Udenrigsudvalget 2015-16
L 139 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet
Til Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://um.dk
Bilag
Journalnummer
Kontor
Dato
Høringssvar
2015-54903
DIRSEK
26. februar 2016
Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til ændring af lov
om Dansk Institut for Internationale Studier
(Fastsættelse af
instituttets hjemsted).
Udenrigsministeriet har den 15. december 2015 sendt et udkast til ændring
af lov om Dansk Institut for Internationale Studier i høring med svarfrist
den 24. januar 2016.
Høringen er sendt til følgende organisationer:
ADRA Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet,
AIDS-Fondet, Aktive Modstandsfolk, Amnesty International,
Arbejderbevægelsens Internationale Forum (nu LO’s Solidaritetsenhed),
Art for Living Danmark, Axis, Denmark, Baltic Development Forum,
Brahma Kumaris, Børnefonden, CARE Danmark, Caritas Danmark,
Center for Etik og Ret i Natur og Samfund, Center for
Ligestillingsforskning (Institut for Samfund og Globalisering), Danmarks
Journalisthøjskole,
Danmarks
Lærerforening,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, DI - Dansk
Industri, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk
Journalistforbund, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk PEN,
Dansk Røde Kors, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk-Russisk Forening,
Danske Universiteter, Den Danske Europabevægelse, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske UNESCO
Nationalkommission, Den Internationale Juristkommission, Det Centrale
Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Forskningsfaglige Udvalg, Det Frie
Forskningsråd, Det Færøske Landsstyre, Det Mosaiske Trossamfund,
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
2
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, ECMI -
European Centre for Minority Issues, EGV Fonden, ENAR Danmark, 3F
- Fagligt Fælles Forbund, FN-forbundet, Folkehøjskolernes Forening,
Folkekirkens Nødhjælp, Folketingets Ombudsmand, Fontanas Venner,
Foreningen af Udviklingsforskere, Foreningen for Folkehøjskoler, Det
Rådgivende Forskningsfaglige udvalg, FRI, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Genvej til
Udvikling, Ghana Venskabsgrupperne, GLOBAL CSR, Grønlands
Repræsentation
i
Danmark,
Gymnasielærerforeningen,
Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, HK Stat Danmark,
Håndværksrådet, IBIS, International Aid Services, International Dalit
Solidarity Network, Institut for Flerpartisamarbejde, Institut for
Menneskerettigheder, IRCT, Islamisk-Kristent Studiecenter, IWGIA,
Kammeradvokaten, KL, Kriminalpolitisk Forening KRIM, Kvindernes
U-landsudvalg, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
Polio, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), LGBT Danmark,
Ligebehandlingsnævnet, LO, Læger Uden Grænser, Mandela Center
Danmark, Mellemamerikakomiteen, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission
Øst, FORA, NGO Forum, OASIS, MUNDU, Organisation for
vedvarende energi, People Uniting for Generating Aid for Development,
Plan Denmark, CISU, RCT, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Rigsombudsmanden i Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Internationalt
Udviklingssamarbejde, Sex & Samfund, Solens Børn, Tukae Denmark,
Udenrigsdirektoratet, Det Udenrigspolitiske Selskab, Grønlands Selvstyre,
Ulandssekretariatet, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Københavns
Universitet, Institut for Statskundskab, Østersø NGO Netværk Danmark.
På foranledning af DIIS har Udenrigsministeriet d. 21. december desuden
sendt udkast til ændring af lov om Dansk Institut for Internationale
Studier i høring hos følgende organisationer:
Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School
(CBS), Forsvarsakademiet, Forsvarets Efterretningstjeneste, DIGNITY,
Justitia, Danmarks Nationalbank, Center for Afrikastudier, Center for
Militære Studier, Politiets Efterretningstjeneste, Roskilde Universitet,
Syddansk Universitet, UNDP’s nordiske kontor.
Desuden har lovforslaget i samme periode været offentliggjort på
høringsportalen.
