Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisningsreglerne.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag pålægger regeringen at fremsætte forslag om ændring af udvisningsreglerne i udlændingeloven, men også at undersøge muligheden for at stramme yderligere op.

Forslagsstillerne foreslår først at genindføre formuleringen med sikkerhed i udlændingeloven, så der fremover altid vil skulle ske udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Med andre ord vil stramningen tilbageføre udvisningsreglen til den form, som den havde, da den tidligere VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti i 2011 skærpede udvisningsreglerne, og som den senere regering, S-R-SF-regeringen, i 2012 lempede.

Det syntes jeg dengang var en meget stor fejl af S-R-SF-regeringen, og det synes jeg fortsat. Ingen kan være i tvivl om min holdning. Udlændinge, der begår kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark. Det kan derfor heller ikke komme bag på nogen, at regeringen selvfølgelig støtter den skærpelse af udvisningsreglerne. Det flugter med regeringens linje om, at det alene er i de tilfælde, hvor det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at en udvisning kan undlades. Netop derfor har regeringen selv haft de selv samme overvejelser og intentioner, da det sender et klart signal om, at udvisning af kriminelle udlændinge skal ske i videst muligt omfang. Det er derfor også min og regeringens hensigt, at lovændringen kan komme på lovprogrammet, allerede når vi kommer til det nye folketingsår.

Forslagsstillerne foreslår derudover, at reglerne om betinget udvisning også skal gælde udlændinge omfattet af EU-retten. I dag er udlændinge omfattet af EU-retten helt undtaget fra udlændingelovens regler om betinget udvisning, og jeg har måttet konstatere, at EU-retten ganske enkelt sætter en stopper for at ændre reglerne om betinget udvisning, så de også kommer til at gælde for udlændinge omfattet af EU-retten. Det skyldes, at EU-borgere har en særlig fordelagtig retsstilling efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, som Danmark jo er forpligtet til at følge. Andre kriminelle udlændinge kan og vil som hidtil naturligvis blive betinget udvist af Danmark. For en god ordens skyld vil jeg da også lige understrege, at EU-borgere som altid vil kunne udvises på særlig vis inden for rammerne af EU-retten.

Forslagsstillerne foreslår endelig, at muligheden for at stramme yderligere op skal undersøges. Det kan heller ikke komme helt bag på nogen. Jeg kunne ikke være mere enig, og muligheden for det vurderer regeringen selvfølgelig løbende. Det betyder også, at spillerummet inden for de internationale forpligtelser skal udforskes, og om nødvendigt skal vi jo også tage en debat om det og udfordre lige præcis den del.

Sammenfattende deler regeringen selvfølgelig ønsket om, at kriminelle udlændinge udvises i videst muligt omfang, men regeringen kan af de grunde, jeg har nævnt, ikke støtte beslutningsforslaget i sin helhed, men kommer altså med et lovforslag, når Folketinget træder sammen igen efter sommeren.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Så vidt jeg er orienteret, har Venstre inden valget selv fremsat et lignende forslag. Jeg synes egentlig, det er mærkeligt, for det er sådan lidt mangel på storsind ikke bare at anerkende, at det her forslag er godt, og så få det stemt igennem. Der er sådan en halvhed i ministerens argumentation, for generelt er ministeren positiv over for de ting, der står i beslutningsforslaget, og så vil ministeren alligevel ikke følge det. Det synes jeg er lidt underligt.

Ministeren.

Det, der er problemet i det her, er sådan set i høj grad, at EU-borgere jo har en særlig fordelagtig retsstilling, og det bliver vi nødt til at tage hensyn til. Når det er sagt, vil jeg da håbe, at hr. Christian Langballe derfor vil glæde sig til, at regeringen fremsætter et lovforslag, som Dansk Folkeparti jo så med garanti vil kunne bakke op om.

Hr. Christian Langballe.

Men jeg tror også godt, vi kan blive enige om – også selv med de tanker om de europæiske borgeres særlige retssikkerhed – at folk skal vises ud af landet, når de begår kriminalitet, selv om de kommer fra et EU-land. Jeg mener da, at de skal udvises. Hvorfor skulle de ikke det? Og så igen: Jeg synes da, det er mærkeligt, at man ikke bare kan tilslutte sig det her beslutningsforslag. Vi synes, det er et rigtig godt forslag. Og det vil jo være sådan en gestus i forhold til nogle synspunkter, som man også selv har haft i Venstre.

Ministeren.

Jeg kunne sådan set bare henholde mig til det svar, jeg gav lige før, nemlig at hr. Christian Langballe jo så i hvert fald, når vi kommer frem til efteråret, vil kunne støtte det forslag, som regeringen lægger frem. Men der er en lille del af det her forslag, som jo i hvert fald gør det umuligt. Og så kan man måske også diskutere, hvorvidt det bør stå i et beslutningsforslag – det er sådan lidt mere teknisk – at man skal undersøge mulighederne for at stramme yderligere op. Ikke, at jeg er uenig i det, men spørgsmålet er lidt, om det hører til her. Men jeg er i hvert fald hundrede procent sikker på, at når vi når frem til efteråret, kommer regeringen til at fremsætte et lovforslag, som Dansk Folkeparti vil stemme for.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Jeg vil gerne stille et spørgsmål om beslutningsforslagets punkt 2. Jeg anerkender selvfølgelig ministerens svar i forhold til det, altså at man ikke kan på grund af EU-retten osv. Men det, der er interessant, er, om Danmark kunne gøre noget for at arbejde for at ændre reglerne i EU, sådan at der f.eks. ikke er fri bevægelighed for kriminelle. Jeg er stor tilhænger af arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed, men jeg er meget lidt tilhænger af de kriminelles fri bevægelighed. Så kunne man gøre noget der, altså på EU-plan?

