L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

15. januar 2016

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring

af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel bolig-

støtte, Integrationsloven m.fl.

(Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 ti-

mers regel, fire ugers ferie til uddannelses- og kon-

tanthjælpsmodtagere m.v.)

Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individu-

el boligstøtte, Integrationsloven m.fl. (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225

timers regel, fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) har

været sendt i høring i perioden den 8. december 2015 til den 8. januar 2016.

Lovforslaget er sendt i supplerende høring som følge af, at der er indsat regler om

ret til tilbud efter dagtilbudsloven i relation til 225 timers reglen og regler om, at

ansættelse med løntilskud efter integrationsloven skal omfattes af lov om kommu-

nernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne i perioden d. 21. december 2015 til den 8. ja-

nuar 2016.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalget (DA, LO og FTF), Boligsel-

skabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Danske Handi-

caporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Faglige Hus,

FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),

Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, Sand – De Hjemløses Landsorganisation og Udbetaling Danmark.

Herudover er der modtaget høringssvar fra Bedre Psykiatri - landsforeningen for

pårørende, Børns Vilkår og Red Barnet.

Danmarks Lejerforeninger og Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til lovforsla-

get.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Forkortelser anvendt i dette høringsnotat:



Boligselskabernes Landsforening – BL



Danske Handicaporganisationer - DH



Dansk Socialrådgiverforening - DS

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Det Faglige Hus – DFH

FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte – FOA

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark – FSD

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – LAP

Udbetaling Danmark - UDK

Generelle bemærkninger

2.1. Incitamenter, rådighedsbeløb og beskæftigelse

DA anfører, at DA overordnet set støtter regeringens lovforslag om bl.a. at indføre

et kontanthjælpsloft. Incitamenterne til at tage et arbejde har hidtil været for ringe

for en del kontanthjælpsmodtagere. Det retter lovforslaget op på. Gevinsten ved at

tage et arbejde til overenskomstmæssige lønninger vil fremover være mindst 14 kr.

pr. time. Det er en markant forbedring i forhold til den nuværende situation, hvor

visse kontanthjælpsmodtagere vil tjene ned til 1,50 kr. pr. time ved at tage et over-

enskomstmæssigt job.

DA havde gerne set, at satsen for kontanthjælpsmodtagere med en kompetencegi-

vende uddannelse var blevet fastsat på et niveau svarende til SU, samt at retten til

ferie for kontanthjælpsmodtagere var blevet afviklet fuldt ud.

DA anfører, at der fortsat udestår et behov for at tilpasse kontanthjælpen, så vejen

til arbejdsmarkedet bliver mere åben. DA peger på, at aktivitetstillægget bør af-

skaffes, da det er en belønning for ikke at stå til rådighed. DA fremhæver videre, at

kommunernes syn på, om en kontanthjælpsmodtager er jobparat, er meget uens,

hvilket indebærer tab af arbejdsstyrke. DA mener videre, at hjælpen til par er ufor-

holdsmæssig høj, og at de derfor bliver overkompenseret, da udgifterne er lavere

ved at bo sammen end leve hver for sig. DA anfører videre, at sanktionerne ved at

sige nej til et arbejde eller ophøre selvforskyldt i det nuværende job er for lave.

Rådet for Psykisk Sårbare er enige i formålet om, at det skal kunne betale sig at ar-

bejde. Rådet anfører, at det kan ingen være uenig i. De deler således ambitionen

om at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Men Rådet for Psykisk Sårbare

anfører, at de ikke mener at fastsættelsen af et loft i sig selv vil motivere til at finde

et job, og Rådet efterlyser en præcisering af, hvordan kommunerne aktivt og sy-

stematisk skal bistå udsatte borgere med at søge og finde konkrete jobs.

FSD og Det Faglige Hus har forståelse for, at der skal være et incitament til, at

borgerne kommer i hel eller delvis beskæftigelse – men er bekymrede for konse-

kvenserne for udsatte grupper.

Det Faglige Hus undrer sig over, at regeringen lægger op til at genindføre en ind-

sats, som ingen påviselig effekt har, og henviser i den forbindelse til, at Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd i 2006, som led i Beskæftigelsesministeriets ku-

legravning af kontanthjælpsområdet, har lavet en analyse, hvori det konkluderes, at

der ikke kunne påvises nogen effekter af loftet med henblik på at øge beskæftigel-

seschancerne på kort sigt.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS er enige i regeringens ambition om, at få flere uddannelses- og kontanthjælps-

modtagere i arbejde. DS mener dog, at de forslåede metoder i lovforslaget ikke vil

have den tiltænkte beskæftigelseseffekt. De vil blot skabe mere fattigdom i mål-

gruppen.

LO og FTF mener, at det er en fejlagtig præmis, når regeringen vurderer, at det ik-

ke kan betale sig at arbejde med de nuværende ydelser til kontanthjælpsmodtagere.

For langt størstedelen af lønmodtagerne er gevinsten ved at arbejde flere tusinde

kroner om måneden.

DH, DS, Det Faglige Hus, LO, FTF, Rådet for Socialt Udsatte og SAND anfører, at

forskellige studier viser, at der ikke er nogen nævneværdig beskæftigelsesgevinst

ved at skære i ydelserne. Der er således ikke evidens for, at konsekvenserne af lov-

forslaget vil være som forudsat af regeringen. Til gengæld er en sikker konsekvens,

at de berørte bliver markant fattigere med risiko for at komme endnu længere væk

fra arbejdsmarkedet, når deres forsørgelsesgrundlag reduceres så voldsomt, som

der her er tale om.

Rådet for Sociale Udsatte henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at baggrunden for forslaget om at indføre et nyt kontanthjælpsloft er en

målsætning om at øge incitamentet til at tage arbejde for personer på de omfattede

overførselsindkomster, og at det således er rationalet, at flere kommer i arbejde, når

der sættes loft over ydelsesniveauet - dvs. når der i praksis reduceres i særlig støtte

til høje boligudgifter samt i den almindelige boligstøtte for de berørte grupper. Det

er en præmis, som Rådet for Socialt Udsatte generelt er kritisk overfor og anfører,

at det er dokumenteret i flere sammenhænge (se blandt andet ”Konsekvenser af at

have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag” af Sociologisk Institut,

Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet, 2009), at det er en illusion at

tro, at økonomiske incitamenter er den afgørende faktor for, hvorvidt personer på

kanten af eller langt fra arbejdsmarkedet kommer i arbejde. En hel række andre

faktorer spiller ind, herunder ikke mindst den enkeltes livssituation, sociale pro-

blemer, helbredsproblemer mv. – men naturligvis også adgangen til jobs, som per-

soner med fx sociale udfordringer rent faktisk kan løfte.

Rådet for Socialt Udsatte har den opfattelse, at socialt udsatte på kanten af eller

langt fra arbejdsmarkedet som oftest har et stort ønske om at kunne arbejde, men at

det på det nærmest er umuligt for socialt udsatte mennesker at få et job på dét ar-

bejdsmarked, vi har i dag. Et loft over ydelserne vil ikke ændre på dette. I forhold

til de jobparate kontanthjælpsmodtagere kan det være relevant periodisk at sikre, at

den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

SAND anfører, at det eneste positive, de kan se i forhold tesen om, ”at det skal

kunne betale sig at arbejde”, er, at de heldige, der aktuelt er i arbejde, kan se og

fryde sig over, hvor ringe livsvilkår børn og voksne har, når de ikke er i stand til at

skaffe sig arbejde. Polemisk kunne man også omformulere indholdet til ”Det skal

ikke være sjovt at være fattig”.

BL, Børnerådet, Børns Vilkår, DH, DS og Frivilligrådet anfører, at det er et meget

beskedent resultat af lovforslaget, når der forventes en øgning i den langsigtede be-

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

skæftigelse på 650 personer, både i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmod-

tagere, og det antal kontanthjælpsmodtagere, som ikke kommer i beskæftigelse og

dermed også antallet, som berøres negativt af forslaget, herunder ydelsesmodtager-

nes børn.

DH mener, at lovforslaget tydeliggør behovet for at adressere de strukturelle pro-

blemer i den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på, som udgør en barriere for be-

skæftigelse for personer med handicap. Efter DH’s opfattelse kan målet om færre

på offentlig forsørgelse kun løses gennem langsigtede investeringer og helhedsori-

enterede indsatser, som ikke kun rettes mod den enkelte ledige, men også mod at

øge virksomheders incitamenter til inklusion på arbejdsmarkedet som helhed.

LO og FTF tager kraftigt afstand fra lovforslaget. Det Faglige Hus, LO, FTF og

DH anfører, at de lavere ydelser især rammer de svageste udsatte arbejdsløse og

børnefamilier. Lovforslaget vil dermed bidrage til den stigende ulighed i samfun-

det, hvor flere børn vokser op i fattigdom og eksklusion, hvilket LO, FTF og DH

mener, er urimeligt.

DH finder generelt, at lovforslaget er kontraproduktivt i forhold til at øge beskæfti-

gelsesandelen blandt personer med handicap, som er overrepræsenteret på kontant-

hjælp, og at der ikke er den nødvendige hjælp og støtte i beskæftigelsesindsatsen,

som kan hjælpe ledige med handicap ind på arbejdsmarkedet.

DS og Rådet for Socialt Udsatte anfører, at øget fattigdom ikke vil få målgruppen

tættere på arbejdsmarkedet og at fattigdom medfører flere sociale problemer, så-

som social isolation, helbredsproblemer, enorme økonomiske konsekvenser i hver-

dagslivet mv., som i værste fald blot vil marginalisere gruppen yderligere fra ar-

bejdsmarkedet.

Bedre Psykiatri anfører, at lovudkastets udgangspunkt om, at kontanthjælpsmodta-

gere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den

lave ende af lønskalaen, er ganske besnærende, dog vurderer Bedre Psykiatri ikke,

at et såkaldt økonomisk loft vil skabe flere jobs, men derimod presse folk ud i fat-

tigdom eller forværre en i forvejen svær økonomisk situation og skabe større ulig-

hed i samfundet som helhed.

FSD bemærker, at ét er at støtte borgerene med at finde arbejdsgivere og søge job

med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet, men noget andet er, om dette fø-

rer til et job på arbejdsmarkedet, hvor de ufaglærte jobs i forvejen er besat af andre

grupper. FSD forudser derfor, at mange borgere vil forblive i en fastlåst økonomisk

situation.

Bedre Psykiatri anfører, at der ikke er noget galt med grundvisionen om, at flere får

en uddannelse og en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Men man overser helt

de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, for borgere der skal passe ind i

de nye beskæftigelsesreformer og samtidig har en depression, har OCD eller er

maniodepressiv. I den forbindelse er det værd at bemærke, at kun 8 procent af kon-

tanthjælpsmodtagerne med psykiske sygdomme rent faktisk er jobklar.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS anfører, at fremfor at skære ned på denne gruppe igennem nedsatte ydelser, bør

der i stedet investeres i det, vi ved virker, i forhold til at få denne gruppe tættere på

arbejdsmarkedet. Der skal bl.a. investeres i 1) en velkoordineret indsats i kommu-

nerne, 2) indsatser, der reelt set kan løse borgerens sociale, sundheds- og beskæfti-

gelsesmæssige problemer, 3) jobåbninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet, herun-

der det rummelige arbejdsmarked og 4) revalidering og god støtte til uddannelse.