Udenrigsministeriet har den 24. januar 2016 modtaget svar fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0003.png
3
Røde Kors, Danske Universiteter (på vegne af fem universiteter), Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Frie
Forskningsråd,
Det
Mosaiske
Trossamfund,
DIGNITY,
Europabevægelsen, European Centre for Minority Issues (ECMI), FN-
forbundet,
Folketingets
Ombudsmand,
Forsvarsakademiet,
Håndværksrådet, Kvinderådet, Ligebehandlingsnævnet, Læger uden
Grænser, CISU, Rigsrevisionen, UNDP’s nordiske kontor og Østersø
NGO Netværk Danmark. Udenrigsministeriet har desuden modtaget svar
fra Center for Militære Studier den 25. januar 2016 og fra CARE Danmark
den 29. januar 2016. Kopi af svarene vedlægges.
Nedenfor følger resumé af høringssvarene samt Udenrigsministeriets
kommentarer hertil anført i kursiv.
Aarhus Universitet, European Centre for Minority Issues, Folketingets
Ombudsmand, Ligebehandlingsnævnet, Rigsrevisionen og Syddansk
Universitet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
CARE er kritisk over for lovændringen og anbefaler, at DIIS’ hjemsted
fastholdes i København. CARE fremhæver, at DIIS spiller en unik rolle i
forhold til at levere formel og uformel videndeling mellem civilsamfundet,
forskningsverdenen, embedsmænd, virksomheder m.fl., som ikke i samme
grad kan tilvejebringes af andre organisationer. Derudover fremfører
CARE, at DIIS’ viden bliver hyppigt anvendt af CARE og andre
organisationer i deres arbejde.
CBS påpeger, at en udflytning af DIIS vil få direkte negative implikationer
for CBS. Dette gælder f.eks. i forhold til deltagelsen i DIIS’ seminarer,
afholdelsen af fælles seminarer, institutionernes forskningsmæssige
overlap, samarbejde og netværk. CBS vurderer desuden, at udflytningen af
DIIS vil være et tab for de ministerier, erhvervsorganisationer og NGO’er,
der drager nytte af DIIS’ forskning, såvel som for CBS’ ansatte og
studerende.
Center for Militære Studier (CMS) udtrykker bekymring over
udflytningsplanerne og opfordrer regeringen til at genoverveje forslaget.
CMS påpeger, at DIIS og CMS varetager den samme slags
forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvis kvalitet og relevans
afhænger af hyppige kontakter til bl.a. ministerier, myndigheder, politikere,
civilsamfundsrepræsentanter og forskere, der hovedsagelig befinder sig i
København. CMS vurderer, at det ville være svært for CMS, og dermed
også for DIIS, at fungere i en dagligdag løsrevet fra dette organisatoriske
netværk.
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0004.png
4
CISU anbefaler, at DIIS fortsætter sit virke fra København, idet
størstedelen af de institutioner og beslutningstagere, som DIIS servicerer
og samarbejder med befinder sig i København. En udflytning vil derfor
medføre logistiske begrænsninger for DIIS’ arbejde og deraf afledt
produktions-, kapacitets- og kvalitetstab.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) anser det for problematisk, at
lovforslaget reducerer DIIS’ bestyrelses beføjelser i forhold til et
væsentligt anliggende som DIIS’ geografiske placering. Derudover
udtrykkes bekymring for, at en sådan indblanding i en selvejende
institutions virke kan skabe usikkerhed og præcedens i forhold til statens
indblanding
i
andre
organisationers
frihed.
Dansk Røde Kors understreger, at DIIS er en selvejende institution og
opfordrer til, at det fortsat er DIIS’ bestyrelse, og ikke regering og
Folketing, der afgør instituttets fysiske placering. Hertil bemærkes, at
DIIS’ nuværende placering betragtes som udtryk for bestyrelsens
vurdering af, hvor DIIS’ opgaver løses bedst. Slutteligt udtrykkes
bekymring for, at videndelingen og samarbejdet med DIIS vil blive
mindsket med flytningen.
