Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 40:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er først miljø- og fødevareministeren, værsgo.

Tak for det, formand. Folketinget har behandlet tilsvarende forslag nogle gange tidligere, senest beslutningsforslag nr. B 60 sidste år, og vi er enige om, at disse fire ftalater skal reguleres. Regeringen mener, at kemi skal reguleres i EU. Det gælder også ftalaterne. EU-regulering giver den bedste beskyttelse.

Kemi krydser grænser, og størstedelen af de forbrugerprodukter, vi køber, er ikke produceret i Danmark, så et nationalt forbud ville give danske importører af varer store problemer. Vi ser også en tendens til, at forbrugerne køber flere og flere varer på nettet og også fra andre EU-lande. EU-vejen er derfor den fornuftige vej at gå, da det giver den bedste beskyttelse af forbrugerne, samtidig med at vi sikrer, at danske virksomheder er konkurrencedygtige på det europæiske marked.

En række anvendelser af de fire ftalater er allerede reguleret i både EU og i Danmark. Sidste år vedtog vi f.eks. i EU, at de fire ftalater fra 2019 ikke længere må bruges i elektronik og elektronisk udstyr, som fremstilles i EU eller importeres til EU. Det betyder sandsynligvis, at hele den globale elektronikproduktion vil udfase brugen af de fire ftalater i elektronik. Det har været resultatet for de andre stoffer, der tidligere er forbudt i elektronikproduktionen.

Også i forhold til legetøj og børneartikler er der et EU-forbud mod anvendelse af tre af de fire ftalater, et forbud, som vi i Danmark har udvidet via nationale regler, så forbuddet gælder alle ftalater i legetøj og børneartikler. Desuden er de fire ftalater omfattet af godkendelsesordningen i REACH. Det betyder, at virksomheder siden den 21. februar 2015 ikke lovligt har kunnet markedsføre og anvende dem i EU, medmindre de har ansøgt om en godkendelse fra Kommissionen.

Godkendelsesordningen gælder kun for virksomheder i EU, og varer produceret i og importeret fra eksempelvis Kina kan derfor lovligt indeholde ftalater, medmindre de er omfattet af et forbud. Den skævvridning tager vi højde for i den proces, der allerede er i gang for de fire ftalater, og som vi fra dansk side arbejder sammen med Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, om. Miljøstyrelsen har nemlig sammen med ECHA udarbejdet et forslag til nye begrænsninger og indhold af de fire ftalater i forbrugerprodukter, som vi forventer vil munde ud i en regulering på EU-plan.

I forslaget foreslår vi at begrænse brugen af ftalaterne i produkter til indendørsbrug og derudover i produkter til udendørsbrug, hvor den ftalatholdige genstand kan komme i kontant med hud eller slimhinder. Forslaget blev fremsat den 1. april, og jeg ser nu frem til viderebehandlingen af forslaget i ECHA's komiteer for henholdsvis risikovurdering og socioøkonomisk analyse. Dernæst sendes det til Kommissionen til endelig afgørelse i REACH-komiteen. Vi skal selvfølgelig afvente resultatet af det arbejde, som vi selv har været med til at sætte i gang. Desværre er det ikke noget, vi kan færdiggøre i 2016, for det tager tid at gennemføre de formelle skridt i ECHA-komiteerne, herunder offentlig høring af forslaget. Hertil kommer, at man i forhold til harmonisering af processen under REACH ikke kan arbejde på både en national og en EU-begrænsning samtidig. Det er således juridisk meget vanskeligt at lave nationale regler på kemiområdet. Så regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi mener ikke, at national regulering er vejen frem på kemiområdet.

