Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 71:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af sommerhusreglen.

Af Christina Egelund (LA) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først justitsministeren. Værsgo.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udløbet af 2016 at afskaffe den såkaldte sommerhusregel, dvs. reglerne i erhvervelsesloven, der indebærer, at personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, kun kan købe sommerhus i Danmark med tilladelse fra Justitsministeriet. Forslagsstillernes holdning til dette spørgsmål er kendt. Liberal Alliance fremsatte for 4 år siden det samme forslag. Dengang var der enighed blandt de øvrige partier om at stemme imod, og det blev forkastet. Nu prøver man igen med den samme begrundelse, at reglerne er utidssvarende, at udenlandske købere bør sidestilles med danske, og at det vil bidrage til vækst og beskæftigelse i lokalsamfundene at ophæve reglerne.

Lad mig sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der skal skabes vækst og udvikling i Danmark. Vi må også erkende, at der særlig uden for de store byer er en række udfordringer, men regeringen er ikke enig i, at løsningen skal findes i en ophævelse af sommerhusreglen, sådan som forslagsstillerne ønsker det.

Inden jeg redegør nærmere for regeringens holdning til forslaget, vil jeg knytte et par ord til baggrunden for, at vi i Danmark har regler om, hvem der kan erhverve sommerhus her i landet. Den såkaldte sommerhusregel følger af erhvervelsesloven, som Folketinget vedtog i 1959. Formålet med loven er at give personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til at købe fast ejendom her i landet. Baggrunden for reglerne var en stigende udenlandsk efterspørgsel på danske sommerhuse sammenholdt med det faktum, at Danmark er et land med begrænsede arealer til rådighed for fritidshuse og fritidsformål.

Danmark er ikke blevet større siden 1959. Der er stadig kun begrænsede rekreative arealer til rådighed, men interessen for danske sommerhuse blandt købere i udlandet er fortsat stor. Erhvervelseslovens regler er derfor lige så relevante i dag, som de var, da de blev indført i sin tid. Den opfattelse har skiftende regeringer delt lige siden, og derfor blev der også i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten arbejdet for, at der blev vedtaget en særlig protokol, sommerhusprotokollen. Ifølge sommerhusprotokollen kan Danmark uanset bestemmelserne i EU-traktaterne opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i forhold til personer og selskaber med bopæl eller hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i et andet EØS-land. Konsekvensen af sommerhusprotokollen er, at erhvervelsesloven ikke kan ændres, hvis Danmark ønsker at bevare denne undtagelse til EU-reglerne. De gælder, uanset om ændringerne sker som led i en forsøgsordning begrænset til f.eks. et bestemt område eller som en permanent afskaffelse af det gældende krav om tilladelse fra Justitsministeriet. Afskaffer vi reglerne, vil vi ikke kunne indføre dem igen på grund af traktatmæssige forpligtelser.

Det, som forslagsstillerne anfører som begrundelse for forslaget, er, som jeg nævnte, bl.a. et ønske om at skabe vækst i yderområderne. Som jeg nævnte indledningsvis, er regeringen i enig med forslagsstillerne i, at der skal skabes vækst i hele Danmark. Spørgsmålet er adresseret i regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«. Her står bl.a., at regeringen ønsker vækst og udvikling over hele landet, og der er særlig uden for de store byer i dag en række udfordringer. Regeringen er imidlertid ikke enig i, at en ophævelse af erhvervelsesreglerne er løsningen på de udfordringer. Derimod er det vigtigt for regeringen at udvikle turismepotentialet i hele Danmark. Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turisme uden for de større byer. De understøtter butikslivet, de skaber jobs lokalt og er dermed også med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundet.

Regeringen har derfor med vækstudspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark« foreslået mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse og muligheder for udlægning af nye sommerhusområder. Regeringen har desuden igangsat en undersøgelse af, hvordan sommerhusloven kan moderniseres. Vi forventer, at den undersøgelse er færdig til sommer. Det er initiativer, der tilsammen vil understøtte en bedre udnyttelse af turismepotentialet i bl.a. sommerhusområderne. Hertil kommer, at det efter regeringens opfattelse er vigtigt at holde fast i det grundlæggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve fast ejendom i landet, og på den baggrund kan regeringen desværre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Og så er det den første ordfører. Det er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Liberal Alliance ønsker med beslutningsforslaget at afskaffe den såkaldte sommerhusregel. Det vil betyde, at udlændinge, der ønsker at købe sommerhuse Danmark, får mulighed for dette og ikke længere skal søge om tilladelse fra Justitsministeriet, som reglerne tilsiger det i dag.

Socialdemokratiet bakker ikke op om en afskaffelse af sommerhusreglen. Grundlæggende er vi bekymret for, hvad en afskaffelse af sommerhusreglen vil betyde for priserne på det danske sommerhusmarked. Vi er bekymret for, at priserne vil ryge i vejret, og at det vil blive sværere for en almindelig dansk familie at købe sommerhus. Dog mener vi, det er rigtig fint, at der er de dispensationsmuligheder, som der nu engang er, for det betyder jo, at for udlændinge med en stærk tilknytning til Danmark er der trods alt gode muligheder for at få dispensation til at købe sommerhus, som f.eks. 188 nordmænd gjorde sidste år.

Socialdemokratiet anerkender også, at det her er et spørgsmål, der deler vandene. Vi ønsker en tæt dialog med de lokalsamfund, som oplever udfordringer med at holde liv i lokalområderne. Vi anerkender, at der er behov for tiltag, der kan være med til at styrke lokal vækst og turisme i landdistrikter og kystområder, men vi mener ikke, at en afskaffelse af sommerhusreglen er det rette middel til at løse de udfordringer. Tværtimod frygter vi, at for mange sommerhuse på udenlandske hænder vil betyde, at der vil være mange huse, som står tomme en stor del af året og bidrager til et mere dødt end levende lokalsamfund, hvor velhavende udlændinge kun kommer forbi et par enkelte gange om året.

Alt i alt mener vi altså, at der er mere, der taler for en bevarelse af sommerhusreglen end en afskaffelse, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren udtrykker i sin tale bekymring for, at priserne på sommerhuse vil stige, hvis man afskaffer denne særregel for salg af sommerhuse.

Jeg vil spørge ordføreren: Er ordføreren også bekymret for de 12.522 danske familier, som i dag har et sommerhus til salg og har vanskeligt ved at få det solgt?

Ordføreren.

Ja, det er selvfølgelig en ærgerlig situation for de folk, der ikke kan få solgt deres sommerhuse. Ikke desto mindre mener vi stadig ikke, at løsningen er at åbne op for, at udlændinge kan købe danske sommerhuse.

Fru Christina Egelund, værsgo.

Jamen det er jo godt, at ordføreren erkender, at der også er et problem for de 12.522 danske familier, som gerne vil have solgt deres sommerhus. Jeg er så lidt mere ked af, at ordførerens svar på det er, at det bare er ærgerligt, for jeg synes egentlig, at man også skal tage dem med i afvejningen af, om det er en god idé eller ikke er en god idé at afskaffe den her sommerhusregel.