Ministeren.

Det vil vi jo altid kunne overveje. Jeg har sådan set samme syn på det, nemlig at det er godt, at såkaldt almindelige mennesker og varer og de økonomiske forhold kan bevæge sig frit over de europæiske grænser, men hvad angår de kriminelle, stiller tingene sig måske lidt anderledes.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Men det, jeg tænkte, var, at hvis vi nu er et flertal, der er enige om punkt 1 og gerne vil have, at Danmark skal arbejde for at stramme op på europæisk plan i forhold til punkt 2, så kunne det jo godt være, at et flertal i Folketinget kunne lave en beretning, der så kunne støtte, at man ligesom gjorde nogle fælles ting. Så kunne alle jo være glade, og vi kunne måske også ligefrem ændre noget i den virkelige verden, måske ikke så hurtigt, for EU arbejder altid langsomt, men alligevel. Så det var sådan mere en formidling mellem Dansk Folkeparti og Venstres tanker, for det er jo Liberal Alliances største opgave.

Ministeren.

Sjovt nok har jeg altid troet, at Liberal Alliances største opgave var at få sænket skatterne, men der har jeg jo taget fuldstændig fejl. Jeg har taget fuldstændig fejl i det. Men jeg vil selvfølgelig overveje hr. Simon Emil Ammitzbølls forslag.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det, vi foreslår, også i forhold til punkt 2, som så er den del, hvor ministeren tager forbehold, sådan som jeg forstår ministeren, er jo en tilbagerulning til det, der gjaldt under den tidligere VK-regering. Så jeg har egentlig svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan støtte den del af forslaget, når man selv tidligere så at sige har været bannerfører for den del af forslaget, så det må ministeren godt knytte et par bemærkninger til. Men uanset det, mener ministeren så ikke, at det principielt er dybt problematisk, at det tilsyneladende er sådan, at EU forhindrer et flertal i Folketinget at gennemføre de stramninger over for kriminelle udlændinge, som man må forstå der faktisk er rigtig mange partier, der ønsker at gennemføre? Er det ikke principielt forkert?

Ministeren.

Det er jo rent faktisk sådan, at vi går ind for netop at tilbagerulle retsstillingen til den samme retsstilling, som var gældende i 2011, og det vil Dansk Folkeparti jo også kunne bakke op om.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, men det har jo også tidligere været en del af retsstillingen, at udvisningsreglerne i forhold til muligheden for at give betinget udvisning omfattede EU-borgere. Så hvis man vil rulle det tilbage til den tilstand, der var gældende i 2011, må man jo også rulle den del tilbage, for den var sådan set gældende i 2011. Men hvis ministeren nu siger, at det må vi ikke, fordi der er kommet en ny udvikling, i forhold til at EU så vurderer, at det må man ikke længere, så er mit spørgsmål: Mener ministeren ikke, at det principielt er forkert, at EU forhindrer et flertal i Folketinget i at stramme udvisningsreglerne så meget, som flertallet rent faktisk ønsker at stramme dem?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at der er ingen, der kan være i tvivl om, at det er uhensigtsmæssigt, når man ikke kan udvise kriminelle. Derfor kommer vi jo også til at fremsætte et lovforslag, som jeg også tidligere nævnte, når vi kommer frem til efteråret, og det vil med, vil jeg sige, hundrede procents garanti være et lovforslag, som Dansk Folkeparti også vil kunne støtte op om.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er Socialdemokratiets ordfører, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at ændre udlændingelovgivningen bestående af en tretrinsraket, som ministeren har forklaret detaljeret.

Lad mig gøre det helt klart, at vi Socialdemokrater ønsker, at kriminelle udlændinge, der kan udvises af Danmark, bliver udvist af Danmark. Hvad der lovgivningsmæssigt kan understøtte dette, støtter vi som parti.

Vi støttede jo den oprindelige skærpelse af den lovgivning, vi diskuterer her i dag, og da loven i sin tid blev ændret, handlede det ikke om, at det skulle være sværere at udvise kriminelle udlændinge; det handlede alene om den henstilling, vi modtog fra EU-Kommissionen, og om at rette op på en lovgivningsmæssig uklarhed.

Den juridiske vurdering var på det tidspunkt, at ændringen ikke ville få indflydelse på domstolenes praksis i forhold til at udvise kriminelle udlændinge. Og det er jo domstolene, der foretager den konkrete vurdering af, om udvisning af en udlænding, der er dømt for kriminalitet, er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Vi vil ikke stå i vejen for lovgivningsmæssige initiativer, der kan sikre effektiv udvisning af udlændinge, så derfor vil vi gerne støtte dette forslag, såfremt det ikke juridisk efterlader os med samme problemer og uklarhed som tilbage ved den seneste justering. Derfor vil vi bede ministeren om at besvare spørgsmål i forlængelse af dagens behandling. Får vi vished for, at det nu ikke giver juridiske udfordringer, støtter vi. Alternativt finder vi gerne sammen med regeringen en ny formulering, som understøtter udvisningen af kriminelle udlændinge.

Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater til fulde støtter intentionen i forslaget, men at vores støtte afhænger af ministerens vurdering af forslagets lovlighed.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth for en kort bemærkning. Værsgo.

Mange tak. Jeg værdsætter, at ordføreren gerne vil gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Men i 2011 var der en situation, hvor en somalisk dreng voldtog en 10-årig dansk pige. Den somaliske dreng stod til udvisning, men på grund af den lempelse, som ordførerens regering lavede i 2013, hvor man netop fjernede de to ord med sikkerhed, når det gjaldt om at kunne udvise kriminelle udlændinge, altså fordi det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, kunne den her dreng ikke blive udvist. Kan ordføreren uddybe, om noget har ændret sig i forhold til ordførerens partis politik?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Lad mig gøre det helt klart over for Venstres ordfører, at vi Socialdemokrater ønsker, at kriminelle udlændinge, der kan udvises af Danmark, bliver udvist af Danmark. Og hvad der lovgivningsmæssigt kan understøtte det støtter vi som parti. Derfor går vi også konstruktivt ind i behandlingen af det her beslutningsforslag, B 75.

Hr. Marcus Knuth.

Ordføreren sagde før, at den lempelse, som ordførerens regering lavede, da Socialdemokraterne havde regeringsmagten, ikke ville have nogen reel indflydelse på de sager, som der har været. Det har jo så vist sig ikke at være tilfældet, bl.a. fordi den her dreng ikke kunne blive udvist af Danmark efter at have voldtaget en blot 10-årig pige. Fortryder ordføreren dermed den lovændring, der blev lavet, da Socialdemokraterne sad med regeringsmagten?

Ordføreren.

Nej, det ville ikke være betimeligt at komme med en sådan formulering. Men på det her tidspunkt er det vigtigt at sige, at vi ikke vil stå i vejen for lovgivningsmæssige initiativer, der kan sikre en effektiv udvisning af udlændinge. Og det er sådan set det, beslutningsforslag nr. B 75, som vi står med her i dag, omhandler.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Undskyld, undskyld, vi skal da ikke springe Venstre over, det er forkert. Undskyld, fru Johanne Schmidt-Nielsen. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Siden den tidligere S-R-SF-regering lempede udvisningsreglerne i udlændingeloven, har vi set groteske eksempler på kriminelle udlændinge, som domstolene ikke kan udvise. Særlig tænker jeg på en hovedrystende sag fra 2011 – den, jeg nævnte før – hvor en somalisk dreng voldtog en blot 10-årig dansk pige nær en legeplads. Han blev dømt, også for andre krænkelser og forsøg på krænkelser, og stod til udvisning. Men fordi S-R-SF-regeringen netop havde gennemført en af deres mange lempelser på udlændingeområdet, kunne somalieren ikke blive udvist – netop fordi man havde indført de her to ord med sikkerhed, når det kommer til vurderingen af, hvorvidt vi er i strid med vores internationale forpligtelser. Således blev en voldtægtsforbryder i Danmark takket være den lempelige S-R-SF-politik.

Det er netop denne regelændring, som er en del af de omfattende stramninger, som vi i Venstre varslede at ville gennemføre, inden vi gik til valg. Det var nemlig præcis sådan, lovgivningen var i den sidste del af VK-perioden i nullerne, hvor vi netop strammede op på præcis dette område, som så blev spolet tilbage af S, R og SF. Så for Venstre giver den del af forslaget rigtig, rigtig god mening. Den er taget direkte fra vores egen værktøjskasse. Vi vil gerne være med til at give domstolene de samme beføjelser, som de havde under VK-regeringen. Vi ønsker med andre ord stadig væk, at domstolene i videst muligt omfang kan udvise de udlændinge, der bliver straffet for forbrydelser i Danmark – selvfølgelig med den undtagelse, at domstolene med sikkerhed skal kunne vurdere, om det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Desværre går forslagsstillerne skridtet videre i dette beslutningsforslag – måske er det for at drille Venstre, det kunne bare være en hypotetisk tanke. Dansk Folkeparti foreslår en udvidet ordning, således at reglerne om udvisning også gælder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. Den del kan Venstre selvfølgelig ikke støtte af den ganske enkle årsag, at EU-borgere nyder særlige rettigheder i Danmark og i EU. EU-borgere, der laver forbrydelser i Danmark, kan således straffes efter andre regelsæt.

Hvad angår det sidste punkt, er Venstre, som ministeren har været inde på før, enig i, at vi i videst muligt omfang skal fortsætte med at undersøge, hvor meget vi kan stramme op, samtidig med vi holder os inden for de internationale forpligtelser. Det arbejde er regeringen allerede i gang med, og det vil Venstre fortsat bakke op om.

Som Folketing har vi et ansvar for at beskytte danskernes retssikkerhed. Den retssikkerhed mener Venstre led et knæk, da den tidligere S-R-SF-regering lempede reglerne for udvisning. Derfor har vi i dag også meldt ud, at vi kommer med vores eget lovforslag, der igen sikrer, at udenlandske forbrydere såsom voldtægtsforbryderen fra Somalia, som jeg fortalte om før, igen kan udvises i det videst mulige omfang. Men Venstre kan ikke bakke op om beslutningsforslaget som helhed, eftersom dele af forslaget vurderes at være i strid med EU-retten.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, værsgo.