DH finder det yderst uheldigt, at det med Finansloven for 2016 samtidig er vedta-

get at spare 400 mio. kr. på indsatsen for netop de mest udsatte kontanthjælpsmod-

tagere, herunder på mentorstøtten.

Rådet for Socialt Udsatte anfører, at den store udfordring for modtagerne imidlertid

fortsat er at finde et job, hvor arbejdsgiveren rent faktisk vil ansætte modtageren

med de specifikke kvalifikationer og udfordringer, personen har. Det bør være job-

centrets forpligtelse at anvise et konkret job, som opfylder kravene stillet i det

skærpede rådighedskrav, og hvor arbejdsgiveren vil ansætte den pågældende for

minimum 225 timer i ordinært ustøttet arbejde. Det ville gøre afprøvningen af rå-

digheden reel frem for det nuværende lovforslag, der er en afprøvning af, om der er

efterspørgsel efter medarbejdere med den enkelte kontanthjælpsmodtagers kompe-

tenceprofil.

Red Barnet vurderer, at kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådeligt hårdere

for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, samt at kontanthjælpsloftet vil

have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene. Red Barnet henviser

til, at det fremgår af beregningerne i lovforslaget og faktaarket om kontanthjælps-

loftet, at det skønnes, at 5.400 gifte/samlevende forsørgere gennemsnitligt vil få re-

duceret støtten med 1.200 kr. pr. måned, mens 13.000 enlige med børn gennemsnit-

ligt vil få en reduktion af den månedlige indkomst på 1.850 kr. pr. måned. Red

Barnet henviser videre til, at det fremgår af Arbejderbevægelses Erhvervsråds be-

regninger, at en enlig forælder med ét barn med det nye kontanthjælpsloft mister

2.300 kr. om måneden i rådighedsbeløb. Kontanthjælpsloftet vil således få betyd-

ning for minimum 18.400 børn og for nogle af børnene vil det betyde, at deres fa-

milies rådighedsbeløb vil blive reduceret med helt op til 23,7 % om måneden. Red

Barnet finder det yderst problematisk, at rådighedsbeløbet bliver indsnævret så be-

tydeligt.

Kommentar:

For mange kontanthjælpsmodtagere mv. er der i dag ikke en mærkbar økonomisk

forskel mellem at være på kontanthjælp mv. og i arbejde. Der er derfor behov for

at gøre noget for at sikre, at det kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodta-

gere mv., og samtidig indskærpe rådighedsforpligtigelsen, således at flere kommer

i job.

Dette sker ved at indføre et nyt kontanthjælpsloft og et skærpet krav om rådighed

ved at indføre en 225 timers regel for både ægtepar og ugifte. Forslagene skønnes

samlet set strukturelt at styrke beskæftigelsen med omkring 700 fuldtidspersoner.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at beskæftigelseseffekten hviler på so-

lid faglig dokumentation.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Indførelsen af loftet over kontanthjælpen ændrer ikke på satserne i kontanthjælps-

systemet. Det vil sige, at borgerne fortsat modtager den samme forsørgelsesydelse

som hidtil. Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen –

kunne skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige

støtte eller boligstøtte vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. Endelig

er der ved indretningen af reglerne for 225 timers reglen en række forlængelses-

og undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan arbejde, ikke bli-

ver omfattet.

Med kontanthjælpsloftet vil det være sådan, at et typisk kontanthjælpsægtepar

med tre børn fortsat har ca. 15.000 kr. til rådighed, når skatten og husslejen er be-

talt hver måned. Og denne familietype vil samlet set fortsat kunne modtage ca.

406.000 kr. årligt i offentlige ydelser. Efter regeringens opfattelse er det et rimeligt

niveau.

For hovedparten af de kontanthjælpsmodtagere, der berøres af kontanthjælpsloftet,

vil den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000 kr. og den gennemsnitlige

ydelsesreduktion vil være på ca. 1.450 kr. pr. måned (2016-pl).

Der er derfor fundet den rette balance mellem på den ene side at sikre, at det altid

kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at kontanthjælpen skal udgøre et

rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Ved indgåelsen af aftalen er lagt vægt på, at udsatte borgere skal have en indsats

og afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For personer på kontant-

hjælp, som har væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunerne tage stil-

ling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med

henblik på at tage stilling til, om der for eksempel bør igangsættes et ressourcefor-

løb. Kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil blive

fulgt, herunder om kommunerne systematisk via rehabiliteringsteams tager stilling

til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, hvis personen er i målgruppen her-

for.

Beskæftigelsesministeriet vil iværksætte en evaluering i 2017, som skal belyse, i

hvilket omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne

og forsørgelsesgrundlag, herunder om de opfylder betingelserne for fx ressource-

forløb med ressourceforløbsydelsesydelse. Evalueringen vil blive iværksat, når

kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen er fuldt indfaset

Samtidig fremgår det af aftalen, at for personer, der er i risiko for at blive omfattet

af 225 timers reglen, skal kommunen desuden være særlig opmærksom på at støtte

borgeren i at få fodfæste på arbejdsmarked, herunder sikre, at borgeren får den

nødvendige hjælp til at finde mulige arbejdsgivere og søge job. I den forbindelse

kan kommunen henvise borgeren til en særlig jobformidler og give tilbud om men-

torstøtte mv.

Desuden kan det bemærkes, at der ved indgåelsen af aftalen har været særlig fokus

på de borgere, som har en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et kon-

kret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

år på det ordinære arbejdsmarked. Ifølge lovforslaget er disse borgere derfor und-

taget fra 225 timers reglen.

Det er naturligvis vigtigt, at der er det nødvendige fokus på at hjælpe borgerne i

beskæftigelse. For udsatte kontanthjælpsmodtagere er der en række rettigheder til

ekstra hjælp i reglerne. Fx har de ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal

sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvalt-

ninger. Og kan man ikke deltage i et aktivt tilbud, har man ret og pligt til mentor-

støtte.

Ved indgåelsen af aftalen er det understreget, at udsatte borgere skal have en ind-

sats, svarende til deres arbejdsevne, der hjælper borgeren videre, da kontanthjælp

er en midlertidig ydelse. Hvis der er tale om borgere, som mere permanent ikke

kan arbejde, fx på grund af psykiske lidelser, så skal de slet ikke være i kontant-

hjælpssystemet, da kontanthjælpen er en midlertidig ydelse.

Derfor vil kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

også blive fulgt tæt, herunder om kommunerne systematisk via rehabiliteringste-

ams tager stilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Ved satspuljeforhandlingerne er der endvidere afsat 78 mio. kr. over fire år til

et udviklingsinitiativ omkring særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, som

netop skal understøtte kommunerne i indsatsen for gruppen af udsatte.

Til DA’s forslag i høringssvaret om en nedsættelse af hjælpen til SU niveau for un-

ge kontanthjælpsmodtagere og yderligere nedsættelse af hjælpen til par, som mod-

tager hjælp, skal det bemærkes, at dette ikke er en del af aftalen om et kontant-

hjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I. Det samme

gælder DA’s forslag om ændring af reglerne vedr. aktivitetstillæg og sanktioner

ved selvforskyldt ledighed.

2.2. Muligheden for at betale husleje

BL, DH, FSD, KL, Rådet for Socialt Udsatte og SAND anfører, at samfundet og

særligt kommunerne har en interessere i at forebygge udsættelser. En KL-

undersøgelse fra foråret 2014 viste, at otte ud af ti kommuner havde store vanske-

ligheder med at skaffe en permanent bolig for flygtninge. BL, DH og KL anfører,

at lovforslaget skærer i boligstøtte og særlig støtte – som kan være betydelige beløb

- til ydelsesmodtagere med særligt høje boligudgifter og/eller mange børn. Hertil

kommer, at mange af borgerne i denne gruppe ikke med egen hjælp vil kunne finde

en billigere bolig. Det betyder, at det ofte vil være kommunens opgave at finde en

anden og billigere bolig for at forhindre en udsættelse. Da de fleste kommuner alle-

rede nu har meget svært ved at finde billige boliger, er det urealistisk, at kommu-

nerne vil kunne finde boliger til de borgere, som nu sættes ned i boligydelse. Rådet

for Socialt Udsatte anfører, at antallet af boliger, som personer på lave overførsels-

indkomster kan betale, er faldet kraftigt i det seneste år, hvilket fremgår af Rigsre-

visionens beretning i 2014, hvor det fremgår, at antallet af boliger til en husleje på

3.000,- kr. eller derunder er faldet med 55 procent siden 2007, og at dette er en

medvirkende årsag til, at der siden 2009 er sket en markant stigning i antallet af

hjemløse, jf. SFIs hjemløsetællinger.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

BL, KL, Rådet for Socialt Udsatte og SAND forventer, at lovforslaget vil føre til

flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med regeringens

eget 2020 mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse.

Samtidig anfører BL og Børns vilkår, at omkring 14.000 familier vil få vanskelige-

re ved at fastholde deres nuværende bolig på grund af lovforslaget. BL og Børns

Vilkår bemærker, at det kan have store omkostninger for et barn at blive sat ud af

boligen – en udsættelse er et alvorligt brud i familiens hverdag, som ifølge SFI kan

medføre anbringelse af barnet, forældrenes skilsmisse og stigmatisering.

Rådet for Socialt Udsatte finder det betænkeligt, at kontanthjælpsloftet ifølge lov-

forslaget særligt vil ramme de berørte borgeres almindelige boligstøtte samt den

særlige støtte til høje boligudgifter. Rådet for Socialt Udsatte anfører i den forbin-

delse, at da der i forvejen er manglen på boliger i Danmark, er det en faktor, som

vanskeliggør mange socialt udsattes muligheder for at komme på fode igen. Rådet

for Socialt Udsatte anfører, at et nyt kontanthjælpsloft vil med stor sandsynlighed

føre til at øgte antal udsættelse og deraf følgende hjemløshed.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at der bør indføres en pligt for kommunen til at

tilvejebringe og give tilbud om en billig bolig, som den enkelte borger på kontant-

hjælp eller ungeydelse kan betale, før de pågældende som følge af det nye kontant-

hjælpsloft mister hele eller dele af deres boligstøtte eller særlige støtte til høje bo-

ligudgifter. Samtidig bør der gives de rette lovgivningsmæssige rammer for kom-

munerne, så de er i stand til at tilvejebringe det nødvendige antal billige boliger.

