F 36 Om fremtidige energipolitiske initiativer.

Af: Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Villum Christensen (LA), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF)

Til:

Samling: 2015-16

Status: Foretaget

Forhandling den 12-05-2016

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) Forhandling om redegørelse nr. R 16:

Energi-, forsynings- og klimaministerens energipolitiske redegørelse 2016.

(Anmeldelse 27.04.2016. Redegørelse givet 27.04.2016. Meddelelse om forhandling 27.04.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

14) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer set i lyset af den energipolitiske redegørelse?

Af Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Villum Christensen (LA), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Abildgaard (KF).

(Anmeldelse 19.04.2016. Fremme 21.04.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. maj 2016.

Jeg giver indledningsvis ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Joel, for begrundelse. Værsgo.

Tak for det, formand. Som formanden allerede har indikeret ved de mange navne, der blev læst op, er det her en forespørgsel, som alle partierne i Folketinget har indkaldt til, og vi er selvfølgelig glade for, at ministeren har sagt ja til at komme i Folketinget og give et par ord med på vejen i forhold til den energipolitiske redegørelse, der lige er blevet fremlagt.

Jeg ser selvfølgelig frem til, at vi på baggrund af ministerens forelæggelse også kan få en rigtig god debat om de energipolitiske initiativer, der står foran os, og hvad vi ellers kan se frem til.

Så jeg vil bare på vegne af alle partierne sige tak for, at ministeren stiller op. Jeg ser frem til debatten.

Tak til hr. Jens Joel. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Skal vi have ministeren på nu? Det er fuldstændig rigtigt, det er formanden, der tager fejl. Det er ministeren for energi-, forsyning- og klima for besvarelse.

Tak for ordet, formand, og også tak for, at vi kan få den her debat. Årets energipolitiske redegørelse beskriver endnu et spændende år for dansk energipolitik. Det, jeg især hæfter mig ved, når jeg læser redegørelsen, er, at udviklingen internationalt i stadig større grad er med til at sætte retningen for den danske energipolitik. Det gælder både globalt, regionalt og i EU-regi.

Globalt var det i 2015 specielt indgåelsen af den globale klimaaftale i Paris på COP21, som vil sætte et spor. Parisaftalen er et vendepunkt i den globale klimaindsats, fordi alle lande nu er med i en forpligtende indsats for en global omstilling til lavemission, og den omstilling, vi længe har haft gang i her i landet, har dermed fået et globalt ophæng, som vi ikke har set tilsvarende før.

Den danske målsætning om uafhængighed af fossile brændsler blev etableret under regeringen Anders Fogh Rasmussen III og er i den forstand forud for sin tid. Det er nemlig i fin overensstemmelse med den nye globale målsætning om, at drivhusgasudledningerne skal toppe så hurtigt som muligt og derefter reduceres hurtigt. Kendsgerningen er jo, at vi her i landet længe har ført en ambitiøs energipolitik med meget vedvarende energi i systemet, høj forsyningssikkerhed og fokus på udvikling af grøn energiteknologi. Det er i princippet den kurs, mange andre lande nu skal stille ind på.

Med den klare internationale retning er det på sin vis endnu mere indlysende, at Danmark ikke skal føre sin egen isolerede energipolitik, men tage højde for, at vi er forbundet med resten af verden, både konkret, politisk og økonomisk. Et regionalt samarbejde og en regional sammenkobling giver mange fordele i form af øget forsyningssikkerhed og lavere omkostninger. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter og udvikler samarbejder om energi med vores nabolande. Danmark skal spille en aktiv rolle og presse på for en fortsat ambitiøs energipolitik.

Dansk energiforsyning og energipolitik præges også mere og mere af den europæiske dagsorden, men det er kun godt, for det giver bedre muligheder for en mere effektiv udnyttelse af et dansk energisystem og sikrer fortsat forsyningssikkerhed med færre omkostninger, end hvis Danmark stod alene. Det er regeringens vision, at energien skal flyde frit i Europa, og via energiunionen skal der skabes et indre marked for energi. Et mere integreret energimarked og mere sammenhængende energisystemer regionalt og i EU vil betyde positive gevinster for forsyningssikkerhed, handelsmuligheder og omstillingen til vedvarende energi.

Der er ingen tvivl om, at de europæiske rammer for vores energipolitik i de kommende år vil få betydning for den måde, hvorpå vi indretter fremtidig støtte til bl.a. vedvarende energi.

Jeg er fuld af fortrøstning over, at vi får løst udfordringerne, og at vi får høstet de mange fordele, der ligger i en øget integration af energipolitikken på tværs af EU-medlemslandene. Men vi skal ikke alene lade den europæiske udvikling komme til os, vi skal også selv være med til at skabe den. Der kan i den forbindelse være behov for at tænke nyt og kreativt, netop fordi rammerne så klart er under forandring. Det er en af årsagerne til, at regeringen nu har nedsat en energikommission, som holdt sit første møde i mandags, den 9. maj.

Energikommissionen, som består af ni medlemmer fra forskningsverdenen og erhvervslivet, skal analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren i en regional og europæisk kontekst og komme med anbefalinger til dansk energipolitik for perioden 2020-2030. Energikommissionen skal arbejde i hele 2016 og forventes at være færdig med en samlet rapport og anbefalingerne primo 2017. Jeg ser meget frem til, hvad Energikommissionen har at bidrage med, og hvordan det kan fremme regeringens mål om, at den grønne omstilling skal ske på en omkostningseffektiv måde.

Det er et væsentligt element for en omkostningseffektiv omstilling af den danske energisektor, at vilkårene for danske virksomheder skal forbedres. Noget af det, der i det forløbne år har fyldt en del, er bekymringen for erhvervslivets energipriser og konkurrenceevne. PSO-afgiften har de seneste år været stigende på grund af faldende energipriser og stigende udbygning af vedvarende energi. Det samt det forhold, at EU-Kommissionen har kritiseret det danske PSO-system, gør, at vi i løbet af 2016 skal finde en langsigtet PSO-løsning, og det ligger regeringen meget på sinde. Det samme gør opfølgningen på energiaftalen og omkostningerne hertil.

Også på andre områder har vi brug for at se nærmere på økonomien. I vækstaftalen 2014 blev det aftalt, at der skal hentes effektiviseringer i forsyningssektorerne på i alt 3,3 mia. kr. i 2020. Det betyder, at forsyningsselskaberne skal levere el, gas og fjernvarme og vand og håndtere affald og spildevand mere effektivt end i dag.

Det vil være til gavn for både husholdningerne og de energi- og vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne og dermed danske arbejdspladser. Regeringen fremlægger derfor i 2016 en strategi for fremtidens forsyningssektorer, som bl.a. vil beskrive sektorernes effektiviseringspotentiale efter 2020.

Også på gasområdet er der potentiale for en mere effektiv og konkurrencedygtig sektor. En tværministeriel arbejdsgruppe har i en rapport analyseret mulighederne, og det er mundet ud i en række anbefalinger til, hvordan gassektoren kan effektiviseres.

På fjernvarmeområdet indgik regeringen den 7. april i år en aftale om en ny regulering af fjernvarmesektoren. Den nye regulering skal modernisere hvile i sig selv-princippet, ved at hvert selskab får udmeldt en omkostningsramme, som løbende nedreguleres.

Endelig skal der også i elsektoren gennemføres effektiviseringer. Med udgangspunkt i Elreguleringsudvalgets 64 anbefalinger til en ny regulering af elsektoren har regeringen i september 2015 taget overordnet stilling til, hvilke tiltag den ønsker at gennemføre. De tiltag, der medfører lovændringer, indarbejdes i en ny elforsyningslov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2018.

Et andet område, der også er i forandring, er udnyttelsen af de danske ressourcer til energiproduktion. Siden 1995 har Danmark været nettoeksportør af olie og gas, en position, som Danmark med de nuværende prognoser forudses at kunne opretholde til mindst 2021 for olie og til 2023 for naturgas. Dansk olie- og gasproduktion har stor betydning for den danske økonomi og ikke mindst for statens indtægter. Der er fortsat et betydeligt potentiale for yderligere produktion, men udfordringerne inden for oliesektoren er mange og store, herunder ikke mindst den relativt lave oliepris og den øgede internationale konkurrence. Regeringen er derfor sammen med branchen ved at udarbejde en olie- og gasstrategi for den fremtidige efterforskning og kommercielle udnyttelse af de danske ressourcer. Den gode nyhed er, at den syvende udbudsrunde har vist, at der uanset udfordringerne fortsat er en stor interesse hos selskaberne for at efterforske i den danske del af Nordsøen. Energistyrelsen fik flere ansøgninger end i de tidligere runder, og der blev givet ikke færre end 16 licenser til 12 forskellige selskaber.

Der er som bekendt andre energiinstallationer på havet end boreplatforme, nemlig havvindmølleparker. Udbuddet af Horns Rev 3 blev afsluttet med en vindende afregningspris, der er markant under støtteniveauet i de øvrige lande med havvindmøller.

Uden for Danmarks grænser er vindmøller på land den vedvarende energiteknologi, der – undskyld udtrykket – har mest vind i sejlene, simpelt hen fordi det ofte er den mest effektive og den billigste måde at etablere ny produktionskapacitet på. Danmark og danske virksomheder har med årtiers erfaring og industriel verdensklasse på området naturligvis en vigtig rolle at spille i den udvikling, og vi skulle gerne kunne blive ved med at levere løsninger til verden. Den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af nye miljøvenlige og omkostningseffektive energiteknologier ventes i 2016 at udgøre omkring 790 mio. kr., inklusive et forventet EU-hjemtag på omkring 345 mio. kr. Det er rigtig mange penge i en tid, der kalder på skarp prioritering på tværs af de politiske mål.

Danmark deltager også sammen med en række andre lande i USA's initiativ Mission Innovation, som blev lanceret på åbningsdagen for COP 21 i Paris. Regeringen vil på baggrund af vores deltagelse i Mission Innovation arbejde for, at vi fremover markant styrker forskningen inden for de rene energiteknologier.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at bred enighed blandt Folketingets partier om energipolitikken er afgørende, hvis vi skal sikre en omkostningseffektiv omstilling, der nyder opbakning i såvel befolkningen som industrien. Investeringer i energisektoren er ofte meget langsigtede, og der er brug for de stabile rammer, som de brede energiforlig sikrer. Regeringen vil ufortrødent arbejde for, at Danmark også i fremtiden har en ambitiøs energipolitik med bred politisk opbakning, og jeg ser frem til en fortsat konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst muligt når de energipolitiske mål for Danmark. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er vi nået til punkt 3 i rækkefølgen, nemlig forhandlingen, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Joel.

Tak for det, og tak til ministeren for redegørelsen selvfølgelig, men også for talen her og for gennemgangen af de mange ting, som jo går den rigtige vej. Det er heldigvis sådan, at den position, vi har i Danmark, som nogle af dem i verden, der er bedst til at producere vedvarende energi, som er bedst til at omstille til grønt, også er noget, der globalt – igen undskyld udtrykket, som ministeren brugte – har vind i sejlene lige for tiden. Man kan sige, at med aftalen i Paris blev det ligesom slået fast, at det er den vej, vi skal. Derfor vil det også være sådan i de kommende år – og det står der jo også ganske rigtigt i redegørelsen – at efterspørgslen efter de grønne løsninger vil stige markant. Der vil simpelt hen være flere kunder i den grønne butik, og i den situation er det selvfølgelig afgørende, at man er med i front, at man er den, de andre gerne vil handle med. Der tror jeg at vi har en gylden chance i Danmark for at kombinere en grøn omstilling, der hjælper klimaet, og som sikrer en bæredygtig fremtid, med en erhvervspolitisk satsning, som kan betyde, at danske virksomheder faktisk kan høste frugterne af det arbejde, der er blevet grundlagt gennem de sidste 30 år.

Men det er jo også sådan, at når man med Parisaftalen kan sige, at kapløbet blev sat i gang – det blev ligesom skudt i gang – så kan det ikke hjælpe noget, hvis vi i Danmark egentlig holder forrest i pole position, men så glemmer at trykke på speederen, mens der rent faktisk bliver fløjtet til afgang. Det er derfor, det er utrolig ærgerligt, hvis man på nuværende tidspunkt i dansk erhvervspolitik, i dansk grøn erhvervspolitik, faktisk begynder at skabe usikkerhed omkring vores retning, begynder at skrue ned for de klimamæssige ambitioner eller de energipolitiske ambitioner og på den måde så at sige sætter den førerposition over styr, som vi ellers ville kunne høste frugterne af lige nu.

Så jeg er glad for, at regeringen har sagt, at man vil lave en strategisk eksportstrategi – eller hvad det er, man kalder det, men i hvert fald en eksportstrategi – for at få solgt nogle af de grønne løsninger. Men jeg er nødt til at sige, at det i hvert fald heller ikke er det rigtige tidspunkt at sige, at man kommer til klimatopmødet eller nogen andre steder hen med lavere ambitioner, end man havde sidste år.

Det er også sådan på globalt plan – og det står også i redegørelsen – at vi for første gang i 2014 fik afkoblet CO 2 -udledningen fra energiproduktionen fra væksten i verden. Det er det knæk, som vi har arbejdet på at få i Danmark i mange år, og som vi har fået i Danmark, og som jo er rigtig, rigtig vigtigt på verdensplan. Vi ser nogle af de teknologier, som ministeren har gennemgået, og som vi i Danmark bryster os af, blive billigere. Vi kan se, at solceller nu bliver billigere, faktisk også så meget billigere, at det er kommet bag på rigtig mange af os. Jeg tror også, at vi i den kreds af energipolitiske forligspartier, som vi har her i Folketinget, skal diskutere, om ikke solenergi fremadrettet skal fylde mere, end vi troede for 5 år siden, fordi priserne er blevet lavere. Det kan jo give mere vedvarende energi for de samme penge.

Der har også været meget snak om, at prisen for den grønne omstilling er blevet for høj. Men jeg synes, at det i den her situation er vigtigt at sige, at vi faktisk har oplevet, at Horns Rev 3, som ministeren også nævnte, altså vores seneste vedtagne havvindmøllepark, blev 2,2 mia. kr. billigere, end vi troede i 2012. På de kystnære projekter, som er i deres afsluttende fase i forhold til udbud, har vi lagt et loft, sådan at de ikke kan blive dyrere end det, vi har aftalt. Regeringen skriver selv i redegørelsen, at i forhold til Kriegers Flak, den næste store havvindmøllepark, har vi det stærkeste felt nogen sinde i forhold til skarpe bud og dygtige virksomheder, som kan byde ind på at levere det her. Så heldigvis går prisen den rigtige vej, og den går stærkt nedad.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi også har sagt til regeringen, at vi stadig væk synes, at der er nogle spørgsmål om afgifter, f.eks. et PSO-spørgsmål, man skal have løst, og vi har efterlyst, at regeringen spiller ud med, hvordan den synes man kan løse nogle af de problemer, sådan at man enten kan hjælpe de virksomheder, som kan være presset af særlig høje energiomkostninger, eller at man i det hele taget bare kan få lavet om på de afgifter, der står i vejen for den grønne omstilling og for nogle af vores konkurrenceudsatte virksomheder. Det virker, som om der er tøbrud i det og regeringen nu efterhånden er ved at komme ud over rampen, så vi ser frem til de konkrete løsningsforslag og ikke bare nogle bud på, hvad man ikke vil have. Men vi går selvfølgelig konstruktivt ind i de drøftelser.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det også er vigtigt for Socialdemokratiet, at der er sikkerhed omkring de aftaler, vi har indgået bredt. Det er jo det, som investorerne skal sætte deres penge på, og derfor er det også ekstremt skadeligt for omstillingen, hvis man hele tiden åbner for muligheden for, at vi muligvis ikke mente det, som vi for et par år siden sagde vi mente.

