Tak for det.
Efter en meget særlig uge, der på mange måder har rystet dansk demokrati og parlamentarisme, synes jeg man skal glæde sig over det forslag, vi behandler her i dag, L 130, fordi man nu lægger op til en mindre udvidelse af dansk demokrati; en udvidelse, som betyder noget for de mennesker, det handler om, og som giver flere danske borgere under værgemål mulighed for at stemme.
Det ønske har SF fremført ved flere lejligheder, bl.a.
i forbindelse med vores beslutningsforslag fra folketingssamlingen 2013-14.
Dengang, for små 2 år siden, var holdningen hos Venstre, og jeg citerer:
at man ikke skal have stemmeret, hvis man er umyndiggjort.
Nu er Venstre vendt på en tallerken og bakker op om SF's synspunkt, fordi der nemlig står, at flest mulige inden for rammerne af grundloven skal have valgret til landsdækkende valg.
Det er selvsagt meget glædeligt og på høje tid, at regeringen med L 130 har fremsat et lovforslag, som, hvis det bliver vedtaget, vil give personer under værgemål stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet og til kommunalvalg og regionsvalg.
Det fremgår af bemærkningerne, at baggrunden for, at man ikke søger at give denne gruppe valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger er, at regeringen vurderer, at grundloven står i vejen herfor.
Intet er over eller ved siden af Folketinget – det er vi alle enige om.
Det betyder naturligvis ikke, at Folketinget virker i et retsløst rum og kan tillade sig hvad som helst.
Nej, vi er underlagt nogle retstatsprincipper, og det er vi glade for, men vi skal sige fra, når regeringen bruger henvisninger til grundloven til at opstille unødvendige begrænsninger for, hvad vi kan vedtage af lovgivning.
Derfor har vi fremsat B 77, der også skal give borgere under værgemål stemmeret til Folketinget og til folkeafstemninger.
Institut for Menneskerettigheder har nu over længere tid argumenteret for, at vi krænker menneskerettighederne, hver gang vi afholder folketingsvalg og folkeafstemninger og udelukker mennesker under værgemål fra at stemme til alle valg.
Menneskerettigheder kan ikke udskydes med juridiske spidsfindigheder eller med, at vi altid har fortolket grundloven på en bestemt måde.
Det kan godt være, at grundlovens tekst er hugget i sten, i og med at den er så svær at ændre.
Betyder det, at vi har holdt fast i det syn på demokratiet og mennesker, som grundlovens forfattere havde?
Nej, det forhold, at grundloven er så svær at ændre, betyder netop, at vi i Danmark er blevet utrolig gode til at fortolke grundloven.
F.eks.
er det nu sådan, som fru Marianne Jelved også pointerede, at der læses
regeringen
, når der i grundloven står
kongen
, og der står, at det er kongen og Folketinget, som lovgiver, men i Grønland har der siden 1979 været selvstyre, og det står der ikke noget om i grundloven.
Løsningen er så enkel.
I grundloven står, at man ikke må stemme til folketingsvalg, hvis man er umyndiggjort, men begrebet umyndiggjort har ændret sig gennem årene og bruges ikke længere i værgemålslovgivningen.
Det står lige for at sige, at det kun var umyndiggjorte i gammeldags forstand, som ikke måtte stemme.
Det hører ingen steder hjemme at holde fast i den gammeldags fortolkning af grundloven.
Grundloven skal ikke bruges til at retfærdiggøre krænkelser af menneskerettighederne; den skal bruges til at opretholde retsstaten.
Som fremført ved mange lejligheder mener SF, at det er uholdbart og udemokratisk, at man med afsæt i lov om værgemål og en gammeldags tolkning af grundlovens § 29 i dag fratager en lang række danske borgere mulighed for demokratisk indflydelse.
Derfor synes vi i øvrigt også på linje med Institut for Menneskerettigheder, at man skal gå et skridt videre og også give de her borgere valgret til Folketinget og folkeafstemninger.
I SF mener vi ikke, at der er nogen saglige hensyn, der taler for, at personer under værgemål fortsat skal fratages retten til at stemme med henvisning til grundlovens § 29.
Grundloven har aldrig haft til formål at begrænse borgernes grundlæggende rettigheder, og det problem bliver helt åbenbart, når vi nu forhåbentlig giver de selv samme borgere stemmeret til Europa-Parlamentet og kommuner og regioner, bl.a.
fordi umyndighedsbestemmelsen ifølge flere jurister, bl.a.
Mads Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder, tidligere har været hængt op på en vis åndelig formåenhed og nu i vore dage primært hænges op på rådighed over sit eget bo, som han udtrykker det.
Dette sidste krav blev så ifølge selv samme Mads Pedersen begrundet med, og jeg citerer:
at valgretsudelukkelsen af tekniske grunde måtte være knyttet til et skarpt kriterium.
I SF mener vi ligesom Institut for Menneskerettigheder, at grundloven har til hensigt at sikre borgernes retssikkerhed og et demokratisk samfund.
Vi mener derfor, at hvis vi i Danmark fortsætter den praksis, vil vi bringe os i karambolage med FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, FN's handicapkonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Heri fastslås, at enhver forskelsbehandling på grund af bl.a.
handicap, der ikke er sagligt begrundet og proportionelt, er forbudt.
Og det er jo helt klart ikke tilfældet, hvis man eksempelvis som borger vil have indflydelse på budgetter og lokalplanlægning i alle landets kommuner, men ikke har indflydelse på landets finanslove og planlove.
Derfor håber vi også, at regeringen og Folketinget vil tage godt imod beslutningsforslaget
Men da jeg jo ikke kan afrunde beslutningsforslagsdiskussionen, er jeg nødt til at gøre det her i samme moment.
Jeg har jo lyttet mig til, at det er forskellene i tolkningen af grundloven, som er det store stridspunkt i den her debat, altså – hvad kan man sige – det her med at sidestille værgemål med umyndiggørelse.
Man må jo så overveje, hvordan man kan løse den lovgivningsmæssige knude enten ved måske at ændre værgemålsbestemmelserne eller tage det op i forbindelse med en grundlovsrevision.
Man kan jo godt overholde grundloven og samtidig ønske en rimelig fortolkning og i sidste ende måske have et ønske om nogle ændringer.
Grundloven er jo til for at blive ændret og for at sikre de demokratiske rettigheder.
Men jeg tænker, at vi må have afklaret, om der er garanti for, at det ikke er grundlovsstridigt.
Jeg vil opfordre til en mere dybdegående analyse af, om forslaget rent faktisk er grundlovsstridigt, og gerne med indhentning af andre juridiske eksperters vurdering, fordi vi jo kan se, at de juridiske eksperter er uenige, men også fordi vi på sigt kommer i karambolage med de internationale konventioner, jævnfør bemærkningerne til lovforslaget.
Derudover vil jeg sige, at den her lille sag på linje med mange andre viser, at den danske grundlov er ganske utidssvarende, og at den skriger på behovet for en grundlovskommission.
Men tak for debatten.