Flytning til en billigere bolig skal også betragtes som en forbedring af boligforhol-

dene og berettige til kommunalt indskudslån.

Kommentar:

Indførelsen af loftet over kontanthjælpen ændrer ikke på satserne i kontanthjælps-

systemet. Det vil sige borgerne modtager stadig den samme forsørgelsesydelse som

hidtil. Desuden vil den enkelte borger – ved at arbejde selv få timer om ugen –

kunne skabe plads under loftet til igen at modtage hele eller dele af den særlige

støtte eller boligstøtte vedkommende måtte have mistet på grund af loftet. Endelig

er der ved indretningen af reglerne for 225 timers reglen en række forlængelses-

og undtagelsesmuligheder, således at personer, der slet ikke kan arbejde, ikke bli-

ver omfattet.

Med kontanthjælpsloftet vil det være sådan, at et typisk kontanthjælpsægtepar

med tre børn fortsat har ca. 15.000 kr. til rådighed, når skatten og husslejen er be-

talt hver måned. Og denne familietype vil samlet set fortsat kunne modtage ca.

406.000 kr. årligt i offentlige ydelser. Efter regeringens opfattelse er det et rimeligt

niveau.

For hovedparten af de kontanthjælpsmodtagere, der berøres af kontanthjælpsloftet,

vil den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000 kr. og den gennemsnitlige

ydelsesreduktion vil være på ca. 1.450 kr. pr. måned (2016-pl).

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der er derfor fundet den rette balance mellem på den ene side at sikre, at det altid

kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at kontanthjælpen skal udgøre et

rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Der kan være mange grunde til, at en borger kommer i risiko for at blive udsat af

en bolig. Uanset årsagen er det vigtigt, at kommunerne har fokus på at undgå, at

disse sager rent faktisk ender med en udsættelse – særligt når det gælder børnefa-

milier. Det gælder både i forbindelse med anvisning af boliger, som borgerne må

forventes at kunne betale, med hjælp til administration af betalingen af husleje m.v.

Endelig kan det bemærkes, at reglerne for tildeling af flyttehjælp allerede giver

mulighed for at yde hjælp ved flytning til en billigere bolig. Situationer, hvor der

flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der bedre passer til

lejerens eller familiens økonomi, skal også betragtes som en forbedring af bolig-

forholdene og berettige til kommunal flyttehjælp.

For at forbedre udsatte og udsættelsestruede lejeres muligheder for at flytte fra en

dyrere til en billigere bolig, gælder der herudover en kommunal pligt til som ud-

gangspunkt at yde et nyt beboerindskudslån, selv om husstanden har uindfriet gæld

fra et tidligere beboerindskudslån.

2.3. Forholdet til Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget bør redegøre for overvejel-

ser i forhold til Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Institut for

Menneskerettigheder anfører, at lovforslagets formål om at skabe incitament til at

arbejde ved at sætte loft over en række offentlige forsørgelsesydelser eller skærpe

kravene til at opnå bestemte sociale ydelser giver anledning til at vurdere lov-

forslaget i relation til Grundlovens krav om sikring af et eksistensminimum og i re-

lation til retten til en passende levestandard, retten til social sikring og sociale ydel-

ser, som er omfattet af forskellige menneskerettighedskonventioner, som Danmark

har tilsluttet sig.

Institut for Menneskerettigheder anfører videre, at konventionerne indeholder for-

bud mod usaglig og uforholdsmæssig forskelsbehandling. Højesteret har blandt an-

det i en dom fra 2012 fastslået, at bestemmelsen om offentlig hjælp i Grundloven

indebærer, at der er en nedre grænse for offentlige ydelser, således at et ”eksi-

stensminimum” sikres, herunder også for udlændinge, og at man ved domstolene

kan få efterprøvet, om det minimum er opfyldt. Den nedre grænse for et eksistens-

minimum fandtes dog i den sag at ligge under de ydelser, sagen vedrørte, og det

står fortsat ikke klart, hvor domstolene vil trække grænsen.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at dette lovforslag indeholder satser for

ydelseslofter og for den reduktion, som kan foretages i ydelserne, hvis det skærpe-

de rådighedskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for det seneste år

ikke opfyldes. Lovforslagets bemærkninger indeholder imidlertid ikke eksempler

på udregninger til belysning af, hvordan modelscenarier for de enkelte persongrup-

per nærmere vil se ud efter en reduktion i ydelserne. Institut for Menneskerettighe-

der kan på den baggrund ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om lovforsla-

get vil være i strid med grundlovens § 75, stk. 2.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Endelig bemærker Institut for Menneskerettigheder, at instituttet tidligere har hen-

ledt internationale organisationers opmærksomhed på blandt andet den tidligere

gældende ”starthjælp” og den indtil 1. januar 2012 gældende 225-timers regel (tid-

ligere 450-timers regel og 300-timers regel). FN’s børnekomité, FN’s racediskri-

minationskomité, FN’s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

samt Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI) har forholdt sig

kritisk til starthjælpen og det forhold, at Danmark ikke har en fattigdomsgrænse.

Europarådets komité for sociale rettigheder udtrykte i 2009, at de dagældende reg-

ler om starthjælp ikke var i overensstemmelse med Socialpagten.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærk-

ninger redegør for scenarier for, hvordan en persons eller en families økonomi vil

se ud med reducerede ydelser som foreslået i lovforslaget og disse scenariers over-

ensstemmelse med grundlovens krav om et eksistensminimum.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at efter det foreslåede rådighedskrav,

skal begge ægtefæller i et ægtepar og ugifte personer, når parret eller personen har

modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i sammenlagt

et år, dokumentere, at de har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde in-

den for de seneste 12 kalendermåneder. Instituttet bemærker i den forbindelse, at

udkastet til lovforslag undtager personer fra det skærpede rådighedskrav, hvis de

efter kommunens konkrete skøn har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke

vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det ordinære arbejdsmarked. Det er

meget væsentligt, at det på denne måde anerkendes, at der vil være personer, som

ikke vil kunne opfylde rådighedskravet.

Institut for Menneskerettigheder bemærker dernæst, at det følger af FN’s konventi-

on om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at staterne anerkender ethvert

menneskes ret til social tryghed, herunder socialforsikring. Herudover indeholder

flere af de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig et accessorisk diskrimina-

tionsforbud.

Diskriminationsforbuddene indebærer, at forskelsbehandling er ulovlig og udgør

diskrimination, hvis forskelsbehandlingen er usaglig eller uproportional. Omvendt

er en forskelsbehandling lovlig, hvis den er saglig og proportional. Forskelsbehand-

ling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekte forskelsbehand-

ling foreligger, hvis en umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske

danskere hårdere end etniske danskere.

På baggrund af resultaterne fra SFI-undersøgelsen fra 2008 af 300 timers reglen er

der efter instituttets opfattelse anledning til nærmere at undersøge, om den foreslå-

ede 225-timers regel indebærer indirekte forskelsbehandling af personer med anden

etnisk oprindelse end dansk i forhold til etniske danskere, og hvis dette er tilfældet,

at overveje, om forskelsbehandlingen er proportional.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen tilvejebringer statistiske

oplysninger på området til belysning af, hvilke befolkningsgrupper der i praksis

omfattes af den foreslåede 225-timers regel, og at virkningerne af den foreslåede

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

225-timers regel overvåges, herunder om reglen rammer personer med anden et-

nisk oprindelse end dansk hårdere end etniske danskere.

Endelig nævner Institut for Menneskerettigheder, at retten til bolig er omfattet af

retten til en passende levestandard i FN’s konvention om økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder. Der er ikke i lovforslagets bemærkninger taget stilling til,

hvilken betydning forslagene om et ydelsesloft og et skærpet rådighedskrav vil få i

forhold til spørgsmålet om, hvorvidt personer på de laveste ydelser har mulighed

for at få og beholde en bolig, og om lovændringen antages at medføre en stigning i

antallet af hjemløse og/eller en stigning i antallet af udsættelser. Institut for Menne-

skerettigheder anbefaler derfor, at der redegøres nærmere herfor.

Kommentar:

Regeringen har foretaget en vurdering af, at lovforslaget overholder såvel Grund-

loven som Danmarks internationale forpligtigelser. Dette vil blive præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at sikre et eksistensmi-

nimum for personer, der opholder sig mere end rent midlertidigt i Danmark, og

hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog mod at underkaste sig de forpligtelser,

som loven herom påbyder. Borgerne kan ved domstolene få prøvet, om kravet er

opfyldt.

Efter bestemmelsen skal der bestå et offentligt forsørgelsesvæsen, der sikrer, at

den, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden,

kan modtage hjælp fra det offentlige.

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen i § 75, stk.

2, indebærer en pligt for det offentlige til at sikre, at der består et offentligt for-

sorgsvæsen, der sikrer enhver, der ikke kan klare sig selv, og hvis forsørgelse ikke

påhviler andre, en egentlig ret til hjælp.

Retten til hjælp fra det offentlige er således betinget af, at den pågældende ikke kan

ernære sig eller sine, og at forsørgelsen af den pågældende ikke påhviler nogen

anden.

Bestemmelsen angiver ikke omfanget af hjælpen. Det antages imidlertid, at § 75,

stk. 2, forudsætter, at det påhviler det offentlige at garantere basal forsørgelse,

"således at ingen omkommer af nød”.

Der er almindelig enighed i faglitteraturen om, at hvis der stilles betingelser for

hjælp, skal det som minimum være betingelser, som det er muligt at opfylde for den

enkelte.

I faglitteraturen lægges det visse steder tillige til grund, at de betingelser, der kan

stilles, skal kunne relatere sig til selvforsørgelsen. Det er i denne forbindelse ac-

cepteret, at også krav om aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kan stilles uden at være i konflikt med grundlovens § 75.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget, der medfører indførelse af et kontanthjælpsloft og en reduktion af

hjælpen til personer, der ikke opfylder 225 timers reglen, gælder for alle modtage-

re af de omfattede ydelser. Lovforslaget ændrer ikke på de satser, der gælder i kon-

tanthjælpssystemet, og alle er fortsat sikret et forsørgelsesgrundlag. Forsørgelses-

grundlaget for personer omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen skal

ses i sammenhæng med de supplerende ydelser, fx børne- og ungeydelse m.v., den

enkelte kan modtage, og det forhold at der kan søges om supplerende hjælp til

nødvendige udgifter.

Der henvises til at formålet med indførelsen af integrationsydelse i stedet for ud-

dannelseshjælp eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte

udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode,

var at give nytilkomne et større incitament til at arbejde og blive integreret i det

danske samfund. Det forholdsvist høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og

udlændinge skulle således ikke i sig selv udgøre en barriere for bedre arbejdsmar-

kedstilknytning og en mere vellykket integration.

