Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet i de danske skove.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015. (Omtrykt)).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og med henvisning til min indledende tale også på Venstres vegne kan jeg afvise beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

Det gav en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Det her er jo netop et område, hvor vi er meget enige, håber jeg, netop at vi skal tage hånd om biodiversiteten i skovene, og vi skal sikre mere urørt skov. Jeg står her med B 144 fra 27. marts 2015 – det er jo i virkeligheden ikke så længe siden – hvor Venstre og andre partier lover 25.000 ha urørt skov. Er det noget, Venstre vil indfri i den kommende naturpakke?

Ministeren.

Der skal jo altid være flertal, og vi er en mindretalsregering, men naturligvis har vi ikke sendt et signal før et valg om urørt skov for at lade det løfte ligge efter et valg.

Spørgeren.

Det glæder mig selvfølgelig utrolig meget. Så vil jeg bare spørge ministeren: Hvis nu det ikke er muligt at skabe flertal i blå blok, hvis der nu er nogle af de partier, som var med til at fremsætte forslaget, som ikke vil stå inde for det længere, vil ministeren så række bredt ud i Folketinget i forhold til at kunne leve op til sine valgløfter til danskerne?

Ministeren.

Jeg tror, at ordføreren er ved at kende mig så godt som minister, at hun ved, at jeg aldrig begiver mig ud i de der spekulationer om hvis og hvis og hvis. Jeg har en meget stor tiltro til de borgerlige partier, der skal ind at forhandle naturpakke, og at der vil være et fælles fodslag om også at lave urørt skov. Hvordan det kan komme til at se ud, må vi forhandle om, og da vi er en mindretalsregering, så lytter vi naturligvis til de partier, som vi skal løfte ansvaret sammen med.

Vi siger tak til ministeren, og så går vi i gang med ordførertalerne. Vi starter med fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Nu er vi næsten nået til vejs ende. Vi er nået til spørgsmålet om at sikre, at tabet af biodiversitet i de danske skove standses og vendes til fremgang senest i 2020. Vi mener, at vores skove er vigtige for mangfoldigheden af vores arter og naturtyper, for biodiversiteten, og i Naturplan Danmark havde vi også flere forskellige tiltag, der skulle styrke indsatsen i skovene: et nyt nationalt skovprogram, et mål om 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 med natur og biologisk mangfoldighed som det primære formål, etablering af privat skov på landbrugsarealer gennem frivillige tilskudsordninger, forøget naturværdi, særlig i skovene i Natura 2000-områderne gennem f.eks. naturvenlig skovdrift, græsningsskov, mere dødt ved, bevaring af gamle træer og bekæmpelse af invasive arter. Og vi vil også gerne være med til udlægning af mere urørt skov.

Målet med tiltagene var at prioritere indsatsen der, hvor det giver mest mening i forhold til at beskytte og forbedre vilkårene for truede arter og naturtyper. Og vi vil faktisk gerne give skovområderne en særlig prioritering i det grønne danmarkskort, men uden at skulle genoplive hele den diskussion en gang til – for vi har været omkring den et par gange her til aften – vil jeg sige, at Venstre jo har aflyst det grønne danmarkskort. Vi synes, det er godt med urørt skov, men som vi også tidligere har diskuteret, mener vi ikke, at man kan sløjfe indsatsen i den lysåbne natur til fordel for urørt skov. Det er at blande pærer og bananer; det er forskellige naturtyper og forskellige arter. Derfor ville vi heller ikke være med på det forslag, som man lavede fra blå bloks side inden valget. Vi har brug for at have en indsats begge steder.

Samtidig koster det jo også penge, og indtil nu har vi ikke set meget til en grøn politik fra regeringens side, men vi kan høre, at der er noget på vej, så det må vi jo lade komme an på en prøve. Jeg vil sige, at der skal meget til, med alt det, I har aflyst, for at komme i plus nogen som helst steder. Men det må vi jo vente og se.

Noget af det, jeg prøvede at spørge ministeren om, og som vi i hvert fald har en forventning om fra Socialdemokratiets side, er jo, at man lever op til valgløfterne i forbindelse med de her 25.000 ha statsskov som urørt skov. Og i den forbindelse er det jo interessant nok, om man fra regeringens side deler det syn på, hvad det vil koste, som vi havde, da vi sad i regering, eller om man har det samme syn, som da man var i opposition.