Vi er fra Dansk Folkepartis side ikke ude på at drille Venstre; vi vil bare gerne bringe dem på nogle bedre tanker, for det er sådan set det, det hele handler om.

Det, jeg godt kunne tænke mig at diskutere og drøfte, er det her forhold med hensyn til den fri bevægelighed og EU-retten. Jeg mener faktisk, at der er nogle sammenhænge i forhold til den fri bevægelighed, både med hensyn til Schengens ydre grænser, som ikke er sikret, og også det forhold, at kriminelle, fordi de er omfattet af EU-retten, bare kan rejse ind og ud af landet. Det er da oprørende.

Hvorfor kan man i et forhold, hvor man egentlig skulle beskytte den danske befolkning mod kriminelle, ikke indføre nogle sanktioner, der gør, at kriminelle bare ikke kan rejse ud og ind, selv om de er omfattet af EU-retten?

Det tror jeg da der er mange der synes er utrolig besynderligt. Det er jo at bruge den fri bevægelighed fuldstændig forkert. Det bliver sagt, at bare man er omfattet af EU-retten, kan man så at sige gøre, hvad man vil. Det synes jeg da ikke kan passe.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Jeg deler sådan set ordførerens bekymring, men vi er nu engang i en situation, hvor vi er medlem af et EU, hvor borgere har særlige rettigheder. Man kunne også gå et skridt videre og sige, at danskere i Danmark også har særlige rettigheder, og derfor kan du f.eks. ikke udvise en dansker på samme vis, som du kan med en ikke-EU-borger.

Situationen er, at vi en del af et EU, som bidrager utrolig positivt til Danmark, men der er så også nogle hager enkelte steder. Vi har på det seneste meldt ud, at vi ønsker at reformere EU, så det bliver et slankere EU, et mere effektivt EU. Jeg ønsker et EU, der er i konstant udvikling, og kan vi gøre noget for at stramme op på det her, synes jeg også vi skal gøre det, men det kommer bare ikke til at ske i den her sammenhæng.

Hr. Christian Langballe.

Undskyld, men der er altså bare forskel på danske statsborgere, og de kriminelle, der måtte være iblandt, må vi jo leve med, vil jeg sige til ordføreren. Men det betyder jo så ikke, at vi ikke skulle kunne sige til kriminelle rundtomkring i hele Europa, hvis de begår gentagen kriminalitet i Danmark, at vi ikke vil have dem inden for vores grænser. Det er da et helt andet spørgsmål. Og der synes jeg altså bare, at det, det har vist, er, at den fri bevægelighed hviler på en utopi, fordi den jo også skaber fri bevægelighed for kriminelle. Og jeg mener, at man da bliver nødt til at tage stilling til det. Jeg synes også, at man som handlende regering bliver nødt til at sige, at det vil man ikke finde sig i.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Jeg vil nu mene, at den fri bevægelighed har bidraget utrolig positivt til både det Danmark og det Europa, vi har i dag, herunder samhandel, herunder sammenhold i Europa. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være problemer i det, men vi kan jo stadig væk godt straffe og hjemsende udlændinge til afsoning i visse tilfælde inden for EU's rammer.

Så der er muligheder, og der er muligheder, som jeg mener vi godt kan se på at stramme op på, men det kommer nu engang ikke til at være en del af det udspil, som vi kommer med, hvor vi ønsker at tilbageføre den lempelse, som SRSF-regeringen kom med i deres regeringsperiode.

Så er det fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Kunne ordføreren ikke prøve at blive lidt mere klar med hensyn til, hvorfor det er, Venstre ikke vil stemme for at se på yderligere stramninger? Jeg kunne godt tænke mig, hvis ordføreren ville sætte lidt flere ord på det.

Man skal lige passe på med at tiltale direkte.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet korrekt. Hvad angår den del, der handler om at stramme op i forhold til at udvise kriminelle udlændinge, der ikke er EU-borgere, så er det jo også noget af det, vi har med her, og er en af de ting, som ministeren har været ude med her til morgen, og jeg siger, at det jo netop er en opstramning, vi gerne vil komme med. Derudover sagde ministeren i forhold til punkt 3 i det her forslag også, at man gerne vil se mere konkret på at stramme op. I det store og hele tror jeg, at det med den frie bevægelighed er en lidt større diskussion end den, vi kommer til gå i dybden med her i dag.

Fru Pernille Bendixen.

Men ordføreren anerkender så, at det er det her med EU, der ligesom forhindrer os her i Folketinget i at foretage nogle stramninger, som vi egentlig gerne ville foretage?

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

I forhold til det med at kunne udvise kriminelle EU-borgere nyder vi EU-borgere – det gælder også ordføreren og mig selv – hvis vi rejser til Frankrig, og hvis vi rejser til England, nogle særlige rettigheder, som kun gælder for EU-borgere. Og når det drejer sig om resten af det meget store verdenssamfund, er det jo, at vi ønsker at kunne stramme maksimalt op på reglerne. På sigt kan vi selvfølgelig godt have en dialog om, hvad vi kan gøre inden for rammerne af EU, men det er som sagt to forskellige diskussioner.

