Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 37:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde brug af giftige flourstoffer.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver først ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Vi bliver konstant udsat for forskellige kemiske stoffer i bl.a. vores mad, kosmetiske produkter og hygiejneprodukter. Netop derfor er det vigtigt, at der er fokus både på menneskers sundhed og miljø og på en ansvarlig produktion og anvendelse af kemiske stoffer, så vi får fordelene af kemien uden at være udsat for skadevirkningerne. Og det er noget, der står højt på ikke alene min dagsorden, men også i erhvervslivet, i befolkningen, i Folketinget og i EU.

De fem beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, handler alle om stoffer, der bl.a. er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Mit mål er en hverdag, hvor vi ikke skal bekymre os om hormonforstyrrende stoffer. Det er min klare opfattelse, at EU-regler giver den bedste forbrugerbeskyttelse, fordi mange af de produkter, vi benytter, kommer fra andre EU-lande, og derfor bør kemikalierne reguleres i EU. Det er det mest fornuftige både for forbrugerne, så de kan føle sig trygge, og for virksomhederne, så der er en fælleseuropæisk indsats for at passe på miljøet, som skaber lige konkurrencevilkår.

Jeg vil gerne være med til at sikre maksimal dansk indflydelse i EU, bl.a. ved at have en aktiv rolle i at begrænse antallet af skadelige kemiske stoffer, som vi udsættes for. Jeg er derfor glad for, at Miljøstyrelsen sammen med Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har udarbejdet et forslag til nye begrænsninger af indholdet af fire ftalater i forbrugerprodukter, som vi forventer vil munde ud i regulering på EU-plan.

Generelt samarbejder jeg lige nu med flere andre EU-lande om fortsat at lægge pres på Kommissionen, så tempoet i EU's kemiarbejde bliver sat op. Det gælder også i arbejdet med at fastsætte EU-kriterier for hormonforstyrrende stoffer, som er krumtappen i forhold til at få reguleringsarbejdet i gang. Når vi først har identificeret de hormonforstyrrende stoffer, har vi skabt grundlaget for, hvordan vi bedst får dem håndteret samlet set.

Enhedslisten har med deres beslutningsforslag B 37 foreslået, at regeringen forbyder anvendelsen af giftige, fluorerede stoffer i Danmark, og at regeringen fremskynder arbejdet for et forbud i hele EU. Jeg er enig med Enhedslisten i, at vi skal arbejde for, at anvendelsen af problematiske fluorerede stoffer reguleres i hele EU og også gerne internationalt, hvis de udgør en risiko.

Kemi krydser grænser, og derfor giver fælles EU-regler den bedste forbrugerbeskyttelse. Jeg afviser derfor forslaget om nationale forbud mod fluorerede stoffer. Der er allerede i dag harmoniserede regler i EU for emballage. De regler siger, at der ikke må ske afsmitning af stoffer til fødevaren i mængder, der kan være til fare for menneskers sundhed. Det gælder også for de fluorerede stoffer.

På baggrund af DTU Fødevareinstituttets seneste vurdering fraråder jeg brugen af dem i pap- og papiremballage, der er i kontakt med fødevarer. I EU vil jeg sammen med andre medlemsstater arbejde for en specifik regulering af de fluorerede stoffer i pap- og papiremballage, men vi skal huske, at de fluorerede stoffer også anvendes i andre forbrugerprodukter. Jeg er derfor glad for, at der internationalt under både Stockholmkonventionen og under EU's kemikalielovgivning REACH er fokus på de stoffer. Jeg vil gerne være med til at speede processen i EU op, og derfor er jeg allerede i kontakt med mine europæiske kollegaer for at lægge pres på Kommissionen, samtidig med at der bliver arbejdet på at generere yderligere viden om relevante stoffer som f.eks. de fluorerede.

Jeg vil gerne rose de ambitiøse aktører i det danske erhverv. Den nye vejledning for fluorerede stoffer i pap- og papiremballage har nemlig fået endnu flere virksomheder til aktivt at arbejde for en udfasning af disse stoffer i deres emballage. I tekstilbranchen er de også i samarbejde med Miljøstyrelsen ved at undersøge egnede alternativer til de fluorerede stoffer, selv om det for tekstiler ikke er helt så enkelt at finde egnede alternativer med de samme ønskede egenskaber.

Forbrugere kan gøre meget selv for at undgå de fluorerede stoffer. Det mest enkle råd er at gå efter produkter med miljømærket Svanen, hvor det er muligt. Fluorerede stoffer må nemlig ikke anvendes i de svanemærkede produkter, der anvendes til kontakt med fødevarer og tekstiler og i emballagen til kosmetik.

Jeg er meget optaget af, at vi får taget bedst muligt hånd om de problemstillinger, der er omkring de hormonforstyrrende stoffer. Derfor håber jeg, at vi samles om en fælles indsats, så Danmark går forrest i arbejdet for at få en stærk EU-regulering af de stoffer. På baggrund af beslutningsforslagene er jeg villig til at indgå i dialog med udvalget om en fælles politisk indsats, som sikrer en styrket, målrettet og helhedsorienteret indsats i forhold til problematiske stoffer på tværs af miljø- og fødevareområdet frem mod forhandlinger om en ny, fælles kemiindsats for 2018.

Tak til ministeren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ministerens tale. Der er her tale om ekstremt farlige stoffer, der er persistente. Det vil sige, at de ikke nedbrydes, men ophobes i den menneskelige organisme. Man har målt meget høje koncentrationer i kvinders brystmælk, og det vil sige, at især spædbørn bliver udsat for stoffer, der forbindes med nyresygdomme og en række hormonforstyrrende effekter. Det her er dybt alvorligt.