Det Frie Forskningsråd har ikke bemærkninger til selve lovudkastet, men
udtrykker bekymring over lovforslagets forskningsmæssige aspekter,
herunder de forskningskompetencer på DIIS, som vil gå tabt i forbindelse
med
flytningen.
Det Mosaiske Trossamfund udtrykker bekymring for, at det daglige og
tætte samarbejde med DIIS om bl.a. Holocaust undervisning, Auschwitz-
dagen, oplysningsarbejdet om antisemitisme og det kommende Jødiske
Informationscenter vil blive besværliggjort ved udflytningen fra
København. Trossamfundet finder det desuden essentielt at bevare DIIS
i Københavns-området, idet koncentrationen af antisemitiske fordomme
og stereotyper her vurderes at være størst.
Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder fraråder flytningen
af DIIS til Aarhus, idet DIIS ofte er vært for faglige debatter,
arrangementer og seminarer med deltagelse af udenlandske forskere og
repræsentanter for bl.a. ministerier, forskningsinstitutioner, medier,
tænketanke og NGO’er med hovedsæde i København, og derfor
begrænset mulighed for at deltage i lignende arrangementer i Aarhus.
Komitéen påpeger, at udflytningen i DIIS’ tilfælde vil stride mod
udflytningsplanens ambition om at bringe styrelser/institutioner tættere
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0005.png
5
på brugerne, og desuden medføre et videnstab. Komitéen fremhæver
desuden deres faglige samarbejde, videndeling og sparring med DIIS og
DIIS’ interessenter.
DIGNITY anbefaler, at lovforslaget trækkes tilbage, idet det anføres, at
den foreslåede flytning i væsentlig grad vil vanskeliggøre DIGNITYs
adgang til de udenrigs- og udviklingspolitiske kompetencer og ressourcer,
som DIIS repræsenterer. Derudover anføres, at en flytning af DIIS vil
vanskeliggøre inddragelsen af DIGNITY i DIIS’ arbejde, hvilket må
påregnes at sænke kvaliteten af DIIS’ arbejde for DIGNITY og andre
aktører.
DIIS finder det uforeneligt med instituttets status, opgaver og drift at
placere instituttet uden for hovedstadsområdet, og finder lovforslaget
juridisk problematisk, fagligt ubegrundet og økonomisk uforsvarligt.
Juridisk finder DIIS det problematisk, at regeringen ved inddragelsen af
DIIS i udflytningsplanen fratager en selvejende institutions bestyrelse
beslutningskompetencen på så væsentligt et område som hjemsted, og
udtrykker bekymring for, at der åbnes op for også at fratage bestyrelsen
beslutningskompetencen over andre vigtige beslutninger.
DIIS vurderer, at der ikke eksisterer noget fagligt belæg for en
udflytning af DIIS, hvilket vil forringe instituttets mulighed for at varetage
sine opgaver. DIIS påpeger, at udflytningen strider mod regeringens
ambition med udflytningen – at bringe statslige institutioner tættere på
brugerne – idet DIIS’ brugere primært befinder sig i hovedstadsområdet,
hvorfor også DIIS’ søsterorganisationer i andre lande alle er placeret i
hovedstadsområdet. DIIS fremfører endvidere, at DIIS’ medarbejdere
briefer og deltager i et stort antal arbejdsgrupper, høringer, faglige
arrangementer m.m. for bl.a. Folketinget, ministerier samt forsknings- og
NGO-miljøer, hvis værdi afhænger af jævnlig kontakt og let adgang,
hvilket vil blive forringet ved en udflytning. Hertil kommer DIIS’
afholdelse af omtrent 100 årlige arrangementer om internationale forhold,
hvoraf mange er åbne for offentligheden og har deltagelse af udenlandske
gæstetalere og politikere, embedsmænd, forskere, studerende,
udenlandske diplomater m.fl. DIIS forventer, at udflytningen vil betyde,
at DIIS kan tilbyde væsentligt færre arrangementer, og tilhørerskaren
forventes også at blive mere begrænset og snæver, hvormed formidlingen
af forskningsbaseret viden om internationale forhold vil blive væsentligt
reduceret.