Dette formål gør sig også gældende i forhold til, at flygtninge og udlændinge om-

fattes af den foreslåede 225 timers regel, således at de har et større incitament til

at tage arbejde, herunder lavtlønsjob. For at opnå en vellykket integration er det

vigtigt, at også modtagere af integrationsydelse kommer i arbejde og dermed inte-

greres på det danske arbejdsmarked. Der er således både saglige og proportionale

formål med at også integrationsydelsesmodtagere omfattes af 225 timers reglen,

uanset at.

Det er således regeringens opfattelse, at den foreslåede 225 timers regel for såvel

ægtefæller som ugifte er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2 samt

Danmarks Internationale forpligtelser.

I forhold til bemærkningerne om retten til en bolig skal det bemærkes, at det fore-

slåede kontanthjælpsloft ikke afskærer fra retten til boligstøtte, men bevirker for de

fleste ydelsesmodtagere alene en reduktion af den udbetalte boligstøtte, medmindre

man modtager de højeste kontanthjælpssatser for personer fyldt 30 år. Såfremt en

gift ydelsesmodtager bliver berørt af 225 timers reglen genberegnes boligstøtten på

baggrund af den lavere husstandsindkomst, og der bliver mere plads under loftet til

boligstøtte. Desuden henvises til kommentarerne under afsnit 2.2.

Det er derfor regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med ret-

ten til bolig i FN’s konvention om økonomiske, sociale, og kulturelle rettigheders

artikel 11.

Nyt kontanthjælpsloft

3.1.Undtagelser fra kontanthjælpsloftet

KL anfører, at det er KL’s opfattelse, at kontanthjælpsloftet har betydelige økono-

miske konsekvenser for udsatte borgere, herunder kontanthjælpsmodtagere med

handicap.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL henviser til, at den eneste gruppe af handicappede, der er undtaget fra kontant-

hjælpsloftet i lovforslaget er ’stærkt bevægelseshæmmede’. KL anfører videre, at

kontanthjælpsloftet vil berøre personer med handicap, som har særlige boligmæssi-

ge behov og samtidig er på kontanthjælp: Der er for det første tale om en målgrup-

pe, der er anvist en almen ældre og handicapbolig efter almenboligloven (i stedet

for serviceloven) - dvs. botilbudslignende tilbud. Denne målgruppe er ikke undta-

get fra at få deres boligstøtte medregnet i beregningen af kontanthjælpsloftet. Med

de relativt høje huslejer i ældre- og handicapboliger er der en stor risiko for, at

mange i målgruppen ikke vil kunne betale deres husleje. For det andet vil der også

være personer med handicap, som modtager kontanthjælp, og som bevidst har valgt

en bestemt bolig efter deres handicap, og for hvem det vil være meget problema-

tisk, hvis de skulle flytte. Dette gælder fx sindslidende, lettere bevægelseshandi-

cappede, blinde og svagseende, eller personer med kognitive handicap etc.

KL gør opmærksom på, at det typisk ikke vil være muligt at finde billigere alterna-

tive boliger til denne målgruppe, hvorfor en anvisning til et andet lejemål anses for

urealistisk. Manglende huslejebetaling vil typisk betyde udsættelse af lejemålet,

hvilket er en ekstra økonomisk byrde for kommunerne. KL foreslår på den bag-

grund, at borgere med fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelser, som visite-

res til en særlig bolig og samtidig er på kontanthjælp, skal undtages fra kontant-

hjælpsloftet.

LO og FTF anfører, at loftet medfører (jf. Beskæftigelsesministeriets egne bereg-

ninger), at familier - særligt familier med flere børn - mister flere tusinde kroner af

det månedlige rådighedsbeløb.

Rådet for Psykisk Sårbare undrer sig over, at kontanthjælpsloftet skal gælde for så-

vel job- som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, i og med sidstnævnte tilhø-

rer en særligt udsat gruppe, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere med psykiske

problemer.

Rådet for Sociale Udsatte anfører, at det bør sikres, at kontanthjælpsmodtagere, der

som følge af handicap eller særlige sociale problemer er visiteret til en bestemt bo-

lig, generelt er undtaget fra kontanthjælpsloftet.

SAND anfører, at det er deres opfattelse, at kontanthjælpsloftet vil betyder yderli-

gere mange hjemløse på gaden. SAND henviser i den forbindelse til, at det kon-

tanthjælpsloft, man ønsker at indføre, muligvis kan motivere enkelte familier til at

være mere jobsøgende, men for gruppen af tidligere hjemløse og svært socialt ud-

satte, der fortrinsvis er enlige, vil det især ramme dem hårdt, hvis de endelig efter

en stor indsats er kommet i egen bolig og forsøger at komme tilbage til et liv med

arbejde og bolig. SAND anfører videre, at det præciseres i bemærkningerne til lov-

forslaget, at nedsættelsen af hjælpen først foretages fuldt ud efter § 34 og herefter i

boligstøtten. Huslejen i de boliger, som anvises til gruppen af social udsatte, ligger

ofte på 4.000-6.000 kr. mdl., og for de fleste vil reduktion eller bortfald af boligtil-

skud betyde, at de ikke kan betale huslejen og dermed vil blive sat ud af deres boli-

ger.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DH anfører, at lovforslaget indebærer et særligt problem for personer med handi-

cap, der som følge heraf har særlige boligmæssige behov. DH’s bemærkninger dre-

jer sig overordnet set om, at kun personer som er stærkt bevægelseshæmmede og

som følge heraf er anvist en bolig, vil være undtaget fra kontanthjælpsloftet. Det er

en alt for snæver undtagelse, og kontanthjælpsloftet vil derfor ramme personer med

handicap bredt, herunder eksempelvis mange udviklingshæmmede og hjerneskade-

de som er visiteret til andre boformer end botilbud efter serviceloven, typisk ældre-

og handicapboliger efter almenboligloven. Men også personer med handicap og

særlige boligmæssige behov, som ikke er blevet anvist en bolig, vil blive ramt.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at det skal kunne kan betale sig at arbejde

fremfor at modtage kontanthjælp. Lovforslaget er udtryk for en balance mellem på

den ene side at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at

kontanthjælpen skal udgøre et rimeligt, midlertidigt forsørgelsesgrundlag. Beskæf-

tigelsesministeriet skønner, at forslagene samlet set vil styrke den strukturelle be-

skæftigelse med omkring 700 fuldtidspersoner.

Kontanthjælpsloftet giver kontanthjælpsmodtagere en større økonomisk gevinst ved

at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde

for, hvad de samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, til-

skud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.

Der er ingen, der får den samlede ydelse reduceret med mere end summen af sær-

lig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede

ydelser ikke.

For hovedparten af de kontanthjælpsmodtagere, der berøres af kontanthjælpsloftet,

vil den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000 kr., og den gennemsnitlige

ydelsesreduktion vil være på ca. 1.450 kr. pr. måned (2016-pl).

I flere af høringssvarene ønskes flere undtagelser fra loftet over kontanthjælpen –

fx for unge, der er anvist en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse. Beskæftigelsesministeriet vil iværksætte en evaluering i 2017, som skal

belyse, i hvilket omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres ar-

bejdsevne og forsørgelsesgrundlag, herunder om de opfylder betingelserne for fx

ressourceforløb med ressourceforløbsydelsesydelse. Evalueringen vil blive iværk-

sat, når kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen er fuldt indfaset.

Det bemærkes, at unge i modsætning til under det tidligere gældende loft over kon-

tanthjælpen kan modtage særlig støtte, og at der tidligere er indført mulighed for

særlig forhøjet boligstøtte til unge, der anvises en særlig bolig på grund af fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse. Unge, der modtog særlig forhøjet boligstøtte,

var ikke undtaget fra det tidligere gældende kontanthjælpsloft.

Det bemærkes, at kontanthjælpsloftet for personer på de laveste satser er indrettet

sådan, at de pågældende har mulighed for at modtage en vis del særlig støtte og

boligstøtte.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.2. Definition af samlevende

KL anfører, at det for ikke-forsørgere vil være vanskeligt at fastslå samliv efter den

foreslåede definition. Det vil trække ganske store veksler på den kommunale admi-

nistration, da det vil kræve subjektiv undersøgelse af alle sager, hvor flere bor på

samme adresse, og hvor ydelsesansøgeren/ modtageren ikke af sig selv oplyser, at

der er tale om samliv. Set i lyset af de udfordringer, som den netop afskaffede gen-

sidige forsørgerpligt, har givet kommunerne, vil de nye afgørelser i forbindelse

med loftet uden tvivl også give anledning til, at mange samlevende ikke-forsørgere

vil nægte samliv og klage over en afgørelse om samliv – ikke mindst henset til, at

forskellen for et par, hvor begge er på ydelsen, kan være op til 5.000-6.000 kr. pr.

md. I den forbindelse vil alene det, at der i kommunens afgørelse henvises til lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som alene omfatter for-

sørgere, give anledning til klager, da de færreste ikke-forsørgere vil kunne forstå, at

deres situation skal vurderes, som om de var forsørgere.

KL finder, at det administrativt ville være mere hensigtsmæssigt, hvis loftet blev

skruet sammen, så det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt samboende har et samliv

af ægteskabslignende karakter, men om de stordriftsfordele der er ved at flere

voksne bor sammen og deler husleje, forbrugsafgifter mv. Derved kunne kommu-

nerne nøjes med at slå folkeregisteroplysningerne op (objektivt grundlag). Det vil

være en væsentlig forenkling og samtidig være mere forståeligt for borgerne.

Kommentar:

Der er ikke tale om et nyt samleverbegreb, idet begrebet fremgår af lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og allerede anvendes for unge

ved indplacering på visse satser i kontanthjælpssystemet. Det er korrekt, at ikke-

forsørgere ikke er omfattet af denne lov, men kriterierne for at kunne anses for

samlevende vil kunne anvendes også for ikke-forsørgere. Hvis stordriftsfordele

skulle træde i stedet for et samleverbegreb, vil der skulle lægges en række antagel-

ser til grund om fordeling af andre udgifter end boligudgifter, hvilket ikke nødven-

digvis afspejler situationen for eksempelvis voksne, der bor sammen bofællesska-

ber.

3.3. Loftets størrelse og sammenhæng til 225 timers reglen

Børns Vilkår bemærker, at det foreslåede loft over kontanthjælpen vil betyde, at

forsørgere og enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp, fremover får et reduce-

ret rådighedsbeløb. Langt hovedparten af de berørte af et nyt kontanthjælpsloft er

forsørgere. Børns Vilkår opfordrer til, at aftalepartierne i det mindste vil fremme

tiltag, der kan afbøde konsekvenserne for de berørte børn, bl.a. i forhold til at und-

gå udsættelser af børnefamilier.