Tak til hr. Marcus Knuth, og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

I sommeren 2012 vedtog Folketinget med Enhedslistens stemmer at ændre i teksten i lovgivningen om udvisning, hvor ordene med sikkerhed blev fjernet fra sætningen, der lyder: medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den daværende regering forklarede, at ændringen ikke ville betyde færre udvisninger, men at regeringen med ændringen ville understrege, at domstolene skal foretage en konkret vurdering af, om en udvisning stemmer overens med de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Vi i Enhedslisten er enige i den understregning. For Enhedslisten er det vigtigt, at domstolene har mandat til at foretage konkrete vurderinger, og at de ikke er bundet på hænder og fødder af lovgivningsmagten. Magtens tredeling er vigtig i et demokrati, og derfor vil vi gerne være med til at sikre den rette balance mellem den lovgivende og den dømmende magt.

Mere generelt må jeg sige, at vi i Enhedslisten ikke er tilhængere af at stramme udvisningsreglerne. De er blevet skærpet kraftigt flere gange i løbet af de seneste årtier, og vi har set eksempler på, at mennesker, som har levet hele deres liv i Danmark eller er kommet hertil, da de var ganske små, er blevet dømt til udvisning. Vi har den grundholdning, at mennesker hører hjemme i Danmark, hvis de er født eller opvokset her, og hvis de begår kriminalitet, skal de straffes, men de skal ikke straffes hårdere end andre mennesker, der ligesom dem er vokset op i Danmark, men som har et dansk statsborgerskab. Udvisning skal grundlæggende ikke bruges over for borgere, som har deres helt afgørende rodnet her i landet, og som kun har ringe tilknytning til det land, som deres forældre oprindelig kom fra.

Så Enhedslisten kan ikke overraskende ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Der er mange gode elementer i det forslag, som Dansk Folkeparti her har fremsat. I forhold til det første er vi helt med på at justere udvisningsreglerne. I forhold til det andet har jeg jo tidligere i debatten her i dag foreslået, at vi eventuelt kunne ende behandlingen af beslutningsforslaget med en beretning, hvor vi var enige om at pålægge regeringen at arbejde for at udvide mulighederne i EU, og det burde vi jo have en fælles interesse i at finde frem til. For vi kan sagtens stemme for det her, men så kan det jo ende med bare at blive et slag i luften, og hvis vi nu også fik gjort noget ved det, ville det måske være bedre.

Så er jeg i forhold til punkt 3 nødt til at finde ud af, hvad det præcis er, Dansk Folkeparti tænker. For jeg har også været inde at læse i bemærkningerne, og der kan man se noget så sjældent, som at det ser ud, som om forslaget og bemærkningerne er identiske. Så det bliver ikke rigtig uddybet, hvad det er, man har tænkt på i punkt 3, altså om man mener, at der er noget, nogen kan fremadrettet, som de ikke kan i dag. Jeg tror godt, jeg lidt kan regne det ud, men jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren, når han kommer op og holder sin afsluttende tale, måske gør lidt ud af at fortælle, hvad det er, man i givet fald vil kunne.

Vi har sådan set en positiv tilgang til det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, men vi vil også gerne række armene ud i forhold til det samarbejde, som vi har talt om. Og selvfølgelig har ministeren ret i, at det der med skattelettelser er noget af det vigtigste – det skal jeg jo ikke forklejne på nogen måde – og jeg tror måske også, der er en sammenhæng mellem de to ting, altså de der skattelettelser og det gode samarbejde mellem DF og Venstre, men lad os nu se på det senere.

Men jeg vil godt række hånden ud, i forhold til at man i stedet kunne lave en beretning, hvis det var det, der var vejen frem, for ligesom at få synspunkterne til at blive til noget. Så jeg synes i virkeligheden, at forslagsstillerne skal overveje, om vi kunne lave en fælles beretning, der kunne være flertal for, sådan at vi også kommer videre med det der punkt 2 og det ikke bare bliver et slag i luften.

Tak til ordføreren. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Beslutningsforslaget indeholder en generel stramning af udvisningsreglerne som en følge af en sådan mere snæver fortolkning af vores internationale forpligtelser.

For Alternativet er støtten til og respekten for vores internationale forpligtelser, herunder overholdelsen af menneskerettighedskonventionerne, af afgørende vigtighed, og det er særlig på tidspunkter som dem, der er nu, hvor flygtningesituationen bl.a. får bølgerne til at gå højt, og hvor vi føler os presset som samfund, at vi netop har brug for konventionerne. De er til for at sikre retssikkerheden, og derfor ønsker vi ikke at gå på kompromis med dem.

Vi mener ikke, at man skal ændre konventionerne, sådan som forslagsstillerne giver udtryk for i bemærkningerne til det her forslag. Vi synes ikke, man skal skubbe på med hensyn til dem, så man er så tæt på grænsen, som man kan gå. I stedet synes vi, at man skal samarbejde bedre om dem internationalt og sørge for selv at gå forrest og yde den bedste retssikkerhedsmæssige beskyttelse af den enkelte, og at det er vigtigt, at det er en konkret vurdering, der bliver foretaget.

