Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, fru formand. Det lovforslag, som vi skal behandle her, er en del af en samlet lovpakke, hvor Arbejdsskadestyrelsens opgaver med sagsbehandling af personskader overflyttes til den nyoprettede institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hovedforslaget blev faktisk vedtaget her i Folketingssalen først på ugen, i tirsdags, og som sagt er vi positive.

Endvidere er det sådan, at dagens lovforslag betyder, at sagsbehandlingen af personskader i Grønland også overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes dog, at man fortsætter opgaveløsningen i Nuuk.

Socialdemokraterne er generelt positivt stemt over for forslaget, men som vi også har nævnt ved førstebehandlingen af hovedforslaget, har vi en række generelle spørgsmål og bekymringer, som vi ønsker at få afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om en garanti for, at overflytningen af opgaverne ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingstiderne negativt; spørgsmålet om, at udflytningen til de centrale centre ikke skal finansieres ved færre medarbejdere og dermed længere sagsbehandlingstider; og bekymringen ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både skal have en beslutningsmyndighed og en ankeenhed under samme hat.

Dertil kommer, at vi også mener, at vi i forbindelse med dette lovforslag bør se nærmere på nogle af de høringssvar, der er kommet fra de grønlandske lønmodtagerforeninger.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at Socialdemokraterne ser frem til det videre arbejde i udvalget med lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

L 152 er jo en udløber af L 140 og L 141, som vi tredjebehandlede her i salen i tirsdags. Det handler om at flytte arbejdspladser ud i hele Danmark og vil betyde, at Arbejdsskadestyrelsen og flere styrelser flyttes fra hovedstaden. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti fuldt og helt bakker op om. Det betyder også, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overføres til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at man nedlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

For at det kan komme til at virke i Grønland og sikre, at dem, som måtte få brug for det, kan få den sagsbehandling og den udbetaling, som de har krav på, har vi derfor denne lovbehandling af L 152, som vil sikre, at der er og forbliver en afdeling i Nuuk, hvilket vi i Dansk Folkeparti ser som en helt naturlig del af sammenlægningen og nedlæggelsen af diverse styrelser. Lovforslaget har været sendt i høring hos de forskellige berørte parter i Grønland, og de høringssvar, som kommer ind, vil der blive set på, sådan at alle kan se fornuften i og få ejerskab til dette lovforslag.

Med disse få bemærkninger skal jeg som ordfører for Dansk Folkeparti meddele, at vi støtter op om L 152.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. I efteråret introducerede regeringen og Venstre en ambitiøs plan for udflytning af statslige arbejdspladser for at sikre en bedre balance i Danmark. Planen er ambitiøs på den måde, at vi vil gøre op med den skævvridning, Danmark har været udsat for, når det kommer til centraliseringen af statslige arbejdspladser. I planen fremlagde vi bl.a. målsætningen om at udflytte statslige arbejdspladser til ATP med henblik på at få opgaverne tættere på borgerne. I Grønland kræver overflytningen af statslige arbejdspladser til ATP dog imidlertid nogle ændringer i det system, man kender.

Kort fortalt overfører vi med lovforslaget her Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver og en række andre opgaver vedrørende arbejdssikring i Grønland til en ny institution kaldet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det vil for det første sikre driften inden for de nuværende rammer og for det andet bringe arbejdspladserne fra Arbejdsskadestyrelsen tættere på borgerne og for det tredje forhåbentlig øge effektiviseringen samt forenklingen af sagsbehandlingen.

Jeg kan se i høringssvarene, at der er en bekymring vedrørende den nye struktur i form af forringelser af sparringsmuligheder mellem myndigheder og arbejdsmiljøområdet, og man frygter, at forringelsen af samarbejdet på arbejdsmiljøområdet vil få retssikkerhedsmæssige konsekvenser for udfaldet af sagerne på arbejdsskadeområdet. Den bekymring håber jeg at man har fået afklaret, eftersom det er vigtigt at understrege, at de nuværende medarbejdere i Center for Arbejdsskader i Nuuk vil blive overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det samme vil gælde medarbejdernes opgaver. På den måde sikrer vi kompetencerne fra Center for Arbejdsskader bedst muligt, samtidig med at det nuværende samarbejde mellem center og myndigheder på arbejdsmiljøområdet opretholdes i videst muligt omfang.

Når man har en ambitiøs plan som den, Venstre og regeringen har om udflytning af statslige arbejdspladser, så medfører det selvfølgelig også en omstrukturering. Men det er en prioritering for Venstre, at disse ændringer og omstruktureringer sker så effektivt som muligt. Det mener vi at dette lovforslag hjælper til med, og derfor stemmer Venstre naturligvis for lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører, og der er ikke nogen kommentarer.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen – og ikke hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak, og tak, fordi formanden kunne huske mit navn.