Men vi kan sådan set ikke være med på forslaget her. Vi vil gerne arbejde videre med nogle af de tiltag, som vi har foreslået. Men nu har vi vist været igennem en tour de force i biodiversitet, også i forhold til vores skove.

Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de sådan set synes, at intentionen er god nok, men at de ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre. Det er fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Også i den sidste sag vil jeg kort fortælle, at jeg vil henvise til min tale fra B 42. Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig forslaget.

Skal jeg forstå det sådan, at der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding? ( Maria Reumert Gjerding (EL): Ja, da). Det forsvandt nemlig fra min skærm her. ( Maria Reumert Gjerding (EL): Jeg ved det ikke, men der står, at jeg har 4½ minut, teknikken er måske ved at stå af). Nej, det tror jeg er en fejl. Vi starter med 1 minut. Værsgo.

Nu står fru Pia Adelsteen jo på beslutningsforslaget fra sidste år, så jeg er bare nysgerrig og vil gerne høre, om Dansk Folkeparti stadig støtter fuldt og helhjertet op om de her 25.000 ha urørt skov, som Dansk Folkeparti sammen med de øvrige blå partier gik til valg på – det var jo sådan set et valgløfte – og om Dansk Folkeparti vil kaste energi og kampgejst ind i det for at få det her, som er så uhyggelig vigtigt for den danske biodiversitet, igennem.

Ordføreren.

Det korte svar vil være ja. Og lidt mere uddybende vil jeg sige, at dengang forslaget blev fremsat, havde vi jo et forhold til økonomien, som vi af en rød regering fik at vide ikke holdt vand. Hvorvidt det så holder vand den her gang, ved jeg ikke. Det lader jeg ministeriet om at regne på. Men hvis det holder vand med den pris, vi i hvert fald i sin tid sagde, kan jeg ikke se, der er noget i vejen for, at vi gennemfører det. Men jeg vil også godt sige, at finansieringen skal være på plads. Sådan er det altid, og sådan er det også for Dansk Folkeparti, uanset det er urørt skov eller ej.

Spørgeren.

Nu har jeg jo ikke siddet i en rød regering, så jeg kan ikke svare på, om det holder vand. Men jeg vil bare sige, at det er meget positivt, at Dansk Folkeparti står fast på det valgløfte, man har givet, og jeg vil da også håbe, at man, uanset hvordan finansieringen kan strikkes sammen, vil være åben over for stadig væk at følge op på et valgløfte, der har så utrolig stor betydning for vores biodiversitet.

Ordføreren.

Det vil vi selvfølgelig meget gerne, for hvad vi siger inden et valg, siger vi også efter et valg i Dansk Folkeparti. Det har vi altid gjort, og det holder vi fast i.

Jeg kan huske, at da vi fremsatte forslaget, mente man, at når man lagde 20 pct. af statsskovene ud som urørt skov, ville det koste 20 pct. af beløbet, man havde som indtægt. Det fik vi at vide, og det holdt overhovedet ikke vand. Det ville nærmest koste 70 pct. af det, man havde som indtjening, for der var åbenbart mange faktorer, som vi slet ikke havde tænkt over. Det regnestykke er jeg bare spændt på at se om holder.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Carsten Bach for Liberal Alliance.

Tak. Jeg kan starte med at berolige Enhedslistens ordfører og sige, at fru Maria Reumert Gjerding ikke behøver at skynde sig at trykke på knappen den her gang. Jeg har rent faktisk tænkt mig at holde en lidt længere ordførertale. Det har jeg egentlig, fordi det her er det sidste i rækken af forslag i Enhedslistens naturpakke. Det er bl.a. derfor, og også fordi en enkelt overskrift i Altinget i sidste uge, som flere ordførere her i salen vist har læst uden at læse hele artiklen, godt kunne skabe lidt tvivl om Liberal Alliances position i spørgsmålet om urørt skov. På den måde kan jeg så måske også komme fru Maria Reumert Gjerding lidt i forkøbet og spare hende for et spørgsmål senere hen.

Liberal Alliance står selvfølgelig ved det beslutningsforslag, som vi tidligere har været med til at fremsætte sammen med de øvrige partier i blå blok. Det gælder selvfølgelig både på vandløbsområdet såvel som al den snak, vi i den her forbindelse har om urørt skov. Som sagt er det stadig væk Liberal Alliances målsætning, at der på sigt skal udlægges de her ca. 20 pct. af det nuværende statsskovsareal til urørt skov.

Ifølge oplysninger fra Naturstyrelsen givet i den forbindelse kan det åbenbart koste statskassen op mod 38 mio. kr. årligt i tabt indtjening fra tømmerproduktion at udlægge de her ca. 20 pct. af statsskovene som urørt. Liberal Alliance er meget interesseret i i øvrigt i samarbejde med alle Folketingets partier at finde finansiering til et sådant forslag, hvilket vi i første omgang selvfølgelig vil gøre i forbindelse med forhandlingerne om regeringens naturpakke. Mig bekendt har Naturstyrelsen et driftsbudget på omkring 1,5 mia. kr. Jeg mener nu nok, at der skulle være mulighed for at finde et enkelt område, hvor omprioritering, effektivisering, konkurrenceudsættelse og måske også andre ting kunne skabe et råderum for mere urørt skov i Danmark. Så har jeg endda slet ikke nævnt indtjening på jagt på alle statens arealer.

I Liberal Alliance mener vi, at markedet skal styre tømmerproduktionen og staten skal varetage naturens og biodiversitetens interesser. Tømmerproduktionen i statens eksisterende snorlige produktionsskov kan, hvis den udsættes for markedsvilkår, formentlig optimeres, så der uden produktionsnedgang kan skabes både midler og plads til mere urørt skov andre steder. Med andre ord skal staten ifølge min overbevisning ikke drive kommerciel tømmerproduktion. Jeg vil derfor også gerne indbyde alle her i salen i nat til en dialog, så vi fremover ved hjælp af reformer kan befri Naturstyrelsen for den snærende og lidt uheldige dobbeltrolle, det er både at skulle drive kommerciel tømmerproduktion og forbedre naturværdier og biodiversitet i de danske statsskove.

Den overbevisning tager jeg med til de forestående naturpakkeforhandlinger hos ministeren og håber på et godt resultat, og derfor støtter jeg så heller ikke det nærværende beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Ordføreren har for så vidt ret i, at det sparede mig for et spørgsmål, men det rejste så behovet for et andet. Dybest set undrer det mig, hvorfor Liberal Alliance ikke synes, at fællesskabet, altså alle de danske skatteborgere, skal have glæde af de indtægter, der kan være i skovene. Hvorfor er det så vigtigt for Liberal Alliance, at det skal være privatiseret, så det kommer en lille gruppe til gode i stedet for alle os andre? Så skovene kunne være med til at sikre nogle indtægter, som vi så ikke behøvede at opkræve i skat.

Der er jo ingen tvivl om, at Liberal Alliances udmeldinger – det kan være, at der er tale om misforståelser eller fejlciteringer, eller at man kun har læst halvdelen af artiklen – har skabt bekymring for, om Liberal Alliance vitterlig står bag det her beslutningsforslag og løftet om 25.000 ha urørt skov. Så skal jeg forstå det sådan, at det står ordføreren og partiet Liberal Alliance fuldt og helt bag, men at man forhandler forskellige finansieringsløsninger, hvilket man jo selvfølgelig er velkommen til at gøre, men at man ikke vil løbe fra sit valgløfte?

Ordføreren.

Den omtalte overskrift var egentlig afstedkommet af en rent faktuel oplysning, som jeg gav til Altingets journalist, om midlerne i regeringens naturpakke, og som der jo vist også tidligere i dag er blevet gjort opmærksom på består af et engangsbeløb på 89 mio. kr., som jeg så lige gjorde opmærksom på. Og som en tidligere miljøminister også har gjort opmærksom på, vil den her tabte indtjening i Naturstyrelsen, hvis man udlægger et areal svarende til ca. 20 pct. af statsskovene, skabe et provenutab i den danske statskasse på ca. 38 mio. kr. Det er jo et årligt provenutab, og derfor kan det ikke finansieres ved hjælp af et engangsbeløb.