En anden ting, som ordføreren sagde i sin tale, var, at det nok ville være velhavende udlændinge, som ville købe sommerhuse, og at de nok ikke ville leje dem ud. Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvad baserer ordføreren det udsagn på, og ligger der nogen data til grund for den udtalelse?

Ordføreren.

Jeg sagde ikke det med udlejning. Men der er jo flere borgmestre, som har hævdet, at der ikke er lige så mange udlændinge, der lejer deres sommerhus ud, som der er danskere, der gør. Jeg har ikke nogen data med her på stående fod, men jeg vil gerne undersøge sagen og vende tilbage til fru Christina Egelund.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Forslaget er en genfremsættelse af et forslag fra 2011/12-samlingen, hvor Liberal Alliances beslutningsforslag led en krank skæbne, idet det kun blev støttet af fem medlemmer fra Liberal Alliance. Da Liberal Alliance siden valget er vokset, må man forvente lidt flere stemmer for, hvis forslaget føres til afstemning, men det er vel også det bedste, man egentlig kan sige om forslaget.

Vi har haft et godt samarbejde med Liberal Alliance op til afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet. Vi har også fået forståelsen af, at Liberal Alliance er et om ikke EU-skeptisk parti, så i hvert fald et EU-kritisk parti. Det er vel også en facade, som Liberal Alliance har opdyrket mere og mere siden 2012. Derfor undrer det mig også en smule, at Liberal Alliance vælger at genfremsætte dette forslag. Danmark har siden vores tiltrædelse til det europæiske Fællesmarked i 1973 haft en undtagelse fra de generelle bestemmelser om netop forbud mod, at udlændinge kan købe danske sommerhuse. Det er med andre ord Danmarks ældste EU-forbehold, som Liberal Alliance vil gøre op med.

Det er ikke, fordi der argumenteres synderlig meget eller godt i det meget kort affattede forslag for, hvorfor det skulle være en god idé at afskaffe sommerhusreglen. Der er dog nogle ideologiske betragtninger om, at vi skal gå ind for frihandel, og så påstår Liberal Alliance ganske frisk, at fordi man nu kan købe et sommerhus i Polen, Estland, Letland eller Litauen, vil der ikke komme vesttyskere og købe danske sommerhuse på den jyske vestkyst.

Jeg tilhører ikke dem, der mener, at ideologi er godt, heller ikke med måde. Når man anskuer en problemstilling i det danske samfund, må man gøre det ud fra en betragtning om, hvad der er i dansk interesse, og hvad det er for en konkret virkelighed, som møder danskerne. Og når Liberal Alliance antyder, at der ikke vil komme tyskere og købe sommerhuse, tror jeg, at Liberal Alliance tager munden for fuld. Meget tyder på, at Danmark igen er ved at blive en særdeles attraktiv feriedestination for mange udlændinge og særlig tyskere, der søger et sikkert feriested i en tid, hvor terror og uro præger mange alternative feriedestinationer. Så hvorfor ikke købe et dansk sommerhus eller flere danske sommerhuse, hvis der bliver åbnet op for den mulighed?

Udlejningen af danske sommerhuse er præget af, at mange danske familier har en lille ekstraindtægt ved at udleje deres sommerhus nogle uger om året. Hvis man bare sådan liberaliserer det fuldt ud, vil man uvilkårligt opleve betydelige prisstigninger, i særdeleshed i de områder af landet, der er meget attraktive, og det vil gøre det vanskeligt for danskere at komme ind på markedet.

Jeg er ikke sikker på, at Liberal Alliance er så optaget af de bløde værdier, jeg her har nævnt. Det handler nok mere om at forfølge det ideologiske mål. Så er hyggen og idyllen i de danske sommerhusområder bare noget, man siger farvel til.

Liberal Alliance anfører i beslutningsforslaget, at det er nu, mens priserne er i bund, at sommerhusreglen skal afskaffes. Jeg tror, man her har lavet lige lovlig meget copy-paste i forhold til tidligere forslag, for faktisk har vi jo nu de højeste sommerhuspriser i flere år, og en afskaffelse af sommerhusreglen vil utvivlsomt få priserne til at stige endnu mere.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at de danske politikere op til EF-afstemningen trods alt var så årvågne, at Danmark fik en sommerhusregel. Den værner vi om, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Det var ikke noget overraskende synspunkt fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil også gerne kvittere for tilkendegivelsen af, at vores to partier havde et fint samarbejde op til afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet den 3. december sidste år.

Men ordføreren sagde noget i sin tale, som alligevel overrasker mig temmelig meget, nemlig at man begrunder en afvisning med frygt for terror. Fortællingen var, at terrorister jo indlogerer sig på feriesteder og derfra planlægger eller udfører terrorvirksomhed. Hvis man følger den logik til ende, burde konsekvensen jo være, at man også lukker ned for udlejning af sommerhuse, fordi der i dag ikke er noget forbud mod, at udlændinge kan leje et sommerhus i Danmark. Derfor er mit spørgsmål til Dansk Folkeparti, om man også ønsker et forbud mod udlejning af sommerhuse til udlændinge med begrundelsen om terror in mente.

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren skulle have lyttet lidt bedre efter, for hele den passage, der drejer sig om sikkerhed, synes jeg er meget forståelig. Jeg forstår godt, hvis folk søger mod sikre feriedestinationer. Det har jeg i og for sig fuld forståelse for. Jeg tror ikke, at det vil øge nogen trussel. Tværtimod tror jeg, hvad der er forståeligt, at mange vil søge mod Danmark, fordi Danmark er, og heldigvis for det, et enormt trygt land. Det var sådan set bare det, vi sagde.

Jeg kan frygte, at det kan få priserne til stige endnu mere, hvilket kan gøre det endnu vanskeligere for danskere at komme ind på markedet, og det vil ærlig talt gøre mig ked af det.

Fru Christina Egelund.

Tak. Så vil jeg spørge til noget andet, som ordføreren også nævnte i sin tale, nemlig det her, som har været et argument, lige så længe vi har haft den her særregel, at f.eks. tyskere nok ikke vil leje deres sommerhus ud og derfor kun vil bruge det nogle ganske få uger om året. Det er der bare ikke nogen evidens for at sige. Det ved vi ikke noget om. Det beror på et gæt. Der må ligge til grund for det gæt, at tyskere er dårligere købmænd eller mindre interesseret i at tjene penge, end danskerne er.

Derfor er mit spørgsmål til ordføreren: Mener ordføreren, at tyskerne er dårligere købmænd, eller at den almindelige tyske borger er mindre interesseret i at have en god privatøkonomi, end den danske er?

Ordføreren, værsgo.