Det er prisværdigt, at ministeren ønsker sig en fælles indsats. Vi kan blive enige om, at jo flere lande, der går med, jo bedre, vi kan bare ikke vente på EU. Vi ved, at EU har haft et forbud på vej, og at det er lykkedes industrien at udvande det totalt.

Ministeren nævnte ftalaterne. Vi har i 30 år vidst, ftalater var farlige. Nu begynder der at ske noget. Hvor lang tid vil ministeren vente på EU, før ministeren træder i karakter og siger: Jeg har ansvar for den danske befolkning, og derfor indfører jeg et forbud i Danmark nu?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er allerede som minister trådt i karakter over for EU i forhold til den dom, der blev afsagt mod Kommissionen lige før jul. Den har jeg fulgt op på, og sammen med bl.a. Sverige, der havde anlagt retssagen om de hormonforstyrrende stoffer, har vi presset Kommissionen til forhåbentlig før sommerferien at levere det, de skal levere omkring fælles standarder i EU. Så det har jeg allerede gjort. Samtidig med det har vi kæmpet en kamp, der nu er mundet ud i, at EU er på vej med et forbud mod de fire ftalater. Det er to meget gode eksempler. Men ordføreren skal jo også huske på, at rigtig meget af det, der rammer danske forbrugere, når det gælder problematiske stoffer, kommer udefra og ikke herhjemmefra.

Derfor er det jo helt, helt afgørende, at vi får sat nogle fælles standarder i EU for importerede varer, og det er naturligvis det, regeringen arbejder for.

Fru Maria Reumert Gjerding, anden korte bemærkning.

Mange af de stoffer, vi udsættes for i Danmark, stammer fra de forbrugerprodukter, vi omgiver os med i vores nærmiljø. Det er ikke noget, der kommer flyvende over grænsen og hopper ned i vores mad. Lad os bare lige få slået det helt fast.

Det her område med fluorstoffer i fødevarekontaktmaterialer er jo faktisk et område, hvor vi har mulighed for at gøre noget. Vi har faktisk mulighed for at handle inden for den eksisterende lovgivning. Jeg vil gerne rose ministeren for at have inviteret ordførererne over i ministeriet til en gennemgang, så vi ved, at her kan vi faktisk handle. For vi vil gerne vise, at vi tager hensynet til sundheden i den danske befolkning seriøst, og at vi har at gøre med ekstremt farlige stoffer, der findes i alt for høje koncentrationer i fødevarekontaktmaterialer, altså i materialer, der er i kontakt med den mad, vi spiser. Det er grundlæggende uacceptabelt, og derfor bliver vi nødt til at handle.

Ministeren.

Jamen jeg er af den opfattelse, at vi handler, og at ansvarlige partier i regeringer før denne også har handlet. Jeg er meget bekendt med, at det her ikke er noget, der dumper ned fra himlen og rammer vores mad, men jeg tror, ordførerne er klar over, at en stor del af de varer, der importeres til dette land, kan have problematiske stofkombinationer, og at det jo er derfor, det ikke nytter noget at lave nationale forbud, som svækker danske producenter, men netop sikrer, at de varer, der er i et indflydende lag til Danmark, har nogle standarder, der lever op til vores.

Den eneste fornuftige måde at bekæmpe den slags problemstillinger på er derfor at gøre det ved grænseoverskridende samarbejder, og når 5 millioner danskere kan gå foran og medvirke til nye standarder for 500 millioner europæiske borgere, ja, så løser vi et generelt problem. Det er jeg meget optaget af, og det er derfor, regeringen afviser forslaget fra Enhedslisten med de nationale særregler.

Det ser ikke ud til, at der er flere, der har bedt om ordet. Jo, hr. Christian Poll havde indikeret, at han gerne ville have ordet, men der var blevet trykket ud igen. Værsgo til hr. Christian Poll for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg ville bare spørge ministeren, om ministeren føler sig tryg ved den magtbalance, der er i EU, imellem kemiindustrien og forbrugerorganisationerne, f.eks. afspejlet ved de økonomiske ressourcer, som disse to fraktioner har i forhold til hinanden.

Ministeren.

Tak for et både fornuftigt og relevant spørgsmål. Bekæmpelsen af de her problemstillinger sker jo bl.a. i det europæiske agentur, hvor Danmark er repræsenteret via bl.a. Miljøstyrelsen, og de interessenter, vi skal varetage interesserne for, er forbrugerne, det er os som borgere, og det foregår i et nationalt regi. Hvorvidt interesseorganisationer og industrien så har lige mange ressourcer til at føre en offentlig dagsorden vil jeg gerne være helt ærlig og sige at jeg ikke er så optaget af. Det, jeg er optaget af, er, at det arbejde, vi foretager på regeringsniveau i samspil med de institutioner, der er i EU, foregår både uden problemer, når det gælder habilitet og lignende, og naturligvis også med forbrugerne for øje.

Hr. Christian Poll, anden korte bemærkning.

Men anerkender ministeren ikke, at det arbejde, som foregår i EU, og som er forberedende til det her officielle arbejde dernede, vil være meget kraftigere domineret af kemikalieindustrien, fordi de jo har så mange flere ressourcer at påvirke processen med end f.eks. forbrugerorganisationer eller miljøorganisationer, der også kan have interesse i at beskytte både natur, forbrugere og miljø mod kemikalietrykket?