Enhedslisten skal have opklaret et par ting, før vi kan meddele vores stilling til det her lovforslag. For det første savner jeg en tilkendegivelse af, hvordan det grønlandske Landsting og den grønlandske regering har stillet sig – men det kan ministeren muligvis opklare senere. Jeg har godt set et høringssvar fra sundhedsministeriet i Grønland, hvori de siger, at de ikke har nogen bemærkninger, hvilket så må betyde, at de er positive over for det, men vi kan jo ligesom godt lide at gå med livrem og seler i forhold til grønlandske forhold, og vi plejer da også at få en redegørelse for, at sagen har været behandlet i det grønlandske Landsting, og at den grønlandske regering på den baggrund har meddelt, at man ønsker et lovforslag vedrørende nogle ændringer af forholdene i Grønland. Så det er den ene ting, og det er muligvis en formalitet, men det er jo sådan rent principielt vigtigt for Enhedslisten at vide, om der er en positiv indstilling til et sådant forslag, og vi plejer jo at følge det, så længe det er forslag, der ikke har indgribende betydning i forhold til de aftaler, vi har indgået mellem Grønland og rigsfællesskabet som sådan. Så det skal vi have opklaret.

Så vil vi faktisk, ligesom de to forrige ordførere var inde på, også gerne vide, hvad konsekvenserne af det her er, og der har vi da også, ligesom den foregående ordfører fra Venstre, der var på talerstolen før, bemærket os høringssvarene, og det er jo arbejdsmarkedets parter, det er jo en bred kreds af organisationer i Grønland, der har udtrykt stor betænkelighed ved den her øvelse. Så det skal vi også have opklaret.

Så er der det rent principielle i det. Enhedslisten stemte jo imod oprettelsen af den her konstruktion, altså Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og vi var stærkt kritiske – og det er vi stadig væk – over for, at man overdrager opgaver til ATP. Jeg skal ikke gentage alle vores betænkeligheder, men der er jo også en meget bred kreds af organisationer herhjemme, ikke mindst faglige organisationer, der har udtrykt stor betænkelighed ved det her og en frygt for, at det kunne komme til at medføre længere sagsbehandlingstider og dårligere retssikkerhed. Det skal så ikke udelukke, at vi stemmer for lovforslaget i den sidste ende, når vi har fået opklaret de her ting, for skaden er sket, om man så må sige, og hvis det er et stærkt ønske fra Grønland, at man gerne vil have den her konstruktion, så vil vi ikke stille os i vejen for det.

Men for lige at opsummere vil jeg sige: Vi skal meddele vores stillingtagen senere, når vi er færdige med udvalgsbehandlingen. Vi skal som punkt 1 have opklaret, hvad det grønlandske Landsting og den grønlandske regering siger, og vi skal som punkt 2 have nogle uddybende svar på de betænkeligheder, som er blevet udtrykt af arbejdsmarkedets parter i Grønland.

Tak til hr. Finn Sørensen. Og jeg glemmer bestemt ikke hr. Finn Sørensen, det var kun, fordi der stod Christian Juhl på ordførerlisten. (Finn Sørensen (EL): Jeg er glad for, at man ikke er en, der sådan bliver glemt! Tak.). Det gør man ikke, så tak.

Hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. De foregående ordførere har jo sådan set allerede redegjort for indholdet af lovforslaget her. Arbejdsskadestyrelsen omdannes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en selvejende institution, og det kan Liberal Alliance godt støtte.

Generelt mener vi, at der er brug for en positiv udvikling på området her, og jeg kan også høre, at der er flere andre ordførere, der har gjort opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt muligvis er for lange ventetider i Arbejdsskadestyrelsen.

