Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2016.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 06.10.2015. 1. behandling 22.10.2015. Betænkning 26.11.2015).

Sammen med dette punkt foretages:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 08.10.2015. 1. behandling 22.10.2015. Betænkning 26.11.2015).

10) 2. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018. (Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016).

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 08.10.2015. 1. behandling 22.10.2015. Betænkning 26.11.2015).

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Ja, værsgo til hr. Benny Engelbrecht.

Tak, formand. Jeg vil som sagt gerne tillade mig at give ændringsforslagene til lovforslagene L 2 og L 3 nogle kommentarer med på vejen, men for at de kommentarer giver mening, vil jeg først tillade mig at sætte det lidt i relief. For det er jo meget væsentlige forslag, som vi beskæftiger os med her, og i politik er der mange ord, og der er mange diskussioner.

Men det, vi politikere i sidste ende skal måles på, er, hvad vi gør, og ikke, hvad vi siger. Vi skal måles på, hvad vi i sidste ende stemmer i denne sal.

For omtrent et halvt år siden havde vi folketingsvalgkamp i Danmark, en valgkamp, hvor den nære velfærd var i centrum. Vi kunne takket være SR-regeringens ansvarlige politiske kurs igen diskutere, om der skulle bruges penge på skattelettelser, velfærd eller noget helt tredje og ikke bare, hvordan vi skulle betale regningerne fra sidst, hr. Lars Løkke Rasmussen og hr. Kristian Thulesen Dahl styrede dansk økonomi. Liberal Alliance ville have minusvækst og lavere skat på især de dyreste biler. Venstre ville have nulvækst og skattelettelser til de rigeste arvinger. I Socialdemokratiet ville vi have en beskeden vækst i de penge, der bruges på den nære velfærd. Det var ikke guld og grønne skove, men det var dog rigtige penge til rigtig velfærd, der ville kunne mærkes. Så var der hr. Kristian Thulesen Dahl, der ville mere end de fleste. Hr. Kristian Thulesen Dahl ville både have hr. Lars Løkke Rasmussen som landets statsminister, være på hold med hr. Anders Samuelsen og ville samtidig bruge flere penge på velfærd. Ja, faktisk ville hr. Kristian Thulesen Dahl bruge flere penge på velfærd, end vi ville i Socialdemokratiet, og skattelettelser skulle der heller ikke være noget af.

Indtil videre har resultaterne dog ikke lignet det, som hr. Kristian Thulesen Dahl stillede danskerne i udsigt. Godt nok blev hr. Lars Løkke Rasmussen statsminister – tillykke med det – også selv om hr. Kristian Thulesen Dahl i den senere tid har gentaget og gentaget, at statsministeren ikke er til at stole på. Men ikke desto mindre stod det med finanslovsaftalen klart, at mens statsministeren fik skattelettelser til millionærarvinger, hr. Anders Samuelsen fik lavere skat på især luksusbiler og hr. Søren Pape Poulsen kunne få opfyldt sit ønske om en fastfrysning af grundskylden, så havde hr. Kristian Thulesen Dahl valgt at sætte sin underskrift på en aftale uden flere penge til velfærd. Ja, det valg, hr. Kristian Thulesen Dahl traf, da han gik med i finanslovsaftalen, betyder faktisk, at der kommer til at være mindre til velfærd i de kommende år, og det er endda, selv om der, før forhandlingerne begyndte, var penge i statskassen til forbedringer. Det er et valg, og det er en beslutning, som vil kunne mærkes i fremtiden i børnehaver, i skoler og mange andre steder i danskernes nære velfærd.

Nu i dag står hr. Kristian Thulesen Dahl og resten af Dansk Folkeparti igen over for et valg, et valg, der er afgørende for velfærden i de kommende år. For foran os ligger der ud over finanslovsforslaget L 1 nemlig to lovforslag, L 2 og L 3, der vil betyde minusvækst i kommunerne i 2017, i 2018 og i 2019. Så langt øjet rækker, skal kommunerne hvert eneste nytår skære en ny bid af den pose penge, de sætter af til f.eks. pædagoger i daginstitutionerne, til god undervisning i skolerne og til, at hjemmehjælperne har den fornødne tid til omsorg, når de kommer ind ad døren, og det vil kunne mærkes. Det vil kunne mærkes landet over, også i kommuner, hvor folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, der er til stede nu i dag ved denne afstemning, sidder i kommunalbestyrelsen. Hvad vi stemmer om lidt, vil gøre en forskel i kommuner som Fredericia, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Assens, Herning, Helsingør, Horsens, Hvidovre og Sønderborg, for bare at nævne nogle af de eksempler, der er på steder, hvor medlemmer af Folketinget fra Dansk Folkeparti sidder i kommunalbestyrelsen. Disse kommuner skal planlægge omfattende besparelser i de kommende år.

Det ønsker vi Socialdemokrater ikke. Vi vil have en solid bund under kommunernes økonomi i en tid, hvor der bliver flere og flere ældre borgere. Derfor er vi imod flerårig minusvækst i kommunerne, og derfor står en enig opposition bestående af os Socialdemokrater, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF bag to ændringsforslag, der annullerer minusvæksten og dermed sikrer en bund under den kommunale økonomi og velfærd i de kommende år.

Det er det valg, som hr. Kristian Thulesen Dahl og hvert enkelt medlem af Dansk Folkeparti skal træffe i dag. Spørgsmålet, der reelt skal stilles, er jo: Vil man stemme for vores ændringsforslag og dermed annullere minusvæksten, eller vil man lægge stemmer til minusvækst i kommunerne, så langt øjet rækker?

Det er nu, hr. Kristian Thulesen Dahl og hvert enkelt folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti skal måles, ikke bare på, hvad de siger, men på, hvad de rent faktisk gør. De skal måles på, hvad de rent faktisk stemmer her i Folketingssalen. Bare en enkelt DF-stemme for forslaget fra den samlede opposition mod minusvækst i de kommende 4 år er jo faktisk nok til at sikre, at der er en bund under velfærden i kommunerne.

Inden Dansk Folkepartis finansordfører, hr. René Christensen, træder herop på talerstolen og beklager ved at sige, at finanslovsaftalen, åh, det er jo ikke noget, man sådan lige kan ændre på, så må jeg lige minde om, at finanslovsaftalen blev genåbnet i går, ovenikøbet af regeringen selv, da man fjernede en del af finansieringen, der skulle komme fra erhvervslivets fonde.

Den beslutning er sådan set klog nok, fordi forskning og kultur dermed ikke skal bløde endnu mere. Men det efterlader et hul i den samlede finanslovsaftale, og det betyder, at der nu skal forhandles for at finde frem til de godt 100 mio. kr., der mangler på finansieringssiden af finansloven.

Det er i sig selv noget rod, at vi står her til andenbehandlingen af finansloven i december måned, uden at der findes en klar aftale. Men skal man se på det positive i den situation, er det jo, at det åbner en ladeport for Dansk Folkeparti. Partiet kan nu med sindsro meddele regeringen, at når forudsætningerne ændrer sig, behøver man heller ikke føle sig forpligtet, når det handler om at lægge stemmer til minusvækst i kommunerne.

Som et minimum forventer jeg et klart svar fra Dansk Folkeparti her ved andenbehandlingen. For når man læser betænkningerne, kan man se, at det blot konstateres tørt, at partiet ikke vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Men hvorfor og især hvorfor nu, hvor forudsætningerne har ændret sig? Det må være på sin plads, både af hensyn til eftertiden, men også af hensyn til de mange borgere, der har stemt på Dansk Folkeparti og gjort dem til regeringens største støtteparti, at de her tager ordet og redegør for, hvorfor de stemmer, som de gør, til ændringsforslagene.

Tiden er inde. Det er nu, man med handling skal vise, hvad man står for. Jeg anbefaler derfor alle, men i særdeleshed Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget at stemme for ændringsforslagene til L 2 og L 3. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Nu er jeg jo ikke fra Dansk Folkeparti, og det var ligesom mod Dansk Folkeparti at hele den her svada kom. Men jeg følte mig også kaldet til lige at stille et enkelt spørgsmål til hr. Benny Engelbrecht.

Socialdemokraternes ordfører bruger ligesom det her som grundlag for at sige, at SR-regeringen førte en enormt ansvarlig politik, og at det så tilsyneladende ikke er tilfældet med den finanslovsaftale, som vi har indgået her.

Må jeg spørge: Finder ordføreren det enormt ansvarligt, at man førte en politik, som i den grad overskred grænserne for, hvilket underskud man måtte have, og som i den grad byggede gæld op for vores land, og som betød, at der har været reel minusvækst i kommunernes økonomi totalt set? Det betød specifikt i 68 af de 98 kommuner, at de fik færre pædagoger, ca. 3.000, under den ledelse, man havde, at de fik færre folkeskolelærere under den ledelse, man havde.

Er det det, som hr. Benny Engelbrecht nu står her og siger var ansvarligt? Og er det, der nu bliver lagt frem i den nye finanslov – hvor der faktisk er flere penge i 2016, selv om hr. Benny Engelbrecht prøver at udstille det som noget andet – så uansvarligt? Er det sådan, jeg skal forstå det?

Tak. Hr. Benny Engelbrecht.

Først og fremmest vil jeg gerne komplimentere hr. Jacob Jensen fra det lidt mindre parti i regeringsblokken for, at han rent faktisk påtager sig den opgave at hjælpe det store parti, Dansk Folkeparti, ved at smide en redningskrans ud, når de nu ikke selv vil forklare, hvorfor de går ind for minusvækst i de kommende år.

Når det er sagt, må vi også sige, at da SR-regeringen trådte til og tog over efter hr. Lars Løkke Rasmussen, var dansk økonomi jo i en gevaldig krise. Vi måtte arbejde os ud af den, og vi har sikret, at vi ikke mindst er kommet ud af en EU-henstilling. Og så må jeg bare minde om, at nu har vi jo haft finansministeren i samråd, hvor finansministeren har erkendt, at det ikke var sådan, at der blev fiflet med noget som helst under SR-regeringen – intet. Det fik vi finansministerens eget ord for i et åbent samråd, hvor hr. Jacob Jensen selv deltog.

Jeg har godt hørt, at man har brugt det der udtryk om at photoshoppe nogle ting, men endnu er det ikke lykkedes at få nogen til at forklare, hvad det går ud på. Så skal vi ikke bare sige, at det her handler om ændringsforslagene og om, hvad Dansk Folkeparti mener.

Tak. Hr. Jacob Jensen.

Det her handler ikke om nogen redningskrans eller noget som helst, og jeg er ret sikker på, at hr. René Christensen yderst begavet kan redegøre for Dansk Folkepartis synspunkt om et øjeblik.

Jeg spørger blot: Når ændringsforslaget her, som Socialdemokraterne står i spidsen for, agiterer kraftigt for det omprioriteringsbidrag, og man taler om, at det ikke må give minusvækst i kommunernes økonomi, hvordan kan det så være, at man nu står og siger, at det er enormt uansvarligt, når man selv indtil for få måneder siden førte en politik, som de facto gennemførte minusvækst i kommunerne, som medførte færre pædagoger, færre folkeskolelærere?

Det var den politik, man stod for indtil for få måneder siden, og samtidig byggede man gæld op og øgede underskuddet ud over det, der var det tilladelige. Hvordan kan det være, at det var ansvarligt, mens det, vi foretager os, ikke er det?

Værsgo, hr. Benny Engelbrecht.

Indtil folketingsvalget var det jo Venstres erklærede politik, at der skulle være nulvækst i Danmark. Og nulvækst er jo endda bedre end det, der er lagt op til i de kommende år i kommunerne, nemlig reel minusvækst.

Derfor kunne man jo fristes til at sige, at selv Venstre ville kunne stemme for de ændringsforslag, der er stillet. Men jeg er godt klar over, at regeringspartiet næppe vil gå så langt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Sikke en svada, der kom heroppe fra Folketingets talerstol. Nu forstår man, for når man sådan læser overskrifterne og artiklerne i avisen i dag, kan man se, at en del af valgresultatet i går også var udtryk for politikerlede. Forstår man, hvor den kommer fra? Ja, det gør man så sandelig.

Hvad er det, vi lige har været vidne til her fra Folketingets talerstol? Jeg synes, det er godt, at man går op og forsvarer sine ændringsforslag – det er en del af den politiske debat – men at argumentationen kommer ned på det niveau, er jeg godt nok en lille smule rystet over.

Der er jo ikke minusvækst i finansloven, som det rigtigt er blevet sagt. Den er også en del af den her forhandling, og den bliver stemt igennem på et senere tidspunkt. Der er plusvækst. Hvad var det, den tidligere regering gik til valg på? Hvad var det for et forslag, man havde lagt frem? Det var jo et forslag om minusvækst. Det var jo minusvækst. Når man kiggede i bøgerne, så man, at der var budgetteret med minusvækst i 2016. Det er nu blevet til en plusvækst på 0,3 pct. Det er jo det, der er fakta.

Så må man sige, at i 2017, 2018 og 2019 er det fuldstændig korrekt, at vi faktisk ikke ved, hvilken vækst der bliver ude i kommunerne. Det er rigtigt. Men i finansloven for 2016 er der plusvækst i udgifterne til velfærd. Det er der ingen tvivl om.

Angående de ændringsforslag, der er kommet, vil jeg sige, at dem stemmer Dansk Folkeparti nej til. Dansk Folkeparti stemmer ja til omprioriteringsbidraget. Hvorfor stemmer Dansk Folkeparti ja til omprioriteringsbidraget? Det gør vi, fordi vi netop vil bruge det til noget.

Vi gik sådan set også til valg på, at vi gerne ville have en udligningsreform for kommunerne. Når vi kan se, at 66 kommuner i Danmark lever op til kravene for særlig vanskeligt stillede kommuner, så har man da et kommunalt danmarkskort, der ikke er i balance. Derfor har vi gjort meget tydeligt, at omprioriteringsbidraget ønsker vi ikke at bruge til bl.a. skattelettelser. Det ønsker vi at øremærke til den nære velfærd.

Hvorfor nu det? Er der behov for at styre kommunerne? Ja, i allerhøjeste grad.

Hvis man bare har fulgt en lille smule med i de sidste ugers debat, må man sige, at mange borgmestre, rigtig mange – også socialdemokratiske borgmestre – har været ude og udtale sig. Hvad er det, de har sagt?

Hvis de skal finde 1 pct. af deres budget, så er der kun to steder, de kan finde dem. Det er på folkeskoleområdet, og det er på ældreområdet. Det er de eneste steder, de socialdemokratiske borgmestre kan finde 1 pct. Det skal gå ud over de ældre, og det skal gå ud over børne- og ungeområdet. Det er jo rystende, at det er der, man skal finde pengene ude i kommunerne.

Derfor siger vi, at vi gerne påtager os det ansvar, det er, at lave et omprioriteringsbidrag for at få et mere lige Danmark. Og ja, der vil være kommuner som eksempelvis Gentofte, som vil opleve, at de får lidt mindre. Så vil der være kommuner som Langeland, som vil opleve, at de får lidt mere, for at man kan få en mere lige velfærd, så man kan have en værdig ældrepleje, så man kan have en god folkeskole i hele Danmark. Det er det, det handler om for Dansk Folkeparti.

Vi påtager os gerne det ansvar, og vi må sige, at vi var meget skeptiske over for omprioriteringsbidraget. Det er bestemt ikke vokset i vores have, men efter den debat, der har været, og efter de udmeldinger, der er kommet fra borgmestrene, er vi ikke i tvivl et minut mere: Omprioriteringsbidraget er en mulighed for at få et mere lige Danmark.

Hvis man kigger på kommunernes økonomi og ser, hvad der bliver brugt penge på, så ser man, at der er andre muligheder. Hvordan kan det være, at kommuner, som går ud og siger, at de kun kan finde penge på børneområdet og på ældreområdet, også kan være med til at støtte superligafodbold og alt muligt andet? Det kan man godt finde penge til, men den nære velfærd kan man ikke skaffe midler til. Det er rystende at være vidne til, og det ansvar bliver vi desværre nødt til at påtage os her i Folketingssalen, når vi kan se, at der er borgmestre, der offentligt melder ud, at det er den måde, man ønsker at finde midlerne på. Derfor stemmer vi ja til omprioriteringsbidraget.

Det har bestemt ikke noget at gøre med, at Dansk Folkeparti ønsker at bruge omprioriteringsbidraget til skattelettelser. Det er fuldstændig korrekt, at andre ønsker det. Regeringen ønsker det bl.a., det ønsker Dansk Folkeparti ikke, og vi fornemmer faktisk, at et ret stort flertal – også når vi ser på det ændringsforslag, der er stillet – ikke ønsker, at omprioriteringsbidraget skal bruges til eventuelle skattelettelser.

Men for at slå en ting fast: Der er en vækst i det offentlige i 2016. Man laver finanslov for 1 år ad gangen. Først laver man for 2016, efterfølgende for 2017, 2018 og 2019. I den finanslov, som vi har skrevet under på, for 2016, er der offentlig vækst, både når vi kigger på sundhed, og særlig når vi kigger på den nære velfærd; på ældreområdet ude i kommunerne.

Tak til ordføreren. Der er en lang række korte bemærkninger, og som man måske har bemærket, har vi slukket A'et. Det er bare lige for at fortælle, at sådan er det – indtil videre i hvert fald. Den næste til en kort bemærkning er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke noget lille beløb, vi taler om her. Med en hurtig omregning taler vi om 14.000 hjemmehjælperstillinger. Det svarer til antallet af hjemmehjælpere i cirka 20 mellemstore danske provinsbyer. Det er det, man taler om, når man taler om 20 mia. kr. i omprioriteringsbidrag. Det er bare for, at alle ligesom er med på, at det ikke er noget lille beløb, vi taler om her.

Så når det handler om, hvad pengene skal gå til, bliver man fra Dansk Folkepartis side nødt til at være meget præcis. For før valget sagde man ét, i forhold til hvad man ville på det her område, og nu gør Dansk Folkeparti så noget andet. Derfor vil jeg gerne høre et meget præcist svar fra Dansk Folkepartis side: Betyder det, som hr. René Christensen står og siger fra talerstolen, at Dansk Folkeparti trækker sin støtte til den her massive nedskæring på kommunerne, hvis det er sådan, at én krone – bare én krone – bliver brugt på skattelettelser?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Først vil jeg kvittere for, at den første fra Socialdemokratiet, der stiller et spørgsmål, siger, at hvis de her penge skal findes, er det hjemmehjælperne, der skal betale prisen. Man holder altså fast i den retorik, der kommer ude fra kommunerne, om, at det eneste sted, man kan finde penge i kommunerne, er på ældreområdet. Det er da rystende. Det er da simpelt hen forstemmende, at det er det eneste sted, man kan finde finanisiering i kommunerne. Og fra spørgeren får man nu også her opbakning til, at det er rigtigt, når borgmestrene siger, at hvis man skal finde nogle penge, 1 pct., så må man ud at kigge på de varme hænder, for det er det eneste sted.

Jeg vil bare sige, at jeg er rystet over, at en socialdemokratisk spørger kan rejse sig op og sige, at det er rigtigt, altså at det er det eneste sted, man kan finde pengene.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil, værsgo.

Altså, det er meget godt snakket udenom, det der. Jeg forsøgte sådan set bare at få noget proportion ind i det. Jeg blander mig ikke i, hvordan kommunerne prioriterer. Det er meget bekvemt at lade være med at svare på spørgsmålet i første runde, for så kan man jo slippe af sted med at sige hvad som helst i anden runde, fordi jeg ikke kan komme tilbage.

Jeg stiller spørgsmålet én gang til: Hvis det nu er sådan, at der bliver givet bare 1 kr. til skattelettelser ud af de her 7 mia. kr., trækker Dansk Folkeparti så støtten til de her massive nedskæringer? Trækker Dansk Folkeparti så støtten til det her forslag om, at man skal barbere 7 mia. kr. væk? Det synes jeg godt at man kan give et relativt klart svar på – ja eller nej?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jo, men det er jo også interessant, hvad der bliver sagt. For nu siger ordføreren så i anden omgang, at hun ikke vil blande sig i, hvordan kommunerne prioriterer. Det vil vi godt i Dansk Folkeparti. Vi vil faktisk godt blande os i, hvordan man fører politikken ud i livet i Danmark. Vi vil godt blande os i, hvordan man forvalter velfærd ude i kommunerne. Og jeg vil også godt svare på spørgsmålet: Nej, Dansk Folkeparti vil ikke bruge kommunale kroner på at lave skattelettelser.

Men det er da interessant, at ordføreren først siger, at man kun kan finde pengene på ældreområdet, og her i anden omgang siger, at Danmarks største parti ikke har interesse i, hvad kommunerne laver. Det er da rystende.

Tak. Så er det hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Men vi kan jo ikke få et klart svar fra Dansk Folkepartis ordfører, i forhold til om man rent faktisk vil sige ja til nogle skattelettelser. Nu skriver man her i betænkningsbidraget, som vi behandler i dag, at man formelt set – formelt set – skal vedtage udgiftslofter for stat og kommuner. Kan ordføreren svare på, om Dansk Folkeparti med det, vi stemmer om i dag, kommer til at lægge stemmer til et omprioriteringsbidrag i kommunerne? Det er ganske simpelt – ja eller nej? Og så kan vi måske bagefter få et svar på, om det omprioriteringsbidrag så i Dansk Folkepartis øjne kan bruges til skattelettelser.

Værsgo til ordføreren.

Det var jo meget nemmere, hvis man hørte efter. Jeg kan svare ja, og det gjorde jeg faktisk også i min ordførertale. Jeg sagde: Vi støtter omprioriteringsbidraget, for vi ser det faktisk som nødværge. Vi ser faktisk, at Folketingets medlemmer nu også bliver nødt til at påtage sig det ansvar, det er at være folketingsmedlem, når vi kan se, at kommunerne nu i flere uger har været ude og sige, som Socialdemokratiet også siger her i salen, at det eneste sted, man kan skaffe de her penge ude i kommunerne, er på ældreområdet og på børne- og ungeområdet.

Der må jeg bare sige, at hvis det er den politik, man har derude, så er vi nødt til at kigge på, hvordan vi får de her 66 kommuner løftet også på velfærdsområdet og undervisningsområdet. Det påtager vi os gerne, og derfor er svaret: ja!

Hr. Jonas Dahl, værsgo.

Man får ikke løftet den kommunale velfærd ved at gennemføre et omprioriteringsbidrag ikke bare i 2016 og 2017, men i 2016, 2017, 2018 og 2019. Det er det, Dansk Folkeparti lægger stemmer til i dag.

Derfor vil jeg egentlig gerne høre: Hvorfor støtter man ikke det ændringsforslag, som vi er kommet med fra SF's side, og som jo netop siger, at hvis vi skal have et omprioriteringsbidrag, så skal det lægges over på den statslige side?

Så kan man fordele derfra, og så tvinger man i hvert fald ikke på forhånd kommunerne til i mange år fremover at gennemføre ganske massive nedskæringer.

Så kan det godt være, man kan dele dem ud til velfærd i en finanslov, men det kan også være, at de går til skattelettelser.

Værsgo til ordføreren.

Det, der er meget vigtigt her, er, at når man kigger på et danmarkskort, må man jo sige, at man kan se – og det er sådan set positivt nok – at der er rigtig mange kommuner, der har en god infrastruktur, et godt skattegrundlag, og at det er der, uddannelsesinstitutionerne ligger. Der går det rigtig godt.

Så ser vi desværre også nogle kommuner, hvor man ikke har den samme infrastruktur, hvor man ikke har det samme skattegrundlag. Der går det mindre godt.

Derfor vil vi gerne være med til at omprioritere inden for den kommunale ramme, altså lave en udligning, hvor man tager noget fra nogle kommuner.

Så ja: Der er nogle kommuner, der vil opleve, at der bliver fjernet noget, som bliver givet til andre. Det vil vi gerne bruge omprioriteringsbidraget til.

Tak for det. Så er det hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Som jeg har forstået det, ved vi jo faktisk ikke, hvad de penge vil blive brugt til. Det lyder nærmest på ordføreren, som om der går sådan en større kommunal udligning i gang.

Altså, Venstre ønsker at bruge pengene på skattelettelser, og Dansk Folkeparti har nogle ønsker om, hvad de vil, og hvad de ikke vil.

Men med al respekt: Dansk Folkeparti ønskede, at der skulle være en vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct., da vi havde valgkamp tidligere på året. Da man så så den borgerlige blok komme ud med en finanslov, var der nogle, der havde en ud af kroppen-oplevelse, og andre drak champagne. Og Dansk Folkepartis ønske om en vækst på 0,8 pct. forblev jo bare et ønske.

Nu siger ordføreren så, at Dansk Folkeparti ønsker, at de her penge ikke skal bruges på skattelettelser. Er det et ønske, man kan regne med, eller hvor ligger det henne på skalaen?

Ordføreren.

Det kan man i hvert fald godt regne med. Derfor har vi også gjort det meget tydeligt både i forbindelse med finansloven – hvor vi faktisk har fået skrevet det ind – og i forbindelse med at vi har afgivet betænkning over forslaget her. Der skriver vi meget tydeligt,

hvad det er, Dansk Folkeparti ønsker at bruge de her penge til, ingen tvivl om det.

Men vi siger også – og det må gerne stå ganske klart – ja til omprioriteringsbidraget. Vi siger ja til at være med til at påtage os det ansvar, så vi kan få et mere lige Danmark på de her kerneområder, som man har ude i kommunerne. Vi siger ja til, at vi godt vil være med til at styre kommunerne en lille smule med den pose penge, der kommer ind fra omprioriteringsbidraget, ja.

Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Det lyder jo rigtig flot. Nu bruger ordføreren rigtig meget tid på at hamre løs på socialdemokratiske borgmestre, men må jeg bare lige minde om, at formanden for KL, Venstremanden Martin Damm, har sagt, at det her får megastore konsekvenser, og at vi får en skrabet ældreservice ud af det her forslag. Og så står Dansk Folkepartis ordfører her og prøver at hamre løs på nogle socialdemokratiske borgmestre og får det til at lyde, som om det er et stort udligningsprojekt, der er i gang.

Sandheden er jo, at de ønsker, som Dansk Folkeparti her præsenterer, er præcis de samme ønsker, som Dansk Folkeparti turnerede med op til valgkampen. Og hvad har resultatet været af det? Ja, det har været en langt mindre vækst med den finanslov, der lige er blevet præsenteret, end hvis vi havde haft en socialdemokratisk regering.

Så hvis Dansk Folkeparti ønsker bedre velfærd, også i kommunerne, burde Dansk Folkeparti så ikke støtte en anden regering?

Tak. Ordføreren, hr. René Christensen.

Nej, for da den tidligere regering havde magten, budgetterede man sådan set med minusvækst og nulvækst. Sådan var det. Altså, det var jo sådan, det var, under den tidligere regering. Og det har vi konstateret.

Så er det rigtigt, at Venstre ønsker noget andet med de her penge, og det ved vi da; vi har åbne øjne. Venstre ønsker at lave skattelettelser for omprioriteringsbidraget, og derfor har vi gjort det meget klart, at det ønsker vi ikke. Der er vi simpelt hen uenige med den nuværende regering.

Vi ønsker, at de her penge skal bruges til at få et mere lige Danmark, når vi kigger på danmarkskortet, i forhold til kommunerne – lige muligheder i hele Danmark, når man kigger på velfærd og social service.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne. Værsgo.

Det er dejligt at få et så klart svar fra hr. René Christensen, altså at der ikke er nogen tvivl om, at Venstre ønsker skattelettelser på baggrund af omprioriteringsbidraget. Det er jeg sådan set heller ikke i tvivl om, men jeg er glad for, at også hr. René Christensen har indset det.

Men der står jo intet i de her lovforslag om udligningsreformen, sådan som hr. René Christensen taler om det. Der står ikke noget som helst om, hvad pengene skal øremærkes til. Så der er jo ingen garantier overhovedet.

Den eneste garanti, hr. René Christensen har, er jo, at man har åbnet en ladeport for, at man ved næste finanslovsforhandlinger, når man skal sidde ved det samme bord igen, kan blive fodret med sin egen hale, og at Venstre får det, som de plejer, sammen med Liberal Alliance og Konservative, nemlig skattelettelser. Hvorfor åbner man overhovedet den ladeport?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Nu vil jeg med det samme sige, at Dansk Folkeparti jo faktisk ikke har noget imod skattelettelser. Vi synes sådan set, det er fint nok, at folk, der går på arbejde, får noget mere med hjem – bare lige for at slå det helt fast.

Vi siger bare, at de penge, der kommer fra kommunerne, vil vi gerne være med til at omprioritere her, men ikke til skattelettelser. Dem vil Dansk Folkeparti være med til at omprioritere, så vi kan få et mere lige Danmark.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man kan sidde ovre i den side af salen og være stolt af, at man under sin regeringstid har fået opbygget et Danmark, hvor 66 kommuner lever op til at være særlig vanskeligt stillet – hvor man har fået et så ulige Danmark.

Selv om vi er et lille land, er der nogle steder, hvor det går rigtig godt, og så er der altså nogle steder, hvor det faktisk er rigtig svært.

Hvis man kigger på uddannelsesniveauet og ledighedstallene, er det sådan i nogle kommuner, at over 60 pct. af de ledige ikke har en kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse. Det bliver vi da nødt til at håndtere. Og hvis det er midler, der mangler, så vil vi gerne være med til at omprioritere, og det kan man bruge omprioriteringsbidraget til.

Som jeg startede med at sige, er det ikke er vokset i vores have. Men efter at vi har hørt kommunerne og KL kommentere omprioriteringsbidraget, er vi simpelt hen blevet overbevist om, at man bliver nødt til at styre kommunerne, også i forhold til omprioriteringsbidraget.

Hr. Benny Engelbrecht, værsgo.

Det er jo fuldstændig surrealistisk at høre hr. René Christensen sige i sit svar til hr. Jonas Dahl, at det her er et spørgsmål om nødværge.

Altså, det, hr. René Christensen taler om, er med andre ord, at man ingen tillid har til de politikere, som borgerne har valgt til at administrere, hvordan kommunerne skal håndteres og budgetteres. Det lyder jo som én stor gang centralisering, som hr. René Christensen og Dansk Folkeparti er i gang med. Og jeg kan ikke forstå, at man ikke på nogen som helst måde sikrer sig, at de her penge ikke kan bruges til skattelettelser.

Så kan hr. René Christensen ikke lige forklare, hvorfor man ikke har sikret sig i finanslovsaftalen – man kunne jo bare få det skrevet ind – at disse penge ikke kan bruges på skattelettelser?

Hr. René Christensen.

Bare for lige at sætte det lidt i relief: Altså, det, vi snakker om, er 1 pct. af kommunernes økonomi. Vi snakker om 1 pct. om året af kommunernes økonomi. Det er jo ikke sådan, at nu skal alt, hvad der hedder kommunernes økonomi, styres fra Christiansborg.

Men når man gang på gang siger – og det gør den socialdemokratiske ordfører og de socialdemokratiske spørgere jo også – at det eneste sted, der kan rationaliseres, ude i kommunerne, er på ældreområdet og på børne- og skoleområdet, så vil jeg sige, at det er vi bare ikke enige i.

Ordføreren sagde jo selv, at der er masser af Dansk Folkepartis medlemmer, der også sidder i kommunerne, og vi ved da, hvordan kommunernes økonomi ser ud. Vi ved da, at der er andre områder, hvor man godt kan rationalisere og gøre det bedre og billigere. Det behøver ikke altid være på kerneområderne, når der bliver sparet.

Men når det der argument kommer hele tiden, bliver det jo nødværge. Vi ønsker et velfærdssamfund i Danmark, og vi ønsker det faktisk i 98 kommuner.

Tak for det. Så er det fru Christine Antorini, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Man kan jo have så mange ønsker, men her er vi altså i en politisk virkelighed. Ordføreren har selv sagt, at man i kommunerne har rationaliseret. Der har været økonomisk krise, og det har betydet, at kommunerne har kigget efter alle de steder, hvor de kunne gøre noget i forhold til det, som man kunne sige var lidt lavthængende frugter. Det, der er tilbage, er kernevelfærden.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren uddybede det lidt. Omprioriteringsbidraget betyder jo ret beset, at kommunerne har væsentlig færre penge til skoler, til ældre, til alt det, der er den borgernære velfærd, men så siger ordføreren alligevel: Ahr, men Dansk Folkeparti skal nok sikre at styre pengene, f.eks. over til uddannelse, for i udkantsområderne er der mange, der ikke har en god uddannelse.

Hvordan har Dansk Folkeparti egentlig tænkt sig at gøre det med så stramme rammer, som Dansk Folkeparti lægger stemmer til nu, i forhold til kommunerne?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jo, men igen – og det er altså ikke for at tale udenom – så bliver jeg sådan lidt skuffet over, at vi her i Folketingssalen hele tiden siger, at det er de to områder, pengene kan findes på. Det er selvfølgelig to store områder, men der er altså også rigtig mange andre store områder.

Hvis man kigger på beskæftigelsesområdet ude i kommunerne, kan man se, at tingene altså godt kan gøres smartere. Og når man kigger på kulturområdet ude i kommunerne, ser man, at tingene godt kan gøres smartere. Når man kigger på, hvordan de driver hele det tekniske område ude i kommunerne, kan det også gøres smartere.

Det er jo ikke sådan, at kommunernes økonomi er låst på ældreområdet og på skoleområdet. Men det, vi gerne vil, er at give lige muligheder.

Det er rigtigt, at der er kommuner i Danmark – også ved den øvelse, vi gerne vil lave – som vil opleve, at de får færre penge. Det er rigtigt. Hvis man skal give noget til nogen, skal man jo tage det fra andre, når man holder det inden for rammen, og det er det, vi ønsker.

Vi så gerne, at der havde været en rigtig kommunal udligningsreform. Det er ikke muligt, og der ser vi så muligheden for at gøre noget her, og det skal selvfølgelig være i en aftale med KL. Altså, når man laver planen for kommunernes økonomi, skal KL selvfølgelig også inddrages i, hvordan pengene kommer ud igen.

Men vi vil gerne sætte nogle kasser op, så det går til den nære velfærd.

Tak. Fru Christine Antorini.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at sætte nogle kasser op til at prioritere den nære velfærd. Det er jo fuldstændig sort snak. Det, vi diskuterer her, er en finanslovsaftale, hvor Dansk Folkeparti har lagt stemmer til en langt lavere vækst end det, som Dansk Folkeparti gik til valg på; en vækst, der ender med at blive til minusvækst for kommunerne i årene frem.

Jeg vil godt bede ordføreren om at være meget præcis: Hvad er det for en kasse, som Dansk Folkeparti har tænkt ind i det? Dansk Folkeparti er det største parti i blå blok. Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti har tænkt på, hvordan man kan lægge en blok ind til den borgernære velfærd, så bare sådan helt konkret:

Hvordan i alverden skal kommunerne gøre det, når I først stemmer for den nulvækst og så den minusvækst, der siden hen kommer i kommunerne?

Tak. Man taler ikke direkte. Værsgo til ordføreren.

For det første er der plusvækst i 2016, og der er ikke på nuværende tidspunkt – fordi vi endnu ikke er færdige med at diskutere omprioriteringsbidraget – nogen, der kender væksten i 2017, 2018 og 2019. Det kan vi godt blive enige om. Der er plusvækst i 2016, altså med den finanslov, der er indgået aftale om, og som bliver stemt igennem. Der er plusvækst i kommunerne.

I forhold til hvordan man vil styre det her, vil jeg sige, at ved den første finanslov, vi var med til, gik vi sådan set til valg på, at vi gerne ville være med til at styrke ældreområdet. Derfor er det lykkedes os at få 1.000 mio. kr. om året fremadrettet i driftskroner til kommunerne, samtidig med at man skal arbejde med et nyt begreb, der hedder »Værdighed i kommunerne«. Og der kommer faktisk et lovforslag om, hvordan man skal arbejde med det. Så vi er lykkedes rigtig, rigtig godt i forhold til vores første finanslov.

Tak. Så er det hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Som en af René Christensens stråmænd bliver han ved med at tale om, at vi skulle have foreslået at skære ned på børne- og ældreområdet. Men det er der jo ikke tale om. Og hr. René Christensen siger: Jamen, der findes jo også andre områder. Ja, det er rigtigt.

Der findes også folkeskoler, der findes handicappede, der findes udsatte familier, børn med særlige vanskeligheder, og det er jo så andre områder, hvor kommunerne kan give sig til at finde nogle penge. Det er jo det, der er konsekvensen her. Vi taler om, at der over årene vil være 7 mia. kr. mindre i kommunerne.

Det ville der simpelt hen ikke være flertal for, hvis ikke Dansk Folkeparti stemte for det, og det er jo det, vi prøver at efterprøve her. Og man har en sidste chance: Alle de folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, der er her, og som har en berøring med den lokale velfærd, har chancen. Så hvis bare en af dem turde stemme sammen med os, ville man undgå den besparelse i kommunerne, der altså vil ramme de her områder derude.

Og hvis man prøver på at stille sig op på Folketingets talerstol i dag og sige, at vi, der mener, at det vil have negative konsekvenser for den lokale velfærd, er totalt galt afmarcheret og ikke har nogen politisk kreativitet, så taler man altså mod bedre vidende.

Så kan hr. René Christensen bekræfte, at det selvfølgelig også er socialt udsatte og handicappede, der kan blive ramt, ud over børn og ældre?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Hvis man ingenting gør, anerkender man, at vi har et danmarkskort, hvor 66 kommuner lever op til at være særlig vanskeligt stillede. Altså, langt over halvdelen af de danske kommuner har store udfordringer derude, og det er også på de her områder. Det er rigtigt, at kommunen jo er det hele. Det er lige fra handicappede til asfalt. Det er hele paletten, kommunen har: Ting, man skal yde over for borgerne; den service, som en kommune skal yde.

Der siger vi: Vi vil gerne være med til at omprioritere; vi vil gerne tage noget fra nogle kommuner, som har det høje skattegrundlag, som har muligheden for vækst, som har muligheden for at give en høj service, og give til de kommuner, som har det svært på uddannelsesområdet, på ældreområdet og på andre områder, så de kan give en bedre service til de borgere, der er i den pågældende kommune. Det ansvar tør vi godt tage på os.

I Dansk Folkeparti synes vi sådan set ikke, det ville være fantastisk, hvis Folketinget her i dag skulle have stemt sådan, at der bare blev holdt status quo, at 66 kommuner kan have det skidt og de andre kan have det godt, og så ville vi have været godt tilfredse herinde i Folketinget, for så ville det gå rigtig godt.

Så ville det da ikke gå rigtig godt, så ville det gå rigtig skidt. Vi skal da hjælpe, så vi får et lige Danmark, hvor man har lige muligheder. Man skal have lige adgang til uddannelse. Det har man også, men man skal også have den samme kvalitet, ligegyldigt hvor man bor i Danmark.

Værsgo til hr. Jesper Petersen.

Hvis man må forsøge sig med et råd, er der et godt gammelt ordsprog, der siger, at hvis du står i et hul og gerne vil op, skal du holde op med at grave. Og hr. René Christensen er altså godt på vej ned i et hul.

Jeg står her med aftalerne om finansloven for 2016. Hvor er det henne i de her aftaler, at der står noget om en udligningsreform? Kan hr. René Christensen give et sidetal, pege på en tabel? Hvor er det, man har aftalt en udligningsreform, der skulle gavne de kommuner, hr. René Christensen angiveligt er så omsorgsfuld over for? Det findes jo ikke heri. Vil man forsøge at give et svar?

Samtidig kan man så svare på, om ikke præcis de 66 kommuner, man står og gør sig så nervøs på vegne af, ikke også skal aflevere den ene procent. Skal de 66 ikke også aflevere de penge?

Tak, og værsgo til ordføreren.

Hvis man nu kigger på det lovforslag, der er her i dag, hvor vi jo reelt andenbehandler her, så kan man se, at der er kommet nogle ændringsforslag. Det er sådan set rigtigt, og så ligger der også nogle betænkninger, som er afgivet af Finansudvalget.

Hvis man nu læser, hvad det er, Dansk Folkeparti har skrevet der, kan man se, at vi også har fået skrevet det ind i finansloven. Det skal man være opmærksom på. Det står også i finansloven. Der står meget tydeligt, hvad det er, Dansk Folkeparti ønsker at bruge omprioriteringsbidraget til.

Som jeg også startede med at sige i min ordførertale, er det her forslag ikke vokset i vores have. Men vi må sige, at jo længere debatten har varet, jo mere har vi fået øjnene op for, at der virkelig er behov for det her.

For det, der sker, er jo, at ude i kommunerne er det de her to områder, uddannelse og ældreområdet, der står for skud hver evig eneste gang. Og det må vi sige at vi er blevet rystet over.

Derfor vil vi gerne påtage os det ansvar at være med til at dele pengene ud til netop de områder.

Tak for det, og så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo

Tak. Ordføreren fremstiller det, som om det bare er i nogle socialdemokratiske kommuner, hvor man er helt vild efter at skære i daginstitutioner, ældrepleje, folkeskole osv.

Vil ordføreren bekræfte, at hr. Martin Damm talte på alle kommuners vegne, da han i BT den 9. oktober sagde, at hvis man vil give den nære velfærd et løft ude i kommunerne, altså børnepasning, skole og ældre, så kan man jo ikke starte med at skære det væk. Så kommer der jo ikke noget løft ud af det. Det var KL-formanden, der sagde det, hvor han samtidig benyttede lejligheden til at opfordre Dansk Folkeparti til at stå fast og sige nej til finansministerens omprioriteringsbidrag.

Martin Damm sagde, at man ville holde nøje øje med om det, de, altså DF, sagde før valget, også er det, de gør efter valget. Så vil ordføreren bekræfte, at det, at man medvirker til den her finanslov og omprioriteringsbidrag og udgiftslofter, vil gøre, at man presser kommunerne generelt til at skære i velfærden?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke kun er socialdemokratiske borgmestre. Jeg anerkender fuldt ud, hvad KL's formand har sagt. Men så skal man huske en ting. Det er faktisk sådan, at for 2016 er der også et omprioriteringsbidrag. Det sagde KL ja til. Hvad var prisen for det? Det var, at den gamle – hvis man kan tillade sig at kalde den det – ældremilliard skulle overgå til bloktilskuddet. Hvorfor skulle den det? Det var jo, fordi man så kunne bruge den til noget andet end de ældre, altså det, de var øremærket til. Man fik omprioriteringsbidraget, og det eneste, man skulle have som betaling i KL, var, at man så kunne fjerne ældremilliarden. Den skulle ikke mere være øremærket, nu skulle den kunne bruges til alt muligt andet. Det er da forstemmende, at prisen for et omprioriteringsbidrag i 2016 skulle være, at de penge, der er kommet til de ældre, skulle vi i hvert fald have lov til at bruge på noget andet – altså, de ældre skulle igen betale prisen.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Nu synes jeg, at ordføreren prøver at snakke udenom og tørre ansvaret af på kommunerne. Der er jo en klar opfordring fra Kommunernes Landsforening til Dansk Folkeparti om at stå fast på det, man sagde før valget. For i Kommunernes Landsforening ved man, at det vil medføre nedskæringer i velfærden, og at det vil gå ud over bl.a. det ældreområde, som Dansk Folkeparti ellers siger at de gerne vil forsvare.

Men det er også det, man har sagt efter valget. Den 18. september sagde hr. Kristian Thulesen Dahl: »Hvis det står til os, skal kommunerne bare ikke sidde her i efteråret og også forberede spareøvelser for årene 17, 18 og 19«, siger partiformanden. Hvis Dansk Folkeparti støtter ændringsforslaget, bliver omprioriteringsbidraget fjernet. Hvorfor vil man ikke det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at fjerne omprioriteringsbidraget. Det er jo dér, vi er uenige. Vi synes sådan set, at man skal have et mere lige Danmark, og derfor har vi meget klart over for regeringen, som jo også helt ærligt ønsker at bruge de her penge til noget andet, sagt, at når vi skal lave finanslov for 2017, skal de penge, der kommer ind på omprioriteringsbidraget, tilbage til kommunerne igen.

Så er det jo fuldstændig rigtigt, som der også bliver skildret fra Enhedslisten, nemlig: Hvad er det, kommunerne svarer? De svarer: Hvis vi skal rationalisere ude i kommunerne, kan vi kun finde det på ældreområdet og på de bløde værdier, på børn og unge.

Det er jo derfor, Dansk Folkeparti siger, at det endnu mere viser, hvor vigtigt det er også at få nogle øremærkede penge fra Christiansborg, og så skal man nok få frihed til, hvordan man bruger dem på området. Men det er vigtigt, at de bliver øremærket.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren, om det er ordførerens opfattelse, at Dansk Folkeparti under den valgkamp, vi var igennem for 5 måneder siden, fortalte vælgerne, at man ville stemme for at fjerne 7 mia. kr. fra kommunernes budgetter.

Værsgo, ordføreren.

Der er ingen tvivl om – og jeg tror faktisk også, at man kan finde citater af undertegnede om det – at vi gerne vil være med til at tage fra nogle kommuner og give til nogle andre. Det er ikke nyt, at vi gerne vil have et mere lige Danmark. Vi synes sådan set, det er forstemmende, at man i et så lille land som vores har så mange kommuner, som har svært ved at levere en ordentlig skolegang, en ordentlig ældrepleje osv. osv.

Det vil vi gerne være med til at prioritere, og det er da rigtigt, at der vil være nogle kommuner, som vil blive sure, og som vil synes, det er svært, at de nu skal aflevere nogle penge, for at de kan få det bedre på Langeland – for nu at tage det som et eksempel. Men det ansvar påtager vi os gerne, og det sagde vi også før valget.

Tak. Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Jeg tror godt, at ordføreren selv ved, at det er noget sniksnak. Det, vi stemmer om her, er ikke en udligningsreform. Det, vi stemmer om, er at tage 7 mia. kr. op af kommunernes kasser.

Så kan ordføreren have alle mulige ønsker om, hvad der så skal ske. Men i forlængelse af, hvad hr. Jesper Petersen sagde, vil jeg sige, at det står der jo intet om. Det kræver, at Dansk Folkeparti kan få et flertal for det, og lad mig bare læse op, hvad ordføreren sagde for ganske få uger siden:

»Vi mener godt, at man kan se på en udligningsreform. Vi må jo se, om den diskussion kan munde ud i noget. Ellers er der ikke andet at gøre end at stemme nej.«

Det var det her forslag, ordføreren talte om – ellers var der ikke andet at gøre end at stemme nej, sagde ordføreren.

Har ordføreren så fået den garanti for, at pengene vil gå til de fattige kommuner?

Tak. Så er det ordføreren.

Nu er det sådan, at finansloven for 2017, 2018 og 2019 ikke er aftalt endnu. Der er jo ikke lavet nogen aftale. Det er sådan, at man laver finanslov for 1 år ad gangen, og nu er det finansloven for 2016. Den er sådan set på plads.

Så kommer vi videre, og så skal der laves finanslov for 2017. Der er det, ordføreren siger, jo fuldstændig rigtigt. Der står vi jo der, hvor regeringen gerne vil give skattelettelser, men hvor vi gerne vil noget andet. Det er fuldstændig rigtigt, at vi står over for den situation.

Der melder vi fuldstændig klart ud, og vi har sagt det under forhandlingerne om finansloven for 2016, at vi i 2017 ikke ønsker at bruge omprioriteringsbidraget til skattelettelser. Vi ønsker at bruge det til noget andet for at få et mere lige Danmark.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Under ordførerens tale – hvoraf man må forstå, at omprioriteringsbidraget er en velfærdsmæssig gave til kommunerne – foretog jeg en søgning på Google. Jeg søgte på omprioriteringsbidrag, borgmestre og velfærd.

Det øverste hit havde en reference til en Momentumundersøgelse, som viser, at 89 ud af 98 borgmestre siger, at omprioriteringsbidraget fører til et lavere eller meget lavere serviceniveau ude i kommunerne.

Har ordføreren nogen forståelse for, at mine tanker under ordførerens tale løb i retning af den navnkundige irakiske informationsminister Komiske Ali?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo sådan, at når man kaster en boomerang, vender den tilbage igen. Er det ikke ufatteligt, at så mange borgmestre går ud og siger, at hvis de skal spare 1 pct., 1 pct. , i deres økonomi – prøv at forestille jer, hvis det var i vores egen økonomi, vi skulle spare 1 pct. – så kan de kun spare den der, hvor det gør allermest ondt; de kan kun spare den på ældreområdet, og de kan kun spare den på uddannelsesområdet. Det er der, de kan spare den ene procent.

Det fortæller bare – og det bekræfter mig i – at det er rigtigt, desværre, at vi bliver nødt til at lave nogle kasser, hvor vi må øremærke nogle penge, sende dem ud til kommunerne og sige: De skal bruges til det her område.

Det er da forstemmende, at man bl.a. på ledighedstal kan se, at det er så forskelligt fra kommune til kommune. Selv om der måske kun er 100 km imellem kommunerne, kan man se på ledighedstallene, at uddannelsesgraden er vidt forskellig. De kommuner, der har de udfordringer, bliver vi da nødt til at hjælpe.

Og ja, så er der nogle, der kommer til at betale for det, og det ansvar påtager vi os gerne. Men jeg synes egentlig, at spørgeren bekræfter meget godt, hvor vigtigt det er, at vi påtager os det ansvar her i Folketinget.

Værsgo for den næste korte bemærkning.

Ordførerens udtalelser er tæt på en vanvittig beskrivelse af 89 ud af 98 borgmestre fra et meget bredt udsnit af partier.

Lad mig spørge lidt mere overordnet: Ville det være fair at betragte Dansk Folkepartis tid som støtteparti til den nuværende regering som en fiasko, hvis det efter 1 år kan konstateres, at resultatet er, at vi har fået dårligere velfærd, og at vi har fået skattelettelser? Tak.

Værsgo til ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, at der under den tidligere regering blev færre og færre varme hænder – hvis det er det, man skal måle på.

Men det, jeg vil sige, når ordføreren siger, at det er forfærdeligt, at man kan tale sådan om 89 borgmestre, er: Jamen jeg taler ikke om 89 borgmestre.

Jeg tror selvfølgelig på ordføreren, når han rejser sig op og siger, at han har været inde og google det og kan se, at 89 borgmestre siger, at de kun kan finde 1 pct. i hele budgettet, altså at der er 99 pct. tilbage, man ikke skal røre ved, og at den ene procent er på ældreområdet og skoleområdet. Jeg tror på det, men jeg håber, at ordføreren har uret, når han citerer det.

Men når ordføreren siger det, siger vi bare fra Dansk Folkepartis side: Så bliver man jo også nødt til fra Folketingets side at være med til at angive nogle retninger og sige, at det ikke er fair, at det altid skal være ældreområdet, uddannelsesområdet og børneområdet, som skal stå for skud ude i kommunerne. Der må også være andre steder, og der er andre steder.

Tak. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Altså, vi står i en situation, hvor Dansk Folkeparti er vendt 180 grader fra i valgkampen at løbe rundt og sige, at der skulle være mere velfærd, til nu at støtte en besparelse på 7 mia. kr. Det er jo en lille smule fattigt, hvis ordførerens bedste forsvar for det er et angreb på de kommunalpolitikere, som faktisk prøver at få det til at hænge sammen.

Men hvis man går ind på ordførerens præmis, hvor det lige pludselig er blevet DF-politik at hive 7 mia. kr. op af kommunekassen, så er mit simple spørgsmål: Hvor står der noget om, hvordan de penge kommer tilbage igen?

Ordføreren.

Jamen det, der er meget vigtigt at bide mærke i, når vi argumenterer for et omprioriteringsbidrag, er, at vi har gjort det meget klart – det har vi gjort i finanslovsforhandlingerne, og det har vi gjort i Finansudvalget, ved at vi har skrevet det i betænkningen – at når vi kommer til at sidde med ved bordet, hvilket jeg da håber at vi kommer til i 2017 med den nuværende regering, og skal forhandle finanslov, så ønsker vi ikke, at omprioriteringsbidraget skal bruges til skattelettelser. Vi ønsker, at omprioriteringsbidraget skal bruges til, at vi kan få et mere lige Danmark.

Så er det jo ikke et spørgsmål om at pille 7 mia. kr. ud af kommunekasserne over en årrække – det skal også lige siges, at det er over en årrække. Nej, så er det at pille 7 mia. kr. ud og omprioritere dem, hvis vi får lov til det, helt frem til 2019.

Hr. Jens Joel, værsgo.

Jamen jeg er da glad for, at Dansk Folkeparti har en masse ønsker. Nu er det jo ikke ret lang tid siden, at der blev indgået en finanslov, hvor man oppe hos Liberal Alliance skålede i champagne, fordi Porschen var blevet over 300.000 kr. billigere.

Man kan ikke sige, at DF fik noget med hjem fra den forhandling, og derfor kan det jo godt være, at der er nogle ude i kommunerne, som er en lille smule nervøse for, hvad det er, DF har siddet og sagt i Finansudvalget, altså når der ingen håndgribelige beviser er på, at de rent faktisk skal bruges på velfærd. Det står jo ingen steder.

Medmindre ordføreren kan sige noget andet, står det ingen steder, at der er en garanti, altså at der er en aftale om, at de penge faktisk skal bruges på velfærd. Det er jo ren snak.

Værsgo.

Jeg tror, at alle hernede sidder med det forslag, som vi diskuterer i dag, og der står det faktisk forholdsvis tydeligt.

Så vil jeg lige sige i forhold til finansloven – for nu er det jo blevet sagt flere gange, at Dansk Folkeparti ikke har fået noget – at Dansk Folkeparti gik til valg på, at vi ville have mere tryghed, flere betjente; det har vi fået. Vi gik til valg på, at vi ville have en ældremilliard, og det har vi fået, altså 1.000 mio. kr. årligt i drift til kommunerne – årligt i drift! Så vi har sådan set leveret på det. Vi har også leveret på sundhed. Vi ville have patienterne væk fra gangene. Der skulle sættes penge af, og der er kommet 2,4 mia. kr. Det her er en rigtig god finanslov for Dansk Folkeparti. Vi havde tre punkter med, og dem har vi leveret hundrede procent på. Det er vi glade for.

At andre partier så også har fået noget, de er glade for, altså at det er blevet billigere for danskerne at købe bil, har vi det fint med. Vi er da ikke gået til valg på, at vi syntes, det skulle være dyrere at køre i bil. Vi er da sådan set glade for, at man nu har lavet en model, hvorefter det er blevet billigere for danskerne at købe en sikker bil.

Tak. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. I sommer indgik regeringen jo en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre om, at når der var lavet en aftale mellem kommunerne og regeringen om økonomien, ville vi bakke den aftale op.

Nu har Dansk Folkeparti så lavet en aftale med regeringen om, at man, før forhandlingerne med kommunerne overhovedet er startet, sådan set blåstempler, hvad regeringen synes skal være det rigtige økonomiske loft for kommunerne. Det er jo at sætte kommunerne skakmat. Det er at sætte hele det kommunale selvstyre ud af kraft. For nu kan Dansk Folkeparti og regeringen diktere, hvad det økonomiske niveau skal være, og så er der en aftale om, at man blåstempler bagefter, når kommunerne er banket på plads.

Det synes jeg ikke var ånden i den aftale, vi lavede i sommer. Der var ånden, at der skulle forhandles jævnbyrdigt mellem kommuner og stat, og så kunne regeringen regne med, at et flertal i Folketinget bagefter ville bakke det op. Det synes jeg egentlig er det mest giftige i det valg, Dansk Folkeparti tilsyneladende står fast på, nemlig at man simpelt hen på forhånd vil banke kommunerne på plads.

Hr. René Christensen, værsgo.

Nu skal man passe på sådan at komme med noget, man tror. Men jeg prøver alligevel. Jeg tror faktisk, man lidt gør KL en tjeneste her, for KL kan ikke lykkes med at komme med et forslag til en udligningsreform. Det vil man ikke kunne. Når KL skal repræsentere alle kommuner, vil KL heller ikke kunne komme med et forslag om, hvordan man skal give noget fra en kommune til en anden.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti selvfølgelig ønsker, at udmøntningen af omprioriteringsbidraget også bliver en aftale med KL, hvor KL er inde over spørgsmålet om, hvordan de her penge udmøntes, så det bliver en del af den aftale, der er mellem KL og regeringen. Det er vi selvfølgelig med på. Men det er rigtigt set, at vi på forhånd siger, at der bliver et omprioriteringsbidrag, og så kommer KL selvfølgelig ind og skal være med til udmønte det omprioriteringsbidrag, det provenu, der kommer ind.

Hr. Martin Lidegaard, værsgo.

Jeg er ked af at skulle sige det så skarpt, men det forekommer altså lidt arrogant, at man siger, at kommunerne ikke ved, hvad de selv vil, at de ikke selv kan forhandle, og at de ikke selv har nogen holdninger, så nu hjælper Dansk Folkeparti med at sige, hvad kommunerne egentlig gerne vil have.

Helt ærligt: Hele ideen var jo, at der skulle være en jævnbyrdig forhandling mellem kommunerne og staten, og nu fjerner man grundlaget for den aftale. Så siger Dansk Folkeparti, at man vil hjælpe de 66 kommuner, som er dårligst stillet. Men de får jo også trukket ned over hovedet, at de bevidstløst skal gennemføre det her omprioriteringsbidrag.

Værsgo, hr. René Christensen.

Jeg tror sådan set, at KL og kommunerne under et har en interesse i, at vi får et mere lige Danmark. Det tror jeg faktisk. Jeg tror ikke, at nogen borgmestre eller nogen ude i byrådene er onde mennesker, som ønsker noget dårligt for deres nabokommune. Men der er jo bare ikke sket noget. Det, man kan se, er, at der er flere og flere kommuner, der får et ringere skattegrundlag, og at der er få kommuner, der vokser. En af mulighederne for at ændre det billede er omprioriteringsbidraget, og det vil vi selvfølgelig gøre i samarbejde med KL.

Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Der er jo ikke engang gået et halvt år siden valget, men jeg synes, vi er vidner til et helt utrolig forandring. Hr. René Christensen lyder som en velskolet embedsmand fra Finansministeriet. Det er jo ikke længere Dansk Folkeparti, det er Djøf's Folkeparti, vi taler om her. Det er en tjeneste for KL, det er et spørgsmål om, hvordan man kan gøre det smartere i kommunerne, og det er et omprioriteringsbidrag, hvor man tager penge fra kommunerne. Men hos Dansk Folkeparti bliver det lige pludselig til et udtryk for, at kommunerne faktisk får penge. Det er utrolig flot.

Men den forvandling, vi ser, dækker jo ikke over, at sandheden, hr. René Christensen, er, at Dansk Folkeparti, når man stemmer for det her, er direkte ansvarlig for, at der kommer til at være forringelser for ældre, for børn, for udsatte og for handicappede. Og nej, det er ikke et spørgsmål, det er en konstatering.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvis jeg skal spørge om noget: Hvorfor den forvandling?

Værsgo, hr. René Christensen.

Det er faktisk ikke en forvandling. Vi synes, når vi kigger ud på danmarkskortet, at over 50 pct. af de danske kommuner har det rigtig svært på mange af de her parametre. Vi tager da det ansvar, der nogle gange også skal tages, og det er da ikke altid, at det kan være nemt. Det kan godt være svært at gå ud og sige, at vi vil have et mere lige Danmark.

Men vi må bare erkende, at man bliver nødt til at kigge på de kommuner, som har mulighederne, dem, som har infrastrukturen, der, hvor man har haft centraliseringen af uddannelserne, der, hvor virksomhederne lægger sig, fordi man har universiteterne. Det er dem, der har det gode skattegrundlag. De skal give en lille smule til nogle af de kommuner, der har det lidt sværere, sådan at de også kan løfte sig, særlig på uddannelsesdelen, men gerne også i forhold til, at man kan give en ordentlig og nær velfærd. Og det ansvar påtager vi os gerne.

Der siger vi så, at vi med hensyn til omprioriteringsbidraget kan se – særlig i forhold til den retorik, der har været, og som fortsætter her i Folketingssalen – at det jo er paradoksalt, at næsten alle, der rejser sig op, siger, at hvis kommunerne skal finde 1 pct., kan de kun finde det på ældreområdet og på børne- og ungeområdet. Det er da paradoksalt, at det kun lige er på de to områder, man kan finde 1 pct.

Fru Stine Brix, værsgo.

Nu hører vi igen, at Dansk Folkeparti – eller Djøf's Folkeparti, hvad vi nu skal kalde dem – er så optaget af uddannelserne. Men ud over det, vi taler om her, ligger der jo i finansloven en direkte besparelse på alle uddannelser. Violinerne er helt falske her. Det giver ingen mening, hvad hr. René Christensen siger, og det kan bare ikke dække over det faktum, at alle gode intentioner til trods er det, vi stemmer om her, kun én ting, nemlig at man fjerner penge fra velfærd i kommunerne, når Dansk Folkeparti trykker på den grønne knap lige om et øjeblik. Det er trist, men det er sandt.

Ordføreren, hr. René Christensen. Værsgo.

Selv om man har stillet et ændringsforslag, og jeg har faktisk læst ændringsforslaget, så kunne man også gøre sig selv den tjeneste at læse, hvad det er, andre partier skriver. Vi skriver meget, meget tydeligt, at de her penge skal gå tilbage til kommunerne.

Så er det rigtigt, at der bliver en omprioritering, men det går jo ikke fra kommunerne under et. Det er rigtigt, at der er nogle kommuner – nogle kommuner – der vil opleve, at de får færre penge, og så er der nogle kommuner, der vil opleve, at de får flere penge. Og så er der nogle kommuner, der vil opleve, at nogle af de her penge, de får tilbage, kan de ikke bruge til hvad som helst, de vil være øremærkede.

Det ansvar tør vi godt påtage os i Dansk Folkeparti, og det er sådan set det, det går ud på.

Så er det hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Altså, det er jo en underlig oplevelse, det her. Nu sagde den forrige spørger, at det var Djøf's Folkeparti, og jeg har set en teaterforestilling, der hed »Djøf med løgn«. Og jeg må bare sige, at forvandle en nedskæring på 7 mia. kr. og en afskedigelse af 10.700 mennesker i vores velfærdssystem til den største gave til den offentlige sektor, til vores kommuner, og at borgmestrene rent faktisk skulle sidde og juble lidt inde i sig selv over det her – det er det, ordføreren siger – er faktisk mere vildt end den her »Djøf med løgn«-teaterforestilling.

Må jeg citere ordføreren selv. For 1 ½ måned siden sagde han følgende om præcis det her:

»... det er en blankocheck, hvor kommunerne skal finde penge, som bliver lagt på bordet foran finansministeren. Og det er simpelthen for farligt ...«.

Så vil jeg gerne spørge: Hvilke konkrete ting er der kommet i den aftale, som ordføreren har lavet på vegne af sit parti, for at dæmme op for det, som han selv mente var for farligt for 1 ½ måneder siden? Hvilke konkrete ting står der i aftalen, hvor man har bundet regeringen op på, at pengene ikke må bruges på skattelettelser?

Ordføreren.

Der står meget tydeligt, at Dansk Folkeparti ikke ønsker, at de her penge skal bruges til skattelettelser. Der står meget tydeligt, at vi ønsker at bruge dem på noget andet. Vi ønsker at tilbageføre dem til kommunerne.

Så vil jeg også gerne lige sige, at når ordføreren nu siger, at det her er det mest forfærdelige, man kan gøre, så anerkender han jo også, at man bare skal holde fast i, at 66 kommuner ud af 98 har det svært.

Det er altså rigtig mange, der har det svært derude, og som ikke kan levere den nære velfærd. Men det skal vi bare holde fast i, for vi skal da ikke i Folketinget røre ved kommunernes økonomi, nej, det er søreme for farligt, for så er der nogle borgmestre, der bliver sure.

Nogle gange skal man jo også tage et ansvar og sige, at når man kigger på danmarkskortet, kan man se, at der er for mange kommuner, der har det svært, og når man kigger på, at en så stor andel af de ledige særlig i de kommuner ikke har en kompetencegivende uddannelse, så er man da nødt til at handle på det.

Nu har kommunerne altså haft rigtig lang tid til at gøre det, og det er ikke lykkedes. Så tør vi godt bruge 1 pct. – 1 pct. – af kommunernes økonomi på at være med til at løfte, så man kan få en bedre folkeskole i nogle af de kommuner, hvor man måske halter lidt, og så man kan få en bedre ældrepleje i de kommuner, hvor det måske halter lidt.

Tak. Hr. Magnus Heunicke.

Jeg tror, vi simpelt hen er nødt til at få det skåret ud i pap af ordføreren her, så vi er helt klar på, at han også selv har forstået, hvad det egentlig er, man siger ja til.

Nu siger han, at det står i aftalen, at DF ønsker det. Og jeg har så læst den her aftale, og det er rigtigt, at der står: »Aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver et betænkningsbidrag ...«.

Jeg har faktisk lavet en del aftaler i min tid på Borgen, og jeg vil bare spørge: Er det her er en aftale?

For hvis det er det, kan man undre sig over, at landets statsminister jo kort tid efter, I indgik en aftale, stod her i Folketingssalen og sagde, at pengene fra omprioriteringsbidraget kunne bruges til skattelettelser. Og så har I ikke lavet nogen aftale om det.

Jeg ved godt, at DF har en politik om, at I ikke vil gøre det, men I har lavet en aftale, hvor I gør det muligt. I gør det muligt. Er det ikke sandt? I er nødt til at være fuldkommen ærlige her.

Tak, tak. Og man bruger ikke direkte tiltale. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at hvis det skulle bruges til skattelettelser, skulle det da være Socialdemokratiet eller andre partier, der skulle hjælpe regeringen med at få 90 mandater bag det.

Vi har gjort det meget klart nu, at det ikke bliver vores stemmer, der kommer til det. Så det er nogle andre, der skal hjælpe regeringen med det.

Men når jeg kigger ud over Folketingssalen, fornemmer jeg faktisk, at der er et velfærdsflertal i Folketingssalen i øjeblikket, selv om det ikke lyder sådan. For i dag kan vi jo høre, at hvis man skal finde penge, kan man kun skære ned på den nære velfærd. Men hvis man sådan kommer ud af Folketingssalen og går og taler med hinanden, fornemmer jeg et velfærdsflertal.

Det vil vi da gerne benytte os af. Vi vil da gerne have, at der er andre, som går ind og siger: Jamen den dagsorden synes vi da at det kunne være interessant at arbejde med på. Ellers må der jo være nogle andre partier, der går ind og hjælper regeringen med at bruge de her penge til skattelettelser. Og det bliver ikke Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når man hører ordføreren, er det, som om man oplever en scene fra en eller George Orwell-roman. For den måde, man bruger sproget på, er jo i og for sig ret imponerende. Altså, man siger, at man er med på og er tilhænger af det her omprioriteringsbidrag, fordi det er med til at skabe et mere lige Danmark. Man siger, at kommunerne ikke er i stand til selv at prioritere midlerne, fordi de advarer Folketingets politikere om, at der kommer til at være besparelser i kernevelfærden. Og så begrunder man det med, at man nu griber til nødværge for at redde kommunerne fra deres egen spareiver. Altså, det må jeg ærlig talt sige til ordføreren er lidt plat.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er: Når nu vi har fået konstateret, at der ikke noget sted i betænkningsbidraget står, at Dansk Folkeparti insisterer på at lave en udligningsreform, og når nu vi har konstateret, at der ikke ligger nogen aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, at det her provenu på 7 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget ikke må bruges på skattelettelser, hvordan vil Dansk Folkeparti så garantere, at de her penge ikke bliver brugt til skattelettelser, og at man dermed ikke medvirker til store besparelser i kommunerne, som så kommer til at komme de allermest velhavende i det her samfund til gode?

Tak. Hr. René Christensen.

Jeg må bare sige, og det er simpelt hen ikke for at tale udenom, at det er utroligt, at man kan blive ved med at rejse sig op og sige, at hvis kommunerne skal finde 1 pct., kommer det selvfølgelig til at koste på den nære velfærd, og så er det selvfølgelig hjemmehjælperen, der skal fyres. Man skal finde 1 pct., der er 99 pct. tilbage! Jeg ved ikke, hvor mange medlemmer der nu har rejst sig op og sagt, at det kun er der, kommunerne kan spare.

Jeg bliver faktisk en lille smule skræmt over, at man i den her side af salen er så blåøjet, at man kigger på det her og siger: Det er kun ældreområdet og skoleområdet, man kan spare på, hvis man skal finde en besparelse på 1 pct. ud af 100 pct. Det er altså lidt rystende

Derfor bliver jeg da sådan set endnu mere glad for, at vi har fået en ny regering, som laver et omprioriteringsbidrag, selv om den vil bruge det til noget forkert.

Jeg håber da, at det velfærdsflertal, der er her i Folketingssalen, trods alt godt kan se, at hvis man kan få et mere lige Danmark, hvor 66 kommuner ikke skal være særlig vanskeligt stillede, altså hvor det tal kommer ned, så vil det blive et bedre Danmark. Det håber jeg da at der vil være et flertal for.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, værsgo.

Jeg vil starte med at gøre ordføreren opmærksom på, at det velfærdsflertal, han snakker om, ikke eksisterer. Og jeg vil sådan set også vove at påstå, at det siden den 18. juni ikke på noget tidspunkt har eksisteret.

For virkeligheden er jo, at Dansk Folkeparti lige har medvirket til en finanslovsaftale, hvor der bl.a. med omprioriteringsbidraget gøres dybe, dybe indhug i kernevelfærden i skarp modstrid med, hvad det var, man rent faktisk sagde under valgkampen, for så til gengæld at gøre dyre biler billigere og spare op til skattelettelser.

Så jeg kunne bare til allersidst godt tænke mig at høre ordføreren om noget, for han bliver ved med at bebrejde kommunerne, at de ikke kan skære andre steder.

Kunne det tænkes, at rigtig mange kommuner har været igennem mange år med krise og også med store krav fra bl.a. Folketinget og er nået dertil – hvilket bl.a. Venstremanden Martin Damm har advaret om – at de ikke længere kan spare andre steder end på kernevelfærden? Vil ordføreren ikke forholde sig til det?

Tak. Så er det ordføreren.

Det vil jeg gerne forholde mig til. Jeg kan forstå, at man nu fra en samlet rød bloks side siger til kommunerne: Det er rigtigt; der er ikke andre steder at spare; fortsæt med jeres superligafodbold; fortsæt med alle jeres ting, som I giver tilskud til; det er blåstemplet nu; det er kun den nære velfærd, der kan skæres i, og det skal I gå ud og gøre.

Der opfordrer vi bare i Dansk Folkeparti vores medlemmer af kommunalbestyrelserne til at sige nej til det. Vi opfordrer dem faktisk til at tænke sig om engang og sige: Hvad er det egentlig, en kommune er sat i verden for? Hvad er det for en service, en kommune skal levere? Vi opfordrer faktisk vores folk til at kigge på, hvad det er for nogle ting, en kommune skal gøre, hvad det er for nogle rammer, en kommune skal sætte. Det er sådan set sådan, vi arbejder politisk.

Der kan jeg så forstå at der er nogle, der arbejder på en anden måde, og det er jo fair nok. Vi er heller ikke fra samme parti, og sådan er det. Men hos os har vi en helt anden tilgang til, hvad pengene skal bruges til.

Tak for det. Og så er det de to sidste, som får adgang til korte bemærkninger. Den næste er fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkepartis finansordfører fortæller her i dag, at Dansk Folkeparti har ændret holdning til omprioriteringsbidraget og besparelser i den kommunale velfærd. Og ja, det skal jeg lige love for at man har, i forhold til hvad man mente under valgkampen.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er, om Dansk Folkepartis finansordfører er bekendt med den brevveksling, der her i efteråret har været mellem byrådet i Assens Kommune og KL, Kommunernes Landsforening.

For Dansk Folkeparti i Assens var jo selv medunderskriver på det brev, der blev sendt den 20. oktober. Og heri skriver man om de her 7 mia. kr., som vi nu har hørt skal tages op af kommunekasserne og placeres i finansministerens kasse.

Der står i det brev, at det drejer sig om 56 ½ mio. kr. i den 4-årige budgetperiode, hvilket alt andet lige vil betyde væsentlige besparelser i den kommunale velfærd. Et flertal i Assens Byråd skrev under på det her den 20. oktober.

Mit spørgsmål er: Kender man til den brevveksling, og hvornår har man skiftet holdning i Dansk Folkeparti?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kender ikke til brevvekslingen, men jeg tror selvfølgelig på det, når ordføreren siger det. Så spørger ordføreren også, om Dansk Folkeparti sådan har skiftet holdning. Nej, det har vi ikke.

Vi gik jo faktisk til valg på, at det kommunale Danmarkskort ikke var i orden. Det er ikke i orden, at så få kommuner har et godt skattegrundlag og et højt serviceniveau, mens så mange, altså flertallet af de danske kommuner, har det utrolig svært med hensyn til velfærden. Så vi har faktisk ikke skiftet holdning. Omprioriteringsbidraget fandtes ikke dengang, og da vi hørte om det første gang, var vi også meget skeptiske.

Men vi må sige, at i forbindelse med den debat, der har været, op til at vi nu står her i dag, har vi skiftet holdning. Så det er fuldstændig rigtigt. Vi ser faktisk, at omprioriteringsbidraget kan være en mulighed for at få et mere lige Danmark.

Tak. Fru Julie Skovsby.

Der er mange ting, jeg har lyst til at sige. For vi ser jo, at virkeligheden overgår det, man ville kunne se i en teaterforestilling, hvad flere andre har været inde på.

Jeg bliver nødt til at spørge ind til den her konkrete brevveksling. Det overrasker også mig meget, at Dansk Folkepartis finansordfører ikke kender til den, for der blev skrevet direkte tilbage til bl.a. Dansk Folkepartis medlemmer af byrådet og medlemmer af Folketinget.

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, skrev jo, at de er fuldt ud enige i, at omprioriteringsbidraget vil medføre væsentlige besparelser i den kommunale velfærd m.m. Men der var også en klar opfordring til partigrupperne på Christiansborg om at give udtryk for, at der knytter sig udfordringer til regeringens lovforslag. Og det er jo det, vi taler om i dag.

Har finansordføreren for Dansk Folkeparti virkelig ikke hørt om de udfordringer, som Assens Byråd og resten af landets kommuner står med?

Tak. Så er det ordføreren.

Det er jo et faktum, at hvis man laver et omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året over en 3-årig periode og tager det ud af kommunernes økonomi, så vil det påvirke den kommunale service. Det er der jo ingen tvivl om – sådan vil det være.

Men det, der er frustrerende, er jo, når vi så hører, hvad det er for nogle serviceparametre, man vil skrue på. Det er jo der, det bliver farligt.

For så siger man: Det er på ældreområdet og på børne- og ungeområdet. Det er der, man vil finde den ene procent; det er der, udfordringen ligger.

Så siger vi jo: De her penge skal ikke pilles ud af den kommunale økonomi. De skal samlet set tilbage igen, men de skal ikke tilbage en til en. Der vil være nogle, der kommer til at give og ikke får noget tilbage, mens der er andre, der kommer til at få mere tilbage. Og det er det, vi gerne vil.

Vi vil gerne have et mere lige Danmark, sådan at det bliver nemmere at sikre en god velfærd i hele Danmark.

Tak. Så er det den sidste spørger, og det er hr. Jesper Kiel, Enhedslisten.

Jeg vil gerne spørge hr. René Christensen om noget. Første år tager man 2,4 mia. kr. op af kommunekasserne og lægger dem over i statskassen, og så påstår hr. René Christensen, at Dansk Folkeparti kan sørge for, at de kommer tilbage i kommunekasserne igen. Men så ender udgiftsloftet jo lige præcis på det, som det i forvejen var, og så kan man spørge: Hvorfor så regulere udgiftsloftet? Staten kan jo sagtens fordele pengene til kommunerne på en anden måde uden at regulere udgiftsloftet, for man kan sige, at så bliver udgiftsloftet det samme. Når man sænker udgiftsloftet, tager man jo penge op af kommunekasserne.

Jeg vil gerne spørge hr. René Christensen om noget. Når man påstår, at man vil fordele det på en anden måde, og kommunerne samlet set skal spare 1 pct., så må det også betyde, at hvis den ene halvdel skal holdes skadesløs eller endda have flere penge, så må den anden halvdel vel samlet set første år skulle spare 2 pct. stigende til 4 pct. det andet år og så 6 pct., når man når til det tredje år.

Er der nogen kommuner, hvor Dansk Folkeparti sidder i kommunalbestyrelsen, hvor man vil kunne finde besparelser i det omfang, uden at det rammer børn og ældre?

Tak. Så er det ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at der er muligheder derude. Jeg siger ikke, at man svømmer i fløde ude i kommunerne, og at der er masser at tage. Sådan er det jo ikke.

Men det, der er forstemmende, er – og det er også det, der går igen i den debat, vi har her, og det synes jeg er lidt ærgerligt – at hvis der skal findes 1 pct., så nævner man lige de to områder og taler om, at det er der, pengene skal findes.

Det er sådan, at der ude i kommunerne sådan set er mange andre muligheder for at finde de penge. Nogle gange kan man faktisk også foretage nogle justeringer for at lave et provenu, altså gøre tingene smartere ved at foretage en investering og så få en mindre driftsudgift eller andet. Der er muligheder ude i kommunerne.

Så er det rigtigt, at vi siger: Ja, vi ønsker sådan set at omprioritere, altså tage fra nogle kommuner og give til andre.

Værsgo.

Der er rigtig mange af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, der også sidder i en kommunalbestyrelse, og der er rigtig mange kommuner, hvor man i forvejen har været ude at skære 1 pct. eller 2 pct. eller 3 pct.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre: Kunne man nævne nogle kommunalbestyrelser, hvor Dansk Folkeparti er kommet med forslag til, hvordan man kan skære 1, 2, 3 pct., uden at det rammer børn og ældre? Jeg har ikke set det budget endnu, men der må være en håndfuld kommuner, hvor Dansk Folkeparti er kommet med den slags forslag. Det vil jeg bare gerne høre.

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kender jo ikke alle kommunernes budgetter. Men nu er jeg så heldig, at jeg jo sådan set selv har et dobbeltmandat og sidder i en kommune, faktisk en provinskommune, som også har haft det svært. Og der vil jeg bare sige: Dér er der også muligheder for at prioritere, hvad det er, man ønsker. Sådan er det at være politiker: Man skal prioritere, og nogle gange skal man vælge noget fra, fordi man gerne vil vælge noget andet til. Der tror jeg sådan set at kommunerne ligner hinanden meget godt.

Der er bare nogle kommuner, der har en økonomi og et skattegrundlag, som er meget mere problematisk end andre kommuners. Og der er det, vi siger, at et omprioriteringsbidrag altså godt kan være med til at løfte den opgave, så vi ikke om få år står her igen og taler om, at nu er det ikke 66 kommuner, men måske 75 kommuner, som lever op til kravene om at være særlig vanskeligt stillede.

Tak for det. Og så giver jeg adgang til, at fru Josephine Fock, Alternativet, får en kort bemærkning, for Alternativet har faktisk ikke haft adgang til korte bemærkninger. Værsgo.

Tak for det, jeg er glad for at få ordet her. For der er noget, jeg simpelt hen stadig væk ikke forstår, og det er muligt, at det skyldes min ringe forståelse.

Men ordføreren bliver ved med at sige, at ordføreren rigtig gerne vil være med til at prioritere de dårligt stillede kommuner, og det har jeg fuld forståelse for. Det vil vi også rigtig gerne i Alternativet.

Men er det ikke korrekt forstået, at det her omprioriteringsbidrag jo lige præcis også bliver taget fra de 66 dårligt stillede kommuner? Og hvilken garanti er det så, Dansk Folkeparti har fået, i forhold til at man så kan prioritere de her 66 dårligt stillede kommuner efterfølgende? Det vil jeg gerne have at ordføreren svarer på.

Ordføreren.

Jeg kan svare meget tydeligt: Omprioriteringsbidraget gælder alle 98 kommuner. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det gør det. Og det vil sige, at de 66 kommuner selvfølgelig også skal ud og finde den ene procent af hele deres budget – det skal de.

Det, vi gerne vil – selvfølgelig i samarbejde med KL og i forbindelse med den aftale, der skal laves, om kommunernes økonomi – er at være med til at se på nogle af de steder, hvor vi kan se, at der er en urimelig stor forskel, bl.a. i forhold til uddannelsesniveauet blandt ledige. Og det er jo et spørgsmål om, hvordan folkeskolen har leveret i løbet af de 9 eller 10 år, de unge mennesker har gået i folkeskole. Der vil vi gerne være med til at prioritere, og det vil vi selvfølgelig gerne gøre i samarbejde med KL. Men vi vil gerne sætte kasserne op.

Fru Josephine Fock, værsgo.

Tak for svaret. Men nu er det jo sådan, at den kommuneaftale, der bliver lavet fremadrettet, bliver lavet med regeringen. Den har DF været med til på forhånd at aftale, og ved at DF laver den aftale med regeringen, er I med til at sige ja til den aftale.

Men Dansk Folkeparti sidder ikke med ved kommuneaftalen, og dermed har Dansk Folkeparti i min optik jo været med til at give en blankocheck til regeringen fremadrettet i forhold til de kommuneaftaler, der skal laves. Og der er jo altså så ikke indeholdt en garanti for, at de her penge går tilbage til kommunerne, herunder de 66 dårligt stillede kommuner, som ordføreren jo er særlig optaget af – hvilket jeg også er.

Ordføreren, værsgo.

Nu er det jo sådan, at vi fuldt ud anerkender det aftalesystem, der er. Altså, når KL kommer og laver en aftale og har deres mandater i ryggen i form af 98 kommuner, så skal de selvfølgelig kunne lave en aftale med den til enhver tid siddende regering.

Nu får man så det her nye redskab, som vi jo faktisk er positive over for, nemlig omprioriteringsbidraget. Det skal vi selvfølgelig have rammet ind, i forhold til hvad det så er, der kan blive et flertal for at bruge det til. Og der er ingen tvivl om, at vi ikke kommer til at være med til, at det bliver pillet ud af den kommunale økonomi. Det skal bruges i den kommunale økonomi. Det er også meget vigtigt for os, at det bliver øremærket fra Folketingets side.

Vi har desværre alt for tit set, at når man har sendt penge ud fra Folketingets side, har man stået herinde og skålet for det og været glade for det. Så er pengene kommet ud i kommunerne, hvor de er kommet ind i den ene ende, og så har man skåret i den anden ende, så der ikke rigtig er blevet et løft på de områder. Og der tør vi godt påtage os det ansvar.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo næsten fornemme, at det her er en debat, hvor der lægges op til, at det foregår mellem på den ene side den røde lejr og på den anden side Dansk Folkeparti. Så jeg beklager, hvis jeg blander mig i den diskussion trods min stemme – jeg håber, den holder hele vejen igennem.

Men jeg synes, at spørgsmålet her selvfølgelig er ret væsentligt. Og de ændringsforslag, der er blevet stillet, om omprioriteringsbidraget på finanslovsforslaget, er selvfølgelig også så væsentlige, at de lige kræver et par bemærkninger fra min side og fra Venstres side.

Som vi ser det, handler politik om at turde prioritere, herunder at omprioritere. Og det er sådan set det, vi gør med finanslovsforslaget her, hvor der også lægges op til det omtalte omprioriteringsbidrag, som jo har været kendt i statslig regi igennem en årrække, men som nu også bliver rullet ud i regioner og kommuner.

Vi synes, det er vigtigt, at Folketinget kan sætte en retning for, hvad det er, vi gerne vil med vores land, og at vi kan sige, hvor det er, vi kan se, der skal prioriteres yderligere, og hvad det er for nogle områder, som vi synes der eksempelvis skal ske nogle afgifts- eller skattelettelser på. Det vil vi stå fuldstændig ved.

Vi noterer selvfølgelig de synspunkter, der er, om det her spørgsmål. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ser det her som en del af en proces, hvor vi ikke bare skal stå og diskutere, hvordan vi skal få fordelt samfundskagen, men simpelt hen får gjort samfundskagen en kende større. Det bliver alt andet lige lidt sjovere at være herinde, når man kan være med til at sige:

Der er altså fremadrettet nogle flere penge, vi kan tjene. Vi har skabt nogle bedre vilkår for, at der er nogle arbejdspladser, som tjener nogle penge i Danmark, som i sidste ende – eller måske snarere i første ende – kommer den borgernære service til gavn.

For der er ingen borgernær service, hvis ikke der bliver tjent nogle penge i det her land. Og pengene bliver kun tjent, hvis det kan betale sig at gøre det. Det er sådan, den helt simple sammenhæng er, og derfor synes vi, det er sund fornuft netop at kigge på det.

Vi har i de her år historisk store budgetter. Nuvel, der er også stor efterspørgsel, men vi har historisk store budgetter. Det har vi også til næste år. Vi har faktisk et større budget for den offentlige sektor. Og for kommunernes vedkommende er det i omegnen af 238 mia. kr., man kan skabe service for.

Dermed ikke sagt – og jeg køber sådan set ikke den præmis, som nogle prøver at stille op – at fordi man så måtte have 1 mia. kr. mere eller ½ mia. kr. mindre, så er det lig med for 1 mia. kr. bedre eller ½ mia. kr. dårligere velfærd.

Det er da klart, at der skal være et fundament under det, vi laver, også ressourcemæssigt. Men jeg synes, det er væsentligt at understrege, at det selvfølgelig handler om, hvad man får ud af pengene. Det handler da om, hvordan man får omsat midlerne, helst til varme hænder og så lidt som muligt til bureaukrati og administration. Det er jo det, der tæller. Det er det, der betyder noget for folk, der står derude og har brug for hjemmehjælpen, for skolen, for folkeskolelæreren, eller for dagtilbuddene, hvor der er brug for pædagoger. Vi deler det synspunkt, at det er der brug for.

Men jeg synes sådan set også, det er væsentligt, at vi så har mulighed for at prioritere, så der kommer nogle flere midler i den retning.

Derfor kan man sige, at når det nu bliver diskuteret meget voldsomt – også i forhold til det, hr. René Christensen for lidt siden var oppe at forklare – om pengene fra omprioriteringsbidraget kan gå til eksempelvis skattelettelser, så er det bare vores helt stille og rolige synspunkt, at det, at folk får nogle flere penge til sig selv, også er velfærd. Det, at man får mulighed for at købe en måske lidt mere sikker bil til sig selv og sin familie, er også velfærd.

Men i bund og grund handler det jo om, at man sikrer nogle rammer for, at der også i årene fremover er nogle, der vil bidrage på arbejdsmarkedet og kan bidrage på arbejdsmarkedet, og at der i øvrigt er nogle job at få på arbejdsmarkedet, så vi kan få tjent nogle penge til vores fælles velfærdssamfund.

Derfor vil jeg sådan set meget i tråd med det, hr. René Christensen var inde på før, også fastholde, at hvis man skal finde 1 pct. på et budget, er der jo ikke nogen, der siger – eller tvinger nogen i kommunerne til – at det lige præcis skal være på et eller to udvalgte områder.

Jeg vil også understrege, at jeg ikke vil blande mig i det fra Christiansborgs side. Jeg synes sådan set, det er fint, at når man lokalt er tæt på borgeren, skal man dermed også være tæt på de lokale beslutninger, der skal tages.

Men jeg noterer blot, at der eksempelvis er prioriteret på områder, som man i hvert fald kan diskutere om kan kaldes kernevelfærdsområder.

Det er der sikkert nogle der vil diskutere, men eksempelvis på kultur- og fritidsområdet har man fra 2014 til 2015 ikke bare holdt det i ro, men hævet budgetterne med over 700 mio. kr. under et.

Det kan man selvfølgelig sige er gode initiativer. Det er det givetvis også flere steder, og det kan være dejligt der, hvor de penge kommer ud at arbejde.

Men jeg noterer blot, at det er det, man har gjort, og så er der altså ikke nogen, der skal komme til mig og sige, at 100 pct. af de kommunale budgetter udelukkende går til det, som man måske i lidt mere smal forstand kan kalde kernevelfærdsområder, hvilket i hvert fald i min optik handler om dagtilbuddene, skoleområdet og ældreområdet. Det mener jeg altså er et budskab, som det i hvert fald også er vigtigt at holde sig for øje.

Derudover vil jeg også gerne sige, at når man kigger ud over kommunerne, ser man selvfølgelig, selv når man renser for de her socialøkonomiske faktorer, som man med et fint ord kalder det, en meget stor forskel på, hvordan de får omsat pengene til konkrete resultater. Og det skal der alt andet lige også være, når det er forskellige kommuner.

Altså, lad os tage den her opgørelse, som jeg tror KL har lavet, om folkeskoleområdet, hvor man på tværs af kommunerne har kigget på, hvad de bruger.

Det har man set på, og det viser sig så, at de ti kommuner, der har de højeste udgifter, i gennemsnit bruger omkring 28.000 kr. mere pr. elev end de ti kommuner, der bruger færrest midler. Og det er altså uanset kommunernes rammevilkår i øvrigt.

Vi kan også tage dagtilbudsområdet. Det har man også ifølge KL kigget på, og i de ti kommuner med de højeste udgifter bruger man i gennemsnit 30.000 kr. mere pr. barn end i de ti kommuner, hvor man bruger færrest penge.

Eller vi kan tage noget som vejvedligeholdelsesområdet. Der har man fået lavet en analyse, der viser, at der kan spares et sted mellem 300 mio. kr. og 400 mio. kr., hvis kommunerne med de højeste enhedsudgifter var lige så effektive som de kommuner, der har de samme strukturelle forudsætninger, altså hvis de bare var bedre til at samarbejde om indkøb og udbud m.v. Det er bare for at give nogle eksempler på det, der blevet peget på.

Jeg står ikke her og siger, at alting skal være ens, at alting skal være fuldstændig identisk. For det handler selvfølgelig også om at prioritere lokalt.

Men der er hvert fald ikke nogen, der skal komme og sige, at man ikke har mulighed for både at prioritere og lære af hinanden, blive dygtigere, bruge ny teknologi, nye metoder, få nye erfaringer, gode som dårlige. Det er jo det, det handler om, også når man prioriterer lokalt og arbejder med tingene.

Så det er vores tilgang til det, og det er selvfølgelig derfor, vi fuldt og helt står bag den finanslovsaftale, der er lavet, og selvfølgelig ikke kan støtte de ændringsforslag, der er stillet her. Men det kommer nok heller ikke som den helt store overraskelse.

Så vil jeg bare her til sidst til diskussionen om, hvorvidt der med det finanslovsforslag, der nu ligger, kommer flere eller færre penge til kommunerne i 2016, helt stille og roligt sige, at der kommer flere penge til kommunerne i 2016, fordi vi netop allerede sender pengene, 1,9 mia. kr. af omprioriteringsbidragets 2,4 mia. kr., tilbage.

Derudover kommer der så en ekstra milliard i form af den ældremilliard, som vi så kalder en værdighedsmilliard, fordi den skal gå til at hæve serviceniveauet på ældreområdet oveni.

Så det er sådan set konstateringen, og det er derfor, vi selvfølgelig er rigtig godt tilfredse med den finanslovsaftale, der er lavet for 2016.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Pelle Dragsted.

Det er rigtigt, at vi ser en lille vækst i 2016, hvis ellers budgetterne holder – vi har jo de andre år set, at kommunerne har underforbrugt, så vi er endt med et minusbudget. Men lad det nu ligge.

Det er jo langt fra det, som Dansk Folkeparti lovede før valget. Jeg tror godt, vi kan huske, hvad de gik til valg på, og det var ikke 0,3 pct., det tror jeg vi kan være enige om. Det er bare en af de ting, som er undergået en helt utrolig forvandling hos Dansk Folkeparti.

Før valget var det også meget klart, at der ikke måtte tages penge fra kommunerne, og nu er der så kommet en ny fortælling.

Det er noget med, at det her skal blandes sammen med en udligningsreform, hvor der gerne må tages penge fra nogle kommuner, hvis nogle af pengene går tilbage til nogle andre kommuner.

Det synes jeg jo er spændende, for jeg synes sådan set også, der er nogle kommuner, der godt kunne bruge noget mere.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren om noget, for det er i så fald ordførerens parti, der skal stå i spidsen for en sådan udligningsreform: Er det noget, som ordførerens parti er indstillet på, altså en udligningsreform, der tager penge op af lommen på kommuner som f.eks. Hørsholm, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og andre af de mere velhavende kommuner for at overføre dem til nogle af de kommuner, der har mindre? Er det noget, vi vil se Dansk Folkeparti sætte sig i spidsen for?

Ordføreren.

Jeg har været med til et par udligningsreformer, og jeg tror ikke, vi har set den sidste udligningsreform endnu.

Nu må ordføreren undskylde, hvis ikke jeg har alle detaljerne på plads. Men jeg husker i hvert fald, at der under den tidligere regering var et såkaldt finansieringsudvalg, som nærmest kontinuerligt arbejdede med de her spørgsmål. Og der er det da mit indtryk, at det er noget, man vender tilbage til, når man, kan man sige, finder det opportunt og har et passende tilvejebragt datagrundlag, eller hvad man kan kalde det, analysegrundlag.

Det er selvfølgelig noget, man ikke kan cementere, for økonomien udvikler sig, og økonomien udvikler sig nogle steder mere gunstigt end andre steder. Og der deler vi selvfølgelig opfattelsen af, at der skal være mulighed for, at den kan udvikle sig forskelligt.

Men der skal bare også være mulighed for, at man også kan tilbyde en rimelig service i alle dele af landet.

Det er også derfor, jeg noterer mig de her meget, meget store forskelle, der er, fra det ene sted til det andet, på det, man får ud af pengene.

Jeg står ikke og siger, at det skal være fuldstændig ens, men jeg noterer mig blot, at der er store forskelle. Og det er selvfølgelig noget med, hvordan man lærer af hinanden, hvordan man har arbejdsmetoder, hvordan man har prioriteret gennem årene og mange andre ting.

Men i forhold til en udligningsreform er det mit indtryk, at det ikke er den sidste udligningsreform, vi har set.

Hr. Pelle Dragsted.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om Venstre ønsker en udligningsreform, som tager penge fra nogle af de rige kommuner nord for København. Det vil jo betyde, at de kommuner, hvis de skal opretholde det nuværende serviceniveau, må hæve skatterne. Er det noget, Venstre vil støtte?

For det er jo det, vi hører fra Dansk Folkeparti, det største parti i blå blok, altså at det er sådan, omprioriteringsbidraget skal bruges: Kommuner som Hørsholm, som Lyngby-Taarbæk skal betale, og så skal pengene gå til nogle andre kommuner.

Det er jo lidt interessant for at få svar på, om det her ønske, som Dansk Folkeparti har, har nogen gang på jorden. Eller er det bare en undskyldning for at stemme for nedskæringer ude i kommunerne?

Ordføreren.

Bare lige for at slå det fast vil jeg sige, at der ikke bliver nedskæringer ude i kommunerne i 2016. Men det er så ikke det, ordføreren hentyder til her.

I forhold til hvorvidt vi ønsker en udligningsreform eller ej, har jeg henvist til, at der – og det vil der formentlig kontinuerligt være – er et arbejde i Indenrigsministeriets regi, hvor man vurderer på, hvordan de økonomiske vilkår for kommunerne er, for de er forskellige.

Derfor er det også bare, jeg siger, at jeg nægter at tro, at vi har set den sidste udligningsreform. Det tror jeg ikke vi har.

Men jeg synes, det er meget, meget mere interessant at diskutere, hvordan vi så også får hævet niveauet, altså får flere indtægter til vores land, i stedet for blot at diskutere et nulsumsspil og flytte midler fra et sted til et andet.

Det er da langt mere interessant at diskutere betingelserne for, at vi faktisk får nogle penge og vækst i alle dele af vores land, og det er også det, vi i regeringen arbejder stenhårdt på.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er rigtig glad for, at hr. Jacob Jensen tager udgangspunkt i den indgåede finanslovsaftale. For det, som Dansk Folkeparti nu i en times tid har forsøgt at udrede, er sådan set, hvad det så egentlig betyder.

Derfor vil jeg egentlig godt spørge hr. Jacob Jensen: Når der står i finanslovsaftalen, at aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti i forbindelse med udvalgsbehandlingen afgiver et betænkningsbidrag, betyder det så, at Dansk Folkeparti har fået en garanti for, at penge fra omprioriteringsbidraget ikke kan gå til skattelettelser?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke stå og garantere, hvad forhandlinger, der måtte finde sted på et senere tidspunkt, vil udmønte sig i. Vi noterer os selvfølgelig de synspunkter, der er. Det er klart, og det gør enhver ansvarlig regering. Vi noterer os det, som hr. René Christensen og dermed også Dansk Folkeparti har sagt om det spørgsmål.

Jeg har også et andet sted sagt, at det jo kan være svært at skille varmt og koldt vand ad, når det først er løbet sammen. Det vil sige, at der kommer finansiering fra omprioriteringsbidrag og fra andre kilder, når vi forhåbentlig her om kort tid skal fremlægge et udkast til en skattereform.

Jeg skal så lade det være usagt, om vi så vælger at sige, at lige præcis de midler, der kommer fra omprioriteringsbidraget, lægger vi i en særlig pulje og farver dem blå, eller hvad det nu er, så vi kan kende dem fra hinanden, og så bruger vi dem til velfærd- og serviceforbedringer, eller hvad det skal være. Jeg kan jo ikke sige, hvor de penge, der kommer ind det ene sted, løber ud.

Jeg kan bare sige, hvad der er regeringens og Venstres synspunkt, at velfærd også drejer sig om at skabe bedre betingelser for at kunne tjene penge i det her land, og at folk også gerne vil beholde en smule mere til dem selv.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er rigtig glad for, at hr. Jacob Jensen bekræfter, at Dansk Folkeparti via de bemærkninger, de har fået skrevet ind i forbindelse med de lovforslag og ændringsforslag, som vi behandler nu, altså L 2 og L 3, ikke har fået nogen form for garanti for, at man ikke kan bruge de midler til eksempelvis skattelettelser.

Så vil jeg bare igen bede hr. Jacob Jensen om lige at bekræfte det, som vi også har fået at vide af både statsministeren og finansministeren, nemlig at man netop set fra Venstres side godt kunne anvende en del af de her midler, altså midler fra omprioriteringsbidraget, til lige præcis skattelettelser. Det vil jeg bare bede om at få en bekræftelse af.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg kan jo ikke stå og garantere noget. Jeg står her og repræsenterer et mindretal. Jeg står og repræsenterer Venstre med de beskedne mandater, vi har.

Vi vil gerne have nogle flere, og det kommer måske også en dag, men det er det antal, jeg står og repræsenterer. Jeg kan jo ikke repræsentere mere end det, jeg repræsenterer, og det er ikke et flertal. Og når jeg ikke har et flertal i ryggen, kan jeg jo af gode grunde ikke stå og sige, hvad der kommer til at ske i nogle forhandlinger, for der skal være et flertal, hvis man skal lave en aftale. Det tror jeg at hr. Benny Engelbrecht er helt med på.

Det er bare meget pudsigt, at hr. Benny Engelbrecht og Socialdemokraterne insisterer på, at pengene fra eksempelvis omprioriteringsbidraget ikke må gå til skattelettelser. Betyder det så, kan man modsat spørge, at de skatter, der lige præcis er i dag, i Socialdemokraternes optik er et hundrede procent perfekte?

For man må forstå, at skattelettelser er af det onde, og så kan man jo omvendt slutte, at skattestigninger set med Socialdemokraternes briller må være af det gode. Eller hvordan skal det forstås?

Hr. Jeppe Bruus. Hr. Jeppe Bruus?

Ja, undskyld. Al den her snak lyder meget teknisk. I virkeligheden er det jo sådan ude i kommunerne, at når man næste år skal spare 2,4 mia. kr. – jeg ved godt, at det er blevet lovet, at man kan få 1,9 mia. kr. tilbage – så er man nødt til at fyre nogle mennesker, hvis man skal få tingene til at passe. Det er jo realiteten. Man kan jo ikke præcis vide, hvor stor en del, man får, af de 1,9 mia. kr. der ryger tilbage.

I de kommende år er der så lagt til grund i det, regeringen ønsker, at det er endnu færre penge, der skal flyttes tilbage til kommunerne. Så det her vil jo føre til besparelser i den nære velfærd.

Så kan jeg forstå på Dansk Folkeparti, at argumentet er, at der er masser af kommuner, der bruger penge på superligafodbold, og så kan de jo bare prioritere nogle af de penge anderledes.

Jeg gad nok vide, hvor mange af de kommuner, der i dag er nødt til at spare på næste års budget, som bruger kroner på den lokale superligafodboldklub. Det ved jeg ikke om Venstres ordfører har nogen viden om. Jeg synes bare, det er en ejendommelig argumentation.

Virkeligheden er jo, at man bruger færre penge, fordi man er nødt til at gennemføre besparelser, og så får man lidt tilbage.

Mit spørgsmål er så: Hvad skal de 500 mio. kr., der falder over i staten, bruges på?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald notere mig, at Slagelse Kommune ikke bruger nok på superligafodbold. Det var sidste år, man så skulle have gjort det, hvis ikke FC Vestsjælland skulle være rykket ned. Og nu er de så også gået konkurs, men det er selvfølgelig en helt anden snak.

Jeg ved ikke, hvor mange der ellers måtte bruge penge på det formål. Men jeg noterer mig og er sådan set også enig i det, som hr. René Christensen sagde, nemlig at der selvfølgelig bliver prioriteret midler til andet end det, som i hvert fald jeg definerer som kernevelfærd. Sådan vil det jo være.

Men jeg har så blot noteret ting på kultur- og fritidsområdet. Jeg har ikke noget imod det, men jeg noterer blot, at man har valgt at bruge over 700 mio. kr. mere fra 2014 til 2015.

Så det her med, at det notorisk betyder, at man så skal fyre mennesker, og at man oven i købet skal fyre dem inden for varme hænder – fra daginstitutionsområdet, fra skoleområdet, fra ældreområdet – kan jeg altså ikke se skulle hænge sammen.

Før nævnte jeg et eksempel fra KL's egen analyse, om at der ligger muligheder for at hente 300-400 mio. kr. på vejområdet, hvis man købte mere effektivt ind og sendte mere i udbud.

Et andet eksempel, man har kigget på, er jobcentrene. Der er også nogle muligheder for at lære af hinanden, må man forstå, og der er så ifølge analysen et samlet potentiale på godt ½ mia. kr.

Det er jo ikke noget, som vil betyde fyringer. Det vil bare betyde, at man fik bedre resultater for de samme penge.

Hr. Jeppe Bruus.

I Hvidovre skal man næste år spare 75 mio. kr., og man bruger 48 mio. kr. på kultur. Det er trods alt lidt svært at få det regnestykke til fuldstændig at hænge sammen. Men nu taler vi så om de penge, som er en reel besparelse, og som altså ikke ryger tilbage til kommunerne. Det er 500 mio. kr. næste år, og det er endnu flere penge i årene, der følger.

Jeg kan forstå på Dansk Folkeparti, at ikke en krone af de penge skal bruges på skattelettelser. Er det en garanti, som Venstre også er klar til at give?

Ordføreren.

Det minder sjovt nok lidt om det spørgsmål, hr. Benny Engelbrecht stillede for lidt siden. Det er sådan set også derfor, at hr. Jeppe Bruus får det samme svar.

Jeg repræsenterer Venstre, og jeg repræsenterer derfor det synspunkt, som Venstre står for med vores beskedne antal mandater.

Vi vil gerne lave en skattereform, hvor vi som førsteprioritet sænker skatten på arbejdsindkomst og gerne skatten på de små indkomster, sådan at det bedre kan betale sig at arbejde. Det synspunkt tror jeg hr. Jeppe Bruus kender.

Så er det bare, jeg siger, at jeg kan have svært ved at skille varmt og koldt vand ad, når det er blandet sammen.

Det vil sige, at når der kommer finansieringskilder fra omprioriteringsbidrag, finansieringskilder fra fase 1 af jobreformen og fra andre finansieringskilder, så kan jeg jo ikke sige, at den krone, der lige kom herfra, går derover. Det er selvfølgelig en samlet finansieringsløsning, vi her taler om.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg vil gerne tage en lidt anden vinkel på det. For Venstre plejer jo også at være et parti, der hylder decentralisering og det kommunale selvstyre, og det kan jeg ikke få til at rime med, at Venstre nu er ved at konstruere en model, hvor man for første gang i Danmarks politiske historie først binder kommunerne fast til et bestemt budget og omprioriteringsbidrag i mange år ud i fremtiden og bagefter ved forhandlingerne med kommunerne hvert år har et folketingsflertal til at låse kommunerne fast.

Det var ikke det, der var ånden i den aftale, vi lavede i sommer. Det var, at kommunerne og staten skulle forhandle på lige vilkår, og så kunne regeringen regne med, at der var et folketingsflertal bag.

Nu vil man på forhånd binde kommunerne til et bestemt budgetloft, som ikke er forhandlet. Det synes jeg da ikke er at respektere det kommunale selvstyre.

Ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, at den aftale, der bliver indgået hvert eneste år og vil blive det igen i de kommende år, jo er der, hvor man har det kommunale selvstyre, i den forstand at KL repræsenterer de 98 kommuner på den ene side og på den anden side sidder finansministeren så repræsenterende den til enhver tid siddende regering. Det var også det, der skete i sommer, og det er også det, der efter al sandsynlighed vil ske til næste år og årene efter igen.

Med hensyn til hvad der så i øvrigt sker af forskellige tiltag i Folketingsregi, foregår der jo rigtig mange ting nærmest hver eneste dag, som også et eller andet sted har en påvirkning af økonomien og dermed mulighederne i kommunerne.

Vi kan tænke på uddannelsesområdet, det kan være på ældreområdet, det kan være på sundhedsområdet, det kan være på mange områder, og det kan selvfølgelig også være på finansloven, som jo dækker det hele et eller andet sted som budget. Det er jo de ting, vi foretager os herinde og dermed sætter rammen for, hvad der skal ske i vores dejlige, lille land. Herunder også i kommunerne, som jo et eller andet sted er en af de vigtigste spillere overhovedet, når man taler om borgernær service, og som har et budget på de her omkring 238 mia. kr.

Så det kan jo ikke undgås, at de ting, vi foretager og vedtager og beslutter i Folketinget, også mellem kommuneaftalerne vil have en påvirkning af økonomien i kommunerne.

Hr. Martin Lidegaard.

Men altså, hånden på hjertet, vil Venstres ordfører så ikke medgive mig, at der er lidt forskel på at vedtage en eller anden mindre pakke på det ene eller det andet område og så grundlæggende at fastlægge kommunernes rammer, budgetlofter og muligheder for overhovedet at levere offentlig service ved at tvinge et omprioriteringsbidrag ned over dem på forhånd? Det er da en ny konstruktion. Det har vi aldrig nogen sinde gjort før.

Vi har da respekteret kommunerne så meget, at de havde en fair mulighed for at forhandle deres økonomi i stedet for at være tvunget ned i nogle bestemte rammer på forhånd.

Ordføreren.

Det er jeg ikke sikker på at jeg er enig med den radikale ordfører i. For vi har jo en budgetlov, og af budgetloven fremgår det også, at man netop hvert år skal vedtage de udgiftslofter, som økonomien i kommunerne skal arbejde under. Det er jo så også det, vi gør her. Det er præcis det, vi gør her.

Så kan det godt være, at man ikke er glad for, at udgiftsloftet bliver sat en my ned. Det er jo så en politisk prioritering, men det ændrer ikke ved, at det er det, der fremgår af den budgetlov, som vi i øvrigt har et bredt flertal for i Folketinget – inklusive i øvrigt Det Radikale Venstre.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg skal prøve at stille spørgsmålet relativt simpelt, for nu har vi i halvanden til to timer prøvet at få et svar ud af Dansk Folkepartis ordfører uden held. Så det er et helt simpelt spørgsmål:

Har Dansk Folkeparti i den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, fået en garanti for, at der er lavet en aftale om, at hver eneste krone, som omprioriteringsbidraget dækker over, bliver tilbageført til velfærd? Det er et ret simpelt spørgsmål. Har Dansk Folkeparti eller har Dansk Folkeparti ikke fået det som en garanti i aftalen?

Ordføreren.

Jeg takker for det utrolig simple spørgsmål, og svaret vil være lige så simpelt. Det er præcis det samme svar, jeg har givet både hr. Benny Engelbrecht og hr. Jeppe Bruus for et øjeblik siden.

Jeg repræsenterer et mindretal. Derfor kan jeg ikke udstede nogen garanti. En garanti er kun noget, der kan udstedes, hvis man har et flertal bag sig. Sådan er det.

Jeg har nogle holdninger om, hvad omprioriteringsbidraget kan gå til. Dem har jeg gjort rede for, og jeg har også noteret mig det, som hr. René Christensen på vegne af Dansk Folkeparti, i øvrigt også i betænkningen, har gjort rede for, og sådan er det. Det er sådan set det tætteste, jeg kan komme på det.

Jeg kan ikke udstede nogen garanti, fordi jeg ikke er i stand til at gøre det med et flertal bag.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg tror, at ordføreren misforstår mit spørgsmål. Lad os lige prøve at viske tavlen ren for de ting, der er foregået tidligere.

Jeg spørger ikke til, hvad der skal ske fremadrettet. Jeg spørger til, hvad der står i aftalen. Det vil sige, at det er en tekst, der er lavet færdig; det er en aftale, der er indgået.

Det, jeg spørger til, er: Har Dansk Folkeparti i den aftale, som er lavet, fået en garanti for, at hver eneste krone tilbageføres til velfærd i forbindelse med omprioriteringsbidraget? Det er ikke om det fremadrettede. Det handler ikke om, hvad der sker i fremtiden. Hvad står der i aftalen?

Ordføreren.

Jamen det er så ikke helt rigtigt, for finanslovsaftalen handler jo om fremtiden, så man kan ikke sige, at den skuer bagud. Den skuer jo fremad, den skuer ind i 2016. Og i 2016 er det sådan, at det omprioriteringsbidrag, som vi har aftalt sammen med Dansk Folkeparti, er på 2,4 mia. kr., og der er det aftalt, at 1,9 mia. kr. går tilbage til kommunerne, og derudover kommer der 1 mia. kr. til en værdighedspakke på ældreområdet til kommunerne. Det er det, der er aftalt, og det er det, der fremgår af aftalen.

Fru Josephine Fock.

Tak for det. Det, vi hørte tidligere fra Dansk Folkepartis side, handlede jo om, at Dansk Folkeparti gerne vil prioritere de her 66 dårligst stillede kommuner. Og jeg vil egentlig gerne spørge ind til, om det er noget, Venstre er enig i, altså at man vil bruge det her omprioriteringsbidrag til at føre noget tilbage til de dårligst stillede kommuner, eller hvad man gør sig af tanker. Eller handler det udelukkende om skattelettelser set ud fra Venstres synspunkt?

Ordføreren.

Nej, vi opfatter det ikke sådan, at det udelukkende er i form af skattelettelser. Men det at skulle prioritere i forhold til de vanskeligst stillede kommuner handler om mange ting. Det handler også om, at vi frigiver midler, som så kan investeres.

Eksempelvis har regeringen jo lige fremlagt et ret omfangsrigt forslag på 100 punkter om at skabe vækst i hele Danmark. De særlig vanskeligt stillede kommuner ligger jo, kan man sige, typisk i provinsområderne, for det er der, der er problemer med at skabe vækst, og det er der, der er et lavere uddannelsesniveau osv. Det kender fru Josephine Fock selvfølgelig alt til.

Det er derfor, vi ligesom siger, at vi frigiver nogle midler ved et omprioriteringsbidrag, og så investerer vi dem ved at sætte en retning og herunder også at skabe finansiering til at lave vækst i alle dele af Danmark, hvilket jo er fundamentet – også og ikke mindst under de vanskeligt stillede kommuner, som der her er tale om.

Fru Josephine Fock.

Det lyder positivt. Men det er jo sådan, at den der ene procent i omprioriteringsbidrag også bliver taget fra de dårligst stillede kommuner. Og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre: Har der nu her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne været drøftelser med Dansk Folkeparti om, hvordan man så prioriterer de her kommuner fremadrettet?

Ordføreren.

Nu skal jeg jo ikke røbe alt om, hvad der foregår bag lukkede døre af drøftelser, og det synes jeg i øvrigt også at Dansk Folkeparti selv skal redegøre for.

Jeg kan bare sige, at det, der fremgår af den aftale, vi har indgået – og det er det, jeg har forsøgt at svare på et par gange – er, at vi har et synspunkt, der hedder, at vi gerne vil sætte en retning. Vi vil gerne sætte en retning for, hvor der investeres, og det vil vi gerne på sundhedsområdet og på ældreområdet, og så vil vi også gerne frigive midler til, at man kan lempe på skatter og afgifter, under den forudsætning, at det selvfølgelig også kan være med til at give en højere vækst i det her land.

Derudover har vi sagt – det var også det, jeg nævnte før – at vi gerne vil lave en pakke, så man kan skabe vækst i udkantsområderne, i provinsen, som jo igen er fundamentet for, at kommunernes økonomi i de områder får det en kende bedre.

Så vi vil gerne gøre det lettere at tjene nogle penge i stedet for den her evindelige snak om, om man skal omfordele inden for et lukket system.

Hr. Magnus Heunicke.

Ordføreren er nødt til lige at gøre noget klart. For den her debat kørte før med Dansk Folkeparti igennem lang tid, og nu har fru Pernille Rosenkrantz-Theil prøvet at spørge ordføreren, og han kom lidt rundt om det osv.. Lad os bare få et reelt svar, så vi ved det:

Står der i den aftale, som vi nu taler om, noget om, hvad de penge, der er i omprioriteringsbidraget – det er 7 mia. kr. fra kommunernes velfærd – skal gå til? Står der noget om det?

Ordføreren.

Ja, der står i finanslovsaftalen, at pengene skal gå til at opprioritere sundhedsområdet, at der skal afsættes ekstra penge til ældreområdet, og at der skal være en værdighedsmilliard til ældreområdet. Det er nogle af de ting, der står i finanslovsaftalen.

Derudover står der også en masse andre gode ting om, hvordan vi prioriterer det samlede budget, og det er derfor, jeg prøver at sige, at de her ting ikke er sorte eller hvide.

Man har jo finansieringskilder af forskellig art. Der er et omprioriteringsbidrag, der kan være noget fra jobreformens fase 1, og der kan være andre finansieringskilder, som vi selvfølgelig finder samlet set og så derefter begynder at prioritere ud. Og så er det bare lidt svært for mig at sige, at lige præcis den krone, der kommer fra omprioriteringsbidraget, skal reserveres i en særlig cigarkasse, og at man kun kan gøre det, hvis man tager de penge op og kan bruge dem på velfærd.

Vi finder selvfølgelig samlede finansieringsløsninger og prioriterer derefter samlet, og der er nogle ting, der går til velfærd, og der er nogle ting, der går til skattelettelser.

Hr. Magnus Heunicke.

Nå, okay, så fik vi den igen. Men jeg prøver så en gang til at få et svar.

Hvorfor er jeg optaget af det? Det er jeg, fordi velfærden ude i vores kommuner er vigtig. Det var vigtigt i vores valgkamp, og det er vigtigt i forhold til, hvad folk har stemt på, og det er vigtigt fremover, i forhold til hvad man egentlig har af økonomi at gøre med.

Vi ved jo, at hvis regeringen tager alle pengene fra omprioriteringsbidraget og bruger dem på skattelettelser – det er jo det, statsministeren siger at man kan gøre, som jeg forstår statsministeren – så betyder det, at man skal afskedige mere end 10.000 mennesker i den offentlige sektor ude i vores kommuner. Og det er svært at finde dem uden at tage nogle, som har at gøre med ældrepleje, børnepasning, skoler osv. Og det er ifølge Finansministeriet mere end 10.000.

Så spørgsmålet er altså: Er det sådan, det er defineret, og står der i aftalen, om kommunerne får pengene tilbage igen, eller kan man bruge dem på skattelettelser?

Ordføreren.

Det kan godt være, det er mig, der formulerer mig meget, meget upræcist, men det tror jeg nu ikke det er.

Der er aftalt et omprioriteringsbidrag i forbindelse med finansloven, og der bliver i 2016 ført 1,9 mia. kr. tilbage til kommunerne. Derudover kommer der 1 mia. kr. til en værdighedspakke inden for ældreområdet. Det er det, der er aftalt, og så noterer vi os de synspunkter, som Dansk Folkeparti og andre partier i øvrigt har i det her spørgsmål.

Men det er sådan set det, jeg kan svare, for jeg kan jo ikke svare andet end det, jeg kan. Og at udstede en garanti, hvad flere fra Socialdemokratiet har spurgt efter, kan jeg jo af gode grunde ikke gøre.

Vores synspunkt er, at velfærd handler om det, man får som kollektiv velfærd. Det handler også om borgernær velfærd, og så handler det om – kan man sige – individuel velfærd i form af at beholde lidt flere penge til sig selv.

Det er den velfærdsdefinition, vi har, og vi noterer os de andre partiers synspunkter.

Hr. Jens Joel.

Vi har noteret os, at Venstre er begyndt at arbejde med et nyt begreb, nemlig individuel velfærd, som er skattelettelser til måske også de allerrigeste i vores samfund.

Når vi bliver ved med at spørge til det her, er det jo, fordi vi i en times tid havde en diskussion med Dansk Folkepartis ordfører, som sagde, at det der med at tage 7 mia. kr. op af kommunekassen over de næste år faktisk var en hjælp til velfærden.

Det må jo bero på, at Dansk Folkeparti opfatter det sådan, at samtlige 7 mia. kr. skal bruges til velfærd: Vi tager dem op, og så lægger vi dem tilbage igen.

Hr. Jacob Jensen kan naturligvis ikke garantere noget som helst, men hr. Jacob Jensen ved formodentlig, hvad der står i den aftale, man har lavet, og derfor er det helt simple spørgsmål:

Er der givet en garanti i aftalen allerede nu til DF om, at de penge bliver ført tilbage til velfærd?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til lige at korrekse mig selv, for jeg fik sagt før, at enten går de til velfærd, eller også går de til skattelettelser – det er sådan en gammel plade, jeg har hørt på et tidspunkt i en tidligere valgkamp.

Kollektiv velfærd er også at skabe bedre mulighed for at kunne tjene penge, og det er også bedre mulighed for at beholde lidt flere penge til sig selv, så man kan få lidt ekstra ferie, købe en lidt større bil, en mere sikker bil, eller hvad det nu kan være. Det er den balance, vores finanspolitik går på.

Men jeg kan kun referere til det, som jeg har sagt igen og igen: Det, der står i aftalen, handler om et omprioriteringsbidrag som en del af finansieringen til den samlede finanslov. Og med finansloven prioriterer vi så i første omgang at føre 1,9 mia. kr. af de 2,4 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget tilbage til kommunerne, og derudover kommer der bl.a. 1 mia. kr. til ældreområdet, som også er service, som kommunerne skal omsætte i praksis.

Hr. Jens Joel.

Vil ordføreren bekræfte, at der i den aftale, der ligger, ikke er givet tilsagn til Dansk Folkeparti om, at de penge i overslagsårene, altså omprioriteringsbidraget, føres tilbage?

Ordføreren.

Nu spørger ordføreren så om noget nyt, for jeg talte om det, der sker i 2016.

I forhold til 2017, 2018 og 2019 er der jo ikke taget stilling til hvad der skal ske. Det tror jeg er indlysende klart.

Vi noterer os selvfølgelig de betænkningsbidrag, der er kommet, men der er jo ikke taget politisk stilling til, hvad der skal ske med de penge.

Vi har taget stilling til finansloven for 2016 – der er flere, der har spurgt om, hvad der står i aftalen, og det kan jeg så nærmest citere efterhånden – og der fremgår det, at 1,9 af de 2,4 skal tilbage til kommunerne, og derudover kommer der så den her milliard til ældreområdet.

Men jeg vil også bare igen sige, at jeg synes, at den her diskussion, som Socialdemokraterne prøver at rejse, om, at skattelettelser må forstås at være af det onde, er lidt pudsig. Det var det, jeg prøvede at stille som modspørgsmål for lidt siden, og jeg fik selvfølgelig af gode grunde ikke noget svar.

Men hvis skattelettelser er af det onde, må det vel betyde, at skatte stigninger set med Socialdemokraternes øjne er af det gode. Eller skal man forstå det sådan, at det skatteniveau, vi har i det, er hundrede procent perfekt på samtlige skatter og afgifter?

Det er i hvert fald sådan, jeg opfatter det: Hvis skattelettelser er af det onde, så må skattestigninger være af det gode set med Socialdemokraternes øjne.

Hr. Jesper Kiel.

Nu kan jeg jo forstå på ordføreren, at man er med på, at man fra 2017 vil tage 2,4 mia. kr. fra kommunernes økonomi. Som jeg hører det, er Venstre sådan set med på, at så skal kommunerne ud at spare. Skal de kommuner, som allerede har taget højde for det her i deres budgetter ved at indskrive, at man skal ud at spare 1 pct. i 2017 og frem, holde fast i deres budgetter, eller skal de sige, at det ikke bliver til noget, og at de skal lave dem om? Og hvad med dem, som ikke har skrevet den her procent ind i deres budgetter? Skal de nu ud og finde 1 pct.s besparelse? Dansk Folkeparti kunne ikke komme med et eneste eksempel på en kommune, som har været med til at spare en ny procent hvert år, uden at det førte til besparelser for ældre og børn. Så tænkte jeg bare, at Venstre har rigtig mange borgmestre og har været med i rigtig mange budgetter. Kan ordføreren nævne en enkelt kommune, hvor Venstre har været med til at lave et budget, og hvor man har fundet en besparelse på 1 pct. hvert år 3 år i træk, uden at det har ført til besparelser for børn og ældre?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi har mange borgmestre. Det er vi rigtig glade for. De gør det fremragende. Men jeg kan i hvert fald referere til det, som KL selv har sagt, nemlig at man siden 2007 gradvist har effektiviseret i kommunerne for i omegnen af 2 pct. af udgifterne årligt. Det er så det, der fremgår af Kommunernes Landsforenings publikation »Effektive kommuner«.

Så man kan sige, at det jo er noget, der allerede sker derude nu. Så er det bare, at vi siger, at når vi laver omprioriteringsbidraget herfra, altså fra centralt hold, er det klart, at så får vi også mulighed for at sætte retning på de midler. Men det er jo ikke noget nyt set gennem kommunernes briller og i den måde, man lægger budgetter på i kommunerne, at man skal lave effektiviseringer, at man skal gøre tingene mere hensigtsmæssigt, at man skal få mere ud af pengene. Det er jo helt naturligt. Hvis ikke man gjorde det, var man vel ikke opgaven voksen. Og det er man jo heldigvis i kommunerne. Man har vist, at man kan gøre det. Regionerne har vist en produktivitetsfremgang over de sidste 5-7 år, så vidt jeg husker, på i omegnen af 3-4 pct. Så det kan lade sig gøre, hvis man gør det smart.

Men man kan selvfølgelig også sige, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune, og derfor er der i nogle af de eksempler, jeg nævnte før på vejområdet, på dagtilbudsområdet, på skoleområdet meget stor forskel på det, man får ud i service. Og det må i sidste ende være det, vi alle sammen kerer os om, ikke om der bliver brugt en krone mere eller mindre.

Hr. Jesper Kiel.

[Lydudfald] ... komme i tanker om bare en enkelt kommune, hvor man har gennemført besparelser på 1 pct. 3 år i træk, hvor det ikke har ført til besparelser for børn og ældre. Men er man ikke enig i – man har aftalt det med Kommunernes Landsforening og sådan set medgivet, at kommunerne allerede i forvejen er ude generelt set og spare 1 pct. om året til at dække de ekstra omkostninger, som kommer på andre områder – at man sådan set hele tiden omprioriterer i omegnen af 1 pct. ude i kommunerne, og så har man jo været ude at høste rigtig, rigtig mange effektiviseringsgevinster i forvejen? Nu beder man så om, at de yderligere skal spare, ikke for at man kan bruge dem på noget andet, men for at de skal ligge ovre i statskassen.

Ordføreren.

De skal jo ikke ligge ovre i statskassen, for enten skal de tilbage til kommunerne, eller også skal de tilbage til borgerne. Det er sådan set de to muligheder, der er, kan man sige.

Derfor er det bare, at jeg igen henviser til nogle af de eksempler, som KL selv har været fremme med i forhold til nogle af de analyser, de har fået lavet, nemlig at forskellene mellem, hvad man får ud af pengene fra den ene kommune til den anden, er meget, meget store. På skoleområdet nævnte jeg, at der var 28.000 kr. i forskel mellem dem, der bruger flest, og dem, der bruger færrest penge pr. elev. På dagtilbudsområdet er det 30.000 kr., og man har selv peget på, at man også kan finde 300-400 mio. kr. i form af indkøb- og udbudsforbedringer på det kommunale vejvedligeholdelsesområde. Og der er flere andre områder. Så det er selvfølgelig muligt, men det handler om at prioritere, og det handler selvfølgelig også om, at man ikke kan få alt her i verden. Det kræver, at man prioriterer, og det gør man selvfølgelig allerede i kommunerne. Det vil man også skulle gøre i årene fremover.

Hr. Jonas Dahl.

Dansk Folkepartis ordfører gjorde tidligere her i debatten meget opmærksom på, at man ønskede en udligningsordning. Det syntes jeg var interessant, og vi bakker det op fra SF's side. Men jeg vil egentlig bare gerne høre, om Venstre kan fortælle noget om, om regeringen eller Venstre har lavet en aftale med Dansk Folkeparti om at se på en udligningsordning.

Ordføreren.

Mig bekendt har vi ikke lavet nogen decideret aftale om en udligningsordning. Det, jeg prøvede at give indtryk af i det svar, jeg gav til, jeg mener, det var til hr. Pelle Dragsted for lidt siden, var, at man efter min opfattelse ikke har set den sidste udligningsordning, og det har man ikke med god grund, fordi økonomien jo hele tiden udvikler sig, mulighederne udvikler sig hele tiden, og udviklingen foregår jo, man kan næsten sige heldigvis, ikke ligeligt over landet. Det betyder selvfølgelig, at man ikke skal lave et system, som så er evigtgyldigt, jeg var lige ved at sige, til solen brænder ud; sådan vil det ikke være i forhold til udligningsordningen. Derfor kører der selvfølgelig kontinuerligt et arbejde i Indenrigsministeriets regi, som jo også skal vende tilbage med passende mellemrum og kigge på de her ting igen.

Med den udligningsordning eller de tiltag eller justeringer, vi lavede her for et par år siden med den tidligere regering, var der jo også lagt op til, at man netop vendte tilbage – hr. Jonas Dahl må undskylde, men jeg tror, det var inden for ganske få år, 3-4 år på det tidspunkt – for netop at se på, hvordan tingene så ser ud med den kommunale økonomi fra kommune til kommune. Det er det svar, jeg kan give.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg er glad for, at vi nu får bekræftet, at det, Dansk Folkeparti ligesom har hængt deres hat på, nemlig at der skulle komme en udligningsordning, og at det kunne være, at det ligesom var det, nu viser sig at være fuldstændig fup og fidus. Det er jo meget kendetegnende for det, vi har hørt fra Dansk Folkepartis side i dag. Man har sagt ja til et omprioriteringsbidrag, som betyder besparelser i kommunerne, men man står så og siger, at man ikke håber, de bliver brugt på skattelettelser, men man kan ikke give nogen garanti for, at de ikke bliver brugt på skattelettelser. Så forsøger man sig lidt med at snakke om en udligningsordning, og det bekræfter Venstres ordfører at der sådan set heller ikke er nogen aftale om. Så det viser jo bare, at Dansk Folkeparti sådan set ikke har fået nogen videre indflydelse i forhold til nu at sige ja til et omprioriteringsbidrag for 4 år. Så det er jeg glad for ordføreren bekræftede, tak for det.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti får absolut den indflydelse, som man også får, kan man sige, når man sidder og forhandler om tingene. Sådan er det jo. Det gælder jo alle partier her i Folketinget. Jeg noterer mig blot, at synspunktet er, som synspunktet er, nemlig at man ønsker en udligningsordning. Der er ikke lavet noget tilbundsgående analysearbejde for det, og derfor kan jeg jo ikke stå og sige, at vi har aftalt, at det skal ske på et bestemt tidspunkt. Jeg er bare af den opfattelse, at vi ikke har lavet den sidste udligningsordning endnu.

Så har jeg også noteret mig det, som hr. René Christensen har sagt, nemlig at man vil bruge omprioriteringsbidraget – og det er jo det, som vi aftalte i finansloven – på bl.a. ældreområdet, og det vil jo ikke mindst også komme de steder, hvor der er størst behov, til gavn. Det kan man kalde en anderledes udligningsordning, men et eller andet sted er det jo det, det drejer sig om.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Pelle Dragsted.

Skønt. Den afstemning, som vi skal afholde her, når vi er færdige med ordførerrækken, er på flere måder en ret historisk afstemning. Den handler om, hvorvidt der skal gennemføres nogle historisk set voldsomme nedskæringer ude i vores kommunale velfærd. 7 mia. kr. skal kommunerne spare, hvis det her forslag bliver gennemført uden det ændringsforslag, som der er stillet fra Enhedslisten sammen med resten af oppositionen. Det vil få voldsomme konsekvenser, det er der ingen tvivl om.

Vi hører jo i øvrigt Venstres ordfører stå for lidt siden og sige, at kommunerne har effektiviseret i årevis. Det, vi hører fra borgmestre, og det er altså ikke socialdemokratiske borgmestre, men Venstreborgmestre, er, at der er skåret ind til benet; alle lavthængende frugter er plukket. Det her bliver benhård nedskæring ind i velfærdens kerneområder. Ja, det er ældreområdet, og ja, det er børneområdet, men det er også handicapområdet, og det er nogle af de mest sårbare personer, som nu kommer til at holde for. Det bliver ældre, der får færre besøg fra hjemmehjælperen, det bliver forældre, der skal aflevere deres børn i institutioner, hvor der ikke er tilstrækkeligt personale til at skabe tryghed og udvikling. Det bliver mennesker med handicap, der ikke får den hjælp til at leve et liv, som har samme værdighed som os andre. Det er konsekvenserne af det her.

Det er ikke en taldiskussion, det er en diskussion om, hvad det er for et samfund, vi ønsker at leve i, hvad det er for en velfærd, vi ønsker at have, og måske allermest hvilken tilværelse det er, vi ønsker at byde de mennesker i vores land, som er mest udsatte.

Vi har jo stillet et ændringsforslag, som dybest set handler om at fjerne det omprioriteringsbidrag, som Dansk Folkeparti har aftalt med regeringen i finansloven, altså at sige, at de 7 mia. kr. i nedskæringer skal væk, de skal blive ude i kommunerne, så de kan tage sig ordentligt af vores ældre, af vores børn, til at sikre en udvikling af vores velfærd i en tid, hvor der jo kommer flere ældre. Det er jo næsten det mest bizarre ved det her. Vi har jo i årevis hørt, at vi står over for en udfordring på grund af demografien, at der kommer flere ældre, der får brug for hjælp. Tænk sig engang, at det var de samme partier, som over for befolkningen sagde: Vi må gennemføre reformer, fordi vi får øgede udgifter, vi får øgede udgifter til at tage os af de ældre. De selv samme partier, som bandt befolkningen den historie på ærmet, er nu med til at skære ned i de år, hvor vi oplever, at der kommer flere ældre.

Dagens afstemning er også historisk af en anden årsag, for den vil give os svaret på et meget, meget enkelt spørgsmål: Kan man stole på Dansk Folkeparti? Dansk Folkeparti lovede jo igen og igen før det her valg, at de ville stemme imod nulvækst. Jeg tror ikke, der findes en eneste dansker, som ikke har hørt hr. Kristian Thulesen Dahl, hr. René Christensen turnere land og rige rundt med løftet om, at Dansk Folkeparti var et værn, et værn om vores ældre, et værn om vores velfærd, en sikkerhed for, at der ikke ville blive ført nulvækst ude i kommunerne. Danskerne kastede så deres stemmer, de sammensatte et folketingsflertal af partier, der under valgkampen lovede vælgerne, at der ikke ville blive nulvækst. Det er 5 måneder siden, hr. Kristian Thulesen Dahl turnerede land og rige rundt med de her løfter, men hvad er det så, vi ser nu? Ja, de har ikke accepteret nulvækst, det var måske det, de mente, de har accepteret minusvækst i kommunerne! Ikke bare skal kommunerne klare sig for det samme beløb, mens udgifterne vokser, de skal klare sig for betydelig mindre, en historisk nedskæring i kommunernes økonomi.

Så hører vi fra Dansk Folkepartis ordfører en lang tirade af søforklaringer. Der bliver sagt: Det handler egentlig bare om, at der er nogle kommuner, der har mindre, og nogle kommuner, der har mere, men det er jo ikke en udligningsreform, vi diskuterer i dag. Det vil vi i Enhedslisten være meget indstillet på at diskutere, og vi har også været med til det før, for vi synes godt, man kan flytte rundt på pengene, men det har bare intet at gøre med den afstemning, vi holder i dag. Et folketingsflertal vil på et hvilket som helst tidspunkt kunne gennemføre en udligningsreform, men det er ikke det, vi diskuterer i dag.

Det, vi diskuterer i dag, er, om finansministeren skal hente 7,2 mia. kr. ude i kommunerne og proppe dem ned i statskassen, hvor de kan bruges til præcis, hvad finansministeren ønsker.

Så siger Dansk Folkepartis ordfører, at når man giver noget, må man jo tage noget. Det må man nok sige at Dansk Folkeparti virkelig har været dygtige til i den finanslovsaftale, de har indgået. Der er blevet taget penge f.eks. fra 200.000 folkepensionister, som får beskåret deres boligydelse. 200.000 folkepensionister vil blive ramt af Dansk Folkepartis nedskæringer på boligydelsen.

Jeg kan bare sige klokkeklart, at dengang Enhedslisten havde vagten, dengang det var os, der skulle lægge stemmer til en finanslov, var det aldrig, aldrig sket.

Hvad bruger man så pengene på? Jo, på at gøre en Porsche 300.000 kr. billigere, på at sænke grundskylden på en måde, der tilgodeser de allerdyreste villaer i landet, på milliarder i skattelettelser, som bl.a. skal bruges til, at arvinger i millionærfamilier skal slippe billigere. Ja, jeg forstår godt, hvad det er, Dansk Folkeparti siger, når de siger, at når man giver noget, må man tage noget. Man tager bare fra de forkerte og giver til de forkerte.

Så siger Dansk Folkeparti, at de jo i finanslovsaftalen har fået skrevet, at de ikke mener, at de her penge skal bruges på andet end velfærd, og de har oven i købet lavet det, man kalder en bemærkning til lovforslaget, hvor de skriver, at det ønsker de ikke. Det er jo meget godt, men det er et ønske . Som vi også har hørt i debatten, er der jo ingen som helst garanti. Vi hørte også Venstres ordfører sige det: Når først de her penge bliver flyttet over i statskassen, og det er det, der sker, så er de jo ikke øremærkede længere. Der står ikke »omprioriteringsbidrag« på dem; det kolde og det varme vand flyder sammen, som ordføreren sagde.

Dansk Folkeparti har ingen som helst garanti for, at de penge ikke bliver brugt på skattelettelser til foråret i forhandlinger med hr. Anders Samuelsen – ingen som helst garanti. Havde de mulighed for at få den garanti? Ja, selvfølgelig havde de da det. Dansk Folkeparti er jo ikke et hvilket som helst parti. Dansk Folkeparti er det største parti i blå blok. Dansk Folkeparti kunne bare have meddelt regeringen, at hvis de skulle stemme for den her finanslov, skulle omprioriteringsbidrag fjernes. Det havde været det mest vidtgående. Man kunne også bare have sagt, at hvis man skulle stemme for det omprioriteringsbidrag, skulle det skrives ind i finansloven, at hver eneste krone skulle føres tilbage til den kommunale velfærd. Det gjorde man ikke. Man valgte aktivt ikke at bruge den magt, man har. Det er den måde, man har forvaltet den tillid eller magt, man har fået fra danskerne for så få måneder siden, på: ved ikke at bruge den magt, man har.

Jeg kan godt forstå, hvis der sidder nogle derude og tænker: Hvad fanden – undskyld, hr. formand, nej, fru formand, jamen altså (munterhed) – hvad er det lige, der foregår?

Når vi om lidt skal stemme om det her ændringsforslag, der afskaffer de her nedskæringer ude i kommunerne, vil vi få klart svar: Var det løgn, da Dansk Folkeparti under valgkampen sagde, at de ikke ville stemme for nulvækst? Vil DF stemme for minusvækst i vores kommunale velfærd? Det er det, vi skal stemme om. Og hvert eneste medlem af Dansk Folkeparti – og der sidder dog et par stykker hernede, som har syntes, at det har været vigtigt nok at prioritere – kan forhindre det her. Men hvis Dansk Folkeparti stemmer for det her ændringsforslag, må man bare sige, at partiet endegyldigt slutter sig til den række af partier, der siger det ene før et valg og gør det stik modsatte bagefter.

Der er et par stykker, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Jacob Jensen.

Jamen tak for det. Jeg skal bare spørge Enhedslistens ordfører, om Enhedslistens ordfører ikke mener, at det rent faktisk er muligt at bruge, kan man sige, de penge, der nu engang er til rådighed, flere eller færre, på en mere hensigtsmæssig måde, altså simpelt hen få flere resultater, hvis vi definerer resultat som velfærd til borgerne, som borgerne kan mærke, ud af det. Er det en hel umulighed, at man med den kendte økonomiske ramme kan gøre tingene – lære af hinanden, udvikle metoder m.v. – sådan, at man faktisk får noget mere service for de penge, man bruger?

Når jeg tænker på og ser nogle eksempler på, at man har investeret i selvlysende bænke, voksenlegepladser og kulturhuse til flere milliarder kroner, kan man jo både sige, at der er mulighed for at prioritere forskelligt, men at der også er mulighed for, at man faktisk kan bruge pengene mere hensigtsmæssigt, end man gør i dag, på udvalgte steder, sådan at man faktisk får mere velfærd for de penge, der nu engang er sat af.

Ordføreren.

Selvfølgelig kan man det. Og det er også blevet gjort i en årrække ude i kommunerne, ikke mindst igennem det seneste år. Men regeringen og Dansk Folkeparti er nogle kyllinger, for de vil jo ikke fortælle, hvor det er, der skal skæres. Man går jo ikke ind og tager ansvar og siger: Jamen, okay, vi mener, at de her penge ligger bedre i de riges lommer ved nogle skattelettelser, så derfor skal der skæres på handicapområdet eller på ældreområdet. Nej, den tørrer man af på kommunerne; det er det rene kujoneri.

Kan man skære 1 pct. om året efter de nedskæringer, der er sket de seneste år, uden at det rammer kernevelfærden? Nej, det tror jeg ikke man kan. Ordføreren brugte selv eksemplet med regionerne. Der har man skåret og effektiviseret og øget aktiviteten – har det været uden konsekvenser? Nej, det har det ikke. Sygeplejerskerne på landets hospitaler melder jo om, at tingene er nået så langt ud, at de ikke kan garantere sikkerheden for patienterne længere.

Det er konsekvensen, når man bare effektiviserer hvert år i borgernær velfærd. Det her er jo ikke en fabrik. Man kan jo ikke bare stille en robot op, og så klarer man det hele hurtigere. Det er velfærd, der handler om kontakt mellem mennesker, og der er en grænse for, hvor meget man kan effektivisere.

Hr. Jacob Jensen.

Men vil ordføreren for Enhedslisten dog trods alt ikke medgive, at når man ser på de resultater, som de forskellige kommuner opnår, så er der meget stor forskel på – og det er renset for de her socioøkonomiske faktorer, som det hedder – hvad man så rent faktisk får ud af de midler, man bruger. Jeg nævnte i mine indlæg tidligere, at der er meget stor forskel på, hvad man får ud af det i forhold til folkeskoleområdet, i forhold til daginstitutionsområdet, i forhold til ældreområdet for at tage de tre kernevelfærdsområder.

Vil ordføreren for Enhedslisten ikke medgive, at der er et potentiale for at få mere ud af pengene, hvis man kunne lære af hinanden? Der er forskel på, hvordan man gør det i dag i de 98 kommuner.

Ordføreren.

Nu var jeg så heldig for en lille måneds tid siden at være i Debatten med ordførerens partikollega, hr. Martin Damm, og ordførerens alliancepartikollega, hr. Michael Ziegler, og de gjorde det jo begge to meget klart, at den der kasse, hvor man bare propper tingene ind, og så får man et tal ud – den her sorte kasse, der kan regne ud, at man kunne gøre det lige så billigt som en anden kommune – kan man ikke bruge. F.eks. regner den en højtuddannet ingeniør med udenlandsk baggrund for det samme som en ufaglært, der er kommet hertil fra Somalia som flygtning. Så de der beregninger tror jeg man kan så alvorlig tvivl om.

Benny Engelbrecht.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at selv om hr. Pelle Dragsted er relativt ny her i Folketinget – og tillykke med det – har hr. Pelle Dragsted jo været med i forløbet omkring et antal finanslove, hvor Enhedslisten har støttet den daværende SR-regering. Derfor synes jeg, at jeg med god ret kan tillade mig at spørge om en vurdering, en professionel vurdering, fra hr. Pelle Dragsteds side af den tekstpassage, der er i finanslovsaftalen, hvor aftalepartierne alene noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver betænkningsbidrag – og vi kender jo betænkningsbidraget. Hvilken form for garanti er der i form af sådan et betænkningsbidrag for, at man kan forhindre, at midler fra omprioriteringsbidraget går til skattelettelser, eller for den sags skyld at de kommer til at gå til det, som vi altså nu forstår er sådan en slags udligningsreform, som Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, betegnede som nødværge? Hvad er garantien for det? Hvad er den professionelle vurdering af det?

Ordføreren.

Der er absolut ingen. Når man forhandler finanslov, ligger djævlen jo tit i detaljen: Hvad er det for nogle formuleringer, der bliver brugt? Hvad er det for nogle garantier, man får? Det er selvfølgelig det, man sidder og kigger på, hvis man skal hjem med et resultat, man kan være stolt af. Jeg har jo allerede tidligere i debatten citeret, hvad Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, har sagt tidligere i forløbet, nemlig at hvis ikke man kunne få en garanti for, at pengene kunne bruges til f.eks. en udligningsreform, så måtte man stemme nej.

Den garanti fik man ikke. Man fik ingen garanti for noget som helst. Pengene blev ført over i finansministerens kasse, og så kan et hvilket som helst folketingsflertal bruge dem, præcis som det ønsker. Vi har jo hørt fra Venstres ordfører, hvad det er, Venstre ønsker at bruge dem på, nemlig det, man kalder individuel velfærd. Det er et sjovt udtryk, for jeg kunne jo så også snakke om kollektive skattelettelser. Det kunne være sådan noget som bedre service i velfærden. Vi kan godt begynde at lave ordenes betydning om. Det synes jeg kunne være interessant. Sagen er jo tit, at når man bruger penge på at lette skatten for dem i toppen, så er der nogle andre, der betaler, og det er som regel folk med almindelige indkomster.

Så er det hr. René Christensen.

Tak. Det er jo altid spændende at have sådan nogle debatter her i Folketingssalen, og jeg vil gerne rose ordføreren, for det er jo rigtigt, hvad ordføreren siger, nemlig at kommunerne virkelig har skåret ned over en lang årrække. De har skåret ind til benet. Det var faktisk sådan, at 60 kommuner under den tidligere regering oplevede, at der var minusvækst. Kan ordføreren så ikke bekræfte, at den finanslov, der nu er indgået for 2016, og som ordføreren ikke er en del af, faktisk giver en vækst på 0,3 pct. i det offentlige Danmark, og at vi altså nu kan få mere velfærd i Danmark i 2016, end der var i 2015?

Ordføreren.

Det er lidt sjovt, synes jeg, at ordføreren for Dansk Folkeparti, så få måneder efter vi hørte Dansk Folkeparti turnere land og rige rundt med, at 0,8 pct. – jeg tror, det var det, vi endte på – var det, Dansk Folkeparti ville sikre, nu er stolt af, at det er endt på under det halve. I øvrigt aner vi jo ikke, om det bliver en realitet.

Det, vi – desværre set fra mit synspunkt – oplevede under den tidligere regering og i øvrigt også tidligere endnu, var jo, at kommunerne brugte mindre, end de budgetterede med. Det var derfor, der blev nulvækst. Vi stemte ikke for finanslove, som betød nulvækst ude i kommunerne. Det kunne vi aldrig have drømt om. Sagen er bare, at på grund af budgetloven, som jeg i øvrigt tror Dansk Folkeparti støtter, har man et sanktionsregime, som betyder, at kommunerne hele tiden bruger mindre end det, de har budgetteret med. Jeg vil gerne frem til slutningen af 2016, og lad os så se, om der reelt har været en kommunal vækst på 0,3 pct. Jeg vil gerne så alvorlig tvivl om, hvorvidt det bliver det, vi kommer til at opleve, men det kan vi jo så drøfte, når vi når dertil. Én ting ved vi i hvert fald, og det er, at når vi så når frem til 2017, 2018 og 2019, kan vi se voldsomme nedskæringer ude i kommunerne.

Hr. René Christensen.

I Dansk Folkeparti glæder vi os selvfølgelig over, at de ting kommer frem i en debat som den her – også fra Enhedslisten, som jo støttede den tidligere regering. Der blev jo skåret voldsomt under den socialdemokratisk ledede regering. 60 kommuner oplevede minusvækst i den periode.

Nu har en ny regering med Dansk Folkeparti som støtteparti fremsat et forslag til en finanslov for næste år, og nu kommer der en vækst derude. Der bliver flere penge til de ældre, og der bliver flere penge til sygehusene. Vi har haft en diskussion om et ændringsforslag, men jeg er i hvert fald glad for, at Enhedslisten går på talerstolen og ærligt og redeligt siger: Det er rigtigt, at der på vores vagt blev skåret, og at der var minusvækst.

På den vagt, der er nu, hvor Dansk Folkeparti er støtteparti, kommer der en vækst, ikke på 0,8 pct., men dog en vækst ude i kommunerne.

Ordføreren.

Der blev altså sagt utrolig meget vrøvl i det indlæg. For der bliver ikke flere penge til de ældre. Dansk Folkeparti var med til at stemme for en aftale med KL, som stjal 1 mia. kr. fra de ældre. Så kom man få måneder efter og sagde: Nu kommer vi med 1 mia. kr. Og så forventer man, at landets ældre skal klappe i hænderne ude i plejeboligerne.

Altså, undskyld mig, men det er jo at holde landets ældre for nar. Og vi har slet ikke talt om det angreb, der laves på landets folkepensionister. 200.000 folkepensionister skal have skåret i deres boligydelse, for at jeres venner i Liberal Alliance kan få råd til at give afgiftslettelser på de dyreste biler, så en Porsche kan blive 300.000 kr. billigere. Fra Dansk Folkepartis side er der altså ikke noget at prale over i den finanslov.

Det var den sidste korte bemærkning fra ordføreren. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Josephine Fock.

Tak for det. Alternativet har været med til at stille det her ændringsforslag, og det har vi, fordi vi mener, at det her omprioriteringsbidrag er forkert. Som det allerede er blevet sagt rigtig meget i debatten her i salen i dag, mener vi, at omprioriteringsbidraget er forkert, fordi det tvinger de allerede pressede kommuner til at yde en dårligere service.

Det har vi også hørt fra 89 af landets borgmestre, som i oktober blev spurgt af BLADETMOMENTUM, hvor de samlet set svarede, at de har en oplevelse af, at de har en oplevelse af, at det fører til en dårligere service i kommunerne.

Det, vi i virkeligheden har det største problem med, er, at vi ikke har en sikkerhed for, at det her omprioriteringsbidrag bliver ført tilbage til kommunerne. Jeg synes selvfølgelig, det er rigtig interessant at høre, at Dansk Folkeparti – sådan som jeg hører det og udlægger teksten, og det er muligt, jeg gør det forkert – vil arbejde for en udligningsordning, som er med til at sikre, at de dårligst stillede kommuner får de her penge retur. Det vil jeg se frem til bliver noget af det, vi kan se kommer.

Men grunden til, at vi stiller det her ændringsforslag, er, at vi ikke synes, der er en tydelig nok sikkerhed for det. I vores optik er der ikke nogen garanti for det. Vi er i en situation, hvor det omprioriteringsbidrag bliver trukket ind centralt. Man hæmmer kommunernes mulighed for at styre deres økonomi selv og selv kan prioritere, hvad de vil bruge pengene til, og vi har ikke sikkerhed for, at pengene ryger tilbage til kommunerne.

Det er rigtig mange penge, vi taler om. Det er 7 mia. kr., og vi er af den opfattelse, at det vil være med til slå bunden ud af den i forvejen meget, meget pressede økonomi, som kommunerne har. Det er jo også noget af det, borgmestrene svarer, altså at det er et problem.

Så jeg vil se frem til at få en debat om, hvordan det sikres, at der kommer en reel udligningsordning, som sikrer de dårligst stillede kommuner. Og det er er det jeg hører, at Dansk Folkeparti vil arbejde koncentreret for.

Men da vi i dag ikke har den sikkerhed, og da det, der bliver lagt op til, er, at der skal være et omprioriteringsbidrag, som trækker 7 mia. kr. væk fra kommunerne og ind i statskassen, og som vil kunne blive brugt til skattelettelser og ikke vil kunne komme de svagest stillede til gavn, så er vi imod det oprindelige lovforslag. Og derfor stiller vi det her ændringsforslag sammen med den samlede opposition.

Hr. Jacob Jensen.

Tak for bemærkningerne. Nu er Alternativet i den her sammenhæng selvfølgelig i sagens natur nye, og derfor vil jeg bare høre, om Alternativet ligesom har den opfattelse, at det budget, som kommunerne har, i omegnen af 238 mia. kr., lige præcis er det budget, som er det rigtige, eller om det kan være, at man inden for det budget kan udvikle sig, kan få mere for pengene, kan opdage nye måder at gøre tingene på, kan lære af hinanden, alt sammen med det formål at få bedre service, for jeg er ret sikker på, at Alternativet deler den opfattelse med mig, at det er servicen, resultaterne, der er det afgørende, og ikke om man bruger en krone mere eller mindre.

Men er Alternativet af den opfattelse, at man rent faktisk godt kan få mere ud af pengene, hvis man eksempelvis lærer af hinanden, f.eks. i forhold til de her meget store forskelle på skoleområdet, på dagtilbudsområdet, på ældreområdet og andre områder, hvor man gør det forskelligt og dermed også får forskellige resultater? Ikke dermed sagt, at man skal gøre det ens i hele landet – jeg tror heller ikke, at Alternativet er af den opfattelse; det er Venstre i hvert fald ikke – men være enige om, at der er et potentiale for det, sådan at man ikke bare kan sige: 1 mia. kr. mere er lig med for 1 mia. kr. bedre velfærd.

Ordføreren.

Jamen på det punkt er jeg helt enig med spørgeren. Men det, jeg synes er rigtig problematisk her, er, at det bliver trukket ind centralt. Altså, vi gør i virkeligheden det, at vi siger til kommunerne: Vi tror ikke, at I er i stand til selv at prioritere, hvad I skal bruge pengene til; det ved vi meget bedre herinde fra centralt hold. Og dermed fratager man fuldstændig kommunerne muligheden for selv at prioritere derude.

Hr. Jacob Jensen.

Det kan man selvfølgelig mene. Men når nu ordføreren selv før sagde, at pengene skulle komme de svagest stillede til gavn, vil jeg bare spørge, om Alternativet mener, at det er gode prioriteringer, at man eksempelvis investerer i store kulturcentre – jeg tror, det er i Aarhus, man har lavet et nyt. Det er rigtig flot, det medgiver jeg, men det er dog alligevel en prioritering, man har valgt at gøre, en investering på godt og vel 2 mia. kr. Altså, er det ikke muligt, at man rent faktisk kan prioritere anderledes? Jeg siger ikke, at vi som Folketing skal blande os i det, men jeg spørger bare: Er det ikke muligt, at man rent faktisk kan prioritere anderledes i kommunerne, så man dermed inden for det budget, man kender, kan gøre mere for de svagest stillede?

Ordføreren

Jo, man kan lige præcis prioritere i kommunerne på den måde, man gerne vil gøre det på. Men på den her måde er det jo, at vi på forhånd trækker 1 pct. fra kommunerne frem til 2019, og det vil sige, at det er 7 mia. kr., vi i hvert fald hiver ud af kassen på forhånd. Og det vil sige, at så hæmmer man jo trods alt kommunerne i forhold til den pose penge, de har til at prioritere for. Og jeg synes, det er rigtig vigtigt, at kommunerne selv kan prioritere.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Martin Lidegaard.

I sommer blev der som bekendt indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som gik ud på, at når kommuner og stat havde forhandlet en økonomisk aftale og dermed også havde lagt budgetlofterne for kommunerne, så kunne den til enhver tid siddende regering regne med, at der var et flertal i Folketinget, der ville bakke op om en sådan aftale.

Det, der så er sket i mellemtiden, er, at regeringen har besluttet sig for i sine budgetoverslagsår at trumfe, tvinge et omprioriteringsbidrag igennem over for kommunerne og tilsyneladende har et flertal for det på forhånd. Og det betyder altså faktisk, at vi nu er i den situation, at det er en mindretalsregering, der både kan lægge den økonomiske ramme for kommunerne på forhånd, og som så er garanteret opbakning bagefter. Det er så fundamentalt udemokratisk og så meget et brud med det kommunale selvstyre, at vi ikke vil være med til det fra Radikale Venstres side.

Alle ved, at vi støtter budgetlofter i kommunerne, alle ved, at vi støtter en ansvarlig økonomi, og alle ved, at vi også mener, der er plads til effektiviseringer i kommunerne, men ikke på den her bevidstløse måde, hvor man påtvinger alle kommunerne ens besparelser – og i øvrigt har en finanslov, der er fuldstændig blottet for økonomiske reformer, som kunne give et øget råderum til de investeringer i uddannelse, ældrepleje osv. som alle løfter – som altså river tænderne fuldstændig ud af kommunernes mulighed for at forhandle en aftale, som de kan stå inde for, når det skal ske til næste år.

Det forstår vi ikke at Dansk Folkeparti vil være med til. Vi forstår sådan set heller ikke, at Liberal Alliance eller Venstre vil være med til det. Det er da et fundamentalt brud på den ret stolte tradition, vi har, for at sikre en ligeværdig forhandling mellem kommuner og stat på det her område, og det er ikke i tråd med den ånd, som aftalen fra i sommer blev lavet i. Og derfor er Radikale Venstre medforslagsstillere på de her ændringsforslag, og derfor vil vi meget gerne have dem vedtaget, sådan at vi kunne stemme for loven som sådan, når vi kommer dertil.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har en nagende fornemmelse af, at Det Radikale Venstre er med til de her ændringsforslag – ikke fordi Det Radikale Venstre har et stort problem med omprioriteringsbidraget, men fordi Det Radikale Venstre gerne vil sikre freden internt i rød blok. Jeg kan ikke forestille mig, at Det Radikale Venstre ikke synes, det er et fornuftigt styringsprincip for den offentlige sektor, at der lægges pres på alle dele af den offentlige sektor for at effektivisere, og at det for kommunernes vedkommende også må betyde, at staten får andel i den effektiviseringsgevinst, som er ude i kommunerne, når vi nu ved, at staten jo finansierer en stor del af kommunernes udgifter via bloktilskud.

Jeg tror ikke på, at man i Det Radikale Venstre er modstandere af omprioriteringsbidraget som princip, men her kan hr. Martin Lidegaard måske gøre mig meget klogere.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vores største problem med det omprioriteringsbidrag er, at man tvinger kommunerne til at gennemføre det, og så konfiskerer staten det. Det er jo centralisering – det er det, der hedder. Det er jo det stik modsatte af det, Liberal Alliance normalt bryster sig af.

Hvis man endelig mener, at der skal foretages det, vi kalder en bevidstløs omprioritering – vi mener klart, der er plads til effektiviseringer, men vi så gerne, at man arbejdede en lille smule mere målrettet – og koblede det til en tillidsreform, som også Liberal Alliance har været fortalere for før, sådan at man kunne få effektiviseringsgevinsterne mere målrettet, ja, så er vi også med på det, men ikke i sådan en centraliseret form, hvor vi konfiskerer pengene bagefter.

Hr. Ole Birk Olesen.

Centralisering, siger man. Altså, hvis jeg ikke husker helt forkert, er det en fjerdedel af kommunernes penge, der kommer fra staten, så det er jo udtryk for, at der er en central udbetaling af penge til kommunerne. Og det er klart, at hvis der er en effektiviseringsgevinst ude i kommunerne, må det da også kunne mærkes i statens bidrag til kommunerne, altså så må statens bidrag til kommunerne da også kunne blive mindre, sådan at staten kan prioritere f.eks. at sænke nogle skatter eller at bruge pengene andre steder i den offentlige sektor. Hvorfor skulle det ikke være sådan?

Ordføreren.

Nu har vi så den opfattelse, at langt den største og langt den vigtigste del af det offentlige forbrug pågår ude i kommunerne – så det kunne jo også være, at de enkelte kommuner skulle have mulighed for at prioritere, f.eks. uddannelse. Man rundbarberer jo også hele uddannelsesområdet – det er bl.a. erhvervsskoler, ungdomsuddannelser ude i landdistrikterne, der her står for skud. Hvis man havde ladet kommunerne beholde de penge, kunne de satse dem, investere dem i fremtiden.

Nu ved vi jo ikke, hvad pengene kommer til at gå til her – det vil jeg så medgive. Det er et stort spørgsmål, om det er Liberal Alliance, der får dem til skattelettelser, eller Dansk Folkeparti, der får dem til de ældre, eller hvad det er, men de kan jo i hvert fald ikke gå til det hele.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jonas Dahl.

Tak for det. Det er jo en interessant diskussion, vi er vidne til i dag. Hvis man husker lidt tilbage på den folketingsvalgkamp, vi var i gang med for kun et halvt års tid siden, var der fra Dansk Folkepartis side meget travlt med både at snakke om brudte valgløfter og ikke mindst også snakke om, hvor mange penge man selv kunne bruge. Man ville gerne bruge 0,8, og det gik man til valg på. Det var man sikker på, at man også kunne få Lars Løkke Rasmussens forståelse for.

Hvad skete der? Ja, på trods af at Dansk Folkeparti blev det største parti i borgerlig lejr, afveg man fra at gå med i en regering, men det viser sig nu også, at den indflydelse, man har fået, er – for at sige det mildt – meget, meget lille. Det er jo også tankevækkende, netop når man ser på den tekst, der er i betænkningen på L 2 og L 3, som er det, vi jo reelt set diskuterer her i dag, for hvad er det, man skriver fra Dansk Folkepartis side? Det synes jeg egentlig vi skal bruge lidt tid på at diskutere.

Jo, man skriver, at man formelt set er imod visse dele, men at man alligevel stemmer for, og så skriver man – og det er der, hykleriet for alvor kommer op, og hvor man virkelig må sidde med en mærkelig smag i munden i Dansk Folkeparti – at man ønsker at sikre kernevelfærden, men hvad kan man gøre? Man kan ønske sig lidt, men man konkluderer næsten selv, at man gerne vil være med til at spare på kernevelfærden ude i kommunerne, og så håber man måske, at man kan få lidt retur.

Men som finansministeren sagde måske lidt for højt lige for et øjeblik siden: Det kan jo være, at der kan gå lidt til både skattelettelser og velfærd. Og så er det jo netop tydeligt, at dem, som pengene går fra, nemlig kommunerne, skal betale regningen, når nu de for de kommende 4 år skal skære i velfærden uden nogen som helst garanti for, at pengene nogen sinde kommer retur.

Man kan ønske sig noget, og jeg synes, det er ret prisværdigt, at Dansk Folkeparti ikke mindst i en julemåned har masser af ønsker, men man må da godt nok sige, at hykleriet har taget uanede højder, fordi man jo samtidig nu siger ja til besparelser 4 år frem i tiden, uden at have fået noget som helst igen. Ja, faktisk også med den finanslov, vi skal behandle senere i måneden, stemmer man ja til, at de allerdyreste luksusbiler bliver billigere, man stemmer ja til, at boligejerne – vel at mærke de rigeste, for lejerne får ikke andel i det – igen får nogle skattelettelser. Så man må virkelig sige, at Dansk Folkeparti enten har solgt sig let, eller også har man ikke været vakse ved havelågen, da forhandlingerne gik i gang.

Men jeg må sige, at jeg er allermest forbløffet over, at man fra Dansk Folkepartis side rent faktisk ikke engang kan se i et betænkningsbidrag, man afgiver, at man end ikke er villig til at forholde sig til, at det, man siger ja til, ikke bare er 2016. Nej, det besparelser i kommunerne i 2016, i 2017, i 2018 og i 2019. Det er det, vi kommer til at stemme om, når vi her om lidt skal stemme om det ændringsforslag, vi har taget initiativ til fra SF's side, som jo netop siger, at hvis man vil lave en omprioritering, kan man gøre det på den statslige ramme.

Så kan finansministeren fordele de penge. Det er vi sådan set godt klar over at finansministeren kan, når man laver politiske aftaler, men det, man ikke kan, er at sige, at man på forhånd tager pengene fra kommunerne og overlader det til landets kommunalpolitikere – og der er trods alt også en del af de folketingsmedlemmer, der sidder her i salen fra Dansk Folkeparti, som også er medlemmer af et byråd – som nu skal ud og finde besparelser ikke bare næste år, men også for de kommende år i overslagsårene uden nogen som helst vished for, at pengene kommer retur til det, man gerne vil prioritere fra Dansk Folkepartis side, de ældre, måske også børnene og folkeskolen, det kan man jo så være i tvivl om.

Men jeg kan sige, at fra SF's side er vi i hvert fald meget skuffet over, at man ikke vælger at have fokus på, at vi får styrket velfærden. Det er det, der sker nu, nemlig at man kommer til at spare ganske markant på velfærden ude i kommunerne uden nogen som helst vished for, at pengene kommer retur. Jeg synes, at det er betegnende at kalde det hykleri, som også andre har gjort det her tidligere i dag fra Folketingets talerstol.

Jeg har endnu til gode at høre, selv om hr. René Christensen, Dansk Folkepartis ordfører, havde sin lange tid på talerstolen for lidt siden, et argument for, hvorfor man ikke vælger at støtte det, der faktisk er bred opbakning til fra den anden side af salen, netop at sige, at hvis man vil have et omprioriteringsbidrag, må man lægge det på den statslige side, og så må man efterfølgende forhandle den derfra, men at man fra Dansk Folkepartis side i dag kommer til endeligt at sige ja til, at man gennemfører besparelser for kommunerne for de kommende 4 år, synes jeg er meget, meget tankevækkende, og jeg håber også, at der er nogle af de medlemmer, der sidder i salen, som vil spørge sig selv, om det virkelig er det, de gik til valg på.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare spørge, om SF's ordfører er af den opfattelse, at de prioriteringer, som kommunerne foretager, er hundrede procent fornuftige. Og er der overhovedet ikke nogen muligheder for, at man inden for den eksisterende ramme for økonomien i kommunerne har mulighed for at prioritere det, som også SF kerer sig om, nemlig borgernær kernevelfærd? Jeg skal ikke blande mig i, hvordan man prioriterer i kommunerne, men jeg spørger blot.

Synes SF eksempelvis – det er vist oven i købet fra et område, som hr. Jonas Dahl kender særdeles godt – at man kunne have prioriteret det anderledes, når man investerer og prioriterer et par milliarder kroner til et nyt kulturhus i Aarhus? Eller er det muligt, at andre kommuner kunne bruge pengene anderledes, når de prioriterer at bruge penge på f.eks. selvlysende bænke eller privatfly til udvalgsture? Jeg animerer blot SF til at komme med en bemærkning om det. Kan man dog ikke inden for den ramme, der er blandt de historisk højeste, prioritere kernevelfærden mere præcist, når man skal finde 1 pct. til omprioriteringsbidraget?

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at man kan prioritere bedre, også i Vejle Kommune, hvor de med en Venstreborgmester i spidsen valgte at chartre et privatfly. Jeg håber da, at man i Venstre vil forholde sig til, hvordan man bruger kommunernes penge. Jeg mener ikke, at det er Folketinget, der skal blande sig i prioriteringerne.

Det er modsat det, hr. Jacob Jensen og den borgerlige side faktisk gennemfører i dag. Man siger til kommunerne: Vi stoler ikke på jer. Vi vil gerne tage nogle penge ved at omprioritere fra centralt hold, og så skal vi nok sørge for at fordele pengene til der, hvor de skal bruges. Men man kan i øvrigt ikke få noget svar på, om det er til skattelettelser, eller hvad de vil bruge pengene på. Er det nye afgiftslettelser på luksusbiler? Det virker ikke, som om der er fuld enighed om det i den borgerlige blok. Men man kan være enig om, at man tager pengene fra velfærden uden at kunne give et klart svar på, hvad man rent faktisk vil bruge pengene til.

Så fra SF's side mener vi sådan set ikke, at der er behov for yderligere centralisering. Vi mener sådan set, at vi har behov for tillid til vores kommunale folk, og den tillid synes jeg sådan set også Venstre skulle tage at udvise.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg nævnte helt bevidst Vejle, for at det ikke skulle hedde sig, at jeg bare peger fingre af f.eks. socialdemokratiske borgmestre eller af den ene borgmester, som SF har. Det var netop for at vise, at man bredt kommunalt faktisk godt kan prioritere kernevelfærden højere. Altså, man kan godt finde den procent, der bliver bedt om, uden at det kommer til at gå ud over kernevelfærden. Jeg opfattede svaret sådan, at også SF anerkender det nu. Det var i hvert fald det svar, som SF's ordfører kom med, og som jeg noterede mig, og det takker jeg for, for det er jeg sådan set helt enig i.

Ordføreren.

Jeg vil gerne give en garanti for, at jeg er helt sikker på, at man kommer til at kunne mærke det på kernevelfærden, når man skal gennemføre omprioriteringsbidraget. Det tror jeg vi vil se, når vi skal se de kommunale budgetter blive vedtaget for de kommende år. Og jeg håber sådan set også, at Venstre vil anerkende, at det kommer til at koste kernevelfærd, ikke bare i 2016, men også i 2017, 2018 og 2019, hvor kommunerne år efter år skal igennem yderligere besparelser. Jeg tror, man sagtens kan gøre tingene klogere nogle steder, men jeg tror ikke på, at man kan gøre det så meget klogere, som regeringen lægger op til, og jeg forstår ikke, at det dybest set er de svageste i vores samfund, brugerne af vores velfærd, der skal betale for de skattelettelser, som Venstre gerne vil dele ud i foråret.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der er ikke stillet ændringsforslag til lovforslag nr. L 1.

Der stemmes om ændringsforslagene til lovforslag nr. L 2.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF), og jeg starter afstemningen nu.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 55 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 2 og nr. 3, stillet af samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Derefter går vi til afstemning om ændringsforslagene til L 3.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF). Jeg starter afstemningen nu.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 56 (DF, V, LA, KF og 1 S (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslagene nr. 2-4, stillet af samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslag nr. L 1 henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal lige bede om lidt ro i salen. Tak for det.

Jeg foreslår, at lovforslagene nr. L 2 og L 3 går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.