Hvis man gennemfører det her forslag, som Liberal Alliance foreslår, risikerer man jo at få et marked, hvor priserne vil være meget høje, og hvor de købere af sommerhusene, der kommer ind, måske ikke vil have nogen økonomisk interesse for at leje sommerhusene ud på samme måde som de danske ejere i dag.

Så der vil være den stik modsatte effekt af, hvad et stort flertal i Folketinget jo ønsker sig, nemlig at skabe mere vækst i de her områder, have mere fokus på, hvordan vi i fremtiden kunne udvikle vores vigtige turismeerhverv og få endnu flere arbejdspladser ud af det. Jeg går ud fra, at Liberal Alliance også synes, det vil være glimrende, hvis vi kan skabe flere arbejdspladser i den her branche. Derfor er det her forslag den forkerte vej at gå, hvis man ønsker det.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Siden 1959 har vi haft en erhvervelseslov, der har hindret udlændinge i at erhverve fast ejendom i Danmark. Det vil sige, at det nu ikke har været det forhold, at de var udlændinge, der har hindret dem. Det er det forhold, at man bor i udlandet. Det er det, der er afgørende. Da vi så trådte ind i EF, var det også en forudsætning, at personer bosat i udlandet ikke skulle have fri adgang til at købe huse i Danmark, og det blev så endnu en gang stadfæstet ved Maastrichttraktaten og den dertilhørende protokol.

Kort fortalt betyder reglen, at udlændinge ikke kan købe sommerhuse i Danmark, og nu er det sommerhuse, vi taler om, medmindre de enten har boet her i 5 år eller har særlig familiemæssig eller kulturel eller erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Hvis det er helårsboliger, går det lidt nemmere, men det behøver vi jo stort set ikke komme ind på i dag, da spørgsmålet kun vedrører sommerhuse.

Der er, skal jeg medgive Liberal Alliance, forhold, der kan tale for, at man afskaffer reglen. Nogle vil mene, at det ikke er rimeligt, nogle vil måske kalde det dobbeltmoralsk, at Danmark har en regel om, at udlændinge ikke kan erhverve sommerhuse i Danmark, hvorimod vi kan erhverve i udlandet. Men der er vægtigere forhold, der taler imod en afskaffelse af reglen her.

Jo længere væk et sommerhus ligger fra ejeren, jo mindre bliver det brugt, sandsynligvis kun brugt i sommerferien, og velhavende udlændinge vil næppe udleje med deraf følgende mindre handel og mindre slid på og mindre vedligeholdelse af sommerhusene. Jeg bruger udtrykket velhavende udlændinge. Jeg skal foranlediget af en af forgængerne på talerstolen sige, at det jo er det, man antager. Jeg kan allerede nu sige, at selvfølgelig er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at nogen bestemt gruppe ville købe sommerhuse her, men det antages trods alt, at det jo er udlændinge, vi taler om i relation til loven her. Det antages jo også, at det trods alt er rimelig velhavende personer, henset til en sædvanlig prioritering af et sommerhus for en udlænding ikke er en helt ligetil sag i Danmark, så nogle penge skal der da i hvert fald med hjemmefra.

I Venstre mener vi, at der er flere forhold, der taler imod forslaget her, end der taler for forslaget, og vi er derfor til sinds at opretholde gældende lovgivning. Man kunne have det synspunkt, og det har jeg set nogle borgmestre have, at loven burde ændres, så kommunerne selv kunne bestemme, om der skulle være forbud mod udlændinges erhvervelse af sommerhuse i de pågældende kommuner. Det kan lede tankerne lidt hen på frikommuneforsøg eller eksempelvis boligreguleringsloven, som kommunerne jo selv kan sætte i værk.

Jeg må sige, at det, efter hvad Justitsministeriet fortæller, er en noget risikabel vej. Det er nok point of no return, og hvis man begynder at ændre på reglerne her, tror jeg, at man skal gøre sig klart, at EU-Domstolen vil fortolke situationen derhen, at det så er hele forbeholdet, der fjernes. Så hvis nogle går med de tanker, som jeg også kan have en vis sympati for, må jeg i hvert fald sige, at så skal EU-reglerne undersøges til bunds, inden man kaster sig ud i det projekt.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Christina Egelund. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er især glad for ordførerens erkendelse af, at den her regel er dobbeltmoralsk. Fordi det er dobbeltmoralsk, at udlændinge ikke kan købe sommerhuse i Danmark, mens vi frit kan købe alle de huse, vi har lyst til, i resten af Europa.

Jeg vil spørge ordføreren om to ting: 1) Er ordføreren tilhænger af det indre marked? 2) Ordføreren nævner i sin tale og medgiver så, at det nok er en antagelse, at det primært vil være velhavende udlændinge, der køber danske sommerhuse, såfremt man gør det frit. Mit spørgsmål er egentlig ganske enkelt: Hvor ved ordføreren det fra?

Ordføreren.

Tak. Da jeg allerede havde forudskikket spørgsmålet, sagde jeg også, at der ikke er noget videnskabelig belæg for at sige, at det er velhavende udlændinge. Men det lovforslag, vi behandler, rejser jo spørgsmålet, om folk bosat i udlandet kan få lov at købe. Så hvad angår den ene del, er det jo relevant at tale om udlændinge i den her situation.

Til spørgsmålet, om de er velhavende, vil jeg sige, at det jo nok er en situation, hvor de udlændinge, der vil købe, ikke kan få sædvanlig prioritering af deres huse, i hvert fald ikke fuldt ud, som danskere kan få herhjemme, og derfor vil jeg tro, at det vil være udlændinge, der skal have lidt på kistebunden i forvejen.

Spørgeren.

Tak. Det var godt at få frem, at ordføreren beror sin stillingtagen på et gæt eller en antagelse og ikke på fakta. Så ved vi det.

Jeg har noteret mig, at der er en del borgmestre fra ordførerens parti, som har udtalt sig til fordel for at afskaffe den her særregel. Det er altså typisk borgmestre i kommuner, hvor man har ganske mange sommerhuse, og hvor man oplever, at mange af kommunens borgere har vanskeligt ved at sælge deres sommerhuse. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om det ikke gør indtryk, at borgmestre fra ordførerens eget parti faktisk er enige med Liberal Alliance i, at det her vil være en ganske god idé.

Ordføreren.

Til den første del af spørgsmålet om, at min udtalelse beroede på vurderinger og ikke på fakta, vil jeg sige, at det jo er svært at lade noget basere sig på fakta omkring en regel, der endnu ikke er effektueret. Når en bestemmelse ikke er effektueret, er der jo ingen, der aner, hvordan det vil komme til at gå. Man kan have sine vurderinger, og det er det, jeg har givet udtryk for.

For så vidt angår det forhold, at der er visse borgmestre, der gerne vil have reglen ændret, vil jeg sige, at det selvfølgelig gør indtryk på mig, hver gang jeg læser en artikel om reglen i den relation, men det ændrer ikke på Venstres generelle holdning.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Preben Bang Henriksen. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten kan heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Helt grundlæggende synes vi egentlig, det er et rigtigt princip at sige, at de mennesker, der har valgt at bosætte sig her i landet, har forkøbsret til fritidshuse. Det er et godt princip, men det er heller ikke mere firkantet, end at der jo i de gældende regler er en dispensationsmulighed, sådan at udlændinge, der kan godtgøre en særlig tilknytning, et særligt tilhørsforhold til Danmark, har mulighed for at købe et sommerhus. Det synes vi er en udmærket regel, der ikke skal laves om på.

Så bliver der brugt det argument, at det er, fordi man vil have noget mere vækst. Så kan man spørge: Hvad er fakta, og hvad er vurderingerne? I forbindelse med stort set al lovgivning, vi laver herinde, bliver partiernes stillingtagen jo foretaget ud fra en vurdering af, hvad konsekvenserne af at vedtage et givet lovforslag eller beslutningsforslag er. Og der må jeg bare sige, at vi simpelt hen ikke tror på argumentet om, at det skulle føre til mere vækst i de pågældende områder. Det er vel sådan almindelig logik, at jo længere væk ejeren af et sommerhus bor, jo sjældnere vil det blive benyttet.

Så bliver der argumenteret med, at så kan de jo leje det ud. Jamen så kan jeg slet ikke forstå argumentet. Hvad skulle ideen være i, at udlændinge skulle købe sommerhuse her i landet med det formål at leje dem ud? Hvorfor skal vi lave om på et udmærket system og en udmærket regel for at tilgodese udlændinge, der gerne vil drive forretning på fritidshuse her i landet? Det kan jeg ikke forstå.

Så er der det her med prisen, som jo også er et helt afgørende argument. Vil det gå sådan, eller vil det ikke gå sådan, at priserne stiger? Jeg tror da især, at Liberal Alliance kender markedsmekanismerne, og det er vel nogenlunde indlysende, at hvis der melder sig flere købere på markedet, så stiger priserne. Der har vi jo sådan set lige fået at vide – og det skal jeg ikke gøre mig så klog på – at sommerhuspriserne ligger på et højt niveau. Så når man henviser til, at mange sommerhuse ikke kan sælges, skyldes det måske prisen, altså forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Og hvad enten man kan lide det eller ej – Enhedslisten er ikke så begejstrede, men det er Liberal Alliance – lever vi i en markedsøkonomi, og så er det jo et forhold, der vil regulere sig. Så det er heller ikke noget argument for det.

Så bliver der sagt, at det er dobbeltmoralsk, at danskere kan købe sommerhuse i andre EU-lande, mens de andre ikke kan købe sommerhuse her. Det har da intet med dobbeltmoral at gøre. Det er jo de landes beslutning, at det skal være muligt for udlændinge at købe sommerhuse i deres lande. Fint med det, det bestemmer de. Det er da ikke det samme, som at vi så skal gøre, nøjagtig som de har gjort. Så det argument hænger heller ikke sammen.

Til sidst vil jeg bare sige, at det jo slet ikke er nødvendigt. Det er fint, at udlændinge kommer her til landet. Der er sommerhusejere, har jeg indtryk af, på Vestkysten og andre steder, der i stor stil lejer deres sommerhuse ud til udlændinge. Det er der ingen der kan have noget imod, det er fint. Så lader vi det bare blive ved det.

Så vi stemmer imod.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Christina Egelund. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig egentlig lidt, at Enhedslisten ikke – hvad Enhedslisten jo normalt gør – går meget op i principper om diskrimination. Jeg synes, at den her regel er diskriminerende forstået på den måde – og det hæfter sig jo også op på dobbeltmoralargumentet – at det er okay, at danskere kan købe sommerhus i udlandet, men når udlændinge vil købe sommerhus i Danmark, får de ikke lov til det. Det synes jeg er diskriminerende, og jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, om det er okay på den måde at diskriminere imod udlændinge i Danmark?

Ordføreren.

Det bliver en lang filosofisk diskussion, for der er jo en række forhold, hvor udlændinge ikke har de samme rettigheder som danske statsborgere. Det tror jeg sådan set at ordføreren grundlæggende er enig i. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen forslag om at lave om på hele det grundlæggende princip, at der er nogle forskelle. Så kan vi diskutere de enkelte forhold, og nogle er vi enige om at man burde lave om, og andre er vi ikke. Så vi er bare ikke enige her.

Spørgeren.

Jeg vil også spørge til noget andet. Der er, som jeg også nævnte over for Socialdemokratiets ordfører, 12.522 familier, enlige og ægtepar, som har et sommerhus til salg. Enhedslistens ordfører berører jo også, at der er områder i Danmark, hvor der er problemer med væksten. Det er rigtigt, at nogle steder går priserne på sommerhusene op. Det er typisk i Nordsjælland. Men der er andre dele af landet, specielt i store dele af Jylland, hvor priserne er ganske lave, og hvor det er vanskeligt for f.eks. et ægtepar, som gerne vil have solgt deres sommerhus for at udleve deres otium, at få det solgt.

Mit spørgsmål til Enhedslistens ordfører er: Hvad er Enhedslistens plan for at hjælpe de her mennesker, som ikke kan få solgt deres sommerhuse?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke boligordfører, så jeg skal ikke kunne sige, om der er andre steder i vores folketingsgruppe arbejdes med nogle ting i forhold til det, men jeg tror ikke vi har nogen planer om det.

Når vi taler om fritidshuse, har folk valgt at købe sig et sommerhus, og på et tidspunkt beslutter de sig for, at de ikke vil have det længere, og så prøver de at sælge det. Altså, det er jo markedets betingelser, som mennesker er trådt ind på der. Det kan ikke sammenlignes med den situation, som vi synes er alvorlig i mange landdistrikter, nemlig at mennesker ikke kan få solgt deres helårsbolig og altså bliver fanget i kraft af hele den negative udvikling, der er i landdistrikterne, ikke mindst i kraft af en centralisering, som jo ligger i hele kommunalreformen og i hele den økonomiske tænkning i det her land. Det synes vi er et stort problem. Der har vi nogle forslag til, hvordan vi kan hjælpe de mennesker, men vi har ikke nogen planer om, at vi skal gøre noget lignende i forhold til sommerhuse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Finn Sørensen. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet ønsker og arbejder vi for et bedre og mere progressivt europæisk samarbejde. Et bedre europæisk samarbejde er et fællesskab og et forpligtende samarbejde, hvor alle EU's medlemsstater går sammen om at lave de bedste løsninger for vores fælleseuropæiske projekt. Et bedre EU kræver derfor også, at alle lande køber ind på fællesskabets præmis og tager ejerskab for at føre de fælles løsninger ud i livet.