DIIS anslår, at flytningen til Aarhus vil koste godt 34. mio. kr. (trods
flere usikkerhedsmomenter), hvortil kommer en række ekstraudgifter til
f.eks. indenrigsrejser for DIIS’ medarbejdere og gæster mellem
København og Aarhus. DIIS forventer ikke at kunne indhøste en
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0006.png
6
huslejebesparelse i forbindelse med flytningen til Aarhus, og da
regeringens udflytningsplan ikke forventes at medføre øgede bevillinger
ud over de 34 mio. kr. til selve flytningen, må øgede fremtidige udgifter
skulle findes inden for DIIS’ eksisterende budget. DIIS fremfører, at de
øgede udgifter – og tidsforbrug – til indenrigsrejser vil betyde færre
formidlende arrangementer og mindre international interaktion, og
dermed en forringelse af vilkårene for DIIS’ forskning og brugere.
Europabevægelsen udtrykker stor værdsættelse af samarbejdet med DIIS
og institutionens tilvejebringelse af forskning og fakta på højt niveau til
både
Europabevægelsen
og
politikere,
embedsmænd
og
interesseorganisationer.
Europabevægelsen
udtrykker endvidere
bekymring for det mulige tab af dygtige forsknings- og videnskapaciteter,
som flytningen til Aarhus kan medføre, og de negative konsekvenser, som
det måtte få for DIIS arbejde, herunder for relationen til- og samarbejdet
med udenlandske forskere og politikere.
Forsvarsakademiet (FAK) vurderer, at en flytning af DIIS vil have negativ
betydning for samarbejdet mellem DIIS og FAK, eksempelvis den
gensidige deltagelse i forskningsprojekter, konferencer og udvekslingen af
en FAK militæranalytiker.
FN-forbundet anser det som afgørende, at DIIS fastholder sin nuværende
geografiske placering i København, idet FN-forbundet og DIIS
samarbejder tæt om bl.a. forskning, uddannelse, praktiske arrangementer
og debatmøder. Derudover vurderer FN-forbundet, at det er særligt
vigtigt, at DIIS er tæt placeret på f.eks. Udenrigsministeriet, og dermed
kan fungere som katalysator for internationale kontakter med
udenrigspolitisk ekspertise, som FN-forbundet og andre kan nyde godt af.
FN-forbundet vurderer det desuden afgørende for DIIS’ arbejde, at de har
nem og ”ressourcelav” adgang til politiske beslutningsprocesser,
internationale kontakter og organisationer, som er samlet i København.
Håndværksrådet udtrykker støtte til regeringens initiativer for at skabe
vækst i hele Danmark, herunder udflytningen af statslige arbejdspladser,
men påpeger, at udflytningen af DIIS sker fra et vækstcentrum til et andet,
hvorfor det ikke synes at bidrage til regeringens strategi. Dertil bemærkes,
at hovedparten af DIIS’ interessenter befinder sig i København, hvorfor
en flytning vil være tidsmæssigt og økonomisk uproduktiv.
Kvinderådet kan ikke støtte forslaget, idet en flytning af DIIS vil forringe
Kvinderådets og andre NGO’ers adgang til DIIS’ forskning, viden og
ekspertise.