Når det er sagt, deler jeg holdningen, at hormonforstyrrende stoffer skal ud af vores hverdag, og det skal være via regulering, som har en effekt. Derfor skal vi fortsat arbejde for et generelt forbud mod de fire ftalater på EU-niveau. Jeg er meget optaget af, at vi får taget hånd om de problemstillinger, der er med hensyn til de hormonforstyrrende stoffer. Derfor håber jeg, at vi kan samles om en fælles indsats for at få en stærk EU-regulering af disse stoffer. Vi skal presse på og medvirke til fremdrift i EU med henblik på en stærk fælles EU-regulering af de hormonforstyrrende stoffer. Som jeg har sagt under behandlingen af de tidligere forslag, håber jeg, at vores politiske drøftelser på kemiområdet vil sikre en målrettet og helhedsorienteret indsats til håndtering af stofferne.

Tak for det. Vi går videre med ftalaterne, og fru Maria Reumert Gjerding har den første kommentar. Værsgo.

Tak. Det gik meget stærkt, og jeg håber, jeg har fanget alle detaljer. Jeg vil gerne starte med at rose ministeren for at have sat sig i spidsen for at forsøge at få de her ftalater udfaset på EU-niveau. Det er jo noget, vi har arbejdet for også her i Folketinget gennem adskillige år. Jeg håber, vi får en skriftlig orientering til udvalget, hvis ikke vi allerede har fået det.

Kan ministeren sige lidt mere om, om det her forbud gælder alle anvendelser? Altså, er det i virkeligheden den danske ftalatbekendtgørelse, man har oversat til EU-niveau, og træder det i kraft for alle anvendelser i 2020, eller er det tidligere for nogle?

Ministeren.

Det kan jeg ikke svare på, inden den behandling, der foregår, er færdig. Det vil vi rigtig gerne oversende forklaringspapirer på i forhold til den efterspørgsel, ordføreren retter.

Jeg vil gerne takke for rosen. Det er ikke en ros, der skal tilfalde regeringen alene, det er et arbejde, der har været foretaget igennem længere tid.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så vi får kastet lys over forslaget, når det har været igennem de videnskabelige komiteer, eller vil det være på et tidligere tidspunkt? Kan man få indsigt i processen undervejs?

Ministeren.

Tak for det. Vi kan sende en redegørelse for selve processen over, altså hvor tidligt vi kender til delresultater, delkonklusioner, og hvor omfattende det, vi kommer til at melde ind i forhold til den endelige behandling, bliver. Så vi kan give et meget retvisende billede af det, der kommer til at foregå de næste par år, som vi forventer det tager.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet, først. Værsgo.

Tak. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at arbejde for et generelt europæisk forbud mod de fire mest skadelige ftalater i produkter, børn kommer kontakt med, og hvis dette ikke nås i 2016, opfordres regeringen til at undersøge mulighederne for et nationalt forbud.

Jeg vil også gerne kvittere for de glædelige toner, der har været på det her område i de seneste par dage. Vi har i Danmark før benyttet os af muligheden for at lave nationale forbud, og det afgørende for os er, at det foregår inden for rammerne af EU's kemikalielovgivning. S ønsker på dette område at gå så langt, som vi overhovedet kan, inden for EU's rammer. Derfor bakker vi op om beretningen fra den 14. april 2015 og støtter derfor også B 40.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for forslaget, for det har jo været en interessant diskussion, i øvrigt også om de tre forrige forslag, men jeg synes faktisk, det her forslag er ganske glimrende.

Vi har nogle ftalater, som vi ikke bryder os om. Men samtidig vil jeg godt sige – og det tror jeg også jeg har indikeret en lille smule i forhold til de spørgsmål, jeg har stillet forslagsstillerne i forbindelse med de tidligere forslag – at vi i Dansk Folkeparti, i hvert fald på de her områder, ser en forskel, med hensyn til hvor det er, man reelt kan gøre noget. Jeg forstår sådan set udmærket problematikken, og jeg synes, det er rigtigt, at vi tager det op, og jeg synes, det er rigtigt, at vi diskuterer det, og jeg synes, det er rigtigt, at vi presser på.