Ministeren.

Jeg er nu af den opfattelse, at det er meget fornuftigt at stemme med fødderne. Og mennesker, som ikke lige er en del af industrien, men som er en del af interesseorganisationerne, kan jo organisere sig efter gode civilsamfundsprincipper, og der er langt flere borgere i EU, end der er industriproducenter, så derfor er jeg helt tryg ved, at hvis man vil stemme med fødderne, har man også den mulighed. Jeg har jo set, at der er visse steder i denne verden, hvor man via sociale medier og lignende evner at mobilisere endog store mængder af mennesker og også for små beløb kan løfte problemstillinger, og den mulighed er der jo også i EU-regi.

Så jeg er ikke bekymret i forhold til det. Det, jeg er mest optaget af, er, at vi på regeringsniveau arbejder i samspil med de styrelser, vi har, og i de fora, der er i EU i forhold til at løfte problemstillingen, og det synes jeg bl.a. at dagens historie i Jyllands-Posten om det kommende forbud mod de fire ftalater er det bedste eksempel på.

Så har fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Det er bare for at forstå ministeren helt korrekt, for jeg synes jo, det var et meget relevant spørgsmål, som hr. Christian Poll stillede.

Jeg tror, at vi alle sammen ved, at der foregår lobbyisme både herhjemme og på EU-niveau, og det kan jo både være godt og skidt at få input udefra. Men mener ministeren, at den lobbyisme, der foregår på EU-niveau fra en række virksomheder, som selvfølgelig har deres egne interesser – det er klart – er uden konsekvenser og ikke har nogen påvirkning? Mener ministeren, at der ikke er nogen konsekvenser eller påvirkning fra den lobbyisme, der foregår på EU-niveau, og at det ikke også har nogen konsekvenser i forhold til det lovgivningsmæssige arbejde? Jeg skal bare være helt sikker på, at jeg forstår ministeren rigtigt.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror da i den grad, at det har konsekvens i forhold til den politiske bevidsthed om relationen mellem producentinteresser og forbrugerbeskyttelse. Men når det gælder den eksakte del i f.eks. ECHA, hvor den danske regering er repræsenteret via Miljøstyrelsen og lignende, så er det jo det videnskabelige udgangspunkt i forhold til forbrugerens beskyttelse, som er det væsentlige. Så man kan sige, at der er to fora, hvor den slags ting foregår i.

Naturligvis har lobbyisme en indvirkning, uanset om den er båret af de grønne organisationer eller producentorganisationer versus det, at der så er et arbejde i de registrerede fora under regeringsarbejdet, hvor man har et fuldstændig armslængdeprincip og også princippet om, hvorvidt man ikke er inhabil i arbejdet med godkendelse af stoffer.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, anden korte bemærkning? Nej, det er fint. Så er der ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokraternes hr. Malte Larsen, værsgo.

Tak. Med beslutningsforslag B 37 pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder anvendelsen af giftige fluorstoffer i Danmark og samtidig fremskynde arbejdet for et generelt forbud i EU. Et forbud mod skadelige stoffer som f.eks. giftige fluorstoffer ligger Socialdemokraterne meget på sinde. I Danmark har vi satset massivt på forskning inden for dette område, og vi har stor viden og ekspertise, og derfor skal Danmark også gå forrest i kampen mod skadelige stoffer.

Vi deler til fulde Enhedslistens bekymring for forbrugerne i den her sag. Det er helt afgørende, at forbrugerne bliver beskyttet mod skadelige stoffer og kemikalier, og derfor støtter vi også intentionen i forslaget. Men de danske forbrugere er altså bedst beskyttet ved fælles EU-regulering, og derfor mener vi hos Socialdemokraterne, at vi skal forfølge det internationale spor så meget, som vi overhovedet kan. Socialdemokraterne bakker derfor op om at fremskynde arbejdet mod et generelt forbud i EU mod brug af giftige fluorstoffer, men vi mener ikke, at den bedste løsning er et nationalt forbud. Vi bør kæmpe for en fælles EU-regulering, før vi indfører danske særregler.

På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg har fået lov til at hilse fra De Radikale i den her sag og sige, at de er enige med os.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Jeg synes, det her spændende, for Socialdemokraterne roser forskerne, og forskerne anbefaler, at vi forbyder det i fødevarekontaktmaterialer. Gør det indtryk på Socialdemokraterne, eller gør det ikke? Det her er et område, hvor vi faktisk kan lave nationale særregler, og det er altså noget vrøvl at sige, at hvis vi laver regler i Danmark, så er de danske forbrugere ikke beskyttet – selvfølgelig er de det, for så må du ikke sælge de her ting i Danmark, færdigt arbejde. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå den logik.

Så kigger vi til EU, som ganske vist har arbejdet på et forbud, men som er blevet påvirket massivt af industriinteresser, så er det forbud nu er totalt udvandet. Hvorfor står man her og ikke vil tage ansvar for at beskytte den danske befolkning og henviser til EU, når vi kan se, at det er en proces, der tager årtier? Det her er alvorlige stoffer; de ophobes i brystmælk, de er hormonforstyrrende, de er kræftfremkaldende, de relateres til en række sygdomme, som vi har ansvar for at beskytte den danske befolkning mod.

Ordføreren.

Jeg drager på ingen måde dine bekymringer i tvivl eller din viden eller din snak om, hvad det her har af konsekvenser. Jeg siger bare, at det internationale EU-spor er bedre for forbrugerne end en national lovgivning.