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0007.png
7
Københavns Universitet, Institut for Statskundskab (IFS) fremfører, at
IFS og DIIS har et tæt og velfungerende samarbejde om bl.a. forskning og
undervisning, og at DIIS’ nærvær har bidraget markant til omfanget og
kvaliteten af IFS’ seminarer, konferencer, netværk m.v. IFS påpeger
endvidere, at samarbejdet med DIIS er baseret på en arbejdsdeling og
komplementaritet, hvor DIIS fungerer som det policyrelevante
mødepunkt mellem forskning og mange former for praktikere. Dette er
kun muligt i København, hvor ministerier, Folketing og ambassader
befinder sig. Hertil kommer, at DIIS har opbygget en helt særlig position
ift. f.eks. politikere, embedsmænd og journalister. IFS anfører, at det
eksisterende samspil mellem DIIS og de forskellige interessenter vil gå tabt
ved en flytning, og at Danmark endvidere vil miste en unik form for
policyorienteret forskning i international politik.
Læger uden Grænser fremfører, at en flytning af DIIS vil betyde, at
organisationen ikke vil kunne gøre brug af DIIS’ ressourcebase i forhold
til f.eks. møder, seminarer, eksperter og netværk på samme måde og i
samme omfang som hidtil, idet dette vil medføre et uhensigtsmæssigt stort
ressourceforbrug for en humanitær organisation.
Roskilde Universitet (RUC) vurderer, at en flytning af DIIS vil få stor
negativ betydning for det tætte samarbejde mellem RUC og DIIS
(herunder fælles forskningsprojekter, seminarer og konferencer), og
udtrykker undren over den foreslåede flytning af DIIS væk fra
København, hvor instituttets aktiviteter, herunder myndighedsbetjening,
samarbejde med FT, ambassader og NGO-miljøet, hører hjemme. RUC
påpeger endvidere, at DIIS er et internationalt anerkendt forsknings- og
analyseinstitut, og som et sådant bør være placeret tæt på de besluttende
myndigheder, ambassader og forskningsinstitutter, som der samarbejdet
med, som tilfældet også er i andre lande. Afslutningsvis udtrykker RUC
bekymring for, at en flytning af DIIS vil betyde, at vigtige synergier og
faglige gevinster inden for forskning, uddannelse og udvikling ikke vil
kunne fastholdes til skade for Danmarks hidtil meget høje niveau på dette
område.
UNDP fremfører, at det aktuelt tætte samarbejde mellem UNDP og DIIS,
i form af bl.a. gensidig deltagelse i hinandens møder, seminarer,
konferencer og fælles arrangementer, vil være svært at fastholde, såfremt
DIIS flyttes til Aarhus. Det påpeges, at dette vil kunne få negative
konsekvenser for organisationernes vidensdeling, sparring og dialog
omkring international udvikling, fred- og sikkerhed samt bæredygtighed.
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
1604524_0008.png
8
Østersø NGO netværk kan ikke støtte forslaget, idet Netværket påpeger
en risiko for, at DIIS’ ekspertise vil gå tabt ved en flytning, at DIIS vil
blive mindre tilgængelig og at DIIS’ ekspertise vil komme færre til gode.
Derudover udtrykkes betænkelighed ved at DIIS som en selvejende
institution skal flytte til Aarhus mod DIIS’ eget ønske.
Kommentar:
For så vidt angår adgangen til DIIS’ forskningsmæssige ressourcebase og mange årlige
arrangementer, som tiltrækker repræsentanter fra bl.a. civilsamfund, forskerverdenen
og myndigheder, har Udenrigsministeriet tiltro til, at DIIS også i Aarhus vil finde et
solidt og velfunderet udenrigsakademisk miljø, særligt på universitetet, som kan
understøtte DIIS’ aktiviteter, forskning og analysevirksomhed. Endvidere har Aarhus
og Aarhus Universitet allerede god erfaring med at være vært for store konferencer, der
tiltrækker eksperter og deltagere fra både ind- og udland. Eksempler tæller Aarhus
Universitets årlige Match Points konference og efterårets store internationale konference
om bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme. Aarhus’ erfaring, netværk og
brand på dette område må derfor forventes at udgøre et solidt udgangspunkt for, at
DIIS’ fortsat kan afholde udenrigspolitiske seminarer og konferencer. Dertil kommer,
at DIIS’ forskning i dag formidles gennem en række kanaler udover fysiske konferencer
og seminarer, herunder artikler, papers, bøger, blogindlæg, rapporter og indlæg i pressen,
hvilket ikke vil blive påvirket af flytningen til Aarhus. Udenrigsministeriet anerkender,
at flytningen til Aarhus kan besværliggøre adgangen til DIIS’ seminarer og konferencer
for brugere og interessenter bosat i København. Det er forhåbningen, at denne udfordring
også kan håndteres ved f.eks. øget brug af live-streaming af arrangementer, som DIIS
allerede i dag gør brug af.
For så vidt angår samarbejdet mellem DIIS’ og instituttets brugere og interessenter
anerkender Udenrigsministeriet, at der for nogle styrelser og institutioner, herunder
DIIS, må forventes et produktionstab i forbindelse med udflytningen, særligt i
begyndelsen. Udenrigsministeriet bemærker dog, at en del af DIIS’ kontakt med brugere
og samarbejdspartnere, herunder Udenrigsministeriet, allerede nu foregår telefonisk, per
mail eller gennem forskellige virtuelle løsninger. Det må særligt gøre sig gældende for
samarbejdet med DIIS’ mange udenlandske samarbejdspartnere, som heller ikke i dag
befinder sig i DIIS’ geografiske nærhed. Flytningen til Aarhus vurderes derfor ikke
umiddelbart at få negativ betydning for den del af den daglige kontakt og samarbejde
mellem DIIS og instituttets brugere, som ligger udover fysiske møder. For så vidt angår
fysiske møder, er det forhåbningen, at det produktionstab, som måtte opstå i forbindelse
med flytningen, kan blive mindsket bl.a. ved øget brug af virtuelle løsninger og
besøgsrejser, således at DIIS i vidt omfang vil kunne fortsætte den gode kontakt til
brugere og samarbejdspartnere i ind- og udland.
L 139 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar- og kommenteret høringsoversigt, fra udenrigsministeren
9
For så vidt angår DIIS’ status som selvejende institution ledet af en uafhængig bestyrelse
bemærker Udenrigsministeriet, at det bl.a. følger af analysen i rapporten ’Selvejende
institutioner – styring, regulering og effektivitet’, fra april 2009, der er gennemført af
en tværministeriel arbejdsgruppe, at de institutioner, som staten selv stifter på et
offentligretligt grundlag typisk – og som i dette tilfælde – ved lov, herunder finanslov
eller i henhold til lov, oftest ikke er selvejende i retlig forstand, men må karakteriseres
som særlige forvaltningssubjekter, uanset om de betegnes som selvejende institutioner,
fonde eller lignende. Sådanne institutioner er selvstændige retssubjekter, men de er som
udgangspunkt ikke beskyttet mod indgreb fra lovgivningsmagten. Det er dog
Udenrigsministeriets vurdering, at det er forudsat i forbindelse med etableringen af
instituttet, at ministeriet ikke, udover hvad der måtte følge af loven eller lovgivningen i
øvrigt, har mulighed for generel eller konkret styring af instituttet. Det er derfor
Udenrigsministeriets vurdering, at en udflytning af instituttet kræver en ændring af
lovgrundlaget for instituttet således, at instituttets hjemsted fastsættes ved lov.
For så vidt angår de økonomiske udgifter forbundet med flytningen bemærker
Udenrigsministeriet, at der fortsat er betydelig usikkerhed forbundet med de økonomiske
skøn i relation til udflytningen.
Afslutningsvist bemærkes, at det lovforslag, som Udenrigsministeriet nu fremsætter, er
en del af udmøntningen af regeringens plan for udflytningen af statslige arbejdspladser,
hvori regeringens politiske målsætning om et ”Danmark i bedre balance” og en større
geografisk spredning af statslige institutioner går forud for andre hensyn.
De modtagne høringssvar giver ikke grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget.