blemer med tilbagegang i folketallet, har problemer i alle deres byer uanset stør-

relse.

Side

3/7

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Søren Garde Rådgivning

anfører, at det er problematisk, at forhøjelsen af bystør-

relse fra 3.000 til 5.000 indbyggere ikke anvendes ved administration af Pulje til

Landsbyfornyelse. Endvidere er det Søren Garde Rådgivnings holdning, at det kun

er relativt få byer mellem 3.000 og 5.000 indbyggere, som har behov for den for-

højede refusion.

Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for

forhøjet refusion i byer med op til 5.000 indbyggere. Lovforslaget udtrykker rege-

ringens prioriteringer i forhold til den fremtidige byfornyelsesindsats, og at formå-

let med at forhøje den statslige refusion også i byer mellem 3.000 og 5.000 ind-

byggere er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at igangsætte arbejder,

der kan bidrage til at skabe attraktive bosætningsvilkår uanset eventuel befolk-

ningsnedgang eller -stagnation.

Ministeriet er opmærksomt på, at tilbagegang også finder sted i nogle byer med

over 5.000 indbyggere. Men i disse byer kan der fortsat gennemføres bygnings-

fornyelse m.v. med 50 procent refusion.

Erhvervs- og Vækstministeriet, som administrerer Pulje til Landsbyfornyelse, har

ingen bemærkninger til høringssvarene vedrørende den forhøjede statslige refu-

sionsprocent til flere byer.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

5. Ombygning af tomme offentlige bygninger til udlejningsboliger

AAByfornyelse, Dansk Byggeri, Frederiksberg Kommune

Slots- og Kulturstyrel-

sen

tilslutter sig forslaget, der giver kommunerene mulighed for at ombygge

tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.

AAByfornyelse

Søren Garde Rådgivning

spørger, om bygningerne fortsat kan

være i kommunalt eje efter ombygning til udlejningsboliger.

Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for at

yde støtte til ombygning af offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger, der har

til formål at øge kommunalbestyrelsens incitament til at udnytte de tomme og

bevaringsværdige offentlige bygningers udviklingspotentiale.

Det bemærkes, at bygningerne fortsat kan være i kommunalt eje efter ombygning

til lejeboliger.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

6. Indretning af byrum på tomme grunde

AAByfornyelse, Dansk Byggeri, KL og Søren Garde Rådgivning

er positivt indstille-

de over for forslaget, der giver kommunerne mulighed for at indrette de grunde,

som ligger tomme efter nedrivning og vil være til gavn for de små byer.

Side

4/7

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

foreslår, at lovforslagets bestemmelse om indretning af opholdsarealer efter

nedrivning suppleres med støtte til arealoverdragelse.

Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for at

yde støtte til at indrette byrum på tomme grunde efter nedrivning.

Ministeriet er bekendt med, at der er udgifter i forbindelse med arealoverdragelse

af tomme grunde. Kommunernes erfaringer med forslaget vil indgå i den kom-

mende evaluering af byfornyelsesloven, når loven har virket i ca. 3 år. Den kom-

mende evaluering skal belyse effekterne af de foreslåede ændringer og eventuelt

præsentere forslag til revision af loven.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

7. Målretning af byfornyelsesmidlerne ved ændring af de objektive kriterier til

fordeling af midler til bygningsfornyelse

Frederiksberg og Københavns kommuner

påpeger, at de objektive kriterier bør

tage højde for, at der i de større byer er meget store variationer i boligstandard,

at friarealerne i større byer generelt er meget ringere end i mindre byer, og at der

er stagnerende områder.

Frederiksberg Kommune

ønsker de objektive kriterier for tildeling af midler til

bygningsfornyelse sendt i høring.

Københavns Kommune

bifalder lovforslagets fortsatte mulighed for at overdrage

uforbrugte økonomiske rammer til andre kommuner, men mener, at de nærmere

bestemmelser burde fremgå af lovforslaget.

Kommentar: For at understøtte lovforslagets formål om at fremme udvikling i

byer uden for vækstområderne vil ministeriet ændre de objektive kriterier for

fordeling af den statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v., så midlerne i

højere grad målrettes kommuner, som er udfordret af f.eks. befolkningstilbage-

gang, stagnation i området og tomme boliger.

Kriterierne er endnu ikke endeligt fastlagt, herunder hvilke data der skal indgå.

Det forventes, at følgende kriterier vil indgå: befolkningstilbagegang, antal tomme

boliger, antal forsamlingshuse, behov for energiinvesteringer samt bygningsforny-

else i udlejnings-, ejer- og andelsboliger, herunder i forhold til installationsmang-

ler.