Men da jeg første gang stiftede bekendtskab med de her fire ftalater, var jeg inde at studere, hvad pokker det er, man bruger dem til, og det er jo plastblødgørere, og man bruger dem bl.a. til ledninger osv., og så tænkte jeg: Okay, hvis vi skal forbyde det, og det kun er på dansk niveau, så skal vi altså sige til vores borgere i Danmark, at de ikke længere kan købe et fjernsyn eller en computer, og at de ikke længere kan købe et badeforhæng, hvis det vel at mærke er produceret i andre lande, for nu laver vi et decideret importforbud. Og det er i min optik fuldstændig urealistisk.

Derfor synes jeg også, det er rigtig godt og positivt med den udvikling, der så er sket, og at vi her i løbet af den sidste uges tid eller 14 dage har fået at vide, at der nu rent faktisk er ved at ske noget i EU på det marked, hvor der jo er et væsentlig større pres i forhold til producenter uden for EU – der er EU jo immer væk et noget større marked, hvor man kan presse på – og at det egentlig er lykkedes at komme videre. Samtidig er det mit indtryk, at industrien i EU og i Danmark, netop fordi der har været debat om de her fire ftalatstoffer, ikke bruger dem i synderligt omfang. Der er vist meget få virksomheder, som har en fået en godkendelse.

Så det er ikke et forslag, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte, men jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi bestemt ikke er negative over for det. Det er lige så væsentligt.

Tak. Fru Maria Reumert Gjerding for en kort bemærkning. Værsgo.

Det her forslag stammer faktisk helt tilbage fra 2010, hvor Dansk Folkeparti støttede det. At Dansk Folkeparti støttede det dengang, var med til at gøre, at der blev lavet en ftalatbekendtgørelse. Det viste sig så, at en Venstreminister tog det til et mere ambitiøst niveau end det, der egentlig lå i det oprindelige beslutningsforslag fra os, hvor vi kun havde målrettet det mod børn. Det var fru Karen Ellemann, der i sin tid lavede et generelt forbud, altså i forhold til mange flere anvendelser.

Så man kan sige, i forhold til at vi er nået hertil, hvor vi er i dag, hvor vi nu begynder at rykke ved EU, at det startede tilbage i 2010 – en langstrakt dansk indsats, bl.a. fordi Dansk Folkeparti sammen med partierne i rød blok støttede et beslutningsforslag med den her ordlyd. Det vil jeg bare sige, for vi har diskuteret, om man skal gå den ene eller den anden vej, og det her viser jo, at det at gå den nationale vej garanteret har krævet mange, mange mandetimer i styrelserne, men det rykker.

Fru Pia Adelsteen.

Nu lå der jo ikke så meget noget spørgsmål i det, så jeg vil blot som en kommentar sige, at det jo er rigtigt. Jeg synes også, man skal lave en vurdering, hver gang man har sådan et forslag, altså simpelt hen lave en konkret vurdering af, om det her er et sted, man ønsker at gå ind.

I de artikler, jeg har siddet og læst, har der både fra den tidligere regering med Socialdemokraterne og De Radikale i spidsen og den forrige regering igen, hvor det var en borgerlig regering, ligget nogle problematikker i, at det var ganske svært at få igennem på EU-plan. Ikke desto mindre har man, netop fordi der var det flertal, arbejdet for det, og man kan sige, at det så er succesen, vi ser i dag. Det synes jeg er godt, det er slet ikke det, men jeg må indrømme, at der også er nogle ting, hvor jeg en gang imellem tænker: Det her synes jeg er urealistisk. Så kan det godt være, vi har en forskellig opfattelse af, hvor langt man skal gå, og hvor national man skal blive.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Hvis det her virker urealistisk i dag, har det jo virket endnu mere urealistisk i 2010.

Jeg vil bare sige, at vi sammen, rød blok og Dansk Folkeparti, faktisk har rykket nogle milepæle inden for kemiområdet ved at stå sammen, og jeg vil være lidt ærgerlig, hvis den lyst forsvinder nu, hvor vi står i 2016 og vi præsenterer en kemipakke, som Dansk Folkeparti er skeptisk over for, hvad angår hovedparten af forslagene. Så jeg vil bare opfordre til, at man kigger tilbage over årene og ser, at en af årsagerne til, at vi er nået så langt på ftalatområdet, som inkluderer mange farlige stoffer, det ved vi, er et samarbejde, som vi har haft gennem en årrække.