DS anfører, at det nye kontanthjælpsloft er langt mere restriktivt end det oprindeli-

ge kontanthjælpsloft fra før 2012, da det kun omfattede personer, som havde mod-

taget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder, mens det nye loft omfatter alle

kontanthjælpsmodtagere, så snart de begynder at modtage kontanthjælp. Dette be-

mærkes også af BL, som desuden anfører, at når der laves så markante forringelser

af boligstøtten, som er konsekvensen af kontanthjælpsloftet, bør man efter BLs op-

fattelse være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret bolig i for-

hold til gældende regler

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DS anfører, at det fremgår af lovforslaget, at de ydelser, der indgår under loftet,

indgår med de beløb, som ville være udbetalt, hvis ydelsen ikke var nedsat eller

ophørt på baggrund af en sanktion eller manglende opfyldelse af 225 timers reglen.

Formålet med dette er, at en lavere udbetaling af hjælp på grund af sanktioner eller

manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet på 225 timer ikke skal kunne medfø-

re, at der bliver plads under loftet til mere særlig støtte eller boligstøtte. Dette ska-

ber, ifølge DS, en giftig kombination mellem kontanthjælpsloftet og 225 timers

reglen. Der kan opstå situationer, hvor en borger både rammes af kontanthjælpslof-

tet ved træk i boligstøtte og særlig støtte og trækkes i ydelsen som følge af 225 ti-

mers reglen. DS finder, at der i sådanne situationer vil der være tale om en betyde-

lig indtægtsnedgang for den pågældende, der kan få alvorlige sociale konsekvenser.

DS opfordrer til, at et træk i ydelsen som følge af 225 timers reglen skal give luft

under kontanthjælpsloftet. Trækket i ydelsen som følge af 225 timers reglen behø-

ver ikke nødvendigvis at modsvares 1:1 af særlig støtte og boligstøtte, selvom det

selvfølgelig ville være mest optimalt set i DS’ øjne, men en anden løsning bør også

være mulig at finde.

Kommentar:

Kontanthjælpsloftet er indrettet sådan, at det er højere for forsørgere end for ikke-

forsørgere.

Det er korrekt, at kontanthjælpsloftet i modsætning til det tidligere loft gælder med

det samme, en borger overgår til kontanthjælp. Der skal altid være et incitament til

at vælge et aktivt arbejdsliv – og derfor bør loftet ikke først træde i kraft efter 6

måneder.

Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder

senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere. For de

nuværende modtagere af kontanthjælp betyder ikrafttrædelsen således, at de får tid

til at tilpasse sig de nye regler.

I forhold til sammenhængen mellem kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, så er

det korrekt, at de ydelser, der indgår under loftet, indgår med de beløb, som ville

være udbetalt, hvis ydelsen ikke var nedsat eller ophørt på baggrund af en sankti-

on. Sådan var reglerne også indrettet under det tidligere kontanthjælpsloft.

Ved loftberegningen for personer, der er omfattet af ydelsesreduktionen efter 225

timers reglen for ugifte med henholdsvis 500 kr. og 1.000. kr. - afhængig af ydel-

sesniveau – så indgår ydelsen også med det beløb, der ville være blevet udbetalt,

hvis ydelsen ikke var nedsat. Hvis ikke loftet blev indrettet på den måde, ville virk-

ningen af ydelsesreduktionen efter 225 timers reglen for ugifte helt eller delvist bli-

ve ophævet.

For ægtefæller, der omfattes af 225 timers reglen, sker der dels en genberegning af

boligydelsen, som forhøjes på grund af det lavere indkomstgrundlag og samtidig

bliver der mere plads under loftet til boligstøtte og eventuel særlig støtte.

3.4. Reglerne om klage vedr. kontanthjælpsloftet

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen har bemærkninger til forslagets ændringer af klagereglerne, herun-

der at opdelingen i klageadgangen, hvor kommunernes afgørelser om samliv, ind-

placering i loftet, samt ret til og beregning af særlig støtte kan påklages til Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg, mens Udbetaling Danmarks afgørelser om loftet kan

påklages til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen bemærker, at det må forventes, at den påtænkte opgavefordeling

mellem kommunerne og Udbetaling Danmark og opdelingen af klagesagsbehand-

lingskompetencen kan medføre, at en del borgere i forbindelse med en klage over

Udbetaling Danmarks afgørelse om nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte kan

risikere at få afvist en samtidig klage over kommunens afgørelse om samliv, ind-

placering i loftet samt berettigelse og beregning af særlig støtte, fordi klagefristen

over kommunens afgørelse om samliv m.v. kan være overskredet på det tidspunkt,

hvor borgeren får meddelelse om Udbetaling Danmarks afgørelse om nedsættelsen

af den særlige støtte og boligstøtten.

Kommentar:

Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse med Ankestyrelsens bemærkninger, så-

ledes at klager indgives til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Skærpet rådighedskrav for modtagere af integrationsydelse, uddannel-

seshjælp og kontanthjælp – indførelse af en 225 timers regel

LO og FTF anfører, at de er særdeles kritiske overfor, at reglen udvides til også at

omfatte enlige, da den især vil ramme de mest udsatte arbejdsløse. Det bør præcise-

res, hvornår man kan fritages fra reglen. Formuleringerne i lovforslaget er for ukla-

re og giver kommunerne et for stort rum for fortolkning, hvilket er bekymrende for

retssikkerheden. Ingen aktivitetsparate bør være omfattet, hvilket også vil gøre reg-

len nemmere at administrere. Derudover kunne undtagelsen udvides med personer,

der har komplekse og sammensatte problemer, sindslidelse, alvorlige sygdomme

og handicaps. LO og FTF mener, at retorikken om, at kontanthjælpsmodtagere skal

udnytte deres arbejdsmuligheder, er yderst uheldig og mistænkeliggørende over for

en i forvejen udsat gruppe. Den varslede praksisundersøgelse af reglen i 2017/2018

bør suppleres med en undersøgelse af konsekvenserne for de personer, der bliver

omfattet, herunder konsekvenserne for børnenes sociale liv og opvækst mv.

FOA henviser til de synspunkter, der fremgår af LO’s høringssvar, og tilføjer, at

det bør fremgå af selve lovteksten, hvilke personer, der er undtaget fra 225 timers

reglen, da man frygter, at det vil afføde utilsigtede fejl i kommunernes administra-

tion, hvis det kun fremgår af lovforslagets bemærkninger. De foreslåede regler stil-

ler krav om en socialfaglig vurdering, som kommunerne efter FOA’s opfattelse har

svært ved at leve op til, og der henvises til den store kommunevariation fx i ande-

lene af aktivitetsparate. Reglerne forekommer meget indviklede, hvilket udgør et

retssikkerhedsmæssigt problem. Den foreslåede supplerende undersøgelse af kon-

sekvenserne af ordningen, bør også omfatte en vurdering af effekterne.

KL finder, at 225 timers reglen vil spænde ben for den uddannelsesrettede indsats

for de unge, hvor fokus alene bør være på målrettet uddannelse, og foreslår derfor,

at unge på uddannelseshjælp undtages fra reglen. KL foreslår videre, at vurderin-

gen af, om en person skal undtages fra reglen, skal følge den almindelige vurdering

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

af jobparathed. Det vil lette administrationen og sikre en bedre dialog med borge-

ren. KL efterlyser en præcisering af, hvornår der i særlige tilfælde kan ydes hjælp

efter aktivlovens kapitel 10 (enkeltydelser) i de situationer, hvor en ægtefælle har

mistet retten til hjælp. Der efterlyses præcisering af, om der kan ske fradrag efter

aktivlovens § 96 a for indtil 2 børnebidrag i hjælpen til en ægtefælle, når hjælpen

til den anden ægtefælle er bortfaldet. Det bør præciseres, at der ikke bør kunne ske

forlængelse af 12 måneders perioden ved deltidssygemelding, da den pågældende

stadig har mulighed for at arbejde på nedsat tid. Det anføres, at ikke alle tilbud, der

gives til uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, kan betegnes som uddannelse,

og der bør også kunne ske forlængelse af 12 måneders perioden, hvis en ung delta-

ger i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på opkva-

lificering til uddannelse. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, hvad der forstås

ved ordinære, ustøttede arbejdstimer (er der krav til mindsteløn mv.), og det bør

fremgå, hvilke tilbud kommunen kan give en ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet.

FSD anerkender, at et skærpet rådighedskrav kan være et incitament til, at borgerne

kommer i hel eller delvis beskæftigelse. FSD anerkender endvidere, at principperne

i førtidspensions- og fleksjobreformen videreføres, så borgerne med komplekse

problemer får afklaret deres arbejdsevne, og der systematisk tages stilling til, om

der er grundlag for at forelægge borgernes sag for rehabiliteringsteamet. FSD me-

ner dog, at der vil opstå reelle sociale problemer, idet en stor del af borgerne ikke

vil være i stand til at betale deres udgifter. Foreningen er opmærksom på, at visse

grupper er undtaget fra 225 timers kravet. FSD mener, at ægtefæller bliver urime-

ligt hårdt ramt, når de helt mister den ene ydelse. Dette synes at stride mod almin-

delige proportionalitetsprincipper. FSD har noteret sig, at kommunerne vil blive

pålagt en omfattende vejledningsforpligtelse, og at der vil blive fastsat nærmere

regler om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev og vejlede om jobsøgning.

FSD gør opmærksom på, at ufaglærte job i forvejen er besat af andre grupper, og

forudser derfor at mange borgere vil forblive i en fastlåst økonomisk situation. Der

udtrykkes bekymring over de administrative byrder, der pålægges kommunerne.

DS konstaterer, at 225 timers reglen er mere restriktiv end den regel, der blev af-

skaffet i 2011, idet den også omfatter enlige på kontanthjælp. DS er glade for und-

tagelsen for personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, men er bekymret over, at grup-

pen ikke er mere præcist defineret i selve lovteksten. I forhold til beskrivelsen i

lovbemærkningerne mener DS, at alle aktivitetsparate skal undtages, og at dette bør

fremgå både af lovtekst og bemærkninger, alternativt i en vejledning, der udsendes

før lovens ikrafttræden. Tilsvarende bør det skrives ind i lovtekst, alternativt vej-

ledning, at personer under forrevalidering og revalidering, samt personer, der er

ved at få udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del, ikke omfattes af reg-

len. DS finder det urimeligt, at perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsæt-

telse eller ophør af hjælpen, tæller med i opgørelsen af hjælp i sammenlagt et år.