For os handler det ikke så meget om en udflytning af arbejdspladser og Arbejdsskadestyrelsen, men mere om, at man kan få en positiv udvikling og ændringer på området i gang. Vi tror, at det kan bidrage positivt med den her ændring og få ventetiderne ned, bl.a. via en effektivisering og digitalisering, og at det sådan helt generelt kan være til gavn for området. Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Vi har den samme relativt positive indstilling til det, som flere af de andre ordførere også har udtrykt, men vi har også de samme bekymringer, som vi har kunnet læse om i høringssvarene. Jeg ser dog også i ministeriets svar, at de er opmærksomme på de risici. Så vi er altså stadig forbeholdende i forhold til lovforslaget om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland og har i udvalgsarbejdet brug for at få afklaret noget mere om konsekvenserne, især konsekvenserne med hensyn til viden- og kompetencetab. Men hvis der er sikkerhed for, at ministeren kan fjerne de nævnte bekymringer, som jeg synes det er anført i høringsnotatet, så kan vi også godt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Fra radikal side er vi også positivt indstillet over for forslaget. Det giver jo god mening, når vi flytter de andre dele af arbejdsskadebehandlingen, og vi vil derfor bakke det op.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Her kan man da virkelig tale om et dårligt sammentræf. Mens sagerne hober sig op i Arbejdsskadestyrelsen, går man nu i gang med at omorganisere hele institutionen. Fokus burde jo i stedet for være på at få behandlet de mange sager, så de rigtig mange berørte mennesker kan få ro i livet. De ekstremt lange sagsbehandlingstider kombineret med ny struktur er da lige at invitere problemerne indenfor.

Ankestyrelsen burde i stedet få hjælp til at holde snuden i sporet med hensyn til at få behandlet sagerne færdig. SF stemte jo tidligere på ugen imod første del af forslaget, og vi er bestemt ikke mildere stemt over for selve forslaget i dag. Men et flertal stemte jo som bekendt for første del. Derfor vil vi sige: På den baggrund – og hvis Grønland efter behandling og besvarelse af de høringsindsigelser, der er, ønsker det her lovforslag overført til Grønland – vil vi sandsynligvis stemme for, men vi afventer behandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi regner også med at stemme for lovforslaget. Der er jo tale om, som det hedder i teksten, en konsekvensændring, som er en nødvendighed, når nu vi har oprettet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Og medmindre der kommer nogle meget store indvendinger fra grønlandsk side, har jeg svært ved at forestille mig andet, end at vi vil støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Det var oprindelig ikke tænkt sådan, at nærværende lovforslag om arbejdsskadesikring i Grønland skulle behandles i Grønland først. Dette blev der heldigvis rettet op på efter en kritik fra de grønlandske folketingsmedlemmer. Havde man ikke lyttet til kritikken, havde man været på kant med selvstyreloven, ifølge hvilken der skal foreligge en udtalelse, inden en sag, der vedrører Grønland, behandles i Folketinget. Jeg skal derfor stærkt opfordre regeringen til også fremadrettet at sikre, at love, der vedrører Grønland, behandles i Inatsisartut, inden de behandles i Folketinget.

Lovforslaget om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en del af regeringens ønske om at udflytte statslige arbejdspladser. Hvis det direkte eller indirekte har en påvirkning af grønlandske forhold, bør Grønland allerførst høres og inddrages. For nylig kom det frem i Politiken, at regeringen har planlagt en udflytning af statslige arbejdspladser i Geodatastyrelsen. Den del kendte vi sådan set godt, men hvad man havde glemt at orientere Grønland og befolkningen i Grønland om, var, at udflytningen havde den konsekvens, at regeringen ikke kunne leve op til de politiske aftaler, som er indgået mellem Grønland og Danmark, om Geodatastyrelsens levering af søkort. I yderste konsekvens kan det betyde forskellen mellem liv og død for grønlændere og også for turister i Grønland. I dag mangler man knap halvdelen af disse kort, og en udflytning af Geodatastyrelsen vil betyde, at det er umuligt at leve op til aftalen, da 12 ud af 15 medarbejdere har valgt at sige deres job op som en konsekvens af udflytningen. Vi kan kun opfordre til, at man indgår i en tættere dialog med Grønland om sager, som direkte eller indirekte påvirker befolkningen i Grønland.

Som der står i nærværende lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, er det væsentligt, at administrationen er forankret i Grønland. Men det er med forslaget uklart, hvad de samlede konsekvenser bliver for Grønland. I Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at den nyoprettede institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, opretholder Center for Arbejdsskader i Nuuk med løsning af de samme opgaver i relation til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Med hensyn til konsekvenserne vil det dog være oplagt i dag at få klarlagt: 1) om ministeren kan garantere, at staten ikke fremadrettet planlægger at flytte arbejdspladser fra Grønland til Danmark i forbindelse med det lovforslag, som vi behandler i dag, og 2) om lovforslaget vil have konsekvenser for sagsbehandlingstiden i Grønland, som i forvejen er lang. Kompetencer på en række områder inden for arbejdsskadesikring overføres fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren. Direktøren har indtil nu forhandlet med Grønlands Selvstyre om disse områder, og der opfordres derfor til, at man fremadrettet sikrer en tæt involvering af Grønland.

Vi henviser lovforslaget til behandling i Grønlandsudvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Aleqa Hammond, SIU. Værsgo.

Regeringen har besluttet at oprette Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, hvilket ligger i tråd med nedlæggelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsens samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver overføres til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i relation til loven om arbejdsskadesikring i Grønland. Lovforslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer af lovgivningen. Man vil f.eks. stadig væk have ret til at indbringe afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for Ankestyrelsen, ligesom adgangen til domstolsprøvelse af Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser ligeledes opretholdes.

Som følge af nedlæggelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som en selvejende institution er der foretaget en række konsekvensændringer af loven. Opgaverne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overflyttes således til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kravet om, at den administrative ledelse af arbejdsskadeforsikring fortsætter under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er opfyldt.

Siumut glæder sig til at se nærmere på de forskellige høringssvar fra Grønland under udvalgsbehandlingen. Siumuts gruppe i Inatsisartut indstillede i forgårs lovforslaget til udvalgsbehandling med bemærkningen om, at forslaget ikke ændrer ved skadelidtes forhold på det grønlandske arbejdsmarked.

Med disse korte bemærkninger støtter Siumut forslaget.

Tak for det. Og så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er at overdrage Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I relation til administrationen af arbejdsskadesikring i Grønland forudsættes det, at der også efter overdragelsen vil være en lokal enhed i Grønland, som er ansvarlig for løsningen af de nuværende opgaver i medfør af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Der er altså tale om organisatoriske ændringer. Der lægges ikke op til ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter den gældende lovgivning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver en selvstændig offentligretlig enhed, hvor regler, der gælder for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse. Det gælder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven.

ATP har mange års erfaring med administration i stor skala. ATP har vist, at de formår at håndtere sagsbehandlingen sikkert og effektivt. Den erfaring kan sagerne på arbejdsskadeområdet drage stor nytte af.

I udgangspunktet vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sikre driften inden for de nuværende rammer. ATP og Arbejdsskadestyrelsen har, siden planen om overflytning blev offentliggjort den 1. oktober sidste år, arbejdet på at forberede overflytningen. Målet er, at overflytningen efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget sker på en sådan måde, at det understøtter en sikker drift til gavn for de tilskadekomne, og at der sker en tryg overdragelse af medarbejderne. Medarbejderne i Center for Arbejdsskader i Grønland vil fortsætte deres arbejde som hidtil med henblik på at sikre, at kompetencerne bedst muligt bevares på arbejdsskadeområdet.

Overførelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til ATP er en del af regeringens plan om udflytning af arbejdspladser, som er vigtig i forhold til at skabe sammenhængskraft i hele Danmark. Jeg vil derfor gerne endnu en gang takke for behandlingen af lovforslaget, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling, hvor vi naturligvis vil bidrage til at afklare alle de spørgsmål eller bekymringer, der måtte være i forhold til disse organisatoriske ændringer.

Tak for det. Der er en kommentar fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for forelæggelsen. Jeg kan forstå på ordføreren for Siumut, at sagen ikke er færdigbehandlet i Inatsisartut, altså det grønlandske Landsting. Jeg går ud fra, at regeringen er indforstået med, at vi ikke skrider til den endelige vedtagelse af det her lovforslag, førend vi har en melding fra den grønlandske regering.

Ministeren.

Den proces, vi kører her, er afstemt med den grønlandske regering, og jeg går ud fra, at der kan foretages en respektfuld afstemning af den videre proces i tilknytning til udvalgsbehandlingen og med en fortsat kontakt imellem de grønlandske myndigheder og de danske myndigheder.

Tak. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jamen jeg tror også, at samarbejdet der foregår på bedste vis. Jeg vil bare gerne sikre mig, som vi har gjort mange gange fra Grønlandsudvalgets side, at vi ikke skrider til endelig vedtagelse af et lovforslag, førend der ligger en klar melding fra den grønlandske regering om, at man støtter det lovforslag, vi behandler.

Jeg vil gerne lige minde ministeren om, at vi har haft mange diskussioner om det her, og at den tilkendegivelse, der er kommet fra Grønlandsudvalgets medlemmer og Grønlandsudvalget, er, at vi faktisk slet ikke bør skride til første behandling af lovforslag, førend vi kender indstillingen fra den grønlandske regering og det grønlandske Landsting.

Så jeg vil håbe, at ministeren kan svare klart ja til, at vi ikke skrider til endelig afstemning, førend vi har en melding fra Grønland.

Tak. Ministeren.