Spørgeren.

Men der er jo også en hel masse ting, man så ikke længere skal. Man skal jo ikke i lige så høj grad vedligeholde skoven og pleje skoven. I virkeligheden skal man jo bare lægge den hen til at være urørt og til, at mennesker kan komme ud og nyde den, og så naturen kan blive sendt tilbage til sin vilde dynamik. Så jeg vil da opfordre ordføreren til at gå nogle af de her beregninger lidt på klingen. Men jeg ville egentlig virkelig ønske mig et svar, også til alle dem, der følger debatten, måske ikke lige nu, men på et senere tidspunkt, eller tidligere, eller hvordan man skal formulere det. Står Liberal Alliance bag det her valgløfte om 25.000 ha urørt skov? Det betyder noget for rigtig, rigtig mange at få et klart svar på det spørgsmål.

Ordføreren.

Liberal Alliance kan selvsagt ikke stå bag et valgløfte, som et medlem af et andet parti har givet. Men som jeg også sagde i min ordførertale lige for et ganske kort øjeblik siden, står vi selvfølgelig bag alle de beslutningsforslag, som vi tidligere har fremsat, og det gælder beslutningsforslag på vandløbsområdet, og det gælder beslutningsforslag på skovområdet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Christian Poll, Alternativet.

Nu kommer vi ind på skovområdet, og det er jo et område, som vi har arbejdet meget med i Alternativet det sidste års tid. Det er et felt, hvor vi ser en særlig mulighed for at komme i gang med at øge biodiversiteten i Danmark på en god måde. Det er vi blevet bekræftet i af en række forskere gennem tiden, senest en række forskere, som har nævnt, at der ikke bare er behov for, at statsskov bliver omlagt til urørt skov, men også at en stor del af de private skove bliver det. Det samlede tal var, så vidt jeg husker, 75.000 ha.

Vores oplæg fra Alternativet har oprindelig været, at alle statsskove over en kort årrække bør omlægges til urørt skov, og det er jo, fordi vi mener, at der simpelt hen skal ske det her opgør med statens rolle. Det virker unaturligt, at staten har en rolle i egentlig tømmerproduktion. Det, som burde være statens rolle efter Alternativets mening, er at sørge for en høj biodiversitet og sørge for borgernes adgang til spændende natur. Det er det, vi mener statsskovene kan bruges til.

Vi mener også, at der er mulighed for, når vi snakker urørt skov, at gøre brug af jordfordeling, sådan at vi kan bytte noget skov med private skovejere og på den måde få de områder, som er mest relevante at omlægge til natur, omlagt til urørt skov og bytte og omlægge de områder, som er mere egnede til egentlig tømmerproduktion, til tømmerproduktion. Det vil måske også give mulighed for at samle nogle større sammenhængende skovarealer. Der er masser af muligheder her.

Så til finansieringen af det her område. Det er interessant, at alle taler om, at vi slet ikke kan få det finansieret f.eks. af de 89 mio. kr., som regeringen har spillet ud med. Men der tror jeg man skal forstå, at hvis man lægger skov om til urørt skov, er det ikke sådan, at man sælger alle statens motorsave i morgen. Der handler det om at udpege områder og lægge en plan for afviklingen af skovdriften, og det vil typisk tage en årrække. Det vil sige, at i år 1 vil der være en meget lille nedgang i tømmerproduktionen. I år 2 vil den være lidt større. I år 3 vil den være lidt større osv. Det vil typisk komme i nogle klumper. Man har et lille område med noget plantagedrift, og det skal så have lov at vokse 5 år mere, og så bliver det også udfaset.

Jeg mener, at der her er et område, hvor vi virkelig vil kunne komme langt, hvis vi sætter os omkring bordet og får skabt den rette udpegning og bevægelse i retning af et stort område urørt skov fordelt ud over hele Danmark.

Ordføreren.