Ligeledes er et urimeligt, at perioder med supplerende hjælp tæller med. DS opfor-

drer til, at der hurtigst muligt udstedes regler for kommunernes pligt til at vejlede

om jobsøgning. Det er afgørende, at der sikres en særlig indsats, herunder at både

stat og kommune forpligtes til på at skabe reelle jobåbninger for denne gruppe. Det

er ikke holdbart, at der lægges op til stærkere indsats med mentorstøtte, når midler-

ne til mentorordningen netop er blevet kraftigt beskåret. Hvis ingen af ægtefællerne

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

i et ægtepar opfylder 225 timers kravet, mener DS, at kontanthjælpen bør bortfalde

for den, der er tættest på arbejdsmarkedet. DS er bekymret for, om en ægtefælle,

hvis hjælp er bortfaldet, tilbydes de aktive tilbud, som netop skal få borgeren tilba-

ge på arbejdsmarkedet. Hvis ingen af ægtefællerne opfylder 225 timers kravet og

hjælpen til den ene bortfalder, bør begge ægtefæller igen kunne få hjælp, hvis den

ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet, opnår 225 timers arbejde. DS er glade for, at

der fortsat indbetales ATP-bidrag for personer, der modtager nedsat ydelse. Om-

vendt er det et problem, at der ikke indbetales ATP-bidrag for personer, hvis kon-

tanthjælp bortfalder. DS kritiserer, at der ikke skal beregnes højere særlig støtte til

personer, som får nedsat hjælpen på grund af 225 timers reglen.

DH anfører, at kommunernes pligt til at hjælpe de ledige bør tydeliggøres og be-

skrives helt klart i loven og i kommende bekendtgørelser, således at de ledige fx

ikke sanktioneres, jf. 225 timers kravet, hvis kommunen ikke har ydet den nødven-

dige støtte til at finde et

konkret og realistisk

job. Hvis intentionen er, at de aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere bør undtages, bør dette indskrives direkte i lov-

teksten. En stor andel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har både fysi-

ske og psykiske funktionsnedsættelser og burde rettelig modtage helbredsrelaterede

ydelser. I erkendelse af de faktiske forhold anerkender DH behovet for en undta-

gelsesbestemmelse og foreslår, at alle, som er vurderet til at være aktivitetsparate,

ikke omfattes af 225 timers kravet. Det foreslås videre, at der skal kunne gives di-

spensation for 12 måneders perioden, såfremt endelig aftale om job afventer kom-

munens bevilling af kompenserende foranstaltninger, hjælpemidler mv. Der bør

endvidere kunne gives dispensation til ledige, som afventer behandling, operation

eller lignende, som er i behandling eller medicinering, hvor denne endnu ikke er

tilpasset eller justeret, eller som har en skade eller lidelse, som kræver yderligere

udredning for at få klarlagt behov for og få tilrettelagt handicapkompenserende

ordninger. For ledige med handicap, som kan varetage et ordinært job, skal kom-

munerne være særligt opmærksomme på at støtte disse ledige til at finde job langt

tidligere i 12 måneders perioden, fordi arbejdsgiverne generelt er mere tilbagehol-

dende overfor at ansætte personer med handicap. DH antager, at ledige med handi-

cap og deraf følgende nedsat arbejdsevne ikke vil være omfattet af 225 timers kra-

vet. DH er glad for, at det i bemærkningerne indskærpes, at kommunerne

systema-

tisk

skal vurdere, om borgere, der har betydelige komplekse problemer, herunder

væsentlige helbredsmæssige problemer, skal møde rehabiliteringsteamet for en

vurdering af, om de skal have førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, men

foreslår dog en omformulering til ”personer, der har betydelige komplekse proble-

mer og/eller væsentlige helbredsmæssige problemer”, dvs. ikke nødvendigvis beg-

ge dele. DH kan ikke støtte, at ægtefæller, der mister retten til kontanthjælp som

følge af 225 timers reglen, ikke kan få tilskud til pasning af egne børn efter dagtil-

budsloven.

Rådet for Socialt Udsatte bifalder undtagelsen for personer med så begrænset ar-

bejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på

nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Rådet fore-

slår dog, at det kommer til at fremgå af loven, at alle, som er visiteret som aktivi-

tetsparate, er omfattet af undtagelsen. Det bør i forhold til de jobparate kontant-

hjælpsmodtagere være jobcentrets forpligtelse at anvise et konkret job, som opfyl-

der kravene i det skærpede rådighedskrav, og hvor arbejdsgiveren vil ansætte den

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

pågældende for minimum 225 timer i ordinært, ustøttet arbejde. Det ville gøre af-

prøvningen af rådigheden reel, frem for det nuværende lovforslag, der er en af-

prøvning af, om der er efterspørgsel efter medarbejdere med den enkelte kontant-

hjælpsmodtagers kompetenceprofil.

LAP henviser til høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet er utilfreds med, at det ikke præci-

seres, hvordan kommunerne aktivt og systematisk skal bistå udsatte borgere med at

finde og søge

konkrete jobs

og ikke blot få anvist

mulige

jobåbninger. Det kræver

typisk en større indsats at finde arbejde til mennesker med psykosociale handicap

og tilrettelægge de nødvendige skånehensyn. Det vil være urimeligt at sanktionere

ledige kontanthjælpsmodtagere med baggrund i 225 timers reglen, hvis jobcenteret

ikke har ydet den nødvendige hjælp til at finde et konkret job. Borgere med nedsat

arbejdsevne har brug for støtte meget tidligt i 12 måneders perioden. De skal hjæl-

pes individuelt og vedholdende, og der bør indarbejdes retningslinjer herfor i

kommende bekendtgørelser. Det foreslås, at alle aktivitetsparate skal undtages fra

225 timers kravet. 12 måneders perioden bør forlænges, såfremt der foreligger ud-

kast til ansættelsesaftale og ikrafttræden afventer bevilling fra den pågældende

kommune af kompenserende foranstaltninger, hjælpemidler m.v. Rådet har med til-

fredshed noteret sig, at kommunerne

systematisk

skal tage stilling til, om borgere,

som har betydelige komplekse problemer, herunder væsentlige helbredsmæssige

problemer,

skal have deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Det foreslås dog,

at der i stedet anvendes formuleringen ”som har betydelige komplekse problemer

og/eller væsentlige helbredsmæssige problemer”.

Bedre Psykiatri undrer sig over, at aktivitetsparate er omfattet af 225 timers reglen.

Overordnet set finder man reglen uhensigtsmæssig og problematisk, eftersom den-

ne gruppe personer netop er i sårbar tilstand.

SAND finder, at kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde pr. år i forhold

til gruppen af hjemløse og svært socialt udsatte er helt urimeligt og urealistisk. En

nedgang i ydelse på 1.000/500 kr. mdl. vil for disse mennesker, der har så lidt i

forvejen, være en katastrofe i det daglige. Ordinære og ustøttede jobs til denne

gruppe eksisterer slet ikke. Alle, der tidligere alene er vurderet aktivitetsparate, skal

automatisk være undtaget. Det anerkendes, at kommunerne skal være særligt op-

mærksomme på personer, der er i risiko for at blive omfattet af reglen og støtte dis-

se borgere gennem særlige jobformidlere og mentorer. Det må dog være et krav, at

hvis disse jobformidlere ikke kan skaffe de nødvendige jobs, må borgeren være

undtaget fra reglen.

BL konstaterer, at 225 timers reglen også skal omfatte enlige på kontanthjælp, som

– både med og uden børn - er en relativ sårbar gruppe. Mange enlige forsørgere,

der også rammes af kontanthjælpsloftet, vil få en endnu mere anstrengt økonomi.

Enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn, oftest enlige mænd, er i dag kraftigt

overrepræsenteret i gruppen af hjemløse, der for 70 pct.s vedkommende består af

enlige kontanthjælpsmodtagere.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det Faglige Hus mener, at det er positivt, at personer med begrænset arbejdsevne

kan friholdes fra 225 timers reglen, men gør opmærksom på uensartetheden i

kommunernes skøn. Kommunerne bør gives konkrete værktøjer til at kunne skønne

ensartet og korrekt. Der er risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet for

en ægtefælle, hvis hjælp falder væk, og som ikke har pligt til at være til rådighed

og udnytte sine arbejdsmuligheder. Forslaget om bortfald af den ene kontanthjælp

til ægtepar er vidtgående og vil få særdeles negativ indflydelse på hele familier.

Kommentar:

225 timers reglen skal sikre et skærpet krav om rådighed. Alle modtagere af ud-

dannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal

opfylde et krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for et år, og de

personer, som ikke lever op til kravet, skal mødes med en konsekvens i form af en

reduktion i ydelsen.

Det er regeringens opfattelse, at det skærpede krav om rådighed ikke kun bør gæl-

de i forhold til ægtepar – det skal gælde alle, der godt kan arbejde.

For ægtepar gælder fortsat, at en ægtefælle kan vælge at bidrage til familiens un-

derhold gennem arbejde i hjemmet, og i de situationer, hvor dette må antages at

være tilfældet, er det ikke rimeligt, at den pågældende modtager en offentlig for-

sørgelsesydelse, der er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmulighe-

der. Et arbejdskrav på 225 timers arbejde over 12 måneder, der kan opfyldes gen-

nem 5-6 timers arbejde om ugen eller gennem 1�½ måneds fuldtidsarbejde, må på

denne baggrund anses for at være et rimeligt krav.

Lovforslaget indebære, at personer, der vurderes at have en så begrænset arbejds-

evne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke skal

være omfattet af 225-timers kravet. Der er i mange af høringssvarene efterlyst en

nærmere præcisering af, hvem disse personer er, herunder har mange anført, at al-

le, der efter reglerne i beskæftigelseslovgivningen er visiteret som aktivitetsparate,

automatisk bør være undtaget. Det er også foreslået, at unge, der modtager ud-

dannelseshjælp, og hvor fokus er på uddannelse, bør være undtaget.

Der er i lovforslagets bemærkninger angivet eksempler på grupper, som forventes

undtaget, idet det bemærkes, at det i alle situationer er forudsat, at der er tale om

en individuel konkret vurdering af den enkelte persons arbejdsevne. Når aktivitets-

parate eller unge på uddannelseshjælp ikke generelt undtages fra 225 timers kra-

vet, så skyldes det arbejdskravets størrelse. Det kan efter regeringens opfattelse ik-

ke på forhånd udelukkes, at en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller en ung

på uddannelseshjælp kan arbejde 5-6 timer om ugen eller 1�½ måned på fuld tid in-

den for 12 måneder.

Men – som det fremgår af lovforslagets bemærkninger – er forventningen, at en

stor andel af de aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen, ligesom personer

under forrevalidering, revalidering (kun relevant for integrationsydelsesmodtage-

re) eller for dem, der er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af en rehabi-

literingsplan med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet, bliver undta-

get. I øvrigt gælder det efter lovforslaget, at perioder med sygdom, barsel eller lig-

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nende, der har forhindret den pågældende i at arbejde, forlænger de 12 måneder,

en person har til at opnå de krævede arbejdstimer.