Jeg vil satse på, at det er noget, der afklares i den videre proces. Jeg kender ikke i detaljer tidspunkterne for den videre grønlandske behandling, men satser naturligvis på, at det respektfuldt kan blive håndteret på en tilfredsstillende måde for det grønlandske parlament og for Grønlandsudvalget.

Så er der et par ekstra bemærkninger. Værsgo til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Det er bare, fordi jeg ikke synes, ministeren svarer klart på hr. Finn Sørensens spørgsmål. Det er klart, at ministeren vil tilstræbe det – det tror jeg alle vil værdsætte ministeren gør – men hvis nu den bestræbelse ikke lykkes, hvad er så svaret på hr. Finn Sørensens spørgsmål?

Ministeren.

Det vil jeg mene man så i givet fald skal afklare i samklang med for vores vedkommende den grønlandske regering. Da jeg ikke er bekendt med, præcis hvornår og hvordan den videre behandling foregår i Grønland, må vi lade det stå åbent. Jeg vil naturligvis gøre, hvad vi fra regeringens side kan gøre, for at hele denne proces også fortsat afstemmes med den grønlandske regering i respekt for de processer, der skal foregå imellem den grønlandske regering og det grønlandske parlament.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu er det jo formentlig ministeren, der har ansvaret for, at det her bringes frem til endelig behandling her i Folketinget. Men skal det så forstås på den måde, at ministeren ikke kan udelukke, at man vil køre hen over den grønlandske beslutningsproces og træffe en beslutning her, før det er afgjort i Grønland?

Ministeren.

Da der er tale om to regeringer, da der er tale om to parlamenter, vil vi naturligvis gøre vores yderste for, at disse processer hænger sammen. Mere kan jeg ikke sige nu, da jeg ikke kender tidspunkter og detaljer i de videre processer.

Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Der er jo to spørgsmål i det her. Det ene er et procedurespørgsmål om, hvordan vi lovbehandler herinde, og der har vi som folketingsmedlemmer selv mulighed for at sige, at vi ikke vil afgive en betænkning, før vi har fået svar på alle de relevante spørgsmål – hvilket stort set alle ordførerne var inde på – fordi det er vigtigt i samarbejdet mellem Danmark og Grønland, når vi ændrer på nogle regler.

Så kommer vi til sagens kerne, og det er, at vi ikke ønsker, at sagsbehandlingstiderne, som er lange nok i forvejen, bliver yderligere forlænget. Det er sådan set bare det. Jeg tror, at hvis ministeren giver svar på de spørgsmål, som vi stiller i udvalgsarbejdet, så kan det også være, det hjælper på, at det grønlandske parlament hurtigere kan komme frem til en beslutning om, hvorvidt de bakker op om ændringerne. Det håber jeg ministeren er enig i.

Ministeren.

Det kan jeg så til gengæld give et meget klart svar på: Ja, det vil vi i den grad bidrage til.

Tak for det. Hr. Bjarne Laustsen.

Intentionen er helt klar, og det er, at der ikke skal skæres ned på medarbejderantallet, og at der er et helt klart fokus på, at sagsbehandlingstiderne ikke skal blive længere. De skal blive kortere. Så hele manøvren med at decentralisere her handler om at få en hurtigere sagsbehandlingstid. Så tror jeg også, det kan hjælpe på procedurerne.

Ministeren.

Der sker ikke rettighedsforringelser for nogen. Der skal ikke ske nedskæring af medarbejderstab. Der skal ikke ske flytning af medarbejderstab. Altså, ud over det formål, der er med det samlede lovforslag, nemlig at sikre sammenhængskraft i Danmark, er det her jo også et projekt, der køres igennem med henblik på at forbedre sagsbehandlingen, at få reduceret sagsbehandlingstiderne, at få udviklet de it-systemer, der skal til, hurtigt og effektivt, for at de mål kan nås.

Der er en kommentar fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det er bare en kort kommentar. Jeg vil sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at debatten er slået over i proces, i forhold til hvordan behandlingen foregår. Vi har jo allerede diskuteret rammerne i Grønlandsudvalget. Den her behandling foregår et hundrede procent inden for den aftale, der er mellem Danmark og Grønland, og tempoet i behandlingen foregår også et hundrede procent efter en aftale mellem de to regeringer. Så der er ikke noget her, som ikke er et hundrede procent inden for rammerne af de aftaler, vi nu har på plads. Jeg synes nærmere, at hvis man skulle have en debat her, skulle den handle om substansen i lovforslaget, i stedet for om en proces, hvor reglerne bliver fulgt.

Så er forhandlingen sluttet. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.