Den danske undtagelse i forhold til køb af sommerhuse er et eksempel på en særregel, som er lavet for at beskytte danske særinteresser, som ikke engang nødvendigvis bunder i et faktuelt behov. Jeg kender fuldt ud de bekymringer, der er, om, at det kan skabe øde områder, at priserne eksploderer osv. Det er bekymringer, jeg fuldt ud anerkender. Men da den her debat jo løbende blusser op, må vi også bare erkende, at den jo altså bygger på antagelser, som fru Christina Egelund også har pointeret, og meget lidt på fakta. Vi kan også godt tælle os frem til allerede nu, at der ikke er flertal for det her beslutningsforslag, og vil egentlig foreslå, at vi ser på, hvordan vi egentlig kan få undersøgt den her sag ordentligt, så vi ikke altid står og smider antagelser op i luften, uden at vi egentlig kender et faktuelt resultat af den her regel.

I Alternativet mener vi, at der er noget helt principielt forkert i, at danskerne nyder godt af en EU-regel, hvor de har mulighed for at købe fritidshuse i andre EU-medlemslande, men at vi i Danmark ikke tillader, at andre folk kommer her og nyder et fritidshus i Danmark. Derfor kan vi støtte LA's beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Emrah Tuncer fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal starte med at fortælle, at det var et punkt, vi diskuterede ret længe i den radikale folketingsgruppe. Som udgangspunkt har vi besluttet at støtte beslutningsforslaget, men når det er sagt, er der jo rigtig mange spørgsmål, som popper op, og dem er der flere andre ordførere der har været inde på - nogle gisninger og nogle formodninger. Selvfølgelig kan der ikke være fakta på et område, hvor man endnu ikke har indført en lovgivning – men det kunne jo godt være, at der var nogle eksperter, der var klogere end os, der sidder her, på det her område, og som godt kunne komme med en analyse af, hvilken vej man tror det går. For lige nu gætter vi lidt og famler vi lidt i blinde.

Der bliver sagt, at Udkantsdanmark er i økonomisk stagnation og har ondt i beskæftigelsen. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Så en ophævelse af forbuddet mod udlændinges ret til at købe sommerhus i Danmark kan rette op på det her, men vi ved det jo faktisk ikke. En afskaffelse af sommerhusreglen kan sætte gang i salg, kan sætte gang i renovering og nybygning af sommerhuse, og disse investeringer kan stimulere beskæftigelsen og økonomien inden for specielt bygge- og anlægssektoren – og på en måde, som er ganske gratis i modsætning til de mange forslag om en mere ekspansiv finanspolitik.

En ophævelse af forbuddet kan gavne hele turistindustrien. Det vil sige, at den lille købmand, bageren og cykelsmeden kan få nogle flere indtægter. I modsætning til andre turister vil sommerhusejere komme, uanset om det blæser eller regner, for huset skal jo passes. Og som ejer kan man jo få rødder i Danmark, så man kommer oftere, end man normalt ville komme til Danmark. Og de udenlandske købere, sommerhusejere vil lægge penge i Danmark – måske flere penge, end vi andre gør.

Men igen vil jeg sige, at vi ikke ved, hvordan det kommer til at gå, for det kunne også gå den anden vej, som andre ordførere har været inde på. Det kan jo godt gå sådan, at udlændinge, som køber sommerhus, bruger det ganske lidt og ikke vil leje det ud. Der blev spurgt: Er de dårligere købmænd end os andre? Det kan jo godt gå den vej, at de ikke gør brug af løbende udlejning. Vil det så betyde mindre forbrug, indkøb osv. hos de lokale købmænd? Og vil det så kunne mærkes i form af faldende omsætning hos de lokale håndværkere såsom snedkere, vvs-folk osv.? Vi ved det ikke.

Som udgangspunkt støtter Radikale Venstre forslaget, men vi vil rigtig gerne have en konsekvensanalyse af det her beslutningsforslag – foretaget af nogle eksperter, som ved noget om det her, og som kan sige, hvad vej de tror det vil gå.

Vi mener heller ikke, at vores kyststrækninger nødvendigvis skal udvikle sig til ét stort Danland, så ophævelsen af den her særregel skal jo ikke komme fra den ene dag til den anden. Det skal forberedes grundigt og lanceres som en del af en langsigtet plan, hvor der selvfølgelig bliver taget håndfaste hensyn til beskyttelse af natur, miljø og rekreative værdier.

Så vi støtter beslutningsforslaget, men vi vil rigtig, rigtig gerne have en konsekvensvurdering af det her. Vi har også drøftet, hvorvidt der kunne være en folkeafstemning om det her. Det er jo ikke noget, vi på den måde lægger op til, men det kunne være interessant. Så når vi har fået undersøgt alle de her ting bedre, vil vi rigtig gerne se på, om vi kan få ophævet særreglen. Men hvis konsekvensanalysen viser den negative effekt, som jeg også har skitseret, kan det jo godt være, vi ændrer holdning.

Men som udgangspunkt synes vi, at man skal fjerne særreglen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Emrah Tuncer. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Den danske sommerhusregel var en del af forudsætningerne for vores medlemskab af EF helt tilbage i 1972, og forskellige regeringer har forhandlet den ind i de traktatændringer, der har været siden hen.

Baggrunden for, at vi fik den med, var jo, at vi er et relativt lille land, og at der er et meget stort marked lige syd for Danmark. Jeg tror, at man havde hele Hamburgområdet i baghovedet. Man sagde allerede dengang, at hvis der blev frit løb for det store købedygtige publikum, der er i Tyskland, til at kunne købe sommerhuse, så kunne det få sommerhuspriserne til at eksplodere eller i hvert fald gå kraftigt op.

Man mente, at vi i Danmark havde en meget god politik på det område: Vi har et fritidshusmarked, som er tilgængeligt for de fleste almindelige danskere, hvor de trods alt ikke skal være millionærer for at kunne erhverve sig et sommerhus, og som de kan komme ind på. Det ønskede man at fastholde. Den politik var klog, og vi har hele tiden været enige i den, og vi er stadig væk enige i den.

Jeg ved godt, at der ved flere lejligheder er kommet forslag op om, at vi skal fjerne den regel, som det her forslag også handler om. Der blev talt om dobbeltmoral. Jamen der er tale af varetagelse af nogle interesser. Sådan er det jo altid i et internationalt samarbejde: Hvad er det for interesser, man har? Danmark er i øvrigt ikke det eneste land, der har en sådan særregel. Det er der også andre lande der har. Man ligger et specielt sted, og man er i særlig grad sårbar over for en udvikling, og det er vi i forhold til det her, hvis vi vil fastholde et sommerhusmarked, som almindelige danskere kan komme ind på og købe et sommerhus, og det ønsker vi.