Det er således regeringens opfattelse, at mange af de eksempler, der er nævnt i hø-

ringssvarene, på personer med betydelige komplekse problemer og/eller væsentlige

helbredsmæssige problemer, vil blive undtaget fra arbejdskravet. Som også nævnt i

bemærkningerne vil kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere m.fl. blive fulgt tæt, herunder om kommunerne systematisk via rehabilite-

ringsteams tager stilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Flere høringsparter har anført, at det bør være jobcentrenes pligt at tilvejebringe

konkrete og realistiske jobtilbud til personer, der skal opnå de 225 timers ordinært

og ustøttet arbejde. Kan jobcentrene ikke skaffe sådanne jobtilbud, bør personerne

være undtaget fra arbejdskravet. Fra en enkelt høringspart er det foreslået, at stat

og kommuner forpligtes til at skabe de nødvendige jobåbninger. Regeringen kan

ikke tilslutte sig disse forslag. Derimod er det forudsat, at kommunerne/jobcentrene

yder de ledige bistand med at finde og søge jobåbninger, herunder – som anført af

flere – tidligt i 12 måneders perioden, hvis det vurderes at være særligt vanskeligt

fx på grund af et handicap at finde en relevant jobåbning og tilvejebringe de nød-

vendige forudsætninger (hjælpemidler eller lignende) for, at personen kan varetage

jobbet.

I nogle høringssvar udtrykkes bekymring for, at en ægtefælle, der helt mister hjæl-

pen, glider ud af arbejdsmarkedet og ikke får den indsats og de tilbud, som det er

muligt at give efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som kan bringe den

pågældende ind på arbejdsmarkedet igen. Her må igen henvises til, at det er forud-

sat, at kommunerne også yder sådanne ægtefæller den nødvendige og relevante bi-

stand med at finde og søge jobåbninger, og at kommunerne afgiver tilbud til de på-

gældende efter de gældende regler herom, medmindre kommunen vurderer, at den

pågældende ægtefælle er reelt hjemmegående. I den forbindelse kan nævnes, at den

eksisterende ordning, hvorefter en ægtefælle kan vælge ikke at udnytte sine ar-

bejdsmuligheder, og hvor der derfor kun beregnes hjælp til den anden ægtefælle,

fortsat vil være gældende, dog således at ægtefællen først igen kan blive berettiget

til hjælp, hvis vedkommende har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbej-

de.

Der efterlyses retningslinjer for, hvornår der kan ydes enkeltydelser efter aktivlo-

vens kapitel 10 til ægtefæller, der har mistet retten til hjælp. Der kan ikke opstilles

generelle retningslinjer herfor. Ved behandling af sager om hjælp i særlige tilfælde

efter aktivlovens kapitel 10 gælder det, at kommunen altid skal foretage en konkret

individuel vurdering af borgerens situation. Den konkrete, individuelle vurdering

gælder dels i forhold til det udgiftsbehov, borgeren har, dels i forhold til borgerens

samlede økonomiske situation.

Det er foreslået, at den annoncerede praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen skal

gennemføre i 2017/18, suppleres med en undersøgelse af 225 timers reglens konse-

kvenser og effekter. Forslaget vil indgå i Beskæftigelsesministeriets overvejelser.

Fra flere sider er der peget på, at administrationen af 225 timers reglen pålægger

kommunerne en øget arbejdsbyrde. Hertil bemærkes, at en væsentlig del af arbej-

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

det vil kunne foregå i forbindelse med kontaktforløbet og de samtaler og vurderin-

ger, der er knyttet til kontaktforløbet. Endvidere vil det blive tilstræbt, at admini-

strationen i videst muligt omfang kan IT-understøttes.

Der er på baggrund af høringssvarene foretaget præciseringer i lovforslagets be-

mærkninger vedr. deltidssygemeldinger og opkvalificering med henblik på uddan-

nelse (til § 13 f, stk. 12, nr. 1 og 6), og krav til arbejdstimer i ordinært og ustøttet

arbejde (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.2)).

Retten til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere samt vis-

se revalidender

5.1. Retten til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere samt visse revali-

dender

DA havde gerne set at retten til ferie blev afviklet fuldt ud.

LO, FTF, Dansk Socialrådgiverforening, Red Barnet, Børnerådet, Det Faglige Hus

og SAND er kritiske over for lovforslagets forringelse af feriereglerne for uddan-

nelses- og kontanthjælpsmodtagere og revalidender.

Generelt anføres, at kontanthjælpsmodtagere m.fl. i lighed med personer i beskæf-

tigelse har brug for at holde ferie, da de står til rådighed og derfor har brug for rå-

dighedsfrie perioder. Herudover anføres, at forslaget særligt vil ramme kontant-

hjælpsmodtagernes børn, der med forslaget ikke vil få mulighed for en længereva-

rende, sammenhængende ferie sammen med forældrene.

Red Barnet anfører, at de igennem deres årelange erfaringer med familielejre for de

dårligst stillede børn har set, hvor værdifuldt og resiliensfremmende det er for bør-

nene at få gode oplevelser sammen med deres forældre, og understreger vigtighe-

den af, at de dårligst stillede børn har lige ret til at holde ferie med deres forældre

på linje med andre børn.

Børnerådet henviser til, at det af rådets undersøgelser blandt børn og unge er gen-

nemgående, at børnene efterspørger tid med deres forældre. Der er i forvejen for

mange børn, der ikke har tilstrækkelig ferie fra deres daginstitutioner, hvilket er et

problem, som lovforslaget efter Børnerådets opfattelse vil forstærke.

Det Faglige Hus mener, at begrænsningen af ferie vil medføre større ulighed, da

det bliver svært for målgruppen at opretholde et almindeligt liv på linje med andre.

Det er Det Faglige Hus’ opfattelse, at den meget begrænsede økonomiske besparel-

se denne del af lovforslaget umiddelbart vil medføre, ikke kan opveje de menne-

skelige- og mulige økonomiske konsekvenser, lovforslaget vil få. Det Faglige Hus

vurderer, at forslaget på sigt kan påføre samfundet yderligere økonomiske udgifter

i forhold til besparelsen.

SAND betragter forslaget som chikane, da det hverken har økonomiske eller ar-

bejdsmarkedsrelaterede positive konsekvenser.

Kommentar:

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det indgår som en del af den politiske aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det

kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1, at retten til ferie for uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere og revalidender ændres fra fem til fire uger, og en ferie-

periode må maksimalt vare 2 uger.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at skærpe rådighedsforpligtelsen for disse

grupper.

Da uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere og revalidender, der opfylder betin-

gelserne for ret til ferie, efter forslaget fortsat har mulighed for at holde ferie i op

til fire uger, deler regeringen ikke den bekymring, som de nævnte organisationer

giver udtryk for.

Det bemærkes, at ikke alle personer i beskæftigelse nødvendigvis har optjent ret til

fem ugers ferie, da det efter ferieloven kun opnås ved beskæftigelse i hele optje-

ningsåret. Både personer, der i optjeningsåret har haft perioder uden beskæftigel-

se, f.eks. i forbindelse med et jobskifte, og personer, der har været under uddannel-

se, vil ikke have optjent fuld ferieret på fem uger. Endvidere er der personer i be-

skæftigelse, der, selvom de har optjent fuld ferieret, af forskellige grunde ikke øn-

sker at holde al optjent ferie, men som f.eks. vælger kun at holde tre eller fire ugers

ferie på et år.

En begrænsning af ferieretten medfører derfor ikke større ulighed for børn af ud-

dannelses- og kontanthjælpsmodtagere og revalidender i forhold til andre.

5.2. Særligt vedr. ændring af revalidenders ret til ferie

Danske Handicaporganisationer og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

er uforstående over, at retten til ferie bliver reduceret for revalidender, da der er ta-

le om en målgruppe, som allerede deltager i en planlagt, længerevarende aktiv be-

skæftigelsesindsats, hvorfor det ikke forekommer relevant at skærpe rådighedskra-

vet til denne gruppe.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har endvidere bemærket, at det af

bemærkningerne til lovforslaget ikke fremgår, hvilken gruppe af revalidender for-

slaget skal gælde for.

Kommentar:

Gruppen af revalidender, der omfattes af lovforslaget, er revalidender, der efter de

gældende regler har ret til ferie, hvilket vil sige revalidender, der har været i reva-

lidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter ef-

ter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i

samme lov.

Retten til ferie for denne gruppe revalidender blev indført samtidig med retten til

ferie for kontanthjælpsmodtagere, og det foreslås derfor, at retten til ferie for reva-

lidender følger reglerne for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Ret til op til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse samt ferie med

feriegodtgørelse og ressourceforløbsydelse

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FSD kvitterer for, at problemstillingen med fradrag i ressourceforløbsydelsen for

feriegodtgørelse og udbetaling af ressourceforløbsydelse under ferie tilsigtes løst

med lovforslaget.

KL bemærker, at der i et regneeksempel synes at blive taget udgangspunkt i, at

kommunen indhenter oplysninger om, hvor meget feriegodtgørelsen var brutto.

Ankestyrelsen har i afgørelse 67-15 præciseret, at fradrag efter § 32 i lov om aktiv

socialpolitik sker med udgangspunkt i nettoferiebeløb for feriegodtgørelse.

Kommentar:

Når en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager holder ferie med feriegodtgørel-

se, sker der en suspension af hjælpen i den periode, som feriegodtgørelsen er be-

stemt til at dække. Dvs. at hvis personen holder fem dages ferie med feriegodtgø-

relse, kan personen ikke modtage f.eks. kontanthjælp svarende til 7 dage, da kon-

tanthjælpen udbetales for en hel kalendermåned.

Fradraget for feriegodtgørelse, som foretages i ressourceforløbsydelsen, adskiller

sig derfor fra kontanthjælpsreglerne i forhold til, at ressourceforløbsydelsen ikke

suspenderes fuldstændig i den periode, som feriegodtgørelsen er bestemt til at

dække, men at der alene foretages et fradrag på 30 pct. af feriegodtgørelse, hvis

denne er på 13.798 kr. (2016-niveau)., og med 55 pct. hvis feriegodtgørelsen over-

stiger 13.798 kr. (2016-niveau). Det er derfor bruttobeløbet, som skal anvendes i

forhold til fradraget.

Mulighed for at sanktionere selvbookede samtaler

Ankestyrelsen bemærker, at vejledningskravet i § 35, stk. 1, i lov om aktiv social-

politik også må antages at gælde i forbindelse med sanktion fra en selvbooket sam-

tale.

Kommentar:

Vejledningskravet i§ 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal være opfyldt, for at

der kan gives en sanktion for en udeblivelse uden rimelig grund fra en selvbooket

samtale.

Bemærkningerne tilrettes, således at dette fremgår.

Refusion ved ansættelse i løntilskud efter integrationsloven

KL anfører, at det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, at § 3, nr. 1

og § 4, nr. 1-3, har virkning for kommunernes refusion af udgifter til tilbud, der

dækker perioden fra den 1. januar 2016 og frem til lovens ikrafttræden. Virkningen

vil også være efter lovens ikrafttræden. Derfor skal ”og frem til lovens ikrafttræ-

delse” slettes.

Kommentar:

Formuleringen er ændret, således at følgende fremgår: ”der dækker perioden fra

den 1. januar 2016 og derefter.”

Administration og økonomiske konsekvenser

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL bemærker, at modellen for kontanthjælpsloftet betyder, at nedsættelsen af hjæl-

pen skal ske i såvel særlig støtte til høje boligudgifter som i boligstøtten. Samme

model gjorde sig gældende ved det ”gamle” kontanthjælpsloft, men den gang blev

begge ydelser administreret i kommunen. Med det nuværende opgavesplit vil loftet

betyde, at to myndigheder (kommunerne og UDK) skal træffe en ”fælles” afgørelse

om nedsættelsen af hjælpen. Det vil give en lang række juridiske, administrative og

it –tekniske udfordringer både for kommunerne og Udbetaling Danmark.

For at sikre at loftet vil kunne administreres, har KL sammen med Udbetaling

Danmark været i dialog med Beskæftigelsesministeriet om at ændre

opgavesplittet for særlig støtte således, at administrationen af kontanthjælpsloftet

samles i Udbetaling Danmark. Det betyder i første omgang, at udbetalingen (men

ikke tildelingen) af særlig støtte flyttes fra kommunerne til UDK. På sigt er det af-

talt, at KL, Beskæftigelsesministeriet og UDK vil arbejde på at forenkle særlig støt-

te med henblik på, at denne form for boligstøtte bliver en del af den ”almindelige”

boligstøtte. Derved vil borgere kun skulle søge om støtte til bolig hos en myndig-

hed.

KL har valgt at bakke op om denne løsning for sikre at borgerne ikke kommer i

klemme i forvaltningen mellem to myndigheder. KL har dog stillet som betingelse,

at kommunerne fuldt ud kompenseres for de administrative meromkostninger,

som følger både af opgaveflytningen og de nye regler om kontanthjælpsloftet.

KL bemærker, at der i lovforslaget lægges op til at afsætte 3,3 mio. kr. årligt fra

2017 til at administrere de nye regler, hvilket efter KL’s opfattelse er meget langt

fra de reelle udgifter i kommunerne og Udbetaling Danmark. KL finder det meget

utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke lægger op til at ville overholde

aftalen om at kompensere kommunerne for de ekstra administrative omkostninger,

der er forbundet med at indføre og administrere kontanthjælpsloftet.

Endelig oplyser KL, at de nye regler om brug af e-Indkomst ved tildeling af bolig-

støtte betyder, at administrationen af kontanthjælpsloftet vil blive meget bureaukra-

tisk. Særligt de mange breve som borgerne vil modtage fra såvel kommunen som

Udbetaling Danmark, vil for mange borgere blive oplevet som forvirrende. KL for-

venter, at Beskæftigelsesministeriet vil fortsætte dialogen med henblik for at for-

enkle administrationsmodellen og sikre en enkel og målrettet information til de be-

rørte borgere.

Udbetaling Danmark oplyser, at placeringen af særlige støtte i Udbetaling Dan-

mark vurderes at være hensigtsmæssig ud fra et administrativt synspunkt. Admini-

strationen af kontanthjælpsloftet vil dog tilføre betydelig kompleksitet til den eksi-

sterende administration af boligstøtten.

Udbetaling Danmark skal som konsekvens af loftsadministrationen træffe et større

antal afgørelser om reduktion af boligstøtte og særlig støtte. Det vil udløse en

forøgelse af afgørelsesbreve og agterskrivelser til de berørte borgere. Stigningen i

afgørelser giver borgeren mulighed for/anledning til at klage flere gange i løbet af

et beregningsforløb, og det må forventes at medføre både flere henvendelser og

klager til Udbetaling Danmarks administration.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Endvidere bemærkes, at den systemmæssige implementering af kontanthjælpsloftet

skal ske i Udbetaling Danmarks boligstøttesystem, der på nuværende tidspunkt er

under udvikling som følge af lovimplementeringen af den automatiske genbereg-

ning af boligstøtte. For at mindske risikoen i den systemtekniske implementering

af både loftsadministrationen og genberegningen vil det være nødvendigt, at Udbe-

taling Danmark udvikler en selvstændig systemunderstøttelse til udbetaling af sær-

lig støtte. Dette vil indebære en del manuel behandling.

Udbetaling Danmarks driftsomkostninger vil blive forøget i forbindelse med indfø-

relsen af kontanthjælpsloftet. De faktiske omkostninger vil i høj grad afhænge af

antallet af berørte ydelsesmodtagere, udformningen af det endelige lovforslag samt

borgernes henvendelsesmønster.

DS anfører, at da boligstøtten er forudbetalt, og integrationsydelse, uddannelses- og

kontanthjælp samt særlig støtte er bagudbetalte, kan Udbetaling Danmark ikke altid

ved udbetalingen fastslå de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Ifølge

lovforslaget foreslås dette løst ved, at der vil blive foretaget en foreløbig udbetaling

af særlig støtte og boligstøtte, som senere kan reguleres i form af tillæg eller fra-

træk fra den enkeltes ydelser, når de korrekte oplysninger om vedkommendes ind-

tægter, foreligger. Denne justering kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for

den pågældende måned.

Efter DS’ opfattelse vil en sådan praksis skabe en urimelig usikkerhed omkring den

enkelte kontanthjælpsmodtagers i forvejen spinkle økonomi. Et administrativt pro-

blem i lovens udformning løses med andre ord på bekostning af kontanthjælpsmod-

tageren, hvilket DS ikke finder rimeligt. DS opfordrer derfor kraftigt til, at der fin-

des en anden praksis til at løse dette problem, der kan sikre økonomisk stabilitet i

den enkeltes husholdning, før loven træder i kraft.

Kommentar:

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrationen af reglerne om kontanthjælpsloftet er relativt kompleks, da der er

tale om en beregning på tværs af ydelser med forskelligt udbetalingstidspunkt (bo-

ligstøtten er forudbetalt, mens kontanthjælp og særlig støtte er bagudbetalt) samti-

dig med at de enkelte ydelser afhænger af indkomsten i de enkelte måneder.

Reglerne for beregning og udbetaling af boligstøtte er ændret pr. 1. januar 2016,

hvorefter ydelsen udbetales som en foreløbig ydelse, som løbende genberegnes, når

oplysningerne om månedens indkomst fremgår af Indkomstregistret.

Beregningen af kontanthjælpsloftet vil følge den kadence, der er for beregning og

ændring af boligstøtten. Reglerne i lovforslaget om kontanthjælpsloftet er indrettet

sådan, at administrationen af loftberegning og udsendelse af afgørelser om loftet i

videst muligt omfang vil kunne ske samtidig de beregningsprocesser, agterskrivel-

ser og afgørelser, der allerede skal foretages efter boligstøttereglerne.

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For de personer, hvor der ikke løbende forekommer ændringer i indkomstgrundla-

get, vil både boligstøtteberegningen og virkningerne af loftet være uændret, og der

vil således ikke opstå tilbagebetalingskrav.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at værdien af at tage supplerende beskæftigelse

kommer borgeren til gode så hurtigt som muligt i loftsberegningen. Reglerne for

beregning af boligstøtte og virkningerne af kontanthjælpsloftet er derfor indrettet

sådan, at de kontanthjælpsmodtagere, der skaffer sig et deltidsarbejde og får ind-

tægter, hurtigst muligt for gavn af at der bliver plads under loftet, således at der

udbetales mere i boligstøtte og evt. særlig støtte.

Der vil i det videre arbejde med udformning af bekendtgørelser m.v. blive tilstræbt

at etablere en så hensigtsmæssigt administrativ model som muligt i samarbejde

med Udbetaling Danmark til gavn for både borgere og myndigheder. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering vil gå i dialog med Udbetaling Danmark for at sik-

re, at systemunderstøttelsen vil være klar til ikrafttrædelsen af de nye regler.

Beskæftigelsesministeriet vil i overensstemmelse med aftalen om et kontanthjælps-

system, hvor det kan betale sig at arbejde, sikre, at administrationen af kontant-

hjælpsloftet udmøntes i tæt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Dan-

mark, så borgernes retssikkerhed sikres bedst muligt, og så administrationen af det

nye kontanthjælpsloft kan blive så effektiv og enkel som mulig. Det vil ske med fo-

kus på retssikkerheden og på at undgå dobbeltadministration og mindske sagsbe-

handlingstiden mest muligt. Det sikres bedst ved, at administrationen af det nye

kontanthjælpsloft og de ydelser det omfatter - dvs. boligstøtte og særlig støtte -

samles i én myndighed. Derfor har beskæftigelsesministeriet efter helt sædvanlig

praksis indledt dialog med KL og UDK med henblik på at få tilrettelagt admini-

strationen af det nye kontanthjælpsloft mest hensigtsmæssigt. Denne proces vil fo-

regå med fuld respekt for, at det er Folketinget som ene og alene vedtager landets

love, og der vil naturligvis blive administreret i overensstemmelse med, det som

Folketinget beslutter.

10.

Klagesager

Ankestyrelsen forventer på baggrund af en gennemgang af udkastet til lovforslag at

skulle behandle et øget antal klager. Ankestyrelsen forventer en merudgift på 5,6

mio. kr. i 2016, 7,4 mio. kr. i 2017 samt 3,7 mio. kr. i 2018 og 2019 til klagesags-

behandling som følge af lovforslaget.

Kommentar:

Der er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke præcedens for at yde kom-

pensation til Ankestyrelsen for regelændringer, som muligvis kan generere flere -

eller færre – klagesager på et område.

11.

Udveksling af oplysninger

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget indebærer at der skal udveksles oplysninger

mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Tilsynet noterer sig, at videregivel-

sen af personoplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark skal ske i

L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

overensstemmelse med persondatalovens § 8, og at der således ikke er påtænkt af

fravigelse af bestemmelsen.

Udbetaling Danmark bemærker, at det i forbindelse med en afgørelse om nedsæt-

telse eller bortfald af boligstøtte, kan være nødvendigt at videregive oplysninger af

personfølsom karakter, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, til andre medlemmer af

husstanden end den, som oplysningen vedrører. Denne videregivelse vurderes at

have hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Kommentar:

Særlig støtte efter aktivloven eller boligstøtte vurderes ikke i sig selv at være føl-

somme oplysninger, men vil efter omstændighederne blive behandlet sammen med

implicitte oplysninger om langvarig ledighed. Oplysninger om en persons indpla-

cering på loftet eller om reduktion i boligstøtte eller særlig støtte kan således inde-

bære oplysninger om, at personen har haft mindre end 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Langvarig ledighed kan efter praksis være en indikation på væsentlige sociale pro-

blemer. Behandling af oplysninger om langvarig ledighed vil skulle ske i overens-

stemmelse med persondatalovens § 8, stk. 3, jf. lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, afsnit 2.1.2.2.

Det vurderes, at de nævnte videregivelser af oplysninger, hvor der er tale om føl-

somme oplysninger, kan ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 3, idet videregi-

velsen vurderes at være et nødvendigt led i sagens behandling for at kunne opfylde

begrundelsespligten i forvaltningslovens § 22.