Også det her forslag er vi i SF positive over for. Vi er enige med Enhedslisten i, at der skal sættes klare politiske mål for skovene, og at dele af de private og offentlige skove skal have biodiversitet som klart defineret mål. Vi mener da også, at det er vigtigt at sikre offentlig adgang til urørt skov, og vi er også optaget af at komme i gang nu og her og altså inden 2020 med at udlægge til urørt skov. Men vi mener også, det er vigtigt at fastlægge mål for fremtiden. I SF mener vi, at målet bør være, at 8,5 pct. af Danmark reelt skal være urørt skov i 2050 – altså halvdelen af de her 17 pct., vi har talt meget om – og at hyppigere tjek af fastlagte delmål skal finde sted frem til da. Potentialet for urørt skov i Danmark bør klarlægges inden 2020, samtidig med at omlægningen går i gang.

Hvad angår 2020-målene, når vi jo ikke FN- og EU-målsætningen om at stoppe tilbagegangen i arter og levesteder. Det er der to årsager til. Den ene er Venstreregeringen, og den anden er, at 2020-målet ikke er klart defineret. Hvornår er vi i mål? Vi mangler nogle helt klare definitioner og værktøjer til at måle det med. Regeringen vil til den tid sende en masse tal og prosa til FN og EU og håbe på, at det ligner en gennemførelse. Men vi vil ikke kunne dokumentere det, og derfor er vi så optaget af at få fastlagt konkrete mål og få lovfæstet målene.

Men vi er enige med Enhedslisten. Jeg vil sige, at der også er en sjælden enighed med Liberal Alliance, som vi også har fået stadfæstet før. Vi mener fra SF's side ikke, at det er statens opgave at drive tømmerproduktion eller træproduktion. Vi ser gerne, at staten eventuelt lytter og laver noget jordfordeling, så vi får noget mere højværdiskov og til gengæld afgiver noget af det med lav biodiversitetsmæssig værdi for at kunne komme hurtigere i gang.

Fordi vi laver 4-årige planer herinde og finanslov for 1 år ad gangen, glemmer vi nogle gange, at når det kommer til træer, skal vi jo kigge 50, 100, 200, 400 år ud i fremtiden. Det er jo så gamle, træer bliver. Vi er ikke ret vant til at lave politik med den tidshorisont, men vi bliver nødt til at se meget langt ud i fremtiden for at sikre noget højværdiskov og nogle højværditræer i fremtiden.

Nu er jeg glad for, at vi er færdige, og jeg vil gerne sige tak for en god debat. Jeg er glad for, at vi er færdige, for jeg har ikke meget mere stemme tilbage.

Der er lige brug for et enkelt svar til fru Pia Adelsteen.

Jeg er næsten ked af at spørge ordføreren. Og jeg kan godt forstå, man mister stemmen efterhånden.

Det var, fordi ordføreren sagde, at vi ikke når 2020-målene. Der var to årsager til det: Det er Venstreregeringens skyld, og det kan jeg for så vidt være ligeglad med, men jeg forstår det ikke, og derfor vil jeg gerne have en forklaring. Det var den ene årsag. Den anden var, at målet var uklart, at det var svært at måle, og at det ikke var defineret. Det vil jeg meget gerne have en forklaring på, for hvad pokker er det så, vi skal nå?

Ordføreren.

I 2010 – og jeg vil på ingen måde sige, at det alene var den daværende regerings skyld, for der havde trods alt også siddet nogle andre regeringer, men jeg vil alligevel sige, at en stor del af det var regeringens skyld, for man havde trods alt siddet der i 10 år forinden – nåede vi ikke biodiversitetsmålene med de usikre måleværktøjer, vi har. Og vi kan se – det siger alle eksperter jo til os – at vi simpelt hen ikke når at leve op til biodiversitetskonventionen i 2020, heller ikke den her gang.

Men det skal jo ikke afholde os fra at prøve og så opliste nogle meget mere konkrete måltal for, hvad det så er, at vi vil måle. Altså, der er jo en ramme i biodiversitetskonventionen. Vi har rødlistearter osv., men vi er ikke gået systematisk til værks i forhold til at sige, hvordan vi vil måle det i skovene, med arterne, det åbne land osv., altså alle de her tematikker, som vi også har diskuteret med de seks forslag i dag. Så det er egentlig det, jeg beder om.