Den kommende bekendtgørelse, som fastlægger de ændrede objektive kriterier,

vil blive sendt i høring.

Kommunernes erfaringer med at overdrage uforbrugte økonomiske rammer til

andre kommuner vil indgå i den kommende evaluering af byfornyelsesloven, når

loven har virket i ca. 3 år.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side

5/7

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

8. Evaluering af lovforslaget

Københavns Kommune

opfordrer til, at den planlagte evaluering af loven sker med

deltagelse af kommuner.

Kommentar: Den kommende evaluering bliver gennemført med inddragelse af en

række kommuner.

Høringssvaret giver ikke i øvrigt anledning til ændring af lovforslaget.

9. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag m.v. i de indkomne høringssvar

Bygnings Frednings Foreningen BYFO

anbefaler, at ministeriet fortsat vil prioritere

støtte til fredede og bevaringsværdige boliger.

Kommentar: Efter de gældende regler i byfornyelsesloven kan kommunalbestyrel-

se prioritere byfornyelsesstøtte til bevaringsværdige og fredede bygninger. Disse

regler er ikke ændret ved de foreslåede lovændringer. Det bemærkes i den for-

bindelse, at fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan opnå

tilskud på tre fjerdedele af de støtteberettigede udgifter, mens tilskud kan udgøre

halvdelen af de støtteberettigede udgifter til arbejder på boliger, som ikke er be-

varingsværdige.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Byggeri

Søren Garde Rådgivning

foreslår, at nedrivning af overflødige

erhvervsbygninger også kommer til at omfatte erhvervsbygninger, der er belig-

gende i det åbne land.

Kommentar: Det bemærkes, at byfornyelsesloven allerede indeholder hjemmel til,

at kommunerne uden statslig refusion kan støtte nedrivninger af erhvervsbygnin-

ger.

Nedrivning af erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt, kan være af betydning

for genopretning af et byområde, men er også en omkostningstung byfornyelses-

aktivitet. Under hensyn hertil fastholdes, at der ikke gives støtte til nedrivning af

erhverv beliggende i det åbne land, og muligheden for at yde statslig refusion til

disse nedrivninger prioriteres i forslaget til byer under 5.000 indbyggere.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ejendomsforeningen Danmark

er af den opfattelse, at der bør gennemføres en

række ændringer i lejelovgivningen, hvis lovændringen skal gennemføres.

Kommentar: Lovforslaget vedrører ikke lejelovens regler.

Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.

foreslår i et supplement til deres høringssvar, at de kommunale midler til om-

rådefornyelse kan sidestilles med midler fra private, når man kommunalt skal

matche statens tilskud.

Side

6/7

L 154 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Kommentar: Ministeriet finder ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at æn-

dre i de gældende regler i byfornyelsesloven om, at kommunen skal finansiere

mindst 2/3 af udgifterne til områdefornyelse, idet en lavere kommunal medfinan-

siering umiddelbart vil medføre lavere byfornyelsesaktivitet end i dag. Begrundel-

sen er herudover, at områdefornyelsen som udgangspunkt drejer sig om kommu-

nale aktiviteter, og at kommunens medfinansiering også er med til at sikre det

kommunale engagement, og at kommunalbestyrelsen som lokal myndighed kvali-

tetssikrer projektet. Erfaringen er i øvrigt, at der følger relativt store private inve-

steringer med områdefornyelsen.

Lejernes Landsorganisation

er af den opfattelse, at byfornyelsesloven bør inde-

holde mulighed for, at kommuner kan pålægge udlejere at gennemføre byfornyel-

se på deres ejendom, hvis et flertal af lejerne ønsker det, og såfremt ejendom-

mens økonomi tillader det.

Kommentar: Den gældende byfornyelseslov bygger på frivillighed og er grundlæg-

gende et tilbud, hvor ejeren får mulighed for at søge tilskud til at gennemføre

byfornyelse. Byfornyelsesloven tager udgangspunkt i, at det er ejerens opgave at

forbedre og vedligeholde sin ejendom.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

10. Høringsparter

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

AAByfornyelse, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATPEjendomme, BAT-

Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne

A/S, BygningsFredningsForeningen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske ARK (Praktiserende

Arkitekters Råd), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger Danske Regioner,

Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-

ske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs-

og Vækstministeriet, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Boliger til Ældre Enlige, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Grund-

ejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværks-

rådet, I. C. Byfornyelse, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kom-

munernes Revision – BDO, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landsbygge-

fonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Ældresagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-fonden,

Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning

A/S og Søren Garde Rådgivning.

Side

7/7