Jeg er meget skeptisk, når der bliver sagt, at der er store positive økonomiske konsekvenser af det. Det er blevet sagt, at vi ikke kan bevise, at hvis der er nogle rige mennesker fra Tyskland, der køber et sommerhus, vil de leje det ud. Hvis man bare har en lille smule erfaring med at leje sommerhuse ud, vil man vide, hvad der sker. Det har jeg rent faktisk. Jeg har et sommerhus i Nordjylland, langt væk fra København. Jeg har lejet det ud igennem adskillige år. Jeg kan sige, at det er ret besværligt. Hvis man overhovedet har økonomisk mulighed for ikke at leje det ud, gør man det altså ikke. De mennesker, der bor i Tyskland, og som har råd til at købe et sommerhus, og som skal igennem alt det besvær med at leje sommerhuset ud, gør det ikke.

Derfor er det min påstand, at der samfundsøkonomisk er langt, langt mere ræson i at satse på, at folk lejer sommerhuse her i Danmark – det får mange flere turister til Danmark; de vil lægge langt flere penge i de områder, hvor de kommer – frem for at man har nogle rige mennesker, der køber et sommerhus, som de så måske bruger 3-4 uger om året, når de nu har lyst til det. Det synes jeg ikke er særlig attraktivt; det må jeg sige.

Både af hensyn til priserne på sommerhusmarkedet og af hensyn til samfundsøkonomien er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det her er et ualmindelig dårligt forslag, og at vi skal fastholde vores sommerhusregel.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Christina Egelund.

Tak for det, og tak til ordføreren for den historiske udrulning af, hvad baggrunden var for at indføre den her regel. Præmisserne, dengang man indførte reglen, var, at man, som ordføreren ganske rigtigt siger, havde et meget stort Tyskland med begrænset adgang til kyst. Derfor er mit spørgsmål: Anerkender ordføreren, at den situation har ændret sig, altså at den virkelighed er en anden i dag, end den var, dengang man indførte den her regel? Tyskerne kan i dag købe huse langs Østersøkysten, hvilket de ikke havde adgang til dengang.

Ordføreren.

Ja, det er jo ubestrideligt, at der er sket en samling af Tyskland, og at der er mulighed for, at man kan købe sommerhuse eller købe flere lejligheder ved Østersøkysten. Det er fuldstændig korrekt. Men jeg mener ikke, at det grundlæggende ændrer det forhold, at det stadig væk vil være attraktivt at købe sommerhus i Danmark. Det er også derfor, at udlejningen til tyskere jo er ganske, ganske stor – ganske stor. Og sådan som jeg har forstået sommerhusudlejerne, sætter det nærmest rekord her i år. Tyskerne er ualmindelig interesseret i at komme til Danmark og bo ved de danske kyster, fordi der er noget særligt ved det. Vejret er godt nok somme tider helt ad Pommern til for at sige det rent ud, men hvis vejret er godt, er Danmark jo det mest vidunderlige sted at holde ferie og faktisk også relativt billigt i forhold til mange andre steder. Hvis man ser på lejepriserne for sommerhuse, er det sådan set ikke, fordi de er særlig høje i forhold til Italien og Spanien og andre steder. I og med at man har natur omkring sig, og man kan leve relativt billigt, er det faktisk stadig væk attraktivt, ikke mindst for børnefamilier.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er enig med ordføreren i, at det helt sikkert, hvis man fjernede den her regel, ville blive ganske attraktivt for f.eks. beboere Hamborg at købe sommerhus i Danmark. Det er faktisk hele pointen med, at vi gerne vil have den afskaffet, fordi vi har over 12.000 sommerhuse til salg i Danmark, som er vanskelige at sælge, vi har et land, der er ved at knække over, og en del af Danmark, hvor væksten virkelig er gået i stå. Så det er sådan set hele pointen.

Ordføreren sagde i sin tale noget, som jeg alligevel vil anholde. Det var, at det er besværligt at leje et hus ud, og det skulle ligesom underbygge påstanden om, at tyskere ikke vil leje deres huse ud. Hvordan forholder ordføreren sig til det faktum, at f.eks. danskere i stor stil ejer huse i Italien og Frankrig og lejer dem ud – når det nu er så besværligt?

Ordføreren.

Det sidste kan jeg altså ikke svare på. Jeg har selv et sommerhus. Jeg bor i København, og det ligger ved vestkysten. Og det er altså rimelig besværligt, det vil jeg sige at det er, og derfor har jeg også opgivet det nu. Derfor vil jeg bare sige, at det ikke er noget, man bare lige gør, for at sige det på den måde. Selvfølgelig kan det da lade sig gøre, men det er ikke noget, man bare lige gør.

Omkring det med folk, der ikke kan få solgt deres huse: Jo, den medalje har jo også to sider. Okay, de kan ikke få deres huse solgt, men hvis priserne går op, betyder det, at der er endnu flere danskere, der ikke kan komme ind på sommerhusmarkedet. Som hr. Finn Sørensen var inde på, handler det om markedsmekanismerne. Prisen er måske sat for højt af dem, der vil have solgt deres sommerhuse, og det skulle de tænke på i stedet for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Holger K. Nielsen. Næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. På vegne af vores ordfører, Rasmus Jarlov, skal jeg læse følgende op:

Vi har den samme holdning til beslutningsforslaget, som vi havde, da det blev fremsat for 4 år siden. Vi er imod. Vi kan godt forstå, at mange sommerhusejere vil være glade, hvis udlændinge også skulle kunne købe deres sommerhuse, for det ville presse priserne op og gøre dem rigere. Men vi ser sommerhusreglen som et værn mod affolkning og germanisering af især den jyske vestkyst. Da vi fik indført reglen, var det, fordi man frygtede, at der mest ville blive talt tysk på vestkysten om sommeren, og at folk fra udlandet i ringere grad ville bruge deres sommerhus uden for sommersæsonen, hvilket ville betyde, at sommerhusområderne ville være affolket resten af året. Så hvis vi fjerner reglen, vil det få store konsekvenser for kystturismen.

Vi frygter, at sommerhusene i turistområderne vil stå tomme i 50 af årets 52 uger, fordi rige udlændinge vil opkøbe sommerhuse i stor stil, og vi ved af erfaring, at de ikke vil leje dem ud, ligesom de fleste danske sommerhusejere gør. En afskaffelse af reglen vil ikke føre til, at de anonyme sommerhuse 5 km inde i landet, væk fra kysten, vil blive solgt; det vil blot betyde, at de attraktive sommerhuse nær kysterne vil gå som varmt brød.

Vi kan ikke se, at der skulle være sket noget, som skulle gøre denne bekymring mindre i dag. Danmark er lige så begunstiget med attraktive sommerhusområder og badestrande som dengang, og Tyskland mangler dem.

Det vil også være katastrofalt for de virksomheder, der har gjort turisme til deres levebrød. På landsplan skaber turisme over 120.000 arbejdspladser, og cirka halvdelen kan knyttes direkte til kystturismen. Med andre ord holder sommerhusreglen også hånden under kystturismen i Danmark.