Bare for en god ordens skyld skal jeg understrege, at vi jo ikke bruger direkte tiltaleform i Folketinget, man skal omtale det som eksempelvis ordføreren eller personen ved navn.

Tak. Det ene udelukker ikke det andet. Der er ikke nogen, der siger, at ved at lave et nationalt forbud behøver vi ikke interessere os for, hvad der sker i EU. Vi er alle sammen interesserede i at få så mange lande med som overhovedet muligt. Så de to ting står ikke i modsætning til hinanden overhovedet. Men vi kan godt se, hvor lang tid der går i EU. Det tager årtier. Ftalaterne er et fremragende eksempel. Vi har vidst, det var farligt i 30 år, nu begynder der måske at ske noget. Hvor lang tid har Socialdemokraterne tålmodighed i forhold til fluorstofferne, som er så farlige, før man er parat til at gribe ind i forhold til den danske befolkning?

Ordføreren.

Vores bekymring er rigtig høj på det her område, og det er derfor, vi vælger at forfølge EU-sporet.

Der er yderligere en kort bemærkning. Det er fra hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg ville bare lige høre ordføreren for Socialdemokratiet, om ikke ordføreren kan anerkende, at noget af det, der netop skaber et pres på EU-processen, er, at når nationalstater går foran og viser vejen og laver regler for sig selv, altså i det her tilfælde f.eks. Danmark, så er det, man ofte ser, at processen bliver yderligere forceret i EU, og at det så kan blive til generelle EU-regler. Så det er netop den mekanisme, som kan skubbe på.

Ordføreren.

Jeg vil gerne anerkende, at det kan være tilfældet. Jeg tror bare, at i det her tilfælde er det bedre for os at presse på gennem EU-systemet.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det forslag, Enhedslisten kommer med her, er meget relevant. Flourstoffer er stoffer, der skyr vand og fedt, og de anvendes bl.a. derfor til fødevareemballage af pap og papir og til imprægnering af tekstiler og sko. Problemet med de her stoffer er jo, at de er svært nedbrydelige, og at de ophober sig i mennesker og i miljøet. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes hårdt på, at vi udfaser brugen af de her stoffer. I den forbindelse vil jeg så lige bemærke, at Fødevarestyrelsen aldrig har fundet flourerede stoffer i fødevarer i sundhedsskadelige mængder.

DTU Fødevareinstituttet har siden 2006 forsket i brugen af de her stoffer, og den forskning og den viden, som DTU Fødevareinstituttet og dets internationale netværk af virksomheder, forbrugerorganisationer og myndigheder har opnået, har dannet baggrund for den grænseværdi, instituttet har udarbejdet, og som er indført i Danmark. Grænseværdien er baseret på videnskabelige data og er praktisk for virksomheder og kontrolmyndigheder. Instituttet samarbejder med erhvervet for at finde alternativer til brugen af flourerede stoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at der ikke anvendes flourerede stoffer til fremstilling eller behandling af pap og papir med fødevarekontakt. Det var så i efteråret 2015, der blev fastsat den her vejledende grænseværdi med det formål at hjælpe virksomheder med at vælge emballage uden tilsatte flourerede stoffer.

Det er meget positivt at se, at erhvervet selv er interesseret i at følge den vejledende grænseværdi. Efter at Forbrugerrådet Tænk havde testet produkter her for nylig, hvor emballagen indeholdt flourstoffer, har de pågældende virksomheder skiftet eller udfaset papirtypen. Dansk Emballage Industri meldte allerede i 2014 ud, at de frivilligt vil arbejde på at udfase flourerede stoffer i deres produkter. Jokeren ved et decideret forbud er, at de stoffer her erstattes med nogle andre, der har lige så skadelige effekter. Derfor er en grænseværdi den bedste løsning pt.

Jeg er sikker på, at virksomhederne vil gøre alt, hvad de kan, for at efterleve de vejledende grænseværdier, bl.a. ved at stille krav til deres leverandører i EU. Dansk Folkeparti er enig i, at et arbejde for at få fælles EU-regler er meget vigtigt. Det vil give den bedste beskyttelse af forbrugerne og mere lige konkurrencevilkår for de berørte erhverv. Dansk Folkeparti vil så foreslå, at vi i udvalget får lavet en beslutning, hvor vi pålægger regeringen at presse på for at få nogle fælles EU-regler hurtigst muligt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Jeg vil bare gerne lige sige, at når man taler om persistente stoffer, kan det være meget svært at vurdere, om det er i sundhedsskadelige mængder, især når det ophober sig i fedtvæv og derfor videregives til spædbørn. Det er bare lige for at få slået det fast.

Vi kan sagtens lave en beretning, der pålægger regeringen at arbejde for fælles EU-regler, men vil Dansk Folkeparti stadig væk sammen med Enhedslisten arbejde for, at der kommer nationale regler, hvis det ikke sker på EU-niveau, fordi vi har ansvaret for den danske befolkning, og fordi Dansk Folkeparti deler Enhedslistens skepsis – det er da min opfattelse – over for EU's utrolig langsommelige adfærd, når det handler om kemiske stoffer? Så jeg vil gerne spørge ordføreren: Er ordføreren med på det her forslag og med på, at vi selvfølgelig går foran nationalt, hvis EU ikke vil gribe ind over for de her stoffer?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er enige i, at vi skal speede den her proces op. Det kan ikke nytte noget, at der går 10, 20, 30 år med det her fra EU. Så jeg synes, vi skal sætte os sammen i udvalget og lave en beretning, men jeg vil ikke konkludere noget lige nu.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jamen alligevel er det måske fornuftigt at komme med en udmelding her fra Folketingets talerstol, for EU er sat i bakgear. EU havde et forslag parat. Man blev påvirket af industrien, som bruger hundredvis af millioner på at påvirke EU til ikke at gribe ind over for de stoffer, de tjener penge på. Og derfor er man kommet med et udvandet forslag. Er det tilfredsstillende for Dansk Folkeparti? Altså, ordføreren siger, at der ikke må gå 10 eller 20 år, så kunne vi indsnævre det lidt? Når nu vi taler om så ekstremt farlige stoffer, kan tidshorisonten så blive en anelse kortere end 10 år?

Ordføreren.

Det vil jeg da håbe. Men vi er også bare nødt til at sige i forhold til sådan nogle ting her, hvor det er så vigtigt for så mange, især for forbrugerne, men også for de erhverv, der skal udfase de her produkter, at man er nødt til at basere det på videnskabelige data. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at vi skal lave en beretning, som kan pålægge, at vi igen kigger på grænseværdierne – eller opfordrer til det.

Ordføreren ved også godt, at jeg er så ny i det her, at jeg ikke helt kender proceduren i det. Jeg er meget interesseret i, at vi får gjort noget ved det her, og der skal ikke gå så mange år.

Der er yderligere en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne ligesom med den foregående ordfører høre ordføreren her fra Dansk Folkeparti, om ikke det netop er den her mekanisme, hvor et medlemsland som f.eks. Danmark tager de første skridt og viser vejen, og der så i øvrigt ofte kommer en positiv sideeffekt, ved at det danske erhvervsliv så bliver de første, der finder erstatninger for de her stoffer, som er det, der kan presse på i EU, så vi kan få den udvikling i EU, vi gerne vil se, og at man netop med det her forslag fra Enhedslisten foreslår den totrinsraket, altså at vi går foran i Danmark og samtidig øger presset på EU, bl.a. ved hjælp af den mekanisme.

Ordføreren.

Det er jeg enig i, fordi vi jo har gjort det før med bisfenol A, så det er jeg helt enig i, men jeg mener også, at når vi nu indtil videre har lavet en vejledende grænseværdi, der er sat, som den er, presser det jo også udenlandske EU-leverandører i pap og papir til at følge vores regler, fordi ellers kan vi jo ikke få det ind, eller det kan man godt, men vi har sagt, at vi har en vejledende grænseværdi, og den skal overholdes, og den vil de fleste forbrugere jo også kigge på.

Hr. Christian Poll ønsker ikke anden korte bemærkning, men der til gengæld et ønske om kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren om følgende: Indtil det her EU-forbud eventuelt skulle komme, hvad er så DF's holdning til, hvad man skal gøre indtil da herhjemme? Altså, skal man sætte flere penge af til forbrugerinformation, til mærkningsordning, til forskning? Hvis vi skal vente på EU, hvad skal vi så gøre i mellemtiden herhjemmefra?

Ordføreren.

Vi har jo i forvejen sat penge af til forskning på DTU Fødevareinstituttet, så vi gør jo en hel del i forvejen. Om der er nogle processer, der skal speedes op? Muligvis.

Fru Lisbeth Bech Poulsen ønsker ikke at gøre brug af sin ret til en anden kort bemærkning. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Vi står i dag med en række beslutningsforslag, der er fremsat af Enhedslisten – forslag, der betegnes som en kemipakke. Det første forslag omhandler et forslag om at forbyde giftige fluorstoffer, og det glæder mig, at vi får anledning til i dag at diskutere et emne, som ligger os alle sammen på sinde. Både som politikere og forbrugere er vi selvfølgelig interesseret i, hvordan vi bedst muligt beskytter os mod skadelige kemikalier, som vi har tæt på os, og som vi omgås.

Kemikalieområdet giver anledning til en bred diskussion. I dag står vi med forslag, som både vedrører kemikalier i fødevarer og andre forbrugsprodukter. Vi har kemikalierne tæt på os hver dag, men det betyder ikke, at vi skal være bekymret for alle genstande, vi omgås, men vi skal naturligvis bekymre os om dem, som måtte være skadelige.

Vurdering af kemikalier sker i forhold til forskellige risikomål. I EU har vi et system, hvor kemikalier løbende undersøges, og hvor de kemikalier, som vurderes at udgøre en betydelig fare, forbydes. Gennem dette system bliver der færre og færre af de mest skadelige kemikalier, og det er godt. Vi skal fortsat arbejde for at øge beskyttelsen mod skadelige kemikalier.

Forskellene ligger nok i bund og grund i måden, hvorpå vi mener udfordringerne skal tackles og løftes. Vores miljø- og fødevareminister er løbende i kontakt med EU-Kommissionen og kæmper for at forbyde bestemte skadelige kemikalier i EU, men når vi arbejder for forbud, kræver EU, at vi kan dokumentere skadeligheden af kemikalierne. Vi skal kunne dokumentere, at der er et behov for nye forbud – det faglige grundlag skal være på plads til det.

I Venstre vil vi fortsætte med at arbejde med at lave EU-løsninger. Det giver bedst mening, for Danmark er en integreret del af det europæiske marked, og de forbud, der gælder i andre EU-lande, er også afgørende for forbrugerne her i Danmark.