Derfor skal man passe meget på med at skabe usikkerhed, sige i medierne, at man overvejer at skrotte elementer af et energiforlig, som der faktisk er bred enighed om i Folketinget. Og det er, fordi det gør omstillingen dyrere grundlæggende set, hvis man skaber usikkerhed, for så er investorerne nødt til at være mere påpasselige.

Her til sidst vil jeg lige nævne et par ting, som jeg synes man måske kunne gå lidt mere ind i i den her debat. Der står lidt om mission innovation, og ministeren har også talt om det, altså det, at regeringen i 2020 har forpligtiget sig på at øge indsatsen for forskning i den grønne energi. Der er vi fra Socialdemokratiets side meget kede af at man har valgt at halvere forskningen i EUDP i 2016, altså halvere EUDP-programmet. Man kan jo ikke både stå i Paris, når kameraerne ruller, og sige, at i 2020 vil man gerne bruge mange penge på forskning, og så samtidig i 2016, som det er vedtaget, halvere og så i øvrigt i 2017, 2018 og 2019 ikke rigtig have noget bud på, hvor mange penge man der regner med skal bruges. Så kan man fristes til at sige, at det er en lidt billig omgang at sige: Efter næste valg lover vi at der bliver brugt mange penge på energiforskningen. Det er jo nu, vi har problemet; det er nu, vi har udfordringen; derfor er det selvfølgelig også nu, vi må forvente at regeringen leverer på det.

Jeg kunne også godt tænke mig, at der blev snakket lidt mere om strategien for, hvordan vi får elektrificeret. Vi har både nogle afgiftsproblemer i den sammenhæng, men vi har selvfølgelig også nogle andre strukturelle ting, som vi skal have taget fat på. Og som opvarmning til det kommende energiforlig tror jeg at vi er enige om, at det er det, vi skal i gang med at snakke om, altså hvordan vi får brugt mere af den grønne strøm, og ikke kun, hvordan vi får den lavet.

Til sidst har jeg lyst til at sige, at vi fra Socialdemokratiets side er lidt kritiske over for den, kan man sige, afvigelse fra 2050-målet, som jeg synes mere og mere ligger i regeringens politik, hvor man taler om den her fossile uafhængighed, som ikke længere skal forstås sådan, at vi er helt fri af de fossile brændsler, men som bare skal forstås sådan, at hvis vi bygger en ekstra havvindmøllepark og sender strømmen ud af landet, kan vi stadig væk godt bruge noget af det andet. Der tror jeg bare at man skal gøre sig klart, at det, som udlandet kommer til at efterspørge de kommende år, ikke er, hvordan man producerer mere vedvarende energi, hvordan man bygger flere havvindmølleparker – det kommer de også til at spørge om i et stykke tid endnu – men det, de kommer til at spørge om om 30 år, er jo: Hvordan undgår man at have kulkraftværket som backup? Derfor er vi selvfølgelig også nødt til at vise i praksis, at man kan drive et samfund, endda et velstående samfund, uden de fossile brændsler. Derfor er den målsætning, at vi skal være fri af de fossile brændsler i 2050, vigtig. Det skal ikke bare være sådan, at vi i gennemsnit skal lave lige så meget vedvarende energi, som vi bruger energi. Det er en svækkelse af den ambition, og jeg tror også, det vil være en svækkelse af dansk erhvervsliv.

Jeg skal så slutte af med at sige, at det er det, der er en samlende overligger for Socialdemokratiet, nemlig, at mens vi gør det her, fordi vi synes, vi har et ansvar over for fremtidens generationer og klodens klima, så gør vi det jo også, fordi man faktisk i Danmark har en styrkeposition på det her område, og fordi det er noget af det, der kan skabe arbejdspladser, og ikke bare arbejdspladser til de længstuddannede i de store byer, men også arbejdspladser til 3F'erne, til metalarbejderne rundtomkring i de områder af landet, hvor man har allermest brug for nye arbejdspladser. Den kombination skal vi holde fast i. Vi skal ikke smide den førertrøje væk, som det har taget os 30 års opbygning at få på. Og på den baggrund siger vi ja til at gå ind i drøftelser af, hvordan vi kan gøre det her bedre, hvordan vi kan lave om på afgifterne, men vi siger også nej til at skrue ned for de grønne ambitioner og smide den grønne førertrøje, som vi har kæmpet så hårdt for.

Så skal jeg til sidst på vegne af en række partier fremsætte et forslag til vedtagelse, og jeg vil sige, at der er åbent for flere partier, hvis der er flere partier, der ønsker at være med. Men indtil videre har jeg hørt fra Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF, som ønsker at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer til en videreførsel af den bredt funderede og langsigtede energipolitik i Danmark, herunder ikke mindst, at vi også fremadrettet sikrer en ambitiøs grøn omstilling af vores energisystem. Afgifts- og tilskudssystemet skal understøtte den udvikling.

Folketinget konstaterer, at Danmarks førerposition på det grønne område hidtil har givet os titusindvis af arbejdspladser og milliardindtægter fra eksport af grønne energiteknologiske løsninger.

Den førte energipolitik skal være omkostningseffektiv, samfundsøkonomisk bæredygtig og styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt. Omstillingen skal skabe arbejdspladser, ikke koste arbejdspladser.

Det er afgørende for såvel erhvervslivets udviklingsmuligheder, skabelsen af flere grønne arbejdspladser som for energisektoren i sin helhed, at der er sikkerhed om investeringerne, og at man kan fæste lid til de aftaler, der er indgået med et bredt flertal i Folketinget. Stabile rammer, som virksomheder kan investere i tillid til, er af afgørende betydning. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre stabilitet og tryghed omkring energipolitikken.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Fru Pia Olsen Dyhr har en kort bemærkning.

Mit spørgsmål drejer sig om det, der står i redegørelsen, om PSO. Der står i selve redegørelsen, at de samlede energiomkostninger for virksomheder i Danmark er under og på niveau med de øvrige EU-lande. Derfor stiller jeg mig en lille smule undrende over for den PSO-debat, vi har i Danmark, som får det til at lyde, som om alle virksomheder er pint ud over alle grænser.

Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvad giver det anledning til af bemærkninger?

Ordføreren.

Det er rigtigt – jeg tror, jeg har fundet det; det er vist på side 7 – at der står, at analyserne helt overordnet viser, at virksomhedernes elpriser inklusive PSO er på niveau med gennemsnittet i EU.

Det er jo glædeligt på den måde at forstå, at det viser, at selv om man taler om en stigende PSO, så er den stigende PSO også en konsekvens af en faldende elpris. Faktisk er det også sådan, at det vurderes, at det, i forhold til hvad vi troede i 2012, er 27 mia. kr., som vi samlet set sparer, når man lægger elprisen og PSO'en sammen. Så det er grundlæggende blevet billigere at få strøm ud af kontakten, end vi havde turdet håbe på.

Når vi så har sagt, at vi gerne vil diskutere, om der er noget, vi kan gøre for nogle bestemte virksomheder, er det jo, fordi den her gennemsnitsbetragtning måske alligevel efterlader nogle bestemte konkurrenceudsatte virksomheder, som kan have et særligt problem. Og der gik vi også, da vi var i regering – også med fru Pia Olsen Dyhrs parti – målrettet ind og hjalp nogle af dem, der var udfordret af det her spørgsmål. Jeg tror, det er det, det handler om.

Men jeg er enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at debatten om PSO'en måske er blevet lidt skinger, set i forhold til det store billede.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for den opklaring, for hvis man står som udenforstående og kigger på debatten om PSO'en, får man jo næsten fornemmelsen af, at Danmark ligger i en særklasse, som er ganske dyr, med hensyn til vores elpriser.

Det er også værd at notere sig, at der i figur 5 står, at elprisen for erhverv er faldet i perioden 2007-2015 for virksomheder med et forbrugsinterval på 20-70 GWh. Altså, det omfatter langt de fleste af de energiintensive virksomheder, og det var jo bl.a. noget, der skete, mens S og SF sad i regering sammen, hvor vi netop sorterede nogle af virksomhederne fra. Vi har også stillet os positive over for at gøre det endnu engang.

Men man må sige, at det viser sig, at vi gennemsnitligt får mere energieffektive virksomheder ud af også at stille nogle krav til deres energiforbrug.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. (Jens Joel (S): Skal jeg ikke lige svare på det?) Undskyld, ordføreren får lov til at svare først.

Det er helt fint.

Det er jo rigtigt, og da S, SF og Radikale Venstre – i øvrigt sammen med et bredt flertal i Folketinget – lavede den her målrettede nedsættelse, blev det også stadig væk koblet til nogle krav om, at virksomhederne skulle gøre sig umage for at spare på energien. Det har de heldigvis også en helt konkret grund til.

Men jeg vil bare sige, at jeg er enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at det er nogle bestemte virksomheder, der har et problem i forbindelse med det her – det er ikke et generelt problem. Man kan sige, at det er det, Morten Olsen, hvis han ellers stadig væk havde været landstræner, ville have kaldt et luksusproblem, nemlig at grunden til, at vi har højere PSO-afgift, er, at vi faktisk har fået en ekstremt billig strøm, og de vedvarende energikilder vil jo også fremadrettet give os billig strøm.

Så tror jeg, at vi går over til hr. Søren Egge Rasmussen for en kort bemærkning.

Tak. Det er lidt om PSO'en, og der står jo i redegørelsen, at analyserne helt overordnet viser, at de danske virksomheders elpriser, inklusive afgifter og PSO, er på niveau med gennemsnittet i EU. Det, der så er på vej i Danmark, er, at der er et lovforslag, der snart skal andenbehandles, som udstikker mulighed for, at der måske er 50 virksomheder, der yderligere kan få nedsat deres PSO. Og når man ser på graferne her i redegørelsen, må man sige, at der ikke er et væsentligt PSO-problem for virksomheder i Danmark.

Jeg vil gerne ind på den debat, der er omkring PSO'en og den løsning, der skal findes i Danmark, fordi EU har sagt, at vores nuværende system ikke er lovligt. Der er jo så en blå splittelse, som gør, at det kan være interessant at vide, hvad Socialdemokraterne måtte mene og bakke op om. Jeg vil godt høre ordføreren om den her model med at vælge den løsning, hvor man – hvad skal jeg sige – udveksler støttekroner hen over landegrænser, ligesom vi gjorde med de 20 MW: Synes ordføreren, at den er blevet debatteret nok i den proces, vi har haft indtil nu?

Ordføreren.

Man kan jo altid diskutere, om tingene er blevet debatteret nok. Men jeg synes nu nok, at de fire modeller, vi taler om – der er flere forskellige, og den ene af dem er den her åbenhedsløsning, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til – har vi faktisk diskuteret. Der er også, som jeg ser det, fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Nu kan vi så forstå på regeringen, at man ønsker et opgør med PSO'en, men vi har jo ikke rigtig fået vide, hvad man har tænkt sig at gøre i stedet for. I den situation har vi sagt, ganske som vi har sagt, også før regeringen sagde noget om, at den ville af med PSO'en, at vi gerne vil være med til at diskutere, hvordan man finansierer den grønne omstilling klogest, og hvordan man hjælper de virksomheder, som faktisk godt kan være udfordret.

Nu nævnte hr. Søren Egge Rasmussen selv det lovforslag, som er på vej til at blive andenbehandlet, og som vi har diskuteret i dag i udvalget. Det er jo netop et eksempel på, at vi faktisk gerne vil gå ind og hjælpe de industrier, der er udfordret, hvad enten det er cementfabrikker eller andre industrier, som har haft behov for at få en håndsrækning på grund af de høje PSO-afgifter. Der støtter vi sådan set op om den målrettede hjælp, men vi har også sagt til regeringen, at hvis den lægger et forslag frem, diskuterer vi selvfølgelig gerne, om der er noget, der kan gøres klogere i forhold til at finansiere den grønne omstilling. Det, vi ikke diskuterer, er, at vi skal fastholde ambitionen og niveauet for den grønne omstilling.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at Socialdemokratiet vil holde fast i ambitionerne for den grønne omstilling. Men jeg synes egentlig, at vi mangler at få nogle grundige diskussioner af nogle alternativer til det, som regeringen åbenbart vil, nemlig at tage hele PSO-afgiften og vælte den over på de almindelige lønmodtagere, hvilket vil betyde en udgift på måske 2.500 kr. for en lille familie. Det synes vi er meget voldsomt. Derfor synes jeg egentlig, at vi mangler at have en grundig diskussion af andre modeller og få dem op til overfladen. Når de tyske støtteordninger er bedre end de danske, kunne vi faktisk komme i den situation, at Danmark får flere fordele end ulemper, hvis man vælger den model.

Ordføreren.

Hvis man skal være lidt positiv over for regeringen, kan man vel sige, at det så er den diskussion, de har sparket i gang ved endelig at sige noget om, hvad de faktisk godt kunne tænke sig, og i den debat vil Enhedslisten formodentlig også spille ind med alternative modeller. Vi har på forhånd sagt, at det, der er vigtigt for os, er, at man sikrer den langsigtede finansiering af den grønne omstilling, at man sikrer ambitionsniveauet for den grønne omstilling, og at den finansiering, som man finder på, skal være socialt afbalanceret. Men vi har endnu ikke set noget forslag til, hvordan man vil hente pengene. Derfor er det også lidt svært at diskutere regeringens forslag, da det ikke ligger her endnu.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Tak. Det er også omkring det her med de energiintensive virksomheder, for siden dengang vi forhøjede NO x -afgiften – og generelt i forbindelse med diskussionen om PSO – har en virksomhed som Aalborg Portland jo været meget i vælten. Og som valgt i Aalborg har jeg selvfølgelig også skullet stå på mål for det.

Men vil ordføreren ikke medgive, at man godt kan være virksomhed i Danmark og tjene penge i Danmark med det system, vi har haft? Altså, det har vist sig, at Aalborg Portland aldrig har investeret så mange milliarder eller ansat så mange nye mennesker som her for nylig, altså efter at der kom de afgifter, som vi konstruerede sammen, da vi var i regering. Så det kan godt lade sig gøre – specielt hvis man gør det klogt.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det jo er glædeligt, at der bliver ansat flere i Aalborg Portland. Og jeg vil også give spørgeren ret i, at dér gør man det klogt. Men jeg er også nødt til at sige, at når Aalborg Portland kan klare sig nu, er det også, fordi vi har været opmærksomme på at give dem en særlig håndsrækning, fordi de bruger meget strøm – og andre ligesom dem.

Det er jo derfor, at Socialdemokratiets politik hele tiden har været at have den balance, at man har en ambitiøs grøn omstilling, uden at det så at sige må drive andre virksomheder fra hus og hjem. Og det er derfor, at vi har støttet det, når man er gået ind og har bakket op om og givet en håndsrækning til bestemte virksomheder, som har været udfordret af gennemsnittet, kan man sige.

Spørgeren.

Tak. Det var også min pointe, så der er vi jo på linje med hinanden. Men jeg har et andet spørgsmål. Vi er jo nogle partier, som er meget interesseret i, at der netop bliver skabt tryghed og også en langsigtet strategi for den grønne omstilling. Og nu skal der, som flere har været inde på, ske noget nyt med PSO'en – i hvert fald ifølge det, der er kommet fra EU.

Jeg vil ikke stå her og sige, at det aldrig må blive lagt på finansloven, men jeg vil bare høre, om ordføreren – med en Venstreregering og noget af den slingrekurs, vi har set på visse områder – er fuldstændig tryg ved at putte det på en finanslov og f.eks. lade det finansiere ved en skattestigning i bunden. Er ordføreren fuldstændig tryg ved, at det vil sikre den langsigtede strategi, som vi jo også skylder de virksomheder, der skal investere?

Ordføreren.

Altså, jeg tror, at jeg ligesom spørgeren har været en lille smule utryg ved nogle af de meldinger, der over det sidste stykke tid er kommet fra regeringen. Men det skal jo ikke afholde os fra at sige, at det, der er centralt for Socialdemokratiet, punkt 1 er ambitionen og punkt 2 er sikkerheden omkring investeringerne, også på længere sigt. Det er det, som spørgeren også efterspørger: at uanset hvilken løsning man finder, er det vigtigt, at man kan regne med rammerne, også mere end bare fra år til år.

Så skal der selvfølgelig også være en social balance. Men jeg synes, det er en lille smule svært at diskutere på nuværende tidspunkt, når vi ikke kender forslaget til løsningen. Vi ved kun, hvad regeringen ikke ønsker.

Tak til hr. Jens Joel. Det oplæste forslag vil naturligvis indgå i de videre forhandlinger.

Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti valgte for 4 år siden at gå med i energiaftalen, som dengang blev indgået mellem næsten alle Folketingets partier. Det valgte vi at gøre af forskellige grunde. Det er ikke, fordi vi delte den daværende regerings målsætning om et fossilfrit Danmark, for det gør vi ikke. Det handler først og fremmest om, at vi ønsker at få indflydelse på en politisk aftale, som omfatter meget store milliardbeløb, og som har indflydelse på alle danskeres økonomi og på vores virksomheders konkurrenceevne. Derfor var det vigtigt for os at deltage i aftalen.

Men det var ikke bare for at have indflydelse på selve aftaleteksten. Det var så sandelig også for at få indflydelse på den lange række af udmøntninger, der sker i løbet af aftalens i alt 8 år lange løbetid frem til 2020, og ikke mindst, fordi aftalen trækker i retning af, at Danmark også i fremtiden vil være uafhængigt af energi fra udlandet. Det er en meget væsentlig prioritet for Dansk Folkeparti. Det er nemlig et element, vi lægger vægt på, for vi ønsker ikke at stå i et afhængighedsforhold til fremmede magter. Og vi kunne jo se tilbage i 1970'erne, hvordan det gik, da vi var afhængige af at kunne importere olie fra Mellemøsten – der blev det udnyttet groft. På samme måde kan man også se andre lande, der er afhængige af import af gas fra Rusland, også af og til bliver trykket på den måde. Så det er ikke en situation, vi ønsker Danmark skal stå i.

Et andet vigtigt element i energiaftalen, som vi lagde vægt på, er, at energibesparelser indgår som en meget vigtig del. For os er det en meget vigtig del af energipolitikken, og det er også den nemmeste måde at nedbringe CO 2 -udslippet på, at man sørger for at spare på energien. Det er også en vigtig måde at undgå import af energi på, og det er i det hele taget et rigtig godt parameter, for det giver alt andet lige et mere økonomisk effektivt samfund, når vi har et energieffektivt samfund. Danmarks konkurrenceevne bliver styrket, når overflødigt forbrug af energi bliver minimeret. Så vil jeg også godt tillade mig at sige, at det trods alt er en hel del billigere at spare på energien frem for at udskifte hele ens produktionsapparat af gamle kulfyrede elværker med grøn energi. Så er det altså billigere bare at lade være med at bruge energien.

For Dansk Folkeparti er det også vigtigt, at vores erhvervsliv ikke belastes yderligere af den førte energipolitik og dermed taber konkurrenceevne over for udlandet. Det vil nemlig koste arbejdspladser. Derfor ser vi også fortsat med bekymring på udsigten til en kraftigt stigende PSO-regning i de kommende år, eller rettere, når PSO-ordningen så omlægges, hvad den så end kommer til at hedde. Men udsigten er i hvert fald, at den regning, der er, for den grønne omstilling er stigende. Vores opfordring til regeringen er derfor, at vi i energiforligskredsen forsøger at nedbringe den langsigtede regning for den grønne omstilling. Det kunne eksempelvis ske ved, at vi går de endnu ikke gennemførte elementer af energiaftalen efter for at se, om ikke noget kunne gøre anderledes.

Med de ord skal jeg sige, at vi takker regeringen for redegørelsen, og vi ser frem til den fortsatte debat her i dag. Sluttelig vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager den energipolitiske redegørelse til efterretning og opfordrer regeringen til at tage højde for de problemer, som den nuværende energipolitik giver erhvervslivet, hvor den stigende PSO-regning skader erhvervslivets konkurrenceevne med tab af arbejdspladser til følge.

Folketinget opfordrer regeringen til at tilrettelægge energipolitikken, således at man sikrer en stabil energiforsyning, fremmer vækst og beskæftigelse, samt at gennemføre energipolitikken med de lavest mulige omkostninger for borgere og virksomheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Også dette forslag til vedtagelse indgår naturligvis i de videre forhandlinger.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Pia Olsen Dyhr.

Vi har jo konstateret med redegørelsen i dag, at den samlede energipris i Danmark inklusive PSO'en er på niveau med gennemsnittet i EU. Altså, det er så lykkedes for os at investere i grøn omstilling i langt højere grad end for de øvrige EU-lande, og alligevel er den samlede elpris ikke højere – det er jo imponerende. Det er i virkeligheden elforbrugeren, der betaler omstillingen, og så virker PSO'en jo samtidig, som ordføreren også ønsker, som en bremse for unødvendigt energiforbrug, og man betaler til omstillingen, alt efter hvad man bruger.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, når ordføreren har afvist, i hvert fald Dansk Folkeparti har afvist, at man skal ændre PSO'en til en skatteting: Vil Dansk Folkeparti så f.eks. kigge på stadig væk at fastholde en del af PSO'en som PSO, fordi den jo netop påvirker det energiforbrug, som ordføreren var så optaget af i sit indlæg?

Ordføreren.

Jeg vil lige begynde med spørgerens indledning. Jeg vil sige, at det selvfølgelig er udmærket, at danskernes elregning, virksomhedernes elregning ikke ligger over gennemsnittet i EU, men vi synes omvendt også, at det er lidt uambitiøst, at vi bare skal ligge og rode sådan lidt på gennemsnittet, når nu det ligger lige for, at vi kunne have lavere priser for danske virksomheder og danske forbrugere. Så derfor vil vi gerne være med til at nedbringe den her PSO-regning på længere sigt.

Når man nu skal til at omlægge finansieringen af den grønne omstilling, fordi man ikke må have det system for PSO-opkrævning, man har i dag, så ser vi da fra Dansk Folkepartis side åbent på alle de muligheder, der er, men vi har også meldt ud, at det, man kalder finanslovsløsningen, er en mulighed, som vi ser nogle perspektiver i, fordi der ligger nogle samfundsøkonomiske gevinster. Vi har så også sagt, at vi måske ikke helt støtter ideen om bundskatten, men nu vil vi vente og se, hvad regeringen vil spille ud med på et senere tidspunkt.

Spørgeren.

Nu er Dansk Folkeparti det største parti i den borgerlige blok, og derfor har jeg også en berettiget forventning om, at Dansk Folkeparti har et forslag til, hvordan PSO'en skal finansieres, hvis den skal på finansloven. Ordføreren siger, at der ikke kan være tale om bundskat. Hvad taler vi så om, for det første? For det andet, hvilket niveau taler vi om til fremtidige grønne investeringer? Altså, skal det være svarende til det niveau, PSO'en har i dag, som er 8-9 mia. kr., eller forestiller ordføreren sig også, at det beløb kan sættes ned, altså, at vi kan gå lidt ned på den grønne omstilling?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at vi jo synes, og vi har meldt ud mange gange, at PSO-regningen er for høj, og den ser også ud til at blive på et højt niveau fremadrettet. Så vi har sagt flere gange, at vi godt kunne tænke os at gå de ikkegennemførte dele af energiaftalen efter i sømmene for at se, om det kunne gøres billigere eller anderledes eller udskydes eller helt droppes. Så vi vil gerne se på, om vi kunne gøre regningen billigere på et tidspunkt. De støttetilsagn, som er givet, kører selvfølgelig færdigt, og på den måde kommer støtteforpligtelsen jo ned på langt sigt, og det synes vi er en god tendens.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg lagde mærke til, at ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti ikke ønsker et Danmark frit for fossiler brændsler, og at man er med i energiaftalen, fordi man vil have indflydelse. Så må jeg konstatere, at Dansk Folkeparti er energiaftalens slæbeanker, som åbenbart modarbejder det, som ellers er hensigten, og det, som er kursen i den bæredygtige omstilling, som vi er i fuld gang med, og hvor målet jo er, at vi skal komme frem til 100 pct. vedvarende energi i Danmark. Så nu er det afklaret.

Så er ordføreren kommet med en anden tekst til et forslag til vedtagelse, hvor der bliver lagt vægt på, at man italesætter, at der er en stigende PSO-regning. Skal man forholde sig seriøst til dansk energipolitik, er man altså nødt til at lægge to tal sammen – så er man nødt til at se PSO i sammenhæng med elprisen, fordi støtteordningen jo varierer med, hvad elprisen er, idet vi har en lang række anlæg, som har et fast støttebeløb. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at de danske udgifter til energi plus PSO sådan set ikke er højere, end når man sammenligner med nogle af de lande, som man vurderer konkurrenceevne op imod.

Ordføreren.

Jo, men som jeg svarede den foregående spørger, synes jeg jo, at det er lidt uambitiøst, at vi kun skal ligge på niveau med andre lande, når nu muligheden er der for, at vi faktisk kunne have billigere energi og bedre konkurrenceevne end andre lande. Så jeg er sådan set ikke enig i spørgerens ønske om, at vi bare skal blive på samme niveau som alle andre.

Spørgeren.

Det er mit klare indtryk, at den udbygning med vedvarende energi i Danmark sådan set har været med til at få elpriserne ned. Det er sådan set den erfaring, man kan gøre efter mange år. Vi står i en situation, hvor det ser ud, som om landvind er det billigste, hvis man skal lave en ny kapacitet. Så er vi så blevet udfordret på det allerseneste med, at der måske er nogle store solcelleanlæg, som er en anelse billigere end landvind. Nu lagde ordføreren vægt på, at man skulle have selvforsyning for at være uafhængig af andre lande og den slags. Jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren ser nogle muligheder for, at vi kan få øget den danske elproduktion fra solceller.

Ordføreren.

Det er da meget muligt, at dansk elproduktion på længere sigt for en stor dels vedkommende kan bestå af solceller. Som jeg sagde til at begynde med i mit ordførerindlæg, går vi i Dansk Folkeparti ind for, at man skal have den billigst mulige energiforsyning. Så hvis solceller viser sig at være det billigste om nogle år, er det den vej, vi skal gå.

Så vil jeg jo godt lige tillade mig at svare på det, som spørgeren spurgte om allerførst, men som jeg glemte i mit første svar. Det er, at jeg måske synes, det var en retorisk stramning at sige, at Dansk Folkeparti er direkte imod et Danmark frit for fossiler brændsler. Det er vi ikke, men vi har bare ikke ambitionen om, at det skal være frit for fossile brændsler. For vores skyld må det da godt blive frit for fossile brændsler, hvis det er det, der er billigst.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg står og bliver lidt i tvivl om, om ordføreren og Dansk Folkeparti egentlig anerkender Parisaftalen. Altså, hele verden, herunder Danmark, har jo underskrevet en aftale om, at vi skal holde os under en temperaturstigning på 2 grader, helst kun på 1½ grad. Så det er en bunden opgave for Danmark såvel som for alle de andre lande at holde den målsætning, og det kræver netop en massiv satsning på omstillingen til vedvarende energi. Anerkender ordføreren, at vi har de forpligtelser?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti anerkender vi jo de aftaler, som regeringen har underskrevet på Danmarks vegne. Og dem overholder vi selvfølgelig, men det er ikke det samme, som at vi skal overholde dem i samme hurtige tempo, som jeg formoder at spørgeren godt kunne tænke sig. Selvfølgelig skal aftalerne overholdes, men det skal også gøres i et tempo, hvor det er økonomisk forsvarligt over for borgere og over for erhvervslivet.

Spørgeren.

Men så hører man jo netop fra nogle af de andre spørgere her, at vi faktisk har kunnet være foregangsland og stadig ligge på et prisleje, der svarer til gennemsnittet i EU. Så når nu ordføreren sætter spørgsmålstegn ved tilgangen til f.eks. PSO-ordningen og siger, at den er for dyr, har ordføreren så andre bud på, hvordan vi kan være sikre på at nå de her forpligtelser, der ligger i Parisaftalen?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at man behøver at foretage sig de store øvelser, som mange på venstrefløjen godt kunne tænke sig at man gør, for at blive fri fra fossile brændsler hurtigst muligt. Al historie viser jo, at teknologier udvikler sig, så jeg tror også, at de teknologier, vi kalder for de grønne, også vil udvikle sig så meget, at de på et tidspunkt bliver konkurrencedygtige med energi fra fossile brændsler. Så det kommer nok af sig selv på et tidspunkt – drevet rent markedsmæssigt.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Jeg er glad for, at vi i dag har anledning til at debattere og sætte fokus på Danmarks energipolitik. Regeringen har fremlagt en energipolitisk redegørelse for 2016, og jeg glæder mig over det, der er kommet frem i den energipolitiske redegørelse. Redegørelsen viser nemlig, at Danmark har en styrkeposition i at finde gode energiløsninger. Vi er et foregangsland på det grønne område. Samtidig viser redegørelsen, at der er plads til forbedringer, for når vi så forsøger at bevare vores grønne førerposition, skal vi samtidig være opmærksomme på, at den grønne omstilling ikke må give unødig høje omkostninger for dansk erhvervsliv og de danske skatteborgere.

Vi ønsker at understøtte energipolitikken, så man fremmer den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde, der bidrager til vækst og beskæftigelse. Det er nemlig ikke nok, at vi investerer massivt i grønne energiløsninger. Vi skal også sørge for at være konkurrencedygtige, ellers rykker vækst og arbejdspladser til lande med mindre restriktive energikrav.

Et af de punkter, som bliver fremhævet i energiredegørelsen, og som jeg også gerne vil fremhæve her, er, at Danmark ikke skal føre sin egen isolerede energipolitik. Det fører ingen vegne, for det danske energisystem er forbundet tæt med resten af verden, og hvis vi skal øge forsyningssikkerheden og sænke omkostningerne, kræver det samarbejde på tværs af landegrænser.

Danmark kan heller ikke løse verdens energiproblemer alene. Det skal vi heller ikke. Danmark skal i stedet arbejde for at lægge pres på andre lande for at føre en ambitiøs energipolitik. Det er det globale energiregnskab, der tæller i sidste ende. Energieffektivitet er en helt central del af den energipolitiske redegørelse. I Danmark er vi gode til at finde på smarte energiløsninger. Det er vi kendte for ude i verden.

Det er også lykkedes os at øge vores eksport af energiteknologi. I 2014 udgjorde energiteknologien ikke mindre end 12 pct. af den samlede danske vareeksport. Det er noget, vi kan være stolte af. Analyser har vist, at energiintensiteten i de danske virksomheder er blandt de laveste i EU. Det skyldes bl.a., at vi er så gode til at energieffektivisere, og vores arbejde med at effektivisere på energiområdet fortsætter. Dansk energipolitik skal bidrage til at styrke vores konkurrenceevne. Det gør den ved at opretholde høje ambitioner og have fokus på grøn realisme, og det er netop Venstres politik. Venstre arbejder på at forbinde Danmark tættere med udlandet. Vi arbejder for at sikre gode energiløsninger til så få penge som muligt.

Med disse ord tilslutter Venstre sig fuldt ud de konklusioner og analyser, som står i redegørelsen. Vi ser frem til det fortsatte arbejde med at udarbejde en god, fornuftig energipolitik for Danmark, en energipolitik, der bidrager til at løse energiudfordringerne, samtidig med at vi sikrer vækst, udvikling og arbejdspladser i Danmark.

En kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Tak til ordføreren for også at lægge vægt på resten af verden. Det synes jeg er vigtigt. Redegørelsen fastslår jo også, at man i Danmark fortsat skal være ambitiøs, men så kommer der en hel del men'er efter det, for hvad betyder det, at man i Danmark skal være mere ambitiøs? Er det mere ambitiøs end EU eller er det mere ambitiøs end Polen? Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om det er overimplementering, hvis den danske energipolitik er mere klimaambitiøs end Polens.

Ordføreren.

Nej.

Spørgeren.

Det var godt. For jeg kan nogle gange godt blive lidt i tvivl om Venstres holdninger på det her område, så det er jeg rigtig glad for. Lige nu forhandles der jo på europæisk plan et nyt mandat om den fremtidige energipolitik, og jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til den danske forhandlingslinje. Er den, at Danmark skal gøre det samme som EU, eller skal vi gøre mere end EU?

Ordføreren.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at Danmark har en helt klar førerposition på det her område, og det er den, som både jeg i min tale og regeringen siger er den, vi skal bevare. Vi vil ikke opnå de største effekter for klimaet, som jeg antydede i min tale, ved at Danmark bare kører hovedløst ud ad et spor og så sender regningen til virksomhederne, hvad der så betyder, at de må flytte ud af landet for at drive deres forretning. Vi kan opnå de største klimagevinster, hvis vi i højere grad får vores nabolande og resten af EU til at nærme sig de danske standarder. Dermed vil vi opnå de højeste klimaeffekter, og det er derved, at vi vil gøre både klima og miljø den største tjeneste.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg lagde mærke til, at ordføreren fremhævede den øgede energiteknologieksport i 2014. Det er også korrekt, at der var en væsentlig større energiteknologieksport i 2014, end der var i 2013. Nu er den her redegørelse jo fra april 2016, og de nye tal for eksporten i 2015 kom også i april, nok relativt få dage efter at redegørelsen her blev givet. De viser altså et fald i den danske eksport af energiteknologi på 3 mia. kr. Det synes jeg er en meget bekymrende udvikling – hvis det er den måde, hvorpå man i statistikkerne kan se at der er sket et regeringsskifte.

Ordføreren lagde vægt på, at vi skal satse på udvikling. Der må man så konstatere, at EUDP-midlerne jo nærmest blev halveret i den finanslov, som regeringen stod i spidsen for. Det er altså noget af den udvikling, som vi med tiden skal opnå eksport ved. Jeg vil godt høre, om ordføreren er bekendt med de her nye eksporttal.

Ordføreren.

Det er ordføreren, ja.

Spørgeren.

Så er det da mærkeligt, at ordføreren ikke tog de tal med i sin ordførertale og kun tog de gamle tal fra 2014 med, hvor man ligesom kunne bryste sig af en god eksport, som den tidligere regering måske så havde haft indflydelse på med den førte energipolitik – og så kan man se, at der sker et fald her. Jeg synes, det er meget alarmerende. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke der er nogle initiativer, der skal tages for at få den her energiteknologieksport op igen.

Ordføreren.

De tal, der var i 2014, var ligeså meget Venstres fortjeneste, som de var alle andre i energiforligets fortjeneste. For vi skal nok stoppe den her tendens med at prøve at overgå hinanden i at være grønne med tomme løfter og målsætninger og i stedet for bryste os af, at vi laver lange aftaler på tværs af partierne, som er helt unikke og årsagen til, at hvis jeg havde nævnt de nyeste tal, som så dog ikke fremgår af den redegørelse, som vi diskuterer i dag – netop dem, som hr. Søren Egge Rasmussen peger på – ville man se, at Danmark ligger som klart nummer et i eksport af energiteknologier. Derfor kan vi i den grad være stolte.

Men ordføreren har fuldstændig ret i, at vi har haft en tilbagegang på 4 pct., hvilket der kan være mange årsager til. Den præcise årsag til den her meget lille tilbagegang kan jeg dog ikke redegøre for.

Hr. Christian Poll.

Tak. PSO'en er en anerkendt ordning, som også nævnes i redegørelsen. Den bruges jo i en række lande og har givet anledning til en stor del af den kraftige udvikling i grøn energiteknologi, vi ser i Danmark. Vi har også tidligere i dag hørt, at niveauet for energipriserne på trods af PSO'en ligger på gennemsnittet i Danmark i dag. Vi har også kunnet læse i de dele af tilskuds- og afgiftsanalysen, der er kommet for nylig, at PSO'en måske skal omformes til noget andet, altså at den skal lægges ind under finansloven i en eller anden form.

Hvordan forestiller ordføreren og Venstre sig at man kan sikre en langsigtet god, fast og solid ramme, som jo er det, erhvervslivet især efterspørger, for, hvordan vi i årene fremover også kan udvikle den grønne energiteknologi, når man har en ordning, der pludselig skal kæmpe med alle de andre emner, der er på finansloven hvert år?

Ordføreren.

Tak for et meget relevant spørgsmål. Ordføreren siger, at PSO'en er en anerkendt ordning. Jeg vil nok nærmere sige, at problemet med PSO'en er, at det er en underkendt ordning, så vi skal gøre noget i forhold til PSO-situationen i Danmark. Det er derfor, vi har haft flere modeller i spil. Der er så blevet redegjort for, at det vil have den største samfundsøkonomiske gevinst at sætte den på finansloven.

Ordføreren er jo så bekymret for, hvad der sker, hvis nu den bliver en del af finanslovsforhandlingerne. Det, der er afgørende, når vi laver finanslovsforhandlinger, er, at vi skal finansiere de fælles aftaler, som er en del af energiforliget. Så når vi laver et energiforlig på tværs af forhåbentlig mange partier i Folketinget igen, som rækker fra 2020 til 2030, så er det jo nogle ting, vi har forpligtet os til at finansiere, hvorfor finansieringen blot vil være på finansloven og ikke via en afgift, som desværre har den kedelige konsekvens, at flere af de energiintensive virksomheder må flytte ud af Danmark og placere deres produktion i vores nabolande.

Spørgeren.

Men man kunne også anvende den anden tilgang til PSO-ordningen, som man diskuterer for øjeblikket, nemlig at åbne et lille hjørne af den for, at andre lande kan byde ind. Sagen er jo, at der kører en lignende sag i Tyskland, og hvis man forestiller sig en gensidig anerkendelse der, vil det faktisk nok ende med at blive en fordel for Danmark. Kunne det ikke også være en løsning?

Ordføreren.

Det er ikke en løsning, som vi i Venstre bifalder. Vi bifalder den løsning, som giver den største samfundsøkonomiske gevinst, og det er at placere den på finansloven og ikke lukke op for, at de støttemidler, vi udbetaler fra danskernes lommer, skal føres ud af landet til energileverandører fra andre lande.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Og tak til Venstres ordfører. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål om virksomheders mulighed for at investere og den sikkerhed, der er forbundet med det.

Hvad er Venstres ordførers holdning til, at der faktisk er virksomheder, som har brugt tocifrede millionbeløb på at komme i betragtning til f.eks. et kystnært udbud, og at man så får en diskussion om, at det kan være, det skal aflyses? Er det en måde at drive erhvervspolitik på? Man laver faktisk en aftale, og når folk så har brugt pengene, siger man, at det godt kan være, at vi skal tage det op til overvejelse igen. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordførers holdning til det.

Ordføreren.

Det er jo vigtigt, når vi stiller nogle virksomheder noget i udsigt, at vi står på mål for det, vi stiller dem i udsigt. Jeg er helt enig med spørgeren i det. Der er to ben i den energiaftale, som spørgeren konkret henviser til, om de kystnære vindmøller. Dels forpligter vi os til at producere en eller anden mængde energi, dels har den producerede energi en eller anden pris. Hvis man snubler på et af de to ben, vil det være sund fornuft at forholde sig til det i energiforligskredsen. Det er også derfor, at regeringen agter at indkalde til drøftelser om, hvordan vi kan forholde os til den her problematik.

Angående præcis de kystnære vindmøller, som spørgeren henviser til, har vi måttet konstatere, at der har været en stigning i PSO på 170 pct., i forhold til dengang vi indgik forliget i 2012. Så jeg synes, det er fornuftigt ved så store overskridelser, at vi lige sætter os sammen for at tage en politisk drøftelse af det.

Spørgeren.

Prisen på de kystnære møller har vi jo aftalt et maksimum på, så det kan ikke rykke sig en øre, i forhold til hvad vi har aftalt. Så det er måske lidt svært for dem, der byder ind og har brugt pengene, at kunne gøre for, at de lever op til den pris, vi har aftalt.

Hvis ordføreren har mulighed for det, kunne jeg også godt tænke mig at få en lægmandsforklaring på, hvordan man skal forstå det her med, at vi har en grøn førertrøje, men at vi ikke skal gå længere, end EU beder os om. Altså, det der med, om vi skal være på EU-gennemsnittet, eller om vi skal gå foran, har jeg simpelt hen svært ved at forstå hvad rent faktisk betyder. Vi er jo foran. Skal vi så sænke vores niveau, så vi kommer på gennemsnittet i EU, eller hvad er det, det betyder, når Venstre siger, at vi ikke skal være foran EU-reguleringen?

Ordføreren.

Om støttepriserne, som spørgeren indledte med, vil jeg sige, at det er rigtigt nok, at der er en maksimalpris på 70 øre. Men det, som jeg omtalte, er PSO-omkostninger til de kystnære møller, som er steget med 170 pct. Det er en markant stigning. Og jeg synes, det er fornuftigt at tage nogle drøftelser af det.

Jeg formoder, at spørgeren henviser til den grønne realisme, som er regeringens dagsorden. Pointen er, at vi ikke ønsker, at Danmark skal løbe for langt foran og være tossegrønne i en iver efter at tro på, at det løser vores udfordringer og problemer. Hvis vi vil være førende inden for energiteknologi og eksport af energiteknologi, hjælper det ikke, at vi kan vise det ene projekt frem efter det andet, der har kostet så meget for staten, at de lande, som vi egentlig skulle eksportere til, ikke ligefrem kan se det fornuftige i det.

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi sikrer folkelig opbakning til den grønne omstilling, og det gør vi kun, hvis den er priseffektiv. Og det er derfor, vi har så meget fokus på, hvad omkostningerne bliver for den grønne omstilling. Det er, fordi vi både skal kunne beholde de danske virksomheder og sikre en god forretning i den her grønne omstilling.

Så siger vi tak til hr. Thomas Danielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen for Enhedslisten.

Den her energipolitiske redegørelse skal jo ses i et internationalt perspektiv oven på klimatopmødet i Paris. Der var måske nogle, der havde en forventning om, at man i Paris ville prøve at drøfte noget, som ville gøre, at klodens temperaturer ikke stiger med mere end 2 grader. Så skete der jo det positive under klimatopmødet, at man fik en forståelse for, at der skal ske en kraftigere opbremsning, så klodens temperaturer højst stiger med 1½ grad.

Hvis man ser på statistikkerne og de temperaturstigninger, der har været, også på det allerseneste, ser man, at vi er i en situation, som gør det svært at nå. Derfor er det sådan set vigtigt, at der er lande som Danmark, som udvikler energiløsninger, og som satser på at eksportere de energiløsninger til andre lande.

Jeg synes, det er væsentligt, at den store vedvarende energi-produktion, vi har i Danmark, kommer danskerne til gode. Vi har en lidt skæv PSO-debat i Danmark. Jeg ser gerne, at der kommer mere fokus på, at danskerne skal have mere ud af de PSO-afgifter, danskerne betaler. Det vil sige, at det med at satse på energiunionen og på, at vi skal have flest mulige kabler ud af landet, så man kan eksportere og importere, synes jeg ikke er det, der skal i fokus. Det, der skal i fokus, er, hvordan vi kommer til at bruge den danske vindmøllestrøm på en mere intelligent måde, så vi får mest muligt ud af de PSO-støttekroner, vi bruger. Det betyder jo, at vi skal have mere el ind i vores fjernvarmesystem. Det betyder, at vi skal have mere el ind i vores transportsektor, og det synes jeg der er alt for lidt fokus på.

Som jeg tidligere har været inde på, har vi altså oplevet et fald i eksporten i 2015. De tal er så ikke med i rapporten her. Jeg vil alligevel inddrage dem, for det er altså et fald på 3 mia. kr., og det er så den grønne energiteknologi, der er sket et fald i. Det kan sikkert have sin årsager, og det er jo væsentligt at analysere de årsager og se på, om man kan gøre noget for at få vendt kurven igen. For det har umådelig stor betydning, at vi kan komme i en situation, hvor vi kan skabe arbejdspladser ved at eksportere de grønne løsninger, som bliver udviklet i Danmark. Og det er vigtigt, at vi stadig væk har udvikling af energiteknologi i Danmark.

Når jeg læser de årlige rapporter over EUDP-midlerne, og hvad der er opnået, ved at der er virksomheder, som har fået støtte til at videreudvikle teknologi, synes jeg, det er tankevækkende. Tit ser vi, at noget har fået støtte og er kommet frem til et niveau, hvor man kan klare sig uden støtte. Det var bl.a. det, der skete med de store varmelagre på solfangeranlæggene. Man lavede et anlæg i Dronninglund, som fik EUDP-støtte, og hvad ser man så kort tid efter? Der kommer et stort anlæg ved Vejen, som er endnu større, som bliver Danmarks største, og som bliver opført uden støtte. Hvis man læser rapporten, ser man, at der er masser af solstrålehistorier om EUDP-midlerne, og derfor er det den helt forkerte vej at gå, at der er blevet skåret ned på EUDP-midler.

Så er der den her debat om PSO. Den bliver jo nok central, hvis regeringen vil lande en løsning i år. Jeg må så konstatere, at det ikke ser ud til, at der umiddelbart er et flertal i blå blok for en eller anden bestemt løsning. Vi vil i Enhedslisten ikke udelukke noget som helst på forhånd. Vi indgår meget gerne i seriøse drøftelser, og jeg synes, det er mest naturligt, at det er dem, der indgår i energiforligskredsen, der laver en aftale om den fremadrettede PSO. For det er jo egentlig i energiforligskredsen, at man bruger de penge, som kommer ind fra PSO. Så derfor vil det være naturligt, at der er den sammenhæng, at den kreds af partier, som er med til at udmønte den langsigtede energipolitik, også er de partier, som står bag finansieringen af det. Det er nødvendigt, at vi har en stabil finansiering af vores fortsatte grønne omstilling.

Jeg synes, det er lidt en skam, at det så automatisk bliver afvist, at det kunne være den her model, hvor man sådan set åbner grænserne lidt. Jeg synes ikke, man skal være så katolsk som med loven om de 20 MW-udbygning på solcelleområdet, hvor det er skitseret, at 2,4 MW af den pulje kan blive konkurrenceudsat, og hvor det kan ende med, at det er udenlandske firmaer, som opnår den støtte. Støtteniveauet i andre lande, bl.a. i Tyskland, er højere. Det vil betyde, at hvis der blev åbnet for, at danske energiselskaber kunne lave investeringer i Tyskland og kunne modtage offentlig støtte til de pågældende anlæg, så ville det sådan set være en ordning, som umiddelbart ser ud til at kunne være et plus for Danmark. Jeg synes, det er lidt noget rod, men det er åbenbart en af de muligheder, der er, og den synes jeg skulle drøftes lidt mere seriøst, end den er blevet indtil nu.

Så vil jeg sige, at der står meget præcist om konkurrenceevne og situationen i Danmark, hvad angår energipriser og PSO:

»Analyserne viser helt overordnet, at de danske virksomheders elpriser inkl. afgifter og PSO er på niveau med gennemsnittet i EU.«

Det vil sige, at selv om man italesætter, at den her PSO er noget så høj, så er vi i en situation, hvor vi samtidig har meget lave elpriser. Så samlet set er det ikke noget problem. Man er nødt til at diskutere dansk energipolitik i en situation, hvor man kan lægge to tal sammen. Det er et minimumskrav for at kunne diskutere PSO på et seriøst niveau, og det synes jeg indimellem mangler i debatten.

Jeg synes, at energibesparelser er noget, som vi tit overser. Det med at hjælpe virksomheder til at gennemføre energibesparelser, så de kan få lavere driftsudgifter, synes jeg er noget, man skal gå mere efter. Der har været nogle kriseprægede år i dansk erhvervsliv, hvor man har holdt igen med investeringerne. Men kigger man seriøst på det, og har man en virksomhed og tror, at den kan eksistere 5 år mere, så er det altså fornuftigt, at man laver flere investeringer i energioptimering på den virksomhed. Det bliver jo også påpeget her, at det sådan set er et faktum, at der mangler noget der.

Så har vi et punkt, hvor regeringen og ministeren ikke har gjort nok. Vi har haft en drøftelse i energiforligskredsen om det her med at få 10 pct. vedvarende energi ind i transportsektoren. Der er nogle partier, som mener, at man skal gå efter, at der kommer et kæmpe bioetanolværk ude ved Holstebro. Så kan man indføre nogle tilskud, og så kunne man måske komme frem til, at der er noget dansk bioetanol, der kommer i tanken. Jeg synes, at vi mangler at få en langt mere seriøs gennemgang af, hvordan vi kan elektrificere transportsektoren. Der var et spændende møde i går om elbusser. Der er altså et potentiale, som er uudnyttet, som vi bør satse på, og som kan have den sidegevinst, at man får nedsat partikelforureningen i byerne.

Så står det også omtalt, at der har været en udmøntning af energireserven. Der står ikke noget om, at en stor del af energireserven gik til at fremme geotermi. Der er kommet en rapport. Den rapport var i en udgave helt tilbage fra september 2015. Det står der i hvert fald på forsiden. Det vil sige, at partierne i energiforligskredsen ikke fik den, da vi drøftede finanslov. Partierne havde den heller ikke, da vi i energiforligskredsen valgte at lave en løsning, som fremmede geotermi. Nu er rapporten så kommet frem, uden at ministeren er kommet med nogen særlige anbefalinger. Det synes jeg er en skam, for den viser sådan set, at der er 20 kommuner, som bør gå videre med planlægning og finde ud af, om geotermi kunne være en større del af fjernvarmesystemet fremadrettet.

Så har vi nogle ting om energibesparelser, der ikke er landet helt. Altså, i energiforligskredsen vil vi fastholde målene på 12,2 pJ for de kommende 5 år – eller vi må hellere sige 4 år – og det haster altså med at få landet en aftale, som udmønter det fuldt ud.

Så vil jeg sige lidt om det investeringsklima, vi har i Danmark. Jeg savner, at vi kommer frem til i højere grad at kunne få flere til at investere i den bæredygtige omstilling, vi er i gang med. Det er altså en skam, at ministeren indimellem er ude at lufte, at man måske skulle bryde nogle dele af i forligsaftalen og justere nogle ting ned. Det er vigtigt, at der er et investeringsklima, som inkluderer flere aktører til at medfinansiere omstillingen.

Hvis jeg kigger på, hvad der rører sig i sektoren, ser jeg, at vi har nogle pensionskasser, som søger projekter med et relativt lavt, men stabilt afkast på investeringen. Man kan notere sig, at der er store pensionsselskaber, som investerer i udlandet. De kunne lige så vel investere i Danmark. Vi har de andelsejede energiselskaber, som også i høj grad er ude at lave investeringer i vedvarende energi, og som søger projekter. Vi har kommuner, som har CO 2 -målsætninger. Bl.a. har Københavns Kommune nogle meget ambitiøse mål om at investere i vindkraft. Vi har boligforeningerne, som laver energirenoveringer og er en drivkraft for at nedbringe energiforbruget i de mange boligforeninger. Og der duer det altså ikke, at der er usikkerhed om den langsigtede energipolitik i Danmark.

Derfor synes jeg, at ministeren ikke skulle lufte så mange ideer om ting, der skal laves om. Men jeg er helt åben over for, at vi kan drøfte mange ting i energiforligskredsen.

Fru Pia Olsen Dyhr har en kort bemærkning.

Jeg har noteret mig, at debatten i dag, især for de borgerlige ordførere, handler meget om den samlede omkostning, altså prisen: at prisen er skredet, at regningen er for høj. Det siger ministeren også i Berlingske den 22. april, hvis jeg husker rigtigt. På den måde forholder de borgerlige sig slet ikke til, hvad man får for pengene, og det synes jeg da også er væsentligt. Jeg synes jo ikke, det er ligegyldigt, hvad vi bruger pengene på, og om vi får det bedste, vi kan få, for pengene.

Hvad mener ordføreren vi får ud af de penge, som vi faktisk investerer? Kunne de investeres klogere og bruges bedre, og kunne vi helt undvære dem? Ville vi så få et endnu bedre og mere effektivt energiforsyningssystem, og ville vi opnå det, Dansk Folkeparti har efterlyst i den her debat, nemlig at Danmark skal være mere selvforsynende ved at investere mindre?

Ordføreren.

Jeg tror da, det er nogle målrettede investeringer, vi kunne lave, som bl.a. kunne medføre, at man fik en renere luft i de byer, som har væsentlige problemer med partikelforurening, f.eks. hvis vi mere målrettet satsede på, at der kom flere elbiler og brintbiler og elbusser. Det ville man virkelig kunne mærke i København og Aarhus og måske et par byer mere. Så ville vi også kunne komme frem til en situation, hvor der var endnu mere eksport.

Der kommer jo rigtig mange delegationer på besøg i Danmark for at se, hvad det er for nogle løsninger, man har, og det, at de f.eks. kan se, at der er københavnere, der cykler som noget helt naturligt, kommer bag på nogle. Der er så nogle mere teknologiske løsninger, som der også er en voldsom interesse for, og vi har en kæmpe eksportmulighed. Vi er et udstillingsvindue allerede, og det kan man skrue op for. Så vi får sådan set mulighed for mere eksport, hvis vi bare satser lidt mere på den grønne omstilling.

Så er der afgiftssystemet, hvor vi altså er nødt til at komme frem til noget, hvor biomasse f.eks. har en afgift, som afspejler den CO 2 -belastning, der er ved det. Der er altså nogle omstillinger, vi skal i gang med, selv om det er mislykkedes i tidligere forsøg.

Spørgeren.

Jeg er glad for det, ordføreren kommer ind på til sidst, for det, der er meget tankevækkende, eller som springer i øjnene, er jo, at vi i dag har et afgiftssystem, som i virkeligheden ikke belønner den CO 2 -effekt, de forskellige energikilder har. Bl.a. har vi jo ingen afgift på olie, på trods af at det er et ganske fossilt brændstof. Vi har ingen afgift på biomasse, om end man måske med nyere teknologier faktisk kunne lave en bedre afgift, end man nogen sinde havde forestillet sig, nemlig på forbruget af biomasse i kedlerne. Samtidig har vi i sammenligning en vanvittig høj elafgift, og vi ønsker jo, at flere mennesker bruger el, fordi det netop bygger på vedvarende energi.

Stiller ordføreren sig ikke undrende over for, at vi kun har modtaget delanalyser og ikke en samlet afgiftsanalyse, når vi netop skal diskutere en energipolitisk redegørelse?

Ordføreren.

Jo, det er korrekt. Man kan sagtens have politiske holdninger til energipolitikken, men de analyser, der er bestilt, er jo bestilt, for at vi kan have et mere oplyst grundlag at have diskussionerne på. Og der savner jeg fortsat, at vi får alle de analyser, som energiforligskredsen har bestilt.

Det er helt korrekt, at i forhold til elafgifter er det helt tåbeligt, at man f.eks. kan læse om eksempler i København, hvor elbusser bliver generet af det nuværende afgiftssystem. Der er noget, vi skal have kigget på hurtigt for at komme frem til nogle bedre løsninger i transportsektoren.

Tak til Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte kommentarer. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for en redegørelse, hvor regeringen nu synes at betræde lidt mere fornuftsbetonede veje i energipolitikken. Det ses tydeligt af prioriteringerne, af de afsnit, der får lidt mere fylde, og det ses af ordvalget på forskellige områder. Der er jo heller ikke rigtig grund til at forcere udbygningen yderligere, når der henses til, at de fleste 2020-mål er nået, for så vidt angår CO 2 -reduktion og andelen af vedvarende energi. Det er jo så sket, samtidig med at kassen er tom. Den er jo mere end tom. Det betyder forhåbentlig også, at regeringen tager sig sammen og nu får udsat eller helt stoppet Kriegers Flak og de kystnære vindmøller. Det er jo netop disse meget dyre vindmølleparker, der udgør hovedproblemet i PSO-afgiftens himmelflugt, og det er især disse parker, som vil fylde mere i den fremtidige fremskrivning. Det kan vi jo se af tal, vi får fra Energistyrelsen.

Så er det jo underligt at være optaget af, at omkostningerne ikke må være for høje, og så samtidig sætte store, dyre projekter i gang, der gør, at de bliver endnu højere. I betragtning af PSO-problemets størrelse kan jeg måske godt undre mig over, at den 24 sider lange rapport kun har ofret fire og en halv linje på PSO-afgiftens traktatstridighed. Det er jo krumtappen eller på en eller anden måde hjørnestenen i energiforliget, som her er blevet underkendt. Der diskuteres, på hvilken måde problemet kan løses, nemlig ved at lægge afgiften over på finansloven. Her kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om sådan en ordning er godkendt af EU. Umiddelbart er det for mig svært at forstå, hvorledes konkurrenceforvridningen mindskes af, at staten opkræver beløbet på finansloven, frem for at det er en statslig styrelse, altså Energinet.dk, der opkræver beløbet på elregningen. I ingen af tilfældene får udenlandske elproducenter tilskud, der svarer til tilskuddet til den danske producent, selv om man i begge tilfælde handler på det danske marked. Men det får vi nok en redegørelse for på et tidspunkt.

Et andet problemfelt er den enorme vækst, vi har fået i biomasseudbygningen, hvoraf langt det meste kommer fra importeret træ. Jeg savner dels en diskussion af, hvorvidt denne udbygningstakt er ønskværdig ifølge regeringen, da den primært er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften eller brændeafgiften, om man vil, dels en diskussion af, hvorvidt en sådan udvikling overhovedet kan betragtes som bæredygtig.

Endelig skal jeg notere mig, at ministeren ikke har fundet anledning til at påpege muligheden for at arbejde med teknologineutrale ordninger som f.eks. certifikatordningerne, som er langt billigere, og som vil betyde, at man ikke kommer i den situation, at man skal akutopbremse for ansøgningerne, som tilfældet var med solcellerne forleden. Vi er nu i den absurde situation, at vi støtter en meget dyr CO 2 -reduktion ved at koncentrere os så meget om vind og siger nej til solceller, hvor priserne bare rasler ned. Målet skulle vel være at nedbringe CO 2 -udledningen på den billigste måde. Det er vel hovedmålet.

Det er jo ikke godt købmandskab, og det problem håber jeg at ministeren vil adressere, ligesom jeg også ser tilløb til det i den nylig offentliggjorte afgiftsanalyse eller delanalyse, som det hedder, og ligesom jeg ved forskellige lejligheder har hørt ministeren tale positivt om mere teknologineutrale ordninger i et markedsbaseret system. Det får vi nemlig brug for. Vi skal have mere marked, mere forskning og udvikling til gengæld for mindre planøkonomi. Det er den retning, vi skal gå i i fremtiden, og det er den eneste måde, vi kan få billigere løsninger på. Jeg har vel ikke nødig at sige, at det også indbefatter thorium, som vi diskuterede i går, som en ny teknologi. Vi skal ikke herindefra sidde og pinpointe, hvad der er rigtigt og forkert. Vi skal lade teknologierne konkurrere mod hinanden.

Med disse bemærkninger har jeg tilbage at takke for redegørelsen, som klart går i en bedre retning end det, vi har set de senere år.

Fru Pia Olsen Dyhr har en kort bemærkning.

Ordføreren startede sit indlæg med at sige, at det var et fornuftigt toneleje, der var i redegørelsen. På baggrund af det vil jeg være en lille smule begejstret, for så er Liberal Alliance jo enige i, at PSO'en ikke kan være det store problem, eftersom der står i redegørelsen, at den samlede energiudgift for danske virksomheder og danske forbrugere ligger på gennemsnittet i EU. Det er måske en lille smule overdrevet, for jeg vil gætte på, at Liberal Alliance ikke mener det. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at det er det, der står i redegørelsen.

Så siger ordføreren også i sin tale, at PSO'en er blevet underkendt af EU. Det vil jeg da gerne have en uddybning af, for så vidt jeg ved, har EU underkendt den nuværende form af PSO'en, men netop godkendt den ændrede form for PSO, som tyskerne har indført. Er det den eneste grund til, at Liberal Alliance synes, at PSO'en skal ændres, altså at EU har underkendt den? Eller mener Liberal Alliance, at der er andre argumenter for, at PSO'en skal ændres?

Ordføreren.

Vi synes, der er rigtig mange argumenter for, at PSO'en skal ændres. Jeg synes, den skulle have været fjernet, uanset om EU var kommet og havde svunget taktstokken eller ej. Jeg synes ikke, det er nogen god måde, at man finansierer så mange investeringer på det her område, uden at borgerne kan se, hvad det reelt koster. Så et argument er alene det forhold, at det indgår i en normal prioritering, så man kan se, at det svarer til værdien af to supersygehuse hver eneste år, hvad vi giver til primært vindmøller, og hvor vi får en energi, som vi ikke kan bruge i det omfang, den bliver produceret. Vi skal jo stort set sælge halvdelen af den energi, der bliver produceret med danske tilskud, billigt til udlandet – for så efterfølgende, når det ikke blæser, at importere dyr energi tilbage.

Den måde at føre energipolitik på, som PSO'en har været omdrejningspunktet for, synes vi er temmelig ufornuftig. Og derfor er vi glade for, at regeringen tager hårdt fat i den her PSO-diskussion. Lad os gøre det tydeligt, hvad det koster for hr. og fru Jensen – også hvad angår det, som Socialistisk Folkeparti vil kalde kernevelfærd.

Spørgeren.

Jeg vil bare rette en lille misforståelse, som ordføreren kom med, nemlig at Danmark sælger vind, nærmest som om vi skal lægge penge oveni. Det er jo sådan set ikke korrekt. Det er bare, for at vi holder os til fakta; det synes jeg er en meget god idé i de her debatter.

Men ordføreren sagde noget rigtig spændende nu her i sit svar til mig, for ordføreren sagde, at en vindmølle ville svare til to supersygehuse. Så derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om han forestiller sig, at når vi nu putter det på finansloven – hvis det er det, det ender med – vil der være sådan en forhandling om, hvad man kan bruge de penge til. Skal man bruge dem til supersygehuse? Man kan også lave en vindmøllepark. Og hvad mener ordføreren så at ambitionsniveauet skal være? Er det flere supersygehuse og slet ikke mere vedvarende energi? Og hvordan vil Danmarks energiforsyning så se ud på den lange bane?

Ordføreren.

Først siger fru Pia Olsen Dyhr, at det er en misforståelse, at vi lægger penge i vind, som eksporteres. Nej, det er ikke en misforståelse. Det er fakta, at der er PSO-afgifter bundet i halen på den vindenergi, der eksporteres. Jeg er ked af, hvis vi er nået et niveau, hvor vi skal diskutere noget, der er så elementært.

I forhold til prioriteringsdiskussionen siger det sig selv, at når vi får det på finansloven, kan vi afveje de her ting i forhold til hinanden, altså om vi hellere vil have et ekstra sygehus, eller hvad vi vil have: måske en ekstra flyvemaskine. Der kan være mange ting, man synes er vigtige. Men det centrale i det er, at det bliver tydeligt, for det er nemlig langt mere demokratisk, end at det ligger og svæver under radaren, sådan at vi reelt ikke kan se alle de mange milliarder, vi hælder ned i bl.a. den energi, som vi sælger ret billigt til udlandet, hvilket jeg var inde på.

Tak til hr. Villum Christensen. Og den næste ordfører er Christian Poll fra Alternativet.

Tak til ministeren for redegørelsen, som jo giver en slags status, men samtidig også sætter nogle spor ud i fremtiden – og det er jo dem, der er interessante at drøfte. Jeg finder det f.eks. interessant, at man vælger at fremhæve EUDP's positive bidrag til at skabe omsætning, eksport og beskæftigelse i danske virksomheder, samtidig med at regeringen har skåret voldsomt ned på EUDP. Det kunne være interessant at høre lidt mere om, hvordan dette hænger sammen.

Hvilken stigningsrate forventer ministeren i den danske energiforskning frem mod 2020? COWI, DAMVAD Analytics og Ea Energianalyse har evalueret den danske energiforskningsindsats og konkluderer, at der er en klar sammenhæng med konkurrenceevne, jobskabelse og vækst. For hver krone der investeres i energiforskningsstøtte, er der i snit 2½ kr. i afkast. Det kunne være fint at høre ministerens holdning til dette.

Der står i redegørelsen, at PSO-afgiften i de seneste år har været stigende på grund af faldende energipriser og stigende udbygning med vedvarende energi, og det er jo fuldstændig rigtigt – og forventeligt. For at sænke PSO-afgiften er det derfor relevant at høre, hvilke initiativer ministeren påtænker i forhold til at øge efterspørgslen efter strøm og derved sænke udgiftsniveauet. Her anbefaler Klimarådet at fokusere på f.eks. eldrevne varmepumper og elbiler.

Jeg kan jo godt fornemme på det hele, at der ikke er flertal for at videreføre PSO-ordningen, som vi kender den i dag. Det er ærgerligt, for det er en god ordning med nogle gode principper. Vi kunne have løst problemerne i forhold til EU-kritikken ved at åbne noget af vores PSO-støtte op for producenter af grøn strøm i udlandet. Tyskland har jo fået samme besked, og her peger tallene på, at Danmark ville få flere PSO-penge fra Tyskland, end vi skal levere den anden vej. Men sådan en løsning er der desværre ikke flertal for.

Når nu alt alligevel er oppe i luften og regeringen med De Konservatives melding i dag ikke har flertal for finanslovsløsningen, vil jeg opfordre til, at vi i fællesskab indretter et fremtidssikret system, der skaber de nødvendige stabile rammer for energipolitikken. En afgiftsmæssig ligestilling mellem energiformerne ville være på sin plads og på tide. Det ville gavne el og biogas. Jeg vil foreslå Folketinget, at vi sikrer mere lige konkurrencevilkår på markedet for flere energiformer. Det vil resultere i en markant ændring af markedet, hvor alle former for energi ligestilles i højere grad.

I dag forholder det sig desværre sådan, at subsidier til fossile energiformer skævvrider det frie marked og koster dyrt på de sociale, økonomiske og miljømæssige bundlinjer. Danmark støtter den sorte energi langt mere, end f.eks. Holland, Norge, Sverige og Finland gør det. Det, som jeg tænker vi alle kunne blive enige om, er det problematiske i, at vi i dag ikke prissætter den samfundsøkonomiske ekstraomkostning ved fossile brændsler. Når vi ikke gør det, skævvrider vi markedet og får svært ved for alvor at sætte fart i den grønne omstilling.

I Alternativet håber vi på, at vi hurtigst muligt kan få indregnet de reelle omkostninger ved brugen af forskellige energiformer i prisen. Sådan kan vi udbedre den markedsfejl, vi ser i dag, hvor vi ikke tager højde for de samfundsmæssige omkostninger ved fossile brændsler. I dag koster f.eks. luftforurening ifølge de miljøøkonomiske vismænd 39 mia. kr. årligt. Men denne omkostning indgår ikke i den pris, vi betaler for den fossile energi, og sådan skævvrider vi altså markedet.

Derfor håber jeg også i løbet af debatten at blive klogere på, hvad der menes med, at omkostningerne for erhvervslivet og forbrugerne ikke må blive unødvendigt høje. Her er jeg bange for, at regeringens definition af omkostninger er meget snæver, netop fordi man ikke kigger på de omkostninger ved at fortsætte brugen af fossil energi, der er for klima, miljø, natur og menneskelig sundhed og trivsel.

Men jeg er samtidig rigtig glad for, at skiftende regeringer gentagne gange har påpeget fornuften i at indregne miljøskader i priserne, senest af denne regering i delanalyse 1. Det er et indlysende fornuftigt princip, men hvorledes stiller regeringen sig i forhold til IMF's rapport kaldet »How Large Are Global Energy Subsidies?« fra 2015, der påpegede, at vores manglende evne til at håndhæve netop dette princip årligt koster 40 mia. kr., hvoraf statens afkald på skatteprovenu er en betydelig del af forklaringen.

Her henvises der især til de lave afgifter på diesel, som man bl.a. kan se effekten af i Sønderjylland, hvor mange tyske bilister vælger at tanke op på grund af lave danske afgifter. Har ministeren til hensigt at arbejde hen imod en større grad af håndhævelse af regeringens eget princip om at indregne miljøskader i afgiftspolitikken?

I redegørelsen kan man ligeledes læse, at lave priser på forsyning er til gavn for både husholdningerne og de energi- og vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne og dermed danske arbejdspladser. Det er nemlig rigtigt. Tidligere tiders investering i VE-udbygningen har presset elprisen ned, og det er godt. For at sikre en omkostningseffektiv omstilling har Klimarådet derfor også efterlyst en fortsat gradvis og balanceret udbygning af vedvarende energi. Energistyrelsen har beregnet, at vindkraftskapaciteten skal øges med ca. 350 MW årligt, hvis 2050-målet om en forsyningssektor baseret på vedvarende energi skal nås.

Til sammenligning er vindkraftskapaciteten i snit steget med kun ca. 250 MW årligt de seneste 10 år. Det har skabt et massivt investeringsefterslæb. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at adressere dette efterslæb og sikre lavere priser?

I redegørelsen står der også:

»El fra biomasse modtager et fast pristillæg på 15 øre per kWh, og biomasse er desuden fritaget for energi- og CO2-afgifter.«

Så er mit spørgsmål, om ministeren mener, at denne krydssubsidiering er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og jeg citerer igen fra redegørelsen:

»Anvendelse af biogas som transportbrændstof er kun i sin spæde start.«

Ja, det er rigtigt, og eftersom 95 pct. af transportsektoren er afhængige af fossile brændsler og Energistyrelsen samtidig anser gas for at være det mest optimale brændsel for tung transport, er det jo interessant at høre, hvad ministeren planlægger at gøre for at lette den omstilling.

Det fremhæves i øvrigt i delanalyse 1 i afgifts- og tilskudsanalysen:

»En hensigtsmæssig måde at måle den grønne omstilling på kan være fortrængning af fossilt energi-forbrug. Det vil sige mængden af kul, naturgas og olie, som udfases.«

Det er jo en god måde at måle omstilling på, men hvordan går det med omstillingen til el til let transport og gas til tung transport, som jo kun bliver endnu mere relevant, når Europa-Kommissionen kommer med deres byrdefordeling her til sommer?

Når ministeren siger, at det er vigtigt at holde fast i den danske førerposition inden for eksport af grøn energiteknologi, så er jeg meget enig. Men så er det, som om regeringen alligevel hele tiden bakker fra omstillingen, med henvisning til at omstillingen ikke tjener som eksempel for udlandet, hvis den bliver for dyr for forbrugerne og erhvervslivet. Det er egentlig fornuftigt nok, men jeg tror bare kun, det bliver dyrere, jo længere vi venter. Omstillingen er jo en bunden opgave, som ikke kan gå for langsomt, og som altid vil betale sig på alle bundlinjer.

I den sammenhæng vil jeg også gerne henlede ministerens opmærksomhed på et OECD-studie fra marts, der konkluderer, at strenge miljømæssige krav og lovgivning ikke skader eksport eller konkurrenceevne, tværtimod. Selvfølgelig vil dele af den voldsomt forurenende industri opleve færre fordele end den grønne industri, men dette vil der samfundsøkonomisk blive kompenseret for ved stigningen i den grønne eksport. Tiden er simpelt hen ikke til inerti og satsning på fortidsteknologier. Vi ved, i hvilken retning vi skal. Lad os hjælpe fremtidens teknologi og erhvervsliv på vej i stedet for at holde fast i nogle dogmatiske og af OECD modbeviste antagelser om, at grøn regulering skader vores økonomi, når det forholder sig stik modsat.

For lige kort at runde det internationale aspekt af vil jeg gerne rose ministeren for at ville spille en aktiv rolle og presse på i EU for en fortsat ambitiøs energipolitik, men jeg oplever bare ikke, at det er tilfældet lige nu. En række EU-lande som Tyskland, Østrig, Frankrig, Portugal, Belgien, England og Sverige giver i EU udtryk for, at der er brug for en øget ambition fra EU's side her efter den historiske Parisaftale fra december, og mig bekendt bakker regeringen dog ikke op om den linje. Så jeg ved ikke helt, hvordan ministeren mener at man i EU fortsat presser på for en ambitiøs politik. Hvis man var ambitiøse i EU, ville det betyde, at man aktivt arbejdede for, at EU satte nogle reduktionsmål for 2020, 2030 og 2050, der er i tråd med konklusionerne i Parisaftalen. Men det modarbejder Danmark jo, på trods af at syv andre lande presser på for højere ambitioner.

Når vi alle glæder os over og anerkender Parisaftalen og mener, at omstillingen skal være omkostningseffektiv, synes jeg derfor også, det er mærkværdigt, at regeringen f.eks. ikke arbejder på en opdatering af EU's 2030-mål, da det vil betyde, at vi ellers står over for en meget drastisk reduktionskurve efter 2030, som vil være dyr at implementere. Så jeg har nogle gange lidt svært ved at forstå, hvorfor man ikke drager konklusionen af det, man siger. Omkostningseffektiv omstilling betyder, at det skal gå hurtigt nu, da vi ellers får rigtig travlt senere.

Så vil jeg bare lige afslutningsvis opfordre ministeren og regeringen til at lytte til de mange gode anbefalinger og råd, der kommer fra Klimarådet, regeringens egne klimarådgivere, der kommer med nogle rigtig gode råd i forhold til f.eks. reduktionsmål, PSO-ordning osv.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

Jeg tror, jeg ved en fejl har trykket mig på. Jeg beklager.

Okay, så er der ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Johannes Lebech, Radikale Venstre.

Jeg beklager, formand, men jeg er ikke helt vant til det. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Det er godt med en lille løbetur). Ja.

Jeg siger tak til ministeren for redegørelsen. For os i Det Radikale Venstre er det vigtigt at fastholde den brede energiaftale fra 2012, og vi forventer også, at ministeren fortsat vil basere regeringens politik på den aftale. For os er det vigtigt, at dansk energipolitik er baseret på grøn teknologi. Vi har med en stor indsats på vindområdet vist, at vi kan indtage en førerstilling internationalt i udviklingen af den grønne energiteknologi. Det er en vej, vi skal fortsætte ad, og det er vigtigt, at vi også inddrager andre grønne teknologier som sol og brug af biomasse med særlig vægt på udviklingen af andengenerationsteknologi.

Den grønne omstilling er først og fremmest sikkerhed for miljø og klima, så vi ikke på bekostning af vore efterkommere opbruger klodens ressourcer og ødelægger miljøet. Den grønne teknologi må godt på kort sigt koste ekstra i form af afgifter og tilskud. Vi er overbevist om, at hvis vi satser rigtigt, vil udviklingen af den nye teknologi på længere sigt skabe arbejdspladser, og dermed kan afgifter og tilskud ses som en investering både i miljøet og i fremtiden, men egentlig også i arbejdspladser nu og her.

Jeg har et par meget konkrete spørgsmål til ministeren. Energistyrelsen har beregnet, at vindkraftkapaciteten skal øges med 350 MW årligt, hvis 2050-målet om en forsyningssektor baseret på vedvarende energi skal nås. Vindkraftkapaciteten er i snit steget meget mindre, omkring 250 MW det seneste årti. Det har skabt et vist investeringsefterslæb. Vil ministeren adressere det efterslæb?

Så kommer jeg til det andet spørgsmål. I kapitel 8 i redegørelsen nævnes en række former for energiproduktion, og i kapitel 9 gennemgås områder, hvor ny udvikling er i gang. Men jeg savner et afsnit om produktion af andengenerations bioætanol. I Holstebro er man klar med et projekt, der allerede er sikret EU-støtte. Det vil kunne skabe rigtig mange arbejdspladser, som det er tilfældet med grøn energi, i første omgang måske 1.000 arbejdspladser. Hvad det på længere sigt kan skaffe af arbejdspladser, er ikke til at vide. Vi venter kun på at få sikret de endelige rammevilkår, herunder et iblandingskrav for bioætanol. Så kan vi få en kickstart, ikke for dansk vindenergi, men den her gang for dansk bioøkonomi. Det kunne vi godt tænke os at ministeren ville forholde sig til. Her går grøn politik nemlig hånd i hånd med en politik, der vil styrke beskæftigelsen, og det er regeringen jo meget optaget af. Så jeg vil gerne høre ministerens holdning til andengenerations bioætanol.

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Når jeg kigger min datter i øjnene og tænker på de muligheder, hun får i fremtiden, synes jeg, at jeg skylder hende en forklaring. Jeg tror, vi alle sammen skal være opmærksomme på, at de valg, vi træffer i dag, har konsekvenser for vores børn og børnebørn og deres muligheder for at opleve det samme på denne planet, som vi har, og jeg har da et håb om, at hun får præcis de samme muligheder.

Det kræver, at vi bliver ved med at investere i den grønne omstilling, for at Danmark fortsat er blandt de førende lande i verden, når det handler om vedvarende energi. Det kan jeg godt blive en smule bekymret for i de her dage. Jeg synes, der er opstået rigtig meget politisk blæst omkring omkostningerne ved den grønne omstilling og dermed også ambitionsniveauet for den grønne omstilling.

Klimaministeren gav i sidste weekend udtryk for, at der er behov for at genåbne energiforliget på grund af de stigende PSO-afgifter. Ministeren siger decideret, at den grønne omstilling er blevet for dyr, at regningen er skredet, at det er blevet langt dyrere, end vi regnede med, og at vi nu skal sætte os ned og finde ud af, hvordan vi får regningen bragt ned igen. Det handler altså om de absolutte omkostninger i kroner og øre og ikke om den omkostningseffektivitet, der i virkeligheden burde være i fokus. Tankegangen synes at være, at den grønne omstilling i virkeligheden ikke bør koste noget, og det er med til at skabe væsentlig usikkerhed hos investorer, hos virksomheder og i sidste ende også hos borgerne.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at hvis investorerne er i tvivl om de langsigtede ambitioner fra en regerings side, søger de andre steder hen. Desuden negligerer denne form for tankegang om, hvad vi bruger af penge, hvad vi rent faktisk får ud af pengene. Det er jo ikke sådan, at vi i SF i hvert fald er villige til at kaste pengene ned i et sort hul. Vi forventer at få noget tilbage, og derfor synes jeg, det er på tide, at vi får nogle tal på plads.

I perioden 2005-2014 er CO 2 -udledningen fra husholdninger og erhverv faldet markant fra 34 mio. t i 2005 til 24 mio. t i 2014. I samme periode er den samlede el- og fjernvarmeudgift for husholdninger og erhverv ganske vist steget fra 65 mia. kr. til 70 mia. kr., men fra 2010 har udgifterne ligget forholdsvis stabilt.

Jovist har danske virksomheder, enkelte af dem, oplevet stigende PSO-afgifter, men deres samlede elpris er jo ifølge Eurostat faldet siden 2013, også i forhold til EU-gennemsnittet. Hvis man kigger i energipolitisk redegørelse fra i dag, vil man se, at det står ganske klart:

»Analyserne viser helt overordnet, at de danske virksomheders elpriser inkl. afgifter og PSO er på niveau med gennemsnittet i EU.«

Det står på side 4, hvis der er nogen, der har lyst til at tjekke op på det.

Det er korrekt, at der kan være nogle konkurrenceforvridende effekter i forhold til visse virksomhedstyper, og dem bør vi også tage hånd om. Det har vi også taget hånd om, først i vækstaftalen indgået under S-SF-R-regeringen sammen med flere partier her i Folketinget og også efterfølgende med det lovforslag, vi har behandlet i Folketinget.

Det kan også godt tænkes, at vi kan opnå de her CO 2 -reduktioner billigere, og det synes jeg og SF også vi i så fald bør stræbe efter. Men der synes altså ikke at være noget belæg for, at regningen skrider, eller at den grønne omstilling er blevet alt for dyr, som ministeren påstår i Berlingske den 22. april. Tværtimod har vi de seneste 10 år fået en ny grøn energi, nye grønne arbejdspladser, markant mindre CO 2 -udledning, uden at det er gået nævneværdigt ud over de samlede energiafgifter.

Og så skal vi altså huske på, at en god del af de her energiafgifter, der kommer ind, ikke kun går til investeringer i vedvarende energi. De går sådan set også til finansiering af vores velfærd i form af vores hospitaler og uddannelser. Så alt i alt synes jeg, at det ser rigtig godt ud for dansk energi, og jeg synes også, at energiredegørelsen gør mig en lille smule glad i dag. Jeg synes, at den i den grad viser, at den grønne omstilling er på sporet. Det, der kan bekymre mig, er, at regeringen gerne vil tage den af sporet.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren og til ministeriet for den grundige redegørelse, vi har fået. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har været enig i alle ministerens beslutninger på det her område i det forgangne år, men jeg vil gerne takke for et rigtig godt samarbejde og en meget åben og inddragende stil. Vi har været igennem meget allerede i den her debat, men jeg vil lige komme med et par enkelte nedslagspunkter.

Med klimaaftalen fra Paris i december sidste år blev der i fællesskab truffet en beslutning om at holde temperaturstigningerne godt under 2 grader og arbejde på at begrænse dem til maks. 1½ grad. Landene blev forpligtet til hvert femte år at skulle indmelde eller genindmelde mål for at reducere udledningen af drivhusgasser, og det her princip om no backsliding blev indført. Alt det er godt; det er nødvendigt; det er vigtigt af hensyn til klimaet. Men hvis vi skal se lidt kynisk på det, er der også en fantastisk mulighed for dansk energiteknologieksport.

Dansk Industri har vurderet, at den danske energiteknologieksport på baggrund af aftalen potentielt kan fordobles frem mod 2030 til EU, USA, Kina og Mexico. Disse markeder står i dag for 75 pct. af den samlede eksport. I 2014 var den danske energiteknologieksport på knap 75 mia. kr. og udgjorde 12 pct. af den samlede danske vareeksport, som det også fremgår af redegørelsen. Aftalen giver altså en helt fantastisk mulighed for at kombinere den grønne omstilling med danske arbejdspladser og vækst – vel at mærke arbejdspladser, som oftest ligger i Udkantsdanmark. Sidst jeg tjekkede, var Danmark det land i verden, der havde flest mennesker beskæftiget med udvikling af grøn energiteknologi. Så er man et parti, der kæmper for danske arbejdspladser, bør man også være et parti, der kæmper for den grønne dagsorden.

Vi mangler fra regeringens side en samlet strategi for den danske energiteknologieksport. Markedet og potentialet er stort, men også flere og flere melder sig i konkurrencen. Danmark har været førende i mange år, men den førerposition er ikke givet, og det vil være tosset at miste den nu, hvor mange års investeringer for alvor har mulighed for at give pote. Det er derfor ærgerligt, at det her ikke berøres meget mere i den energipolitiske redegørelse end det sådan relativt korte afsnit, der er. Jeg håber meget, at vi, når vi om et års tid skal drøfte den energipolitiske redegørelse for 2017, vil se, at der er et langt større afsnit, som præsenterer en strategi for den danske energiteknologieksport. Jeg ved, at statsministeren holder møder på Marienborg – de såkaldte topmøder – engang imellem. Det her kunne være et oplagt tema til et af de kommende møder.

( Formanden: Tak til den konservative ...) Undskyld, det var bare en lidt for langt tænkepause.

Europa-Kommissionen har fundet den danske PSO traktatstridig, og vi skal derfor have fundet en anden model inden udgangen af 2017. At PSO'en har været en udfordring for særlig de elintensive virksomheder, er der en relativt bred anerkendelse af. Det er også derfor, vi i det forgangne år igen lavede en yderligere lempelse for netop de elintensive virksomheder. Det kom ca. 50 virksomheder til gode, herunder mange gartnerier, som har været særdeles udfordret.

Fra Konservatives side er vi klar til at droppe PSO'en, men det betyder ikke, at vi ønsker at droppe den grønne omstilling. Men vi vil finansiere den på den anden måde. Andre partier, forstår jeg, er mest optaget af at neddrosle ambitionerne under dække af, at man vil gøre regningen lavere. Det er ikke vores kop te i Det Konservative Folkeparti. Vi ønsker sådan set at holde fast i omstillingsniveauet.

Vi ser meget frem til drøftelserne om netop PSO'en i den kommende tid, hvor vi forhåbentlig igen kan få skabt den tryghed og stabilitet, som er så afgørende og har været så essentiel i dansk energipolitik i mange år, for den tryghed mangler lige p.t., og det er skadeligt for Danmark som et investeringsland.

Jeg vil pege på et ganske vist lille element i redegørelsen, men det har ikke været berørt før i dag, så jeg vil nævne det alligevel, nemlig reduktionen af energiforbruget i de statslige ejendomme. Der står nemlig, at ministeriet og underliggende institutioner i perioden 2006-2020 skal reducere energiforbruget med 14 pct. Vi er over halvvejs gennem den oplistede periode, men man har kun opnået en reduktion på 1,5 pct. Det er simpelt hen for sløvt. Vi skal vise os som det gode eksempel og gå foran. Derfor vil vi fra konservativ side følge tæt, hvad der bliver taget af initiativer for at sikre, at det her bliver forbedret.

Til sidst vil jeg også pege på det her med den forventede markante stigning i forbruget af biomasse som konsekvens af biomasseombygninger på mange centrale kraft-varme-værker. Vi ved jo, at vi har uhensigtsmæssige afgifter; vi ved, det er problematisk uden afgifter på biomasse; vi ved, at den høje afgift på el er en hæmsko for omstillingen til og brugen af varmepumper. Nu har vi fået nogle delanalyser fra den her energiafgiftsanalyse, men vi mangler fortsat det endelige bud på, hvordan vi skal lave den her omlægning. Det må man bare sige at der i den grad er brug for. Og så er jeg færdig, formand.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det lyder, som om De Konservative er med på det grønne hold, og derfor synes jeg, det også er interessant, hvad det er for et forslag til vedtagelse, vi kan få vedtaget tirsdag i næste uge. Jeg har forstået det sådan, at vi her i dag diskuterer, hvad det er for et forslag til vedtagelse, vi kunne vedtage på tirsdag i næste uge. Det er praksis, at man sådan diskuterer, hvad der er blevet lagt frem af mulige tekster. Nu har vi så to, og den ene tekst står Socialdemokratiet og Enhedslisten og Alternativet og Radikale Venstre og SF bag. Og jeg har forstået på Socialdemokratiets ordfører, at den også er blevet sendt til de øvrige partier, og derfor er der jo mulighed for, at man kan tilslutte sig den. Det ville jo medføre, at hvis der bare er et enkelt parti, der tilslutter sig den tekst, er det den, der bliver vedtaget. Og så ligger der en tekst fra Dansk Folkeparti, som er noget kortere og noget mindre visionær.

Jeg synes, at jeg, når jeg hører De Konservatives tale, nemt kan forestille mig, at De Konservative kunne tilslutte sig den tekst, som er blevet lagt frem her af en række partier. Er det korrekt?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige med sikkerhed, at vi ikke kommer til at bakke op om det forslag, som Dansk Folkeparti har lagt frem. Jeg synes, det er en rigtig fin vedtagelsestekst, som er kommet fra de øvrige partier, og det er egentlig ikke, fordi der står noget politisk i den, jeg ikke kan tilslutte mig. Men jeg må også bare helt ærligt sige, at jeg har været lidt presset på tid, dels i forhold til at nå at vende den med min gruppe, dels også at vende den med resten af blå blok, hvilket jeg egentlig synes er fair nok man gør, før man sådan skaber flertal uden om regeringen. Det har været meget tidspresset her op til i dag. Det kan være, at vi inden tirsdag kan nå at lande en tekst, som vi alle sammen kan se os i. Jeg ved slet ikke, om det sådan rent parlamentarisk er muligt i forhold til spillereglerne. Men det er simpelt hen på grund af tidspres, at vi ikke har fået forhandlet noget på plads. Så som det ser ud lige nu, planlægger vi ikke at stemme for nogen vedtagelse.

Det må jeg så sige ikke kan lade sig gøre. Altså, forslagene bliver fremsat nu, og så bliver der stemt om dem på tirsdag.

Værsgo.

Jamen så fik vi da afklaret, at det er i dag, vi skal diskutere det, og at der ikke kan komme andre tekster frem end dem, der bliver forelagt i dag. Jeg må indrømme, at jeg da har svært ved at se, hvad der er i den her tekst, som skulle gøre, at man ikke kan stemme for den. Jeg har egentlig også lidt svært ved at se, hvorfor regeringen ikke kan stemme for den her tekst. Den lægger bl.a. op til, at Folketinget opfordrer regeringen til at sikre stabilitet og tryghed omkring energipolitikken. Det synes jeg da er vigtigt. Er ordføreren ikke også enig i, at det er en vigtig sætning?

Tak. Ordføreren.

Tak til formanden for afklaringen. Jeg beklager, at jeg ikke er helt klar over spillereglerne. Der er ikke noget i den tekst, der er lagt frem, som jeg som konservativ ikke kan stå inde for. Men det handler egentlig også om, at jeg synes, at det som parlamentarisk grundlag er fair nok, at man lige vender det med den regering, man nu er grundlag for. Og det har jeg ikke haft mulighed for inden for den tidsgrænse, der har været, fra jeg modtog de forskellige forslag til tekster. Men hvis regeringen skulle beslutte også at bakke op om den tekst, så gør vi det også meget gerne i Det Konservative Folkeparti. Men det er egentlig ud fra en vis fairness. Vi fik de her forslag meget sent.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer, og så er det energiministerens tur. Værsgo.

Tak, fru formand. Og også tak for en god debat med mange gode indlæg. Når jeg sådan lytter til dem, er det min klare fornemmelse, at når vi taler om energipolitik, er der faktisk i Folketinget bredt set mere, der samler os, end der deler os. Og når man kigger på, hvordan det går med at nå tingene på energiområdet, indfri energiaftalen fra 2012 og de fremskrivninger, vi dengang stod på mål for, kan man se, at så går det jo ganske godt.

Da vi lavede energiaftalen i 2012, var det forventningen, at vi ville komme op på 35 pct. vedvarende energi i 2020, men alt tyder på, at vi bare med de tiltag, der er i gang, når om på den anden side af 40 pct. Og det samme gælder i forhold til reduktionen i CO 2 , hvor der var en forventning om at kunne nå cirka 35 pct., men med den seneste fremskrivning kommer vi op på mere end 40 pct. Det går altså rigtig, rigtig godt med den grønne dagsorden, og på alle parametre ligger vi langt foran de forpligtigelser, vi har påtaget os i EU.

Men der er et enkelt ret vigtigt område, hvor det halter, og det er økonomien. Da vi indgik aftalen i 2012, var der en forventning om en samlet regning frem mod 2020 på 39 mia. kr., men så vidt vi kan se nu, bliver den på 64 mia. kr. Det er altså en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt, og jeg appellerer til, at vi bredt her i Folketinget samler os og håndterer den udfordring.

En ting er jo at blive enige om, at vi gerne vil en masse ting på det grønne område. Men når man indgår sådan nogle forlig, må der også være en forventning om, at der sørges for, at økonomien i aftalerne hænger sammen. Og det er jo på den baggrund, at regeringen har taget initiativ til at indkalde Folketingets partier i de kommende uger til drøftelser af, hvordan vi håndterer den regning, der er kommet, og den udfordring, det er.

Udfordringen i forhold til EU skal også håndteres, hvor vi jo også har en udfordring, som ikke er ny, men som skal håndteres inden den 1. januar. Senest er der kommet en analyse, som viser, at der i hvert fald vil være nogle samfundsøkonomiske fordele ved at placere PSO-afgiften på finansloven eller finansiere den grønne omstilling via finansloven. I analysen peges der på, at der er samfundsøkonomiske gevinster på mere end 2 mia. kr., store fordele for konkurrencesituationen, altså en forbedret konkurrenceevne, og at der også i forhold til den grønne omstilling faktisk kan være gode tiltag i forhold til at placere den og finansieringen af den på finansloven.

Alene det forhold, at vi så kan bruge noget mere af den grønne el i flere dele af samfundet, fordi det bliver mere fordelagtigt at anvende el og den grønne el bliver mere konkurrencedygtig, bidrager jo faktisk til at fremme den grønne dagsorden og alt det, vi gerne vil.

Flere ordførere har været inde på eksport. Fru Mette Abildgaard og hr. Jens Joel rundede det emne, og jeg er helt enig med begge ordførerne i, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at Danmark på eksportområdet kommer til at stå endnu stærkere. Vi står rigtig stærkt med en eksport til en værdi af over 70 mia. kr. og 56.000 beskæftigede. Men med aftalen fra Paris er der nye muligheder for dansk erhvervsliv.

Resten af verden skal i gang med den omstilling, som Danmark har stået i spidsen for i mange år. Vi er et udstillingsvindue på det område, og det skal vi forstå at udnytte. Derfor indkalder jeg også hele energibranchen og virksomheder med interesser på området til to dialogmøder i løbet af den kommende måned, så vi netop kan drøfte, hvad der skal til: Er det en strategi? Hvilke tiltag kan vi gøre? Hvordan kan staten, regeringer og vi som Folketing bedst fremme eksporten af energiteknologi og dermed sikre en øget eksport? Dansk Industri har beregnet, at der er muligheder for at øge eksporten med ikke mindre end 50 mia. kr. frem mod 2025, og det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at udnytte.

Men tak til ordførererne, og tak for en rigtig god debat.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, først fra fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der står jo i redegørelsen, at PSO-afgiften i de seneste år har været stigende på grund af faldende energipriser og stigende udbygning af den vedvarende energi, og det er jo fuldstændig rigtigt, men også forventeligt. For at sænke PSO-udgiften er det jo derfor relevant at høre, hvilke initiativer ministeren påtænker i forhold til at øge efterspørgslen efter strøm og derved også sænke udgiftsniveauet. Og i parentes bemærket vil jeg sige, at Klimarådet jo bl.a. er kommet med en anbefaling om at fokusere på eldrevne varmepumper og elbiler, så jeg vil gerne spørge, hvad ministeren foreslår i forhold til at øge efterspørgslen efter strøm.

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Alene det at flytte PSO'en over på finansloven vil faktisk gøre den grønne strøm endnu mere konkurrencedygtig, for som spørgeren så rigtigt peger på, er der jo faktisk en udfordring, i forhold til at vi får anvendt den grønne strøm i Danmark. Jeg synes også, at i forhold til at sikre, at det er danske forbrugere og danske virksomheder, der får gavn af de forskellige tilskudsordninger, der er til den grønne energi, er det også godt, hvis det er de danske virksomheder og danske forbrugere, der får mulighed for at udnytte dem. Så en flytning af de grønne omkostninger fra en PSO-afgift over på finansloven vil faktisk kunne støtte det, som fru Pia Olsen Dyhr efterspørger.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg tror desværre ikke, at det kan stå alene i forhold til at øge efterspørgslen på strøm, men der kan ministeren og jeg så være uenige.

I redegørelsen står der også, at målet er, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstilling. Det er jo et sympatisk mål og også et, jeg deler, men så vil jeg gerne spørge ministeren, hvorfor der lægges op til at slække på flere af målene for energiaftalen fra 2012, som vi har lavet sammen, f.eks. i forhold til biogas, som giver betydelige samfundsøkonomiske gevinster. Her forventes der jo en biogasproduktion på 14 PJ i stedet for de aftalte 17 PJ i 2020. Derudover har vi jo en løbende diskussion i forhold til øvrige energiområder, nemlig af, hvorvidt afgift på olie ikke bør indføres, og afgift på biomasse, for netop at lave en udligning mellem de forskellige energiformer, i stedet for at det er ellen, der hovedsagelig er afgiftsbelagt i dag.

Så derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvornår han kommer med sin tiltrængte og efterspurgte og efterlyste samlede afgiftsanalyse. Jeg tror, at ministeren selv flere gange har efterlyst den. Jeg vil tillade mig at gøre det samme ganske utålmodigt.

Ministeren.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Det er jo således, at i denne uge har Folketinget fået tre af de seks analyser, så vi er da kommet et rigtig langt stykke i forhold til at få alle analyserne. Det er jo noget, der har været efterspurgt et stykke tid, og jeg er meget, meget tilfreds med, at vi i tirsdags for Folketinget kunne præsentere tre af de seks analyser.

Tak for det. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det, og også tak til ministeren for det brede samarbejde, som ministeren har nævnt flere gange, og som jeg mener er meget vigtigt. Det er jo klart, at der er brug for sikkerhed omkring de aftaler, vi laver, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge om noget, for hvis man læste i medierne den 7. marts, altså for lidt over 2 måneder siden, kunne man se, at ministeren sagde, at han overvejede at genåbne energiforliget og han ville indbyde energiforligspartierne til en drøftelse af det. Så vil jeg spørge, om vi her 2 måneder senere har været hele vejen rundt, og om man kan lukke den usikkerhed igen.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Jens Joel. Jeg går ind for et bredt samarbejde på energiområdet, og det er også derfor, at jeg understregede, at jeg var meget, meget glad for, at vi kan nå de grønne mål, der er fastsat i energiaftalen. Men helt afgørende er jo også, at vi også skal få økonomien til at hænge sammen, og derfor opfordrer jeg til, at vi alle sammen påtager os et ansvar i den forbindelse, og det er også det, jeg håber og tror på, og der har jeg absolut tillid til, at det selvfølgelig kan lade sig gøre inden for forligskredsen.

Hr. Jens Joel.

Nu gik mit spørgsmål jo mere på, om det, der blev annonceret i pressen for godt 2 måneder siden, faktisk også er sket, altså om der er blevet snakket med forligskredspartierne om de her ting, eller om vi har en usikkerhed, som så at sige holder investeringerne ud i strakt arm, og ikke den afklaring, som vi alle sammen har brug for. Hvis ministeren ikke vil oplyse det, kan vi vel se i pressen måske, om der sker noget undervejs. Ellers vil jeg gerne spørge ind til det, jeg også spurgte Venstres ordfører om, nemlig: Hvad betyder det, når man gerne vil være foran, men at man også gerne vil sikre, at vi ikke er for meget foran EU? Altså, skal vi være mindre foran, skal vi skrue ned på nogle ambitioner, eller er det sådan set fint, at vi ligger i en førerposition, som vi gør nu?

Tak. Ministeren.

Tak for det. Vi skal være i en førerposition, og det skal vi også være fremadrettet, men vi skal også være i stand til, både virksomheder og forbrugere, at kunne betale regningen for den grønne omstilling. Og i forhold til drøftelser med forligskredsen kan jeg meddele, at dem vil vi tage inden for de kommende uger, fordi også regeringen finder, at der er brug for en afklaring.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Der er nævnt i redegørelsen her, at der har været en udmøntning af energireserven. Der står så ikke noget om, at vi faktisk prioriterede geotermi. Der er så efterfølgende kommet en rapport, som ikke medførte, at ministeren havde nogle anbefalinger af, hvad man skulle bruge den rapport til. Men går man ind og kigger på tallene, kan man se, at der faktisk er indikationer på, at der kunne være 20 fjernvarmeområder i Danmark, som med fordel kunne bruge geotermi, måske i en koblet løsning med andre varmekilder. Og så er der knap 10 kommuner, hvor det sådan måske er lidt mere tvivlsomt her og nu at indføre geotermi.

Jeg kan forstå, at der har været en konference i dag, hvor man har samlet op på det, og at der bliver et møde mere i den vestlige del af Danmark. Det synes jeg er yderst spændende. Men jeg savner altså, at ministeren også forholder sig til, hvad potentialet er for at udvide de geotermiske anlæg i Danmark og dermed få en CO 2 -neutral fjernvarmeforsyning.

Ministeren, værsgo.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Jeg har selv deltaget i den pågældende konference i dag. Regeringen deler den opfattelse, at der er store muligheder inden for geotermi, og derfor var jeg også meget, meget tilfreds med i forbindelse med udmøntningen af energireserven at kunne finde penge til at gennemføre tiltag på geotermiområdet. Det er vi absolut positive over for. Nu er det sådan, at den energipolitiske redegørelse jo dækker 2015, og de tiltag, der har været her, er jo tiltag, som vi har drøftet i 2016.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Jeg kan forstå, at ministeren har en vis fokus på PSO-omkostningerne. Jeg synes, at det ville være rart, hvis vi også havde en øget opmærksomhed omkring, hvordan det er, vi bruger den danske vindmøllestrøm. Jeg synes, at der er et stort potentiale for at få mere ud af vindkraften, også på de tidspunkter, hvor der er lidt lave priser. Det er ikke, som det tidligere har været nævnt her i debatten, en meget stor del af vindkraften, men vi kunne få mere ud af den. Ser ministeren nogle muligheder for, at vi kan få flere elbusser og flere store varmepumper i vores fjernvarmesystem meget hurtigt?

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg ser da meget gerne, at der kommer flere varmepumper. Derfor er det jo også et område, som vi har fokus på. Varmepumper er en del af løsningen i forhold til at kunne anvende noget mere af overskudsstrømmen eller af den grønne strøm. Der er også andre steder, vi kan bruge vindmøllestrøm, og derfor er jeg også glad for det, hvis det lykkes at få PSO'en over på finansloven. Det vil jo netop gøre det mere attraktivt at kunne anvende eksempelvis varmepumper, fordi det betyder, at elprisen til varmepumperne falder. Og det er jo en af de udfordringer, der er omkring varmepumper, at ellen er for dyr.

Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Alle taler om Parisaftalen, men den bliver jo ikke til så meget, hvis ikke vi får den ratificeret. Og der er sagen jo så den, at der er blevet fremhævet en række juridiske problemstillinger, i forhold til om EU og medlemsstaterne kan ratificere den her aftale, og derfor er man i EU ved at udarbejde en juridisk vurdering, som skulle have været klar her i første halvdel af april. Vi har gentagne gange og ad flere veje forsøgt at få at vide, om analysen foreligger. Så mit spørgsmål er sådan set bare, om denne analyse nu foreligger, og i så fald, om vi så kan få den oversendt til Energiudvalget.

Tak. Ministeren.

Jeg har ikke set analysen endnu. I det øjeblik den foreligger, skal jeg nok oversende den til Folketinget.

Hr. Christian Poll.

Tak. Det var jo et klart svar.

Så vil jeg spørge om noget andet. Når nu det konstateres i redegørelsen, at biomasseforbruget vil stige med hele 50 PJ frem til 2020, bl.a. på grund af faste pristillæg og fritagelsen for CO 2 -afgifter, hvordan vil ministeren så forsvare, at bæredygtigheden af den anvendte biomasse og hermed også dens CO 2 -neutralitet fuldstændig afhænger af en ikkestatslig brancheaftale? Har ministeren i sinde at lave en statslig certificering eller arbejde for sådan en i EU-regi, eller hvordan vil man sikre bæredygtigheden?

Ministeren, værsgo.

Regeringen så meget, meget gerne, at der var en EU-aftale på området – en fælles EU-certifikationsordning med hensyn til anvendelsen af afbrændingen af biomasse på de centrale kraft-varme-værker. Og indtil det foreligger, er jeg meget tilfreds med, at branchen i Danmark, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme og andre, har indgået en aftale, som sikrer, at vi bruger ordentlig biomasse, som er certificeret, på kraft-varme-værkerne.

Tak for det. Så er det hr. Johannes Lebech, Radikale Venstre. Værsgo.

I Vestjylland synes vi vi har et godt tilbud til klima- og energiministeren. Vi vil gerne indføre en ny teknologi, nemlig brug af andengenerationsbioætanol, og jeg har i mit indlæg også spurgt til, hvad ministerens holdning til brug af bioætanol og udvikling af en helt ny bioøkonomi i Vestjylland vil være, og jeg ved nok, hvorfor ministeren tøver. Det er selvfølgelig, fordi rammevilkårene vil indebære, at der skal være et vist iblandingskrav, men jeg kan jo forstå, at regeringen på tilskudsområdet er villig til at kaste PSO-afgiften op i luften og se på nogle helt nye former. Kunne man i den kasten det hele op i luften med hensyn til finansieringen af den grønne teknologi så ikke også lige tage iblandingskravet med som en del af den pakke?

Værsgo til ministeren.

Tak for det spørgsmål, og velkommen tilbage i Folketinget. Jeg vil godt sige, at det er noget, vi kigger på og analyserer, og jeg forventer, at vores analyser og undersøgelser er afsluttet meget, meget snart.

Hr. Johannes Lebech, værsgo.

Det glæder mig meget. Med hensyn til hele finansieringen af det grønne område vil jeg endnu en gang gentage, at det ikke er, fordi jeg synes, det nødvendigvis er så godt, at det bliver kastet op i luften. Men det er altså blevet kastet op i luften af regeringen, så vil man, når det gælder den her del af finansieringen, som er en helt ny måde, som ikke er særlig dyr for forbrugerne, ikke overveje, om det vil være et spændende tiltag, netop for at Danmark kan blive førende på endnu et grønt teknologisk område? Tak.

Ministeren, værsgo.

Endnu en gang tak for spørgsmålet. Jeg vil tage spørgerens opfordring med mig videre.

Så siger jeg tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 17. maj 2016.