Tak. Ordføreren.

Det synes jeg er også er tydeligt at se, når man gennemgår sagerne fra tidligere år, hvor vi har lavet beretninger sammen. Vi har ikke nødvendigvis altid været helt enige i beretningerne, men vi har trods alt haft en overordnet forståelse for, at man kan presse på.

Som jeg siger, er det ikke, fordi vi i Dansk Folkeparti sidder og er negative over for at gøre noget ved det her, for vi ønsker også at beskytte forbrugerne, men jeg tror, der er nogle steder, hvor vi mener man kan gøre det på en anden måde, og så er der nogle steder, hvor vi også kan gå sammen. Det er bestemt ikke negativt ment.

Tak til ordføreren. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg henviser til min første tale under B 37, idet Venstre på samme måde anerkender alvoren i forhold til problemstillingerne og mener, at vi skal finde en løsning på problemerne gennem EU, som der også er fint redegjort for i besvarelsen fra ministeren. På baggrund af disse bemærkninger skal jeg også her sige, at vi ikke kan støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg føler mig jo næsten helt ramt af cocktaileffekten. Nu begynder det at gå lidt hurtigt. Faktisk vil jeg bemærke her, at det kunne have været rart, hvis de fem beslutningsforslag, som vi er i fuld gang med at behandle, også var blevet ramt af cocktaileffekten og var blevet lagt sammen til en sambehandling af de fem beslutningsforslag. Men jeg vil som den foregående ordfører også godt have lov til at henvise til mine lidt mere generelle bemærkninger under beslutningsforslag nr. B 37, og ellers vil jeg konstatere, at jeg synes, vi skal afvente den igangværende proces, som formentlig vil føre til en skærpet EU-regulering i løbet af den kommende tid. Ministeren forsøgte før at give et estimat for, hvornår det ville ske. Jeg ved ikke, om det var præcist nok for forslagsstillerne, men ellers er jeg helt sikker på, at Enhedslisten vil føre os tilbage til emnet igen på et senere tidspunkt.

Ellers vil jeg bare henvise til mine tidligere kommentarer under de tidligere behandlinger af beslutningsforslagene i dag, nemlig at vi helt generelt i Liberal Alliance ønsker, at den danske miljø- og kemilovgivning følger EU-praksis.

Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Nu var det jo meget bevidst, at vi valgte, at de her forslag skulle behandles enkeltvis, netop så partierne havde mulighed for – og det har der jo også vist sig at være god grund til – at kunne vælge at støtte dem på forskellig måde og på forskelligt niveau. Så det er jeg sådan set rigtig glad for. Ja, det var bare min kommentar til ordføreren.

Ordføreren.

Tak. Det får så i øvrigt også mig til at sige, at Liberal Alliance jo ikke støtter beslutningsforslaget – det tror jeg rent faktisk at jeg glemte lige før – ligesom vi heller ikke har støttet de tidligere tre og heller ikke støtter det næste beslutningsforslag.

Tak for det. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil blot henvise til min ordførertale til beslutningsforslag B 37 tidligere i dag og afrunde med at sige, at vi støtter det her forslag, ligesom vi støtter de andre i kemipakken fra Enhedslisten.

Tak for det. Fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Nu går det stærkt, men vi har også været omkring den samme diskussion flere gange – jeg tror, det er fjerde gang, vi er i gang med den.

Fra radikal side henviser vi til vores bemærkninger til B 38 og kan også godt støtte dette forslag.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne henvise til de tidligere bemærkninger, jeg er kommet med. Der er ingen grund til at gentage dem. Jeg tror, vi efterhånden ved, hvor vi står.

Men jeg synes, det er rigtig fint, som fru Maria Reumert Gjerding var inde på, netop at dele beslutningsforslagene op, for der er alligevel nogle nuanceforskelle mellem de forskellige forslag.

Så vil jeg da også gerne lige sige – og det er ikke polemisk ment – at jeg synes, det er ærgerligt, at DF ikke støtter det den her gang, netop i forhold til historikken, som fru Maria Reumert Gjerding jo også redegjorde fint for, altså at man kan rykke noget ved også at gøre det nationalt, lægge pres på nationalt. Men lad det nu ligge. Der er sikkert nogle grunde til det.

SF støtter dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti er ikke til stede, så det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for støtten fra flere partier. Der er jo sket en ny udvikling, kan man sige – faktisk i dag – hvor der kom en udmelding om, at nu var miljøministeren klar sammen med EU's agentur ECHA til faktisk at foreslå et EU-forbud mod de her farlige kemikalier. Det er meget, meget positivt, for det er ingen hemmelighed, at vi i Enhedslisten har kæmpet for at få de her ftalater forbudt i rigtig, rigtig mange år. Det har vi bl.a. gjort sammen med en række andre partier her i Folketinget. Vi har faktisk stået sammen om det her i rød blok; vi har stået sammen med Dansk Folkeparti om det. Der skete det særprægede, efter at vi fik vedtaget et beslutningsforslag om at forbyde ftalater målrettet børn tilbage i 2010, at den daværende miljøminister, fru Karen Ellemann, faktisk gjorde forbuddet mere vidtrækkende, så man sagde, at det var et forbud mod ftalater i alle anvendelser.

Det medførte så en ftalatbekendtgørelse, som der viste sig at være nogle udfordringer med, for man blev lidt overrasket: De her ftalater var overalt. Man fandt dem i badedyr, i forhæng, i skoletasker, i cykelstyr – rigtig, rigtig mange steder. Og det bremsede i første omgang ftalatbekendtgørelsen, for det viste sig at være meget, meget svært at indføre en så ambitiøs bekendtgørelse.

Men jeg synes egentlig, det meget godt viser, hvorfor EU-sporet er utilstrækkeligt. Vi hører ofte, at når EU vurderer, at de her stoffer er farlige, så bliver de placeret på en såkaldt kandidatliste, og det er en klar signalliste til virksomhederne, og så begynder virksomhederne at få udfaset stofferne, for så ved de godt, at nu vil der måske snart komme et forbud. Det var så ikke tilfældet her. Og vi har altså at gøre med stoffer, som vi i rigtig mange år har vidst er dybt problematiske. De stod på EU's kandidatliste, og alligevel har de været i rigtig, rigtig mange produkter.

Vi ved, at det er stoffer, der både er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Det er jo så også særlig bekymrende – og det hænger selvfølgelig sammen med den meget udbredte anvendelse – at det er nogle af de stoffer, der findes hyppigst, når man måler i, hvad det faktisk er, vi har i vores krop. Så der er altså selvfølgelig den her sammenhæng mellem anvendelse af farlige stoffer og så det, vi optager i kroppen, og det, der påvirker os.

Så vi skal ikke forledes til at tro, at fordi et stof står på kandidatlisten, begynder virksomhederne at reagere. Det er nødvendigt med et forbud. Jeg synes også, at det, vi har gjort i Danmark, og som jeg også rejste over for Dansk Folkepartis ordfører, faktisk viser, at det, at vi kaster kræfterne ind i tingene, at vi begynder at tage initiativer til noget nationalt, rykker. Det tager tid, ja, men det rykker alligevel.

Jeg glæder mig meget til at få mere viden om, hvad det her konkrete forslag indeholder – om det er alle anvendelser, det indeholder, eller om det kun er nogle, og hvornår vi kan forvente at det træder i kraft. Og det er derfor, jeg synes, det stadig væk er relevant at opretholde det her forslag – altså fordi vi er nødt til at dykke ordentligt ned i det og se på, hvad det er, EU måske er på vej med, før vi konkluderer, at et nationalt forbud ikke er nødvendigt længere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.