Vi mener således, at hverken tiden eller substansen i forslaget taler for at vedtage det, og vi vil derfor stemme nej til forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Christina Egelund, værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Ordføreren siger i sin tale, at man begrunder en fastholdelse af den her særregel med frygten for – som det siges – at der kun vil blive talt tysk ved kysterne. Altså, det er jo et faktum, at langs især den danske vestkyst har man i årtier ladet sin udvikling og sin vækst bero på besøg af tyske turister. Dog er det tal drastisk faldende, og det har ret alvorlige konsekvenser for udviklingen i Udkantsdanmark, specielt langs vores kyster.

Der vil jeg bare spørge ordføreren: Er det sådan en generel holdning i Det Konservative Folkeparti, at man er bekymret for, at der skal komme flere tyske turister til Danmark?

Ordføreren.

Nej, vi er slet ikke bekymrede for, at der skal komme flere tyske turister til Danmark; der må gerne komme flere. Det, der bliver sagt i ordførertalen, er, at det var det, der oprindelig var en af begrundelserne for, at vi fik indført sommerhusreglen – blandt andre begrundelser.

Spørgeren.

Ordføreren siger også i sin tale, at man ved af erfaring, at giver vi udlændinge lov til at købe sommerhuse i Danmark, vil de ikke leje dem ud i lige så høj grad, som danske sommerhusejere gør det. Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvor stammer den erfaring fra? For der er jo ikke udlændinge, der må købe sommerhuse i Danmark. Så hvad er det for en erfaring, man trækker på der?

Ordføreren.

Hvis man sammenligner antallet af danskere, der lejer deres sommerhuse ud, med antallet af udlændinge, er det en større procentdel. Det er i hvert fald det, der er udgangspunktet for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, hr. Naser Khader. Den sidste ordfører er fru Christina Egelund, som også er forslagsstiller.

Tak for det, og tak for debatten til ordførererne og til ministeren.

Flere har fremhævet, at det her er en genfremsættelse af et lovforslag, som Liberal Alliance fremsatte tilbage i 2012, og ja, det er det, helt korrekt, for vi mener faktisk det samme i dag, som vi også gjorde dengang. Jeg kan så med glæde notere mig, at Folketingets nye parti, Alternativet, som ikke var repræsenteret i Folketinget dengang, i dag har tilsluttet sig tanken om at ophæve sommerhusreglen, og jeg er også rigtig glad for, at Det Radikale Venstre har taget et nyt standpunkt, siden vi diskuterede det sidste gang, og nu også støtter ideen om at afskaffe sommerhusreglen og også fremsætter ønske om, at man i det mindste kunne undersøge sagen lidt nærmere, så vi ikke skal have en debat igen, som beror på så mange antagelser og gæt som den, vi har været igennem i dag.

Der er helt overordnet to, synes jeg, politiske spor i den her debat. Der er selvfølgelig det rene europapolitiske spor, fordi det her er et EU-anliggende, og så er der sporet om, hvordan vi skaber vækst i Udkantsdanmark. Hvis vi tager det europapolitiske først, så undrer det mig, at lige præcis Danmark opretholder den her regel. I alle de europapolitiske debatter, som jeg har deltaget i, er vi jo på tværs af partierne uenige om rigtig mange ting, omkring hvordan det europæiske samarbejde skal udvikle sig, hvordan Danmarks stillingtagen skal være i forhold til det, og hvordan fremtiden for Europa i det hele taget bør se ud, men er der en ting, alle på kryds og tværs af partierne altid erklærer sig enige om, så er det, at det indre marked er en rigtig god idé. Det at man kan handle frit på kryds og tværs af grænserne, at varer er tilgængelige på kryds og tværs, den frie bevægelighed osv., tanken om et frit indre marked er man på tværs af partierne altid enige om at fremhæve som det, der er det stærkeste i det europæiske samarbejde.

Derfor undrer det mig, at så stor en del af Folketinget alligevel vil fastholde en særregel på det her område, en indgriben i det indre marked, specielt partier, som sådan klassisk set er meget EU-positive, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne. Det undrer mig, at man, når man siger, at man er meget stor tilhænger af det indre marked, så alligevel fastholder, at en del af det marked, som Danmark har at byde på, nemlig vores sommerhuse, skal man søreme holde ude af det indre marked.

Det undrer mig jo så i endnu højere grad, når man så bevæger sig over i det andet politiske spor, nemlig omkring vækst i Udkantsdanmark, for sommerhusene ligger jo by nature ude i udkanten og ude langs vores kyster. Det er under 1 år siden, at vi alle sammen var til folketingsvalg, hvor det her med vækst i Udkantsdanmark var et rigtig stort tema. Jeg tror ikke, at jeg hørte en politiker erklære, at det her ikke var en af de største udfordringer, vi står med, altså at der skal skabes vækst også uden for København og de andre store byer. Faktum er, at der i Udkantsdanmark i dag er – jeg tjekkede det her til morgen – 12.522 sommerhuse til salg. Det er rigtigt, at i nogle dele af Danmark, i Nordsjælland, går det bedre med salg af sommerhuse, men der er også store dele af landet, hvor det er rigtig, rigtig svært at få solgt sit sommerhus, hvor priserne enten er faldende eller stagnerende, hvor liggetiderne bare stiger og stiger, og hvor det er rigtig, rigtig svært at få solgt sit sommerhus.

Derfor undrer den her frygt, som mange giver udtryk for, mig, en frygt, som resulterer i, at man vil beskytte det danske sommerhusmarked. Det er da underligt, når man har 12.522 danske familier, par eller enlige, som gerne vil sælge deres sommerhus, at man så vil beskytte dem imod folk, som kunne tænke sig at købe deres huse. Det synes jeg mildest talt er et misforstået hensyn.

Det ærgrer mig selvfølgelig, at der ikke har været opbakning til forslaget i dag. Jeg synes, vi har haft en god debat, selv om jeg kunne tænke mig, at man havde argumenteret lidt mere ud fra fakta end fra antagelser. Man antager, at de tyske familier, som vil købe et sommerhus, nok kun er de rige tyske familier. Jeg har spurgt mange af ordførerne, hvor man har det fra. Det har man ikke rigtig nogen steder fra andet end fra en gættebog. Det er den ene antagelse. Den anden antagelse er, at de her velhavende tyske familier formentlig ikke vil leje deres sommerhuse ud. Det har jeg også spurgt til. Hvor ved man egentlig det fra? Og det svar, der er kommet, er, at det ved man ikke rigtig nogen steder fra, og man har jo selvfølgelig ikke nogen erfaringer at trække på, fordi vi har den sommerhusregel, så vi har ikke nogen erfaringer at trække på, med hensyn til hvordan udenlandske sommerhusejere i givet fald vil agere på det danske sommerhusmarked.

Jeg tror ikke på det – det er jo selvfølgelig også et gæt – og der er heller ikke nogen evidens, der peger på, at tyske sommerhusejere ville være dårligere købmænd, end danske sommerhusejere er. Danske sommerhusejere lejer husene ud, fordi man tjener nogle penge ved det, og det er sådan set en vældig god tradition. Det er jo meget moderne i forhold til hele debatten omkring deleøkonomi, og der er ikke noget, der tilsiger, at udenlandske, svenske eller tyske familier, som ejer et sommerhus, ville være mindre interesseret i at leje deres sommerhus ud, end danskere er, og derfor synes jeg, at tanken, som ordføreren fra Det Radikale Venstre og fra Alternativet havde, om, at vi nu skulle få undersøgt, hvad der er op og ned på de her myter og gæt, som florerer i debatten, er god, så man kunne få lavet en konsekvensanalyse af, hvordan det ville arte sig, så vi kan få ryddet ud i nogle af de her gammeldags myter, der stammer helt tilbage fra dengang, vi tiltrådte EF i 1973, hvor verden jo unægtelig så helt anderledes ud, end den gør i dag.

Jeg vil slutte af med at sige, at vi i Liberal Alliance helt grundlæggende er store tilhængere af det europæiske samarbejde. Vi er meget store tilhængere af frihandel og det indre marked, og jeg havde håbet, at vi i dag kunne komme et skridt nærmere en fuld normalisering af Danmarks deltagelse i det indre marked. Det kom vi ikke, men vi har jo fremsat lovforslaget før. Dengang var der ikke nogen, der stemte for det andre end os selv. I dag har jeg med glæde noteret mig, at der er to partier, som har stemt for det, så hvis det fortsætter med den udvikling, er der, næste gang vi fremsætter det, faktisk et flertal for det, så det håber jeg. Tak.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Ordføreren må lige rette sin udtalelse om, at alle partier er enige om, at det indre marked er en god ting. Altså, ordføreren må jo være bekendt med, at Enhedslisten er af den opfattelse, at EU's udgave af det indre marked er en dybt skadelig ting, der har medført social dumping i det her land. Det kan jeg så ikke bruge mere tid på at udfolde; det kan vi tage en anden gang.

Kan ordføreren forklare mig, hvorfor det er en opgave for Folketinget at understøtte høje priser på sommerhuse? For det bliver jo konsekvensen af at åbne for, at udlændinge kan købe sommerhuse. Det er det første spørgsmål.

Kan ordføreren forklare mig, om den økonomiske logik er til stede i, at man lader udlændinge købe sommerhuse? Hvordan skulle det fremme væksten? Der er to muligheder. Den ene er, at den udenlandske ejer kommer meget sjældnere end en dansk ejer - det er ikke noget, der fremmer væksten – og den anden mulighed er, at udlændingen lejer sommerhuset ud, hvorefter gevinsten går ud af Danmark.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg skal beklage, at jeg fik sagt, at Enhedslisten er tilhænger af EU's indre marked. Det er jeg bekendt med at Enhedslisten ikke er tilhænger af – dog af principperne om fri handel, men ikke på den måde, som EU har indrettet det.

Er det Folketingets opgave at sikre højere priser på sommerhusene? spørger ordføreren. Nej, det er ikke Folketingets opgave. Jeg mener, det er Folketingets opgave at sikre, at vi har et frit marked. For et af grundvilkårene, en af grundforudsætningerne for vækst er, at man har et velfungerende marked, hvor aktørerne agerer så frit som muligt.

Det er min grundlæggende, principielle holdning, at hver gang vi fra politisk hold sætter regulering ind på markedet, hæmmer det væksten. Og jeg tror nok, jeg kan hilse at sige fra de 12.522 familier, som i dag har deres sommerhus til salg, at de ville synes, det var vældig godt, hvis de kunne få solgt deres sommerhus, uanset om det så var til en tysker eller en svensker.

Spørgeren.

Det vil de sikkert synes, men det siger jo sig selv, og ellers har jeg helt misforstået Liberal Alliances økonomiske tænkning, at hvis der kommer flere købere på sommerhusmarkedet, stiger priserne – så enkelt er det jo – hvilket vil gøre, at det bliver sværere for en dansk familie at købe et sommerhus. Jeg kan slet ikke se logikken i, at Folketinget på nogen måde skulle understøtte sådan en udvikling.

Jeg fik ikke svar på mit andet spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det er nyt, at Liberal Alliances og Enhedslistens økonomiske tænkning ikke flugter fuldstændig. I forhold til det med de højere priser vil jeg sige, at det er rigtigt. Det er da ikke nogen hemmelighed, at hvis man udvider efterspørgslen, vil priserne formentlig stige i nogle dele af landet. I andre dele af landet vil det så betyde, at folk måske kunne sælge deres sommerhuse uden at lide et økonomisk tab ved det. Hvis det endelig er sådan, at priserne vil stige voldsomt, og at efterspørgslen vil stige meget kraftigt, er der jo det, synes jeg, positive udfald af det, at man kan bygge flere sommerhuse.

Den sidste korte bemærkning er fra hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren dedikerer en meget stor del af ordførertalen til at tale om fakta og antagelser: forskellen på, hvad nogle siger fra talerstolen som et trosspørgsmål, og hvad der rent faktisk er fakta i debatten. Alligevel siger ordføreren, at ordføreren ikke tror, at tyskerne er dårlige købmænd. Det tror jeg sådan set heller ikke selv. Men ordføreren må jo forstå, at forslaget i et omfang vil være uigenkaldeligt. Vedtager man det her, åbner man op for noget, der ikke lige er til at lukke igen.

Derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren ud fra faktuel viden, som ordføreren må være i besiddelse af, kan garantere, at sommerhuse ikke vil stige voldsomt i pris; om ordføreren kan garantere, at det her ikke vil lukke nogle af de her samfund ned, som vi er i gang med at bygge op ved hjælp af stærkere kystturisme og andet.

Der er en lang række usikkerheder i det her. Kan ordføreren med hånden på hjertet og med styr på fakta helt afvise, at nogle af de her ubehagelige ting, der kunne ske, vil blive til virkelighed?

Ordføreren.

Som jeg også sagde til spørgeren fra Enhedslisten: Nej, jeg kan ikke garantere, at priserne ikke vil stige i nogle dele af Danmark. I andre dele af Danmark vil det formentlig få den konsekvens, at sommerhuspriserne igen kommer op på et niveau, så mennesker kan få dem solgt uden tab til følge. Det er tilfældet for rigtig mange sommerhusejere i dag, at de de facto er stavnsbundet til deres sommerhuse, fordi de ikke kan sælge dem til den pris, som de har givet for dem.

Men selvfølgelig – det tror jeg også at spørgeren er klar over – er der en risiko for, at prisen stiger, hvis man udvider efterspørgslen. Så er det bare, jeg siger, at hvis det er konsekvensen, kan der ske det positive, i hvert fald i Liberal Alliances optik, at der vil skabes grobund for vækst, f.eks. i form af øget byggeri af sommerhuse.

Tak til fru Christina Egelund.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.