Spørgeren.

Det var ellers et rigtig interessant svar. En af grundene til, at jeg synes, svaret er interessant, er, at vi faktisk sidder og diskuterer at gøre noget med nogle ting, som vi så ikke helt præcis ved hvordan vi vil måle. Og altså, for mig at se er det lidt som hønen og ægget: Hvad pokker er det, vi har gang i? Der er jeg nok lidt bogholderagtig. Altså, det er sådan noget med tal: To plus to er fire, og det kan ikke give fem – aldrig. Så hvis vi gerne vil fra A til B, hvordan kommer vi så derhen, sådan at vi får B?

Det synes jeg var et interessant svar. Der er i hvert fald også noget, jeg har at lære.

Ordføreren.

Det er derfor, vi skal have en samlet rammelovgivning om biodiversitet og natur. For tingene influerer også på hinanden. Det var ikke nogen kommentar til Enhedslisten, for jeg har fuld forståelse for, hvorfor man har opdelt det. Men vi skal have en samlet rammelovgivning, hvor vi siger: Hvordan skal det se ud ved vores kyster? Hvordan skal det se ud i vores have? Hvad er det, vi vil måle på? Hvor er det, rødlisterne kommer ind, osv.? For der er nogle overordnede tematikker i EU og i FN med biodiversitetskonventionen, men de pålægger os også at lave nogle værktøjer til, at det bliver målbart, som vi ikke har i høj nok grad.

Tak til ordføreren, stemmen holdt. Vi går til den konservative ordfører, fru Mette Abildgaard.

Jeg tror egentlig ikke, det ville være helt synd for folkestyret, hvis befolkningen kunne se, at det alligevel er nødvendigt at markere for anvendt taletid her klokken kvart over fire, hvor vi diskuterer biodiversitet i Folketingssalen. Det tror jeg rent faktisk ville være ganske nyttigt.

Med henvisning til vores kommentarer til B 42, det første, vi drøftede i dag, kan jeg sige, at vi heller ikke kan støtte det her forslag. Jeg vil dog sige en lille smule uddybende og ganske kort, at det beslutningsforslag, vi lavede i enighed i blå blok, fokuserede rigtig meget på statens skove, og der synes jeg jo lidt, at den udvikling, der har været, og den forskning, der har været osv. inden for det sidste halve år, i hvert fald har åbnet mine øjne for, at hvis vi vil have mest mulig biodiversitet for pengene, kræver det også, at vi indgår et samarbejde med de private skovejere. For det er bare der, at meget af den utrolige værdifulde natur, som er interessant for os rent biodiversitetsmæssigt, er.

Det vil kræve, at skovejerne kan se en interesse i frivilligt at lave en forpagtningsordning med staten. Jeg var for nylig til skovkredsmøde på Sjælland. Jeg kan ikke huske, præcis hvad setuppet hed, men det var en række private skovejere, som havde nogle bekymringer om, under hvilke forhold sådan en kontrakt eller sådan en forpagtningsaftale skulle indgås.

De havde også nogle gode råd til, hvad vi burde tage i mente, når vi skulle drøfte det her. En af tingene var, at de mente, der var behov for en meget højere grad af evaluering løbende, også i forhold til de kontrakter, der allerede er indgået – sådan nogle evighedskontrakter om skov. De følte, at der var behov for mere evaluering, mere kendskab til, hvad det var for nogle konkrete typer af rødlistede arter, man netop i deres område skulle sikre bevaret. Og det var i hvert fald en øjenåbner for mig.

Jeg håber, at vi i forbindelse med naturpakkeforhandlingerne kan få en drøftelse af, hvordan private skovejere også kan indgå, om end man bare må sige, at det er meget mere besværligt. Altså, den nemme løsning er jo bare at bruge statens egne skove, men jeg synes også, vi må lytte til de rapporter, som peger på, at det bare ikke nødvendigvis er den måde, vi får mest biodiversitet for pengene på.

Det var bare sådan en enkelt betragtning her sidst på aftenen. Men vi støtter ikke det her beslutningsforslag.

En kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er sådan set enig i ordførerens kritik af blå bloks eget forslag, som udelukkende fokuserer på statsskov, men lige præcis det beslutningsforslag, som vi behandler nu, har jo netop de to ben, både statsskov og de private skove – altså det forslag, vi behandler her i dag. Det imødekommer jo ordførerens bekymringer, så det er lidt uklart for mig, hvorfor ordføreren ikke kan støtte det.

Så vil jeg samtidig sige, at nu har vi jo bl.a. sammen besøgt en privat skovejer, som jeg synes meget klart sagde, at hvis samfundet begyndte at efterspørge biodiversitet og natur, så ville man sådan set gerne levere det. Det var mere et økonomisk spørgsmål, om man fik kompensation. Det synes jeg også at vi hører fra skovforeningen - jeg tror nok, at det er det, de hedder. Så det der med at gå på to ben, som er centralt i det her beslutningsforslag, er præcis det, det handler om.

Ordføreren.

Jeg har ikke kritiseret det forslag, vi drøfter her, for ikke at involvere begge ben. Min kritik gik på det beslutningsforslag, vi selv fremsatte dengang, men der er stadig væk ikke en eneste krone finansieret i Enhedslistens forslag. Så det er præcis samme kritikpunkt, som vi har været igennem mange andre gange. Og så vil jeg sige, at det også var skovforeningen, som stod for det arrangement, jeg var til, og ja, det kan godt være, at bare der er penge, så vil man gerne lave aftaler, men et af de ønsker, jeg f.eks. hørte, var, at det skulle være 10-årige aftaler eller 20-årige aftaler, og når vi snakker biodiversitet, er der altså ikke meget logik i, at staten poster en masse penge i at lave en 20-årig aftale, som så bliver opsagt, så der skal virkelig ske en forventningsafstemning her. Så jeg tror altså desværre ikke, at det er så nemt.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Så vidt jeg har forstået, har De Konservative sagt, at ikke bare vil man udlægge 25.000 ha urørt skov, som er det, Venstre har lovet os vil ske, nej man vil udlægge 50.000 ha urørt skov, og så vil jeg bare høre noget, for nu har ordføreren jo i hvert fald spurgt forslagstillerne nogle gange om økonomisiden. Hvad koster det?

Ordføreren.

Det, vi har sagt fra konservativ side, er, at vi på lang sigt ønsker 50.000 ha. Der kom så en rapport for nylig, som pegede på, at tallet nok nærmere var 75.000 ha, som var nødvendigt. Vi har ikke sagt, at de her 50.000 ha skal være klar hverken i morgen eller i overmorgen, men det er noget, man må gøre hen over årene, og prisen afhænger jo fuldstændig af, i hvilken grad det kan lykkes at lave private aftaler, og om det er i statens egne skove, det skal ske. Det afhænger prisen fuldstændig af.

Spørgeren.

Okay, så De Konservative har ikke foreslået, at man skal udlægge 50.000 ha urørt skov. Det er bare for at forstå det helt rigtigt, når vi diskuterer det her, og nu har vi efterhånden diskuteret det rigtig længe. Så det, man ligesom lægger frem og står på mål for, er jo også noget af det, man gerne vil finansiere og sige, at det vil man gerne prioritere. Det kan man som vælger også tage for gode varer og sige: Okay, hvis jeg stemmer på jer, så er det det, I gerne vil. Men jeg kunne bare ikke høre på ordføreren, at det så er det, man vil, og at man også vil lægge den finansiering frem, der skal til, eller at man i det hele taget har en pris på, hvad det koster. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg tror virkelig, ordføreren hører det, som ordføreren gerne vil høre, og det har jeg fornemmet lidt hele aftenen. Det, vi har sagt, er, at vi har været med til at fremsætte et beslutningsforslag, som går på de her 20.000 ha, og vi har sagt, at det ikke er nok på lang sigt, og det peger alle rapporter også på at det ikke er. Vi skal op på et højere antal hektarer. Det skal vi hen ad vejen. Jeg kan ikke svare dig på, om vi kan nå det i morgen eller i overmorgen. Men det er skrevet ind i vores visionspapir, som hedder »Vision 2034«, så vi vil i hvert fald gerne have nået det inden da.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så for sidste gang i den her omgang er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak, og jeg vil gerne starte med at sige tusind tak for en meget lang debat, der efterhånden har varet hele natten. Jeg tror, vi er flere, som får ingen eller meget, meget lidt søvn i nat, inden vi skal op og passe morgendagens forpligtelser.

Det sidste forslag her i vores natur- og biodiversitetspakke handler om skovene, og man kan, hvis man har fulgt den politiske debat i det sidste års tid, jo se, at der faktisk har været en stor grad af enighed – både i rød og blå blok – om, at her skal der sættes ind. Samfundsøkonomisk er naturen og biodiversiteten et af de bedste områder at gøre noget på, og det er jo utrolig glædeligt, at vi har et område, vi er enige om. Og der er også god grund til at sætte ind i vores skove. For i den seneste indberetning til EU om vores internationalt beskyttede naturområder konstaterede forskerne, at skovenes bevaringsstatus var 100 pct. »stærkt ugunstig«. Oversat til dansk betyder det, at biodiversiteten og naturen i skovene har det rigtig, rigtig dårligt.

Samtidig – og det er der også flere andre ordførere der har været inde på – rummer de danske skove hele 65 pct. af samtlige truede arter i Danmark, og 40 pct. af alle vores truede arter findes kun i skovene. Så det er fuldstændig afgørende at gøre noget i skovene for at standse tilbagegangen i naturen og biodiversiteten, og det hænger jo grundlæggende sammen med, at Danmark oprindelig var et skovdækket land. Så rigtig mange af vores arter findes selvfølgelig der, og der er rigtig mange skove, fordi samfundet i årevis har efterspurgt tømmer fra skovene. Og derfor er rigtig mange af skovene ensartede: Det er de samme sorter, træerne har samme alder, og de står der på rad og række som helt lige stammer og vil være perfekte til planker, til gulve og til byggematerialer, som vi jo også har brug for.

Men det er ikke godt for naturen. Der er rigtig meget af vores natur i skovene, som er afhængig af rigtig gamle træer, som er afhængig af døde træer, og som er afhængig af en stor variation af de forskellige træarter og træsorter, og det er derfor, at det er så vanskeligt, for ikke at sige nærmest umuligt, at forene hensynet til skovens mest sjældne og sårbare arter med tømmerproduktion, og det er jo derfor, vi efterhånden er enige om, at skal vi tage hånd om de mest sårbare og truede arter, bliver vi nødt til at henlægge skoven til urørt skov. Men det at indstille motorsaven er jo ikke nok. Vi bliver også nødt til at give skoven dens naturlige vandkredsløb tilbage. Nu har jeg tidligere drøftet grøfter med Dansk Folkepartis ordfører, og det er jo lige præcis de grøfter, vi bliver nødt til at kaste til, og vi skal ophøre med dræning af skovene, så vandet igen kan stige og stå højt, og netop skabe de naturlige lysninger og de naturlige dynamikker, som findes oprindelig i skovene.

Så bliver vi nødt til at få nogle af de oprindelige planteædere tilbage, og det har vi også drøftet et par gange i dag. Det handler især om nogle af de større og vilde dyr, som skaber en stor og naturlig dynamik i skovene, som de også er afhængige af. Tidligere var skoven jo netop præget af græssende dyr. Det ophørte desværre med fredskovsforordningen helt tilbage i 1805, og det er jo det, vi skal ind og røre ved igen og igen give mulighed for, at vi kan få vilde dyr ud i skovene.

Alt i alt vil jeg gerne sige tak for behandlingen af Enhedslistens naturpakke. Det har været en fornøjelse at diskutere natur med alle Folketingets partier. Det er jo en særpræget situation, at vi er enige om målet, men ikke helt er enige om midlerne. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til regeringens naturpakke, og jeg vil da gerne her fra Folketingets talerstol indtrængende opfordre til, at ministeren inviterer alle Folketingets partier til en drøftelse af naturpakken. Som det også fremgår i dag, har vi diskuteret natur en hel nat, så det er noget, som jeg godt tror man kan sige optager alle Folketingets partier. Så det vil vi da i hvert fald se frem til og håbe på i Enhedslisten. Tak for debatten.

Så er der ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.