Dermed kan vi, hvilket nok ikke kommer som nogen overraskelse, ikke støtte DF's forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Radikale Venstre ser det her som et paradeforslag. Det er et forslag om en lovgivning for symbolets skyld, for vi har regler om at udvise udlændinge, der begår kriminalitet, medmindre det er i strid med vores internationale forpligtelser. De regler har vi. Derfor er det rent slåen sig på brystet at indføre det – medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Direktøren for Institut for Menneskerettigheder peger i dag i Jyllands-Posten på, at mange års praksis ved Højesteret og ved Menneskerettighedsdomstolen er mere afgørende for en sags udfald end to ekstra ord i udlændingelovgivningen. Ifølge Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har hverken indførelsen eller afskaffelsen af »med sikkerhed«-bestemmelsen haft betydning for praksis. Han siger i dagens avis:

» »Vi noterede os, at bestemmelsen kom ind og kom ud igen, men det fik ikke nogen betydning for praksis ... Vi fastholdt den sædvanlige stramme praksis.«

Til en anden del af forslaget, nemlig det om at bekæmpe de kriminelles irriterende vaner og deres bevægelighed over grænser, vil jeg tillade mig at foreslå, at Dansk Folkeparti får gjort alvor af deres løfte til den danske befolkning om, at Danmark forbliver medlem af det fælleseuropæiske politi- og efterforskningssamarbejde. Det ser vi frem til, for kriminalitet bevæger sig over grænser, uanset hvilke udvisningsregler vi har. Det kan alene bekæmpes med grænseoverskridende samarbejde og allerbedst i Europol.

Endelig er vi i Radikale Venstre optagede af at beskytte vores grundlæggende rettigheder i Europa, i verden. Men den europæiske menneskerettighedskonvention blev til, fordi vi i Europa efter to verdenskrige så hinanden i øjnene og sagde: Aldrig mere vil vi slagte eller forfølge hinanden som folkeslag, aldrig mere vil vi gøre det, og vi lover, at vi vil yde beskyttelse til alle, der ellers risikerer død, tortur eller forfølgelse. Det er den tredje del af forslaget, jeg her er i gang med. Vi skal passe på vores menneskerettigheder, ikke underminere dem. Derfor er vi nok ikke overraskende imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Jeg forstår ikke, hvordan ordføreren kan sige, at det her er symbolpolitik. Nu vil jeg ikke remse hele den historie, som jeg kom med før, med den somaliske dreng, der voldtog en tiårig dansk pige, op. Men den lempelse, som ordførerens regering var med til at indføre, var direkte årsag til, at den her voldtægtsforbryder ikke kunne udvises af Danmark. Det var den direkte årsag. Det var det, som blev givet som årsagen.

Hvordan kan ordføreren stå og sige, at det her er symbolpolitik, når der går en voldtægtsforbryder rundt i Danmark som direkte resultat af den lempelse, som ordførerens regering kom med?

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren øjensynlig overhørte mit citat fra Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, som meget betvivler den sag, som hr. Marcus Knuth netop refererede, og meget klart siger, at det ikke har fået nogen betydning for praksis at ophæve bestemmelsen. Den er fastholdt som stram praksis. Samtidig siger direktøren for Institut for Menneskerettigheder, at det er mange års praksis og domme fra Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, der er afgørende for en sags udfald. Det er det, jeg henholder mig til.

Vi har ikke i Radikale Venstre behov for at imødegå procesrisiko eller andre fine ord. Vi har behov for at overholde vores grundlæggende internationale forpligtelser. Og nej, det betyder ikke, at der er nogen som helst sympati for kriminelle. Det gør vi for alle borgeres skyld.

Hr. Marcus Knuth.

Det vil sige, at ordføreren værner mere om kriminelle udlændinges rettigheder og mulighed for at blive i Danmark, således at vi i det her tilfælde har en voldtægtsforbryder gående rundt i Danmark? Man vægter det højere end unge danske pigers sikkerhed her i det danske samfund?

Ordføreren. Værsgo.

Jeg synes, det er så uklædeligt for debatten, at den skal føres på det niveau. Jeg synes, at jeg lige sagde ganske klart, at jeg er dybt optaget af alle danskeres og alle borgeres grundlæggende retssikkerhed. Med den europæiske menneskerettighedskonvention kiggede vi hinanden i øjnene og sagde, at de her rettigheder giver vi til hinanden, og vi giver dem til alle, der søger beskyttelse fra krig, død, ødelæggelse eller forfølgelse. Det er ganske flot. Det gjorde vi efter to verdenskrige. De rettigheder og de internationale forpligtelser ønsker jeg at hylde for alles skyld, ikke for de kriminelles.

Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil nu alligevel vove at blive lidt i samme spor, for jeg synes også, jeg hørte ordføreren snakke om beskyttelse og dermed i det tilfælde beskyttelse af den kriminelle. Foranlediget af det sidste spørgsmål her var ordføreren ude at sige, at det selvfølgelig er beskyttelse fra krig og ødelæggelse.

Men hvad med den danske befolknings beskyttelse? Hvad med de unge piger, der bliver voldtaget? Hvad med de folk, der bliver berøvet i hjemmet og bagbundet? Det sker for ældre mennesker, og vi hører om alt muligt andet. Hvordan ser ordføreren på deres beskyttelse? Jo flere kriminelle, vi ikke kan udvise af Danmark, og som lever på tålt ophold, jo flere mennesker går rundt, som måske kan være til gene og fare for den danske befolkning.

Værsgo til fru Sofie Carsten Nielsen.

Vi har heldigvis straffelovgivning i Danmark, med hvilken man straffer udenlandske kriminelle, fuldstændig som vi straffer mennesker med dansk etnisk baggrund, der ikke kan puttes nogen som helst andre steder hen end i danske fængsler, med udgangspunkt i de domme, der bliver afsagt. Derfor beskytter vi danskere med de forpligtelser, med den lovgivning, som vi vedtager her.

Det, jeg er optaget af, er overhovedet ikke de kriminelle. Jeg er optaget af netop de danskere, som vi alle sammen ønsker at beskytte, og som vi også beskytter med vores internationale forpligtelser. Dem beskytter vi også fra krig, død, ødelæggelse, tortur og forfølgelse med de internationale forpligtelser. Dem har vi jo netop påtaget os, fordi vi forpligter hinanden på tværs af lande i Europa til ikke at udsætte hinanden for det, og vi beskytter mennesker, der kommer til Europa, mod det. Går man først på kompromis med dem, synes vi i Radikale Venstre, at vi bevæger os langt ned ad en sliske.

Fru Susanne Eilersen.

Det er jo ikke helt ubekendt, at nogle af de mennesker, der lever i Danmark og har levet her i rigtig mange år på tålt ophold, ikke stopper med en enkelt kriminel handling. Det er ikke sådan, at de får deres straf, og at de så er færdige med at udøve en form for vold, kriminalitet, overfald, eller hvad det kunne være. Ordføreren må da kunne give mig ret i, at det må være mere beskyttende for den danske befolkning, at de i hvert fald kan blive eskorteret ud af vores land, så de ikke er til gene mere.

Ordføreren.

Al kriminalitet er uacceptabel. Den, der truer borgere, der bor i Danmark, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej, bør straffes. Det gælder selvfølgelig alle former for trusler, undertrykkelse, vold og kriminalitet begået mod enhver i dette land. Det, jeg er optaget af her, og det, jeg mener bliver undergravet med dette beslutningsforslag, er de fælles rettigheder, vi har via vores internationale forpligtelser som danskere og i Europa.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF bakker vi op om intentionen om at få sendt kriminelle udlændinge hurtigt hjem, og derfor er vi sådan set også klar til at diskutere, hvordan man kan skærpe reglerne for at udvise kriminelle.

I 2011 var vi med til at stramme reglerne op sammen med et bredt flertal i Folketinget. Vi var faktisk med til at få indskrevet det her med, at der skulle stå »med sikkerhed«. Når vi så senere – det er blevet nævnt flere gange, også af Venstres ordfører – var med til at ændre reglerne igen, så det ikke stod der, var det jo, fordi den tidligere justitsminister fik en henstilling fra Europa-Kommissionen om, at det ikke harmonerer med EU's opholdsdirektiv. Nu kan jeg så høre på integrationsministeren, at man vil fremlægge et nyt forslag, der igen indskriver »med sikkerhed«. Og hvis det er sådan, at ministeren kan fremlægge et forslag, der ikke betyder, at vi bliver underkendt af EU-Domstolen, vil vi sandsynligvis se positivt på et sådant forslag.

Derudover er det også rigtig vigtigt for os med en høringsperiode, hvor vi kan få diskuteret konsekvenserne af stramningerne, og vi kan få diskuteret, om stramningerne vil virke, og om der er andre ting, man kan gøre.

Den del, der handler om at presse på med udgangspunkt i vores internationale forpligtelser, køber jeg ikke i det her tilfælde. Jeg kan godt være nervøs i andre tilfælde, hvor Dansk Folkeparti fremsætter beslutningsforslag om internationale forpligtelser, men her har jeg faktisk tillid til, at domstolene godt kan vurdere, hvornår man bryder de internationale forpligtelser. Så jeg synes, det her sender et signal, og vi vil gerne være med til at diskutere, hvordan man kan få sendt kriminelle udlændinge hurtigere hjem. Vi skal tage os rigtig godt af de mennesker, som rigtig gerne vil Danmark, og der er masser af udlændinge. Nogle gange synes jeg faktisk at medierne glemmer at fortælle om de mange udlændinge, som rigtig gerne vil Danmark, og som gør en kæmpestor forskel for Danmark. Til gengæld vil SF gerne være med til at sige, at dem, som ikke vil Danmark, dem, som begår kriminalitet, vil vi gerne have hurtigere tilbage til der, hvor de kommer fra.

Så vi støtter ikke op om det her beslutningsforslag, men ser positivt på de kommende forhandlinger om at få skrevet det her ind.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi er meget enige i, at udlændinge, der ikke bidrager positivt til det danske samfund, ikke er velkomne. Vi er også meget enige i, at kriminelle udlændinge skal udvises så hurtigt som muligt. Det er nogle gange grotesk, at vi udviser velfungerende skolebørn og superstudenter af bureaukratiske årsager, og så har vi en hel del vaneforbrydere, som vi ikke kan komme af med. Det gælder især dem, der er på tålt ophold, mordere, narkoforbrydere, pædofile. De er på tålt ophold og fortsætter deres kriminelle aktiviteter. Det er ødelæggende for det danske samfund. Det er ødelæggende for mange indvandrere, der bor i Danmark, og som er lovlydige og bidrager positivt.

Vi er enige med Dansk Folkeparti i beslutningsforslagets første del om, at ikke-EU-borgere skal straksudvises, medmindre dette med sikkerhed er i strid med de internationale forpligtelser.

Med hensyn til den anden del, der altså handler om EU-borgere, kunne vi egentlig godt tænke os, at de kriminelle EU-borgere også blev udvist. Her vil vi gerne vente på, at regeringen kommer med det lovforslag, som ministeren bebudede i sin tale. Vi har faktisk to ønsker. Det ene ønske er, at med lovforslaget skal man komme med initiativer til at forhindre kriminelle østeuropæere i at blive ved med at komme tilbage til Danmark. De indgår i kriminalstatistikken. For nylig var justitsministeren ude at sige, at hver fjerde af dem, der bliver stillet for en dommer, er udlænding, og heraf er mange rumænere. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Rumænien er et EU-land. De skal straks sendes tilbage.

Så er det sådan, at de danske domstole jo udsteder indrejseforbud til østeuropæiske kriminelle, men i virkelighedens verden, viser erfaringerne, er disse indrejseforbud ikke meget værd, for de vender tilbage. Sidste år viste tal fra Rigspolitiet, at der er op mod 500 af dem, der er blevet udvist, der var kommet tilbage på lovlig vis. Det vil vi gerne have at regeringen kommer med initiativer til at gøre noget ved. Vi vil gerne have, at man presser deres lande til at tage imod dem, så de kan afsone der.

Det andet ønske, vi har, er om dem, der er på tålt ophold. Vi mener, det er vigtigt, at man igangsætter en proces i retning af at lave nogle diplomatiske garantier med deres oprindelige hjemlande, så man kan få dem ud af landet. Flere af dem bestiller ikke andet end bare at fortsætte deres kriminelle aktiviteter. De skal ud så hurtigt som muligt. Så vi håber, at regeringen til efteråret, når den kommer med lovforslaget, også lader det omfatte vores to ønsker.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det ordfører for forslagsstillerne hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for de positive tilkendegivelser. Selv om man fornemmer, at Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet desværre ikke støtter op om forslaget, var der i hvert fald en række andre partier, som tilkendegav, at de var positivt stemt i forhold til at ville stramme udvisningsreglerne, om end ikke i den form, som vi fremsætter forslag om her fra Dansk Folkepartis side, så på anden vis, og det vil jeg sådan set gerne kvittere for. Alt tyder jo på, at der i en eller anden form vil være flertal for at stramme udvisningsreglerne, og det er positivt, for der er ingen grund til at beskytte kriminelle udlændinge imod udvisning.

Vi har den opfattelse i Dansk Folkeparti, at domstolene herhjemme fortolker konventionerne alt for restriktivt, hvilket medfører en unødvendig høj grad af beskyttelse mod udvisning. I Dansk Folkeparti har vi jo det synspunkt, at vi gerne vil diskutere konventionerne – nogle af dem vil vi sådan set også godt opsige – men uanset den diskussion, er det jo tudetosset, at domstolene, hvis der faktisk er et flertal i Folketinget, som ønsker at udvise flere kriminelle udlændinge, ikke gør det, fordi de har en for restriktiv fortolkning af konventionerne. Man kan da sige, at det første logiske skridt, hvis man skal udvise flere kriminelle udlændinge, jo er at benytte det råderum, der rent faktisk er inden for konventionerne, og det er vores opfattelse i Dansk Folkeparti, at det gør man ikke for nuværende. Så det bør jo være første skridt på vejen. Bl.a. derfor ønsker forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, jo også en revision af eksempelvis den europæiske menneskerettighedskonvention, men beslutningsforslaget handler i første omgang om at genindføre to bestemmelser, der tidligere har været i loven, så det står helt klart for domstolene, at der altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Og så ønsker vi, at reglerne om betinget udvisning også gælder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

Vi vil fra Dansk Folkepartis side arbejde på at få et flertal for forslaget, og derfor overvejer vi at komme med ændringsforslag. Det kan også være, at vi skal aflevere en beretning i udvalget, hvis der er flertal for det. Vi håber i hvert fald, at vi i en eller anden form her i Folketinget kan være med til at pålægge regeringen, at de skal komme med et lovforslag, som strammer udvisningsreglerne. Vi synes også fra Dansk Folkepartis side, at det ville være rigtig godt, hvis de kunne komme med et sådant lovforslag inden sommerferien, for det er jo en forholdsvis enkel ændring af udvisningsreglerne, som der i hvert fald i forhold til lovparagraffen bliver lagt op til med det her.

Så havde hr. Simon Emil Ammitzbøll et spørgsmål om punkt 3 i beslutningsforslaget, som gik på, hvad Dansk Folkeparti mener – og det er selvfølgelig helt relevant at spørge ind til, hvad Dansk Folkeparti mener. Der står i beslutningsforslaget, at vi ønsker at pålægge regeringen som 3) »at undersøge mulighederne for at stramme yderligere op bl.a. med udgangspunkt i, at Europarådet har ændret i præamblen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med det formål at understrege nærhedsprincippet ...«

I Europarådet er der foretaget en række ændringer i den europæiske menneskerettighedskonvention, og på baggrund af et ønske fra Storbritannien har man ændret i præamblen til konventionen, og det, man har gjort, er, at man i præamblen har understreget det råderum, som man har nationalt, det råderum, som domstolene har nationalt, altså, man understreger nærhedsprincippet. Og det, der var tanken fra briternes side, og som den danske delegation i Europarådet og den danske regering bakkede op om, var, at der bl.a. blev sørget for, at der var større råderum til at udvise kriminelle udlændinge. Så den del af beslutningsforslaget handler simpelt hen om at undersøge, hvor stort det råderum er. Det var det.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.