Danmark er allerede kommet med indspil til forbud mod en række kemikalier, og vi har prioriteret kemikalieindsatsen, hvilket vi bl.a. gjorde i det seneste fødevareforlig og med kemikalieindsatsen fra 2014.

Det ser ud til, at vi heldigvis alle har et ønske om at gøre noget ved problemerne, og Venstre ser på kemikalier og hormonforstyrrende stoffer i sammenhæng. Vi ser på kombinationseffekter, vi ser på mulige substitutionsstoffer, og vi ser med andre ord på det faglige grundlag og arbejder for omfattende fælleseuropæiske aftaler. Vi ser realiteterne i øjnene, når EU-Kommissionen ikke accepterer dansk eller national enegang ved bestemte forbud, som Enhedslisten ellers lægger op til med dette og andre beslutningsforslag.

Løsninger skal findes på europæisk niveau, og på baggrund heraf kan vi så i Venstre heller ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, men ser frem til en forhåbentlig god dialog fremover i udvalget for at følge op på de udfordringer, vi står med. Tak.

Tak til ordføreren. Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at slå fast over for ordføreren, at der slet ingen tvivl er om, at de her stoffer er farlige. Det er der sådan set ikke rigtig nogen der er uenige om.

Så nævner ordføreren også, ligesom de foregående ordførere og ministeren, at vi skal vælge EU-sporet. Jeg vil gerne gentage: Det står ikke i modstrid med, at man også følger et nationalt spor. Ordføreren går så så langt som til at sige, at EU aldrig vil acceptere enegang. Det er faktuelt forkert. Vi har i Danmark forbudt det farlige stof bisfenol A i sutteflasker. Da EU skulle tage stilling til vores enegang, indførte man forbuddet i alle EU-lande. Vi har stadig væk særregler for bisfenol A i alle fødevarekontaktmaterialer til små børn. Vi har særregler, når det handler om parabener. Så det er simpelt hen ikke rigtigt, at EU ikke accepterer det. Tværtimod har vi kunnet se, at vi kan presse EU til at blive mere ambitiøse på kemiområdet, når vi går foran. Så det her er en politisk beslutning. Vil man tage kampen for de danske forbrugere, eller vil man ikke?

Ordføreren.

Som jeg har lyttet mig til debatten indtil nu, tager alle partier de her problemstillinger meget alvorligt og seriøst, og i Venstre tror vi på, at vi kommer længst og bedst fremad i det ved at få nogle fælles drøftelser, også i udvalget og efterfølgende sammen med ministeren, og så samlet får fulgt op i forhold til EU på den måde. Så det er det spor, som vi også lægger os på. Det kan jeg jo høre at der også er andre der gør, og så kan det nok ikke undre, at Venstres fortolkning måske ikke altid helt er lige enslydende med Enhedslistens. Det er den tilsyneladende så heller ikke i den her sag.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men det står ikke i modsætning til hinanden. Anerkender ordføreren, at samtidig med at vi arbejder for EU-sporet, kan vi også godt gøre noget i Danmark? Det her er jo ret banalt. Det er jo ikke sådan, at fordi man indfører særregler – hvilket vi i øvrigt kan; lige præcis i forhold til flourstoffer og fødevarekontaktmaterialer er der muligheder inden for de gældende regler i EU for, at vi går foran – så kommer der en konflikt. Det handler om, om vi er parate til at tage nogle beslutninger for at beskytte danske forbrugere mod farlige kemiske stoffer, eller vi ikke er. Det er i virkeligheden det, Venstre og ordføreren her skal tage stilling til.

Ordføreren.

Vi gør jo også noget her i Danmark, og ministeren gør også noget. Der har jo lige været inviteret til en gennemgang af tingene, også i ministeriet. Og så synes jeg, at det er en rigtig god måde, om jeg så må sige, at få det tættest muligt ind på kroppen på, så vi får de her problemstillinger helt ind under huden. Så der gøres jo noget, og det bedste afsæt til at komme videre med det er det, som jeg allerede har svaret, og det tror jeg er at få nogle fælles drøftelser i udvalget og så ligesom få lagt sporet derfra. Så i Venstre tager vi de her problemstillinger dybt alvorligt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF har bedt om en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne stille hr. Erling Bonnesen det samme spørgsmål, som jeg stillede til fru Lise Bech, nemlig: Mens vi venter på et forbud fra EU, er der så noget mere, vi kan gøre herhjemmefra? Er der nogle områder, ordføreren vil pege på, hvor vi kan stramme mere op – f.eks. også for at give forbrugeren nogle bedre muligheder for at navigere i det? Det er jo ret svært at kigge bag på en række produkter og se alle de her begreber. Det er jo en jungle for almindelige mennesker.

Så er der noget konkret, vi kan gøre, mens vi venter?

Ordføreren.

Jamen jeg har allerede svaret overordnet vedrørende et EU-spor, så det vil jeg ikke gentage. Men når vi kommer til udvalgsbehandlingen, kan vi da passende prøve at få spurgt os selv, om der er nogle ting, man kan gøre – det kan være oplysningsmæssigt eller på anden måde – som så ikke strider mod, at vi forhåbentlig får et fælles spor til at følge op på det her, altså sådan at vi overordnet har et EU-spor for det, kan man sige, men spørger os selv: Er der noget, man kan gøre på anden måde, uden at de ting kommer i konflikt med hinanden? Jamen lad os da prøve at tage en drøftelse om det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

I SF har vi jo længe talt for og også fremsat forslag om – det var der desværre ikke flertal for – en mærkningsordning, hvor man simpelt hen bliver enige om en måde at definere på, hvad der er hormonforstyrrende stoffer, hvad der er fluorerede stoffer osv., og simpelt hen laver en meget nem mærkat- eller mærkningsordning, så det bliver nemmere for forbrugerne at navigere. Ville det være noget, Venstre kunne overveje?

Ordføreren.

Nu er der jo nogle varer og produkter, der er store i omfang, så der kan være plads til mange mærker, men så er der andre varer, der ikke er plads til så mange mærker på. Og vi har mange mærker i forvejen. Man skal jo aldrig udelukke noget i en analysefase, men vi skal nok også passe på, at vi ikke får plastret alt til med mange forskellige mærker – for man skal også nå at få købt færdigt ind, eller hvad man nu er i gang med.

Men jeg vil ikke udelukke noget på forhånd.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tak for det. Nu hørte jeg lige, at ordføreren i sit svar til fru Lisbeth Bech Poulsen nævnte, at man jo kunne arbejde med oplysning. Og der vil jeg bare lige starte med at dele min bekymring, for jeg er selv kemiingeniør, men jeg ville meget nødig skulle stå, når jeg skal købe produkter, og kigge i lange kemiske betegnelser, selv om jeg faktisk godt forstår, hvad der står, for det er så komplekst, at det kan man selvfølgelig ikke gøre som forbruger.

Men mit spørgsmål til ordføreren går egentlig mere på det her med mekanismen, når vi lægger pres på fra Danmarks side ved at gå enegang, eller hvad man kalder det. Altså når vi laver vore egne regler først, er det jo noget af det, der kan presse en proces frem i EU. Og så er der den her sideeffekt, som jo også er meget interessant, altså at når vi går først i Danmark, kan vores erhvervsliv også være de første, der kan substituere de her problematiske stoffer til nogle mindre problematiske og på den måde være på forkant, når det så kommer i EU nogle år senere. Er det ikke en interessant mekanisme, som man burde forfølge noget mere?

Ordføreren.

Jamen overordnet har jeg allerede markeret, at vi i Venstre mener, at vi skal følge i EU-sporet. Men så er det også værd at notere det, som ministeren også var inde på i sin besvarelse lidt tidligere om ftalater, at der jo også dér er et samarbejde mellem danske myndigheder og EU-myndigheder, som munder ud i et forslag. Så der sker noget på området, og derfor understreger det jo også vigtigheden af, at vi holder os til EU-sporet.

Hr. Christian Poll.

Men EU-sporet er jo ekstremt langsomt. Det tager år at komme frem til de her fælles beslutninger, og det er jo der, hvor vi kan skubbe på processen og få den til at gå hurtigere, altså hvis vi går først i Danmark og viser, at vi faktisk kan have et velfungerende samfund, et velfungerende erhvervsliv, selv om der er særlige forbud mod nogle af de farlige stoffer. Er det ikke en fornuftig mekanisme?

Ordføreren.

Jamen et eller andet sted kan man jo også sige, at Danmark er med til at gå foran med det forslag, som ministeren også lige har refereret til, på ftalatområdet, hvor EU-myndigheder og danske myndigheder sammen kommer med et forslag, som nu skal behandles. Det flugter jo egentlig meget fint med hinanden, så det understreger for mig sådan set bare vigtigheden af, at vi holder os til EU-sporet i forhold til det.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne for de her fem beslutningsforslag, som vi skal behandle i dag. Det har jo givet os alle sammen en god anledning til at sætte os yderligere ind i området, og når vi snakker kemi, er det jo vanskeligt. Derfor har der også været brug for – og tak til ministeren for lejligheden til det – en teknisk gennemgang i ministeriet, som i hvert fald nogle af ordførerne gjorde brug af forleden dag.

Liberal Alliance er fuldstændig på samme niveau som alle danskere og dermed også som alle Folketingets partier meget bekymrede for sundhedsskadelige kemiske stoffer i vores hverdag. Netop derfor går Liberal Alliance helt generelt ind for, at dansk lovgivning på miljø- og kemiområdet skal afspejle EU-lovgivningen, dels fordi det jo simpelt hen giver den bedste forbrugerbeskyttelse, dels fordi Danmark med særlovgivningen ville skabe en konkurrenceforvridende situation for producenter i Danmark med det resultat, at en eventuel forurening fra produktionen ville flytte med arbejdspladser ud af landet. Det ville ikke være rationelt og i øvrigt heller ikke ændre noget som helst for den danske forbruger.

Dog mener Liberal Alliance fuldstændig ligesom forslagsstilleren også, at processen frem mod relevante, generelle EU-regler bør intensiveres. Jeg mener så i øvrigt, det er meget glædeligt, at regeringen som noget af det første efter sin tiltrædelse har indført en vejledende grænseværdi for papir og pap og på den måde har efterfulgt flere andre EU-lande. Som jeg forstår det, er den indførte vejledende grænseværdi faktisk endog meget ambitiøs og meget lav, lavere end det generelle baggrundsniveau for papir produceret helt uden brug af flourerede stoffer. Erhvervet har i øvrigt også gennem længere tid været opmærksom på den her konkrete problemstilling, og arbejdet med at finde ikkeskadelige alternativer er godt i vej.

Sluttelig mener jeg også, det er vigtigt at være opmærksom på, at Fødevarestyrelsen, som Dansk Folkepartis ordfører også nævnte tidligere, mig bekendt ikke hidtil har kunnet detektere sundhedsskadelige niveauer af flourerede stoffer i fødevarer, selv om de har været pakket ind i emballage med indhold af flourerede stoffer. Liberal Alliance kan derfor ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Tak for ordførertalen. Vi deler jo så bekymringen. Men vil ordføreren ikke anerkende, når nu der bliver lagt meget vægt på det her EU-spor, at vi tidligere i Danmark faktisk har formået at presse mere ambitiøs lovgivning igennem ved at gå foran i Danmark? Det har vi gjort vedrørende bisfenol A, det har vi gjort vedrørende parabener. Og der er vel heller ingen tvivl om, at vores meget aktive ageren i forhold til ftalater, som i øvrigt var baseret på et beslutningsforslag, vi behandlede her tilbage i 2010, også har været med til, at der nu sker noget i EU. Så medmindre man mener, at man bare skal blive ved med at vente og vente på, at EU kommer frem til nogle regler, kunne det så ikke være en løsning, at vi af hensyn til de danske forbrugere gik foran i Danmark, når nu vi kan se, at det virker?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg mener jo så rent faktisk også, at den nuværende regering gør noget. Og som jeg også netop nævnte i min tale lige før, så er der jo indført den her vejledende grænseværdi, og det kan man jo sige også er at gå foran, selv om det er i EU-sporet. Man vælger så endda også at følge efter andre EU-lande, og som jeg forstår på ministeren tidligere, arbejder man yderligere på at samle medlemslande om at få indført en generelt skrap regulering på det her område.

Fru Maria Reumert Gjerding til anden korte bemærkning.

Den vejledende grænseværdi bliver jo ikke fulgt. Man har undersøgt fødevarekontaktmaterialer og kan konstatere, at der er alt for høje koncentrationer i, og der er ikke nogen sanktionsmuligheder, fordi det bare er vejledende. Så hvis vi mener det alvorligt, at de her stoffer er farlige, hvilket der forhåbentlig ikke er nogen af os der er uenige i, så bliver vi altså nødt til også at gøre noget andet. Så bliver vi nødt til at sige, at de slet ikke skal være her i skadelige koncentrationer.

Ordføreren.

Jeg mener som sagt også, at der sker noget. Og så vidt jeg kan forstå på ministeren, er der også en tæt dialog med erhvervet og andre fødevareproducenter på det her område for at finde frem til ikkesundhedsskadelige alternativer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Christian Poll fra Alternativet er næste ordfører i ordførerrækken. Værsgo.

Tak. Jeg tror, at rigtig mange forbrugere tror, at der er fuldstændig styr på kemikalierne i hverdagen. Det tror jeg ikke helt selv på. Sagen er jo den, at vi måske har op imod 200.000 kemikalier derude. Vi kender detaljeret en lille brøkdel af dem, og vi kender overfladisk lidt flere, men der er store problemer i forhold til at regulere de rigtig mange kemikalier, som vi har gang i.

Det foregår på EU-niveau i kemikalielovgivningen i EU, den såkaldte REACH, og i den ordning oplever vi en masse problemer, store forsinkelser, ting, der har skullet være på plads flere år tilbage, som bliver ved med at blive forsinket, mangler i dokumentation, der kommer fra de virksomheder, som skal dokumentere egenskaberne af kemikalierne, og så mener jeg, som jeg også tidligere har fremført her i debatten, at kemikalieindustrien har meget store kræfter i EU i forhold til den lobbyindsats, som forbrugerorganisationer kan præstere.

Så derfor er det rigtig vigtigt, at vi i Danmark og andre lande, der gerne vil gå foran, rent faktisk går foran, at vi tager nogle af de skridt, som vi ser senere kan blive til generel lovgivning for hele EU. Jeg skal nævne, at f.eks. kombinationseffekter, altså at flere kemikalier kan forstærke hinandens skadelige effekter, når man indtager dem samtidig eller får dem samtidig ind i kroppen, jo også er en af de der store jokere, som der ikke er et generelt svar på.

En sidste vinkel, jeg vil nævne, er jo, at dansk erhvervsliv med regler fra dansk hånd – og det har vi set i mange andre situationer – får en særlig mulighed for at gå foran med en substitution og på den måde faktisk også får en fordel markedsmæssigt, økonomisk, når reglerne så bliver indført på EU-niveau nogle år senere. Så jeg mener, at der er rigtig god grund til at være positiv over for Enhedslistens kemikaliepakke her, og Alternativet støtter op om, at vi både går forrest i Danmark, og at vi arbejder på at have et stærkt, vedvarende pres på EU's kemikaliepolitik.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Tak. Først har jeg nogle generelle bemærkninger, for de fem beslutningsforslag, vi behandler her i dag, omhandler jo det samme tema, nemlig farlig kemi.

Fra SF's side synes vi, der er tale om meget prisværdige forslag fra Enhedslisten. Vi er medforslagsstillere på et af de næste forslag, vi behandler. Vi har tidligere virkelig prøvet at få hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen, også under SR-regeringen, med en række forslag, også til finansiering.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som mine kolleger fra Enhedslisten og Alternativet har sagt, at EU-sporet selvfølgelig er det mest optimale spor, men det er også utrolig langsomt, og EU-systemet er udsat for en enormt omfattende grad af lobbyisme, som jeg egentlig ikke synes at ministeren i høj nok grad anerkendte hvor meget betyder.

Det er på tide at få lagt låg på og få sat en slutdato for anvendelse af kemiske stoffer, som er kræftfremