L 14 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov for Grønland om visse spil.

(Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino, månedsafregning for væddemål og onlinekasino m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2015
Betænkning afgivet 19-11-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-12-2015
3. behandlet, vedtaget 08-12-2015
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det foreslås at forlænge afregningsperioden fra uge til måned for væddemål og onlinekasino, at ændre gebyrerne for betaling af spillemyndighedens tilsyn, at årsredegørelser indsendes til spillemyndigheden frem for at blive offentliggjort og at reducere ansøgningsgebyret i forbindelse med ansøgning om fornyelse af eksisterende tilladelser til væddemål og/eller onlinekasino.

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om justering af spillelovgivningen vedrørende væddemål og onlinekasino, som den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 11. december 2014.

Lovforslaget er en genfremsættelse af dele af L 173, folketingsåret 2014-15, 1. samling, som er blevet delt i to.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: