Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 10
Offentligt
1602888_0001.png
Lejernes Landsorganisation
Sekretariatet
Deres ref.
Vor ref.
Dato
18. februar 2016
Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon 33 37 55 00
Vedrørende L 113 forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.
(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere m.v).
Den 3. februar 2016 fremsatte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen forslag til
indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af
kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) mv..
Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse
afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af, om personen er
gift/samlevende, enlig eller forsørger. Loftet omfatter integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg),
særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet,
reduceres særlig støtte og boligstøtte.
Lovforslaget udmønter aftale om et kontanthjælpssystem indgået den 18. november 2015
mellem regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti.
Lejernes LO har vurderet lovforslaget. LLO er alvorligt bekymret for følgende uheldige
effekter af lovforslaget.
1) En væsentlig stigning i antallet af udsættelser af lejere
2) En urimelig behandling af boligsøgende på venteliste.
Ad 1) En væsentlig stigning i antallet af udsættelser af lejere
LLO har beregnet, hvorledes reducering i særlig støtte og boligstøtte påvirker
levevilkårene for forskellige familietyper.
Vi har ikke som Beskæftigelsesministeriet alene vurderet ændringen i rådighedsbeløbet
efter boligudgift, men også undersøgt, om de forskellige familietyper kan få et
Adresse
Telefon
Bank
Telefax
Email
Reventlowsgade 14
4
1651 København V
33 86 09 10
5301 0381423
33 86 09 20
[email protected]
www.lejerneslo.dk
 L 113 - 2015-16 - Bilag 10: Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
2
familiebudget til at hænge sammen, hvis kontanthjælpen reduceres sådan som foreslået
af ministeren.
Vi har sammenlignet rådighedsbeløbet efter skat og nettoboligudgift med
familiebudgetter, sådan som de af en ekstern ekspertgruppe (CASA) er blevet beregnet
for Forbrugerstyrelsen. Oversigten er vedlagt som bilag. Vi har med udviklingen i
forbrugerprisindekset ajourført det senest udarbejdet, nemlig Forbrugerstyrelsens
husholdningsbudget 2001, til november 2015.
Vi har af ressourcemæssige grunde ikke kunne gøre det for alle familietyper nævnt i
ekspertgruppens rapport til Forbrugerstyrelsen, men vi anbefaler, at ministeriet
sammenligner rådighedsbeløbet efter bolig og skat med standardbudgettet for alle de
familietyper, hvor man allerede har beregnet tabet i rådighedsbeløb som følge af
kontanthjælpsloftet.
Beskæftigelsesministeriet har beregnet konsekvenserne ved brug af gennemsnittal for
lejeniveauet. Ministeriet har valgt at bosætte alle familietyper eksklusiv enlige uden børn i
en 100 m2 lejeboliger og lejen er sat til 743 kr. pr. m2. Enlige uden børn i en 45 m2 bolig
til 746 kr. pr kvm. Beregningerne fra ministeriet viser, at familierne kan miste op til 2.879
kr. pr. måned i samlet hjælp, hvis der indføres et kontanthjælpsloft.
Hvor mange af de 152.900 fuldtidspersoner, der ifølge lovforslaget var i
kontanthjælpssystemet i andet kvartal 2015, der tvinges ud af deres lejlighed, fordi
husleje og leveomkostningerne ikke længere kan dækkes af kontanthjælpen, er ikke
belyst i lovforslaget. Det kræver at man kobler husleje og kontanthjælp og standardtal for
leveomkostninger for de enkelte familier.
Et væsentligt element er risikoen for en stigning i udsættelser af lejere, som bor i
højlejeboliger i den private udlejningssektor. Her bor familier, hvis økonomi kan være
spændt til det yderste, og for hvem det vil være en katastrofe at skulle leve af
kontanthjælp. Ministeriets beregningseksempler kan ikke bruges for disse familier, da
familier i højlejeboliger bor til væsentlig højere leje, end den leje (740 kr. pr m2) og
boligstørrelse, som ministeriet har anvendt i sin konsekvensanalyse.
Således er den beregnede gennemsnitleje for de ca. 50.000 uregulerede privatejede
udlejningsboliger opført efter 1991 864 kr. pr m2 årligt (en opregning af den
gennemsnitlige leje på 810 kr. pr. m2 i undersøgelsen udført af Dreamgruppen).
Lejeniveauet i de efter vores beregninger og analyse i dag ca. 45.000 (Boligministeriet
mente ca. 36.000) Brl. § 5.2 moderniserede lejligheder var jf. Ministeriets 2006
undersøgelse 860 kr. pr m2 (alle) og 941 kr. pr m2 (Kbh.), dvs. i dag i 1000 og 1094 kr. pr
m2 årligt (reguleret med nettoindeks). I dag sætter Nævn og Boligret rask væk lejen til 12
-1400 kr. pr m2.
Det er boligmarkedets dyre lejeboliger. Det er boligmarkedets højlejeboliger. Mange
lavindkomster og par på boligmarkedet bor der, fordi det er vanskeligt at låne til køb af en
 L 113 - 2015-16 - Bilag 10: Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
1602888_0003.png
3
andelsbolig eller en ejerlejlighed. Det er disse familier, der, såfremt familien rammes af
skilsmisse og arbejdsløshed, vil blive afhængige af kontanthjælp og det er disse familier,
som får deres rådighedsbeløb yderligere beskåret af kontanthjælpsloftet.
Kontanthjælpsloftet er ikke en sag om flygtninge og integration, men om almindelige
danske familier i krise, med udsigt til dagpenge i kort tid eller slet ingen dagpenge, og
som stoler på et offentligt skattebetalt servicenet, der giver familierne en rimelig tid til at
tilrette sig de nye vilkår. Tre fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne er etniske danskere.
Lejernes LO mener, at indførelse af kontanthjælpsloftet vil øge antallet af udsættelser af
lejere, som rammes af skilsmisse/arbejdsløshed, og som bor i højlejeboliger.
Efter en konstant stigning fra de første målinger i 2002 frem til 2011 faldt antallet af
udsættelser for første gang i 2012. Da udsættelsestallet toppede i 2011, rykkede fogeden
ud 4.405 gange. I alt er faldet i udsættelser fra 2011 til 2014 på 1.221. Dermed er
udsættelsestallet faldet med 28 procent. De over tre tusinde udsættelser i 2014 er dog
stadig mere end dobbelt så mange udsættelser, som de cirka 1.500 udsættelser, der blev
foretaget i 2002, hvor Domstolsstyrelsen første gang lavede statistikken.
Det er uansvarligt at skabe grundlag for nye udsættelser. I det følgende fremlægger vi tre
beregninger, der viser hvorledes lejere i højlejeboliger vil blive ramt af kontanthjælpsloftet.
En fraskilt enlig mor med et barn skulle efter forbrugerstyrelsens standardbudget på kort
sigt i nov. 2015 have et beløb på 9.890 kr. pr mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid og
kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil. Niveauet for
kontanthjælp og kontanthjælpeloftet betyder, at hun efter en beskæring af boligstøtte og
særlig støtte til en nyere lejlighed på 85 m2 til 1000 kr. pr m2 om året, skal spare 3.059
kr. på standardbudgettet om måneden. Bor hun i en dyrere bolig, fx en bolig til 1200 kr.
pr. m2, skal hun skære 4.474 kr. i standardbudgettet. Det er klart, at ferien ryger, men
herefter vil der skulle skæres i udgifterne til gaver, læsning og fritidsaktiviteter.
En enlig mand, der kommer på kontanthjælp, og som bor i en nyere moderniseret privat
lejebolig på 75 m2 til 1200 kr. pr. m2 om året skal ifølge forbrugerstyrelsens
standardbudget på kort sigt have 8.077 kr. pr. mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid og
kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil.
Kontanthjælpsloftet betyder, at han mister 1.228 kr. om måneden, og han skal i alt spare
2.291 kr. om måneden på standardbudgettet. Bor han, da han kommer på kontanthjælp, i
en helt nyopført lejelejlighed på 65 m2 til 1.400 kr. om måneden mister han 1.311 kr. om
måneden i boligstøtte og han skal i forhold til standardbudgettet skære 5.869 kr. om
måneden.
Et par, der begge kommer på kontanthjælp, med et barn i nyere moderniseret privat
lejebolig på 85 m2 til 1000 kr. pr. m2 om året skal ifølge forbrugerstyrelsens
standardbudget på kort sigt have 18.283 kr. pr. mdr. til mad, beklædning, sundhed, fritid
og kommunikation, og dagligvarer, men ikke varige forbrugsgoder og ikke til bil.
Kontanthjælpsloftet betyder, at familien mister 4.868 kr. om måneden og familien skal på
standardbudgettet spare i alt 5.247 kr. om måneden.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 10: Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
1602888_0004.png
4
Det se, at der ikke går lang tid, så hænger budgettet for disse famlietyper ikke sammen,
huslejen kan ikke betales, og herefter udsættes familien.
Lejernes LO opfordrer beskæftigelsesministeriet til kritisk at analyse vilkårene for lejere i
de dyre lejligheder. LLO’s beregninger viser, at mange af disse familier vil blive ramt
urimeligt af en hustandsbegivenhed. Selvfølgelig skal man ikke kunne bo varigt i en dyr
lejlighed eller ejerbolig, hvis man kommer på kontanthjælp. Men målet må være, at
familierne får en rimelig tid med en rimelig økonomi til at tilpasse sig de nye vilkår.
2). En urimelig behandling af boligsøgende på venteliste
De almene boligorganisationer har ifølge svar på spm. 38 til By – og Boligudvalget 2013 –
2014 i 2012 modtaget ventelistegebyrer på i alt 122.300.983 kr., svarede til
gennemsnitligt 230 kr. pr. lejemål.
I disse år pålægger kommunerne i højere og højere grad den almene sektor at fremskaffe
boliger til flygtninge.
Kontanthjælpsloftet vil betyde, at kommunerne skal fremskaffe flere betalelige boliger i
den almene sektor. Hertil vil kommunerne bruge den boligsociale anvisningsret i den
almene udlejningssektor.
De opskrevne på venteliste kan ikke andet end føle sig urimeligt behandlet, når deres
placering på ventelisten til bestemt boligområde ustandseligt rykkes ned, fordi
boligorganisationen skal aflevere boliger til den boligsociale anvisning.
Lejernes LO opfordrer derfor Folketinget til at sikre, at der bygges flere almene boliger,
og at bestanden af betalelige boliger både i den almene og i den private udlejningssektor
ikke udtyndes, fordi boligerne moderniseres unødigt indvendigt.
I den almen sektor har beboerne en vis indflydelse på denne aktivitet, men i den private
udlejningssektor er beboerne sat uden indflydelse. Her bestemmes
moderniseringsaktiviteten af lejlighederne ved genudlejning af udlejers ønske om at hæve
afkastet fra investering i private udlejningsejendomme.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd,
Formand
Jesper Larsen
Cheføkonom.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 10: Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
1602888_0005.png
5
Bilag
Standardbudgetter 2001 fra rapporten til ”Hvad koster det at leve”, marts 2002 udarbejdet
for Forbrugerinformation, Forbrugerstyrelsen af Finn Kennet Hansen, Center for alternativ
samfundsanalyse (CASA).
 L 113 - 2015-16 - Bilag 10: Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
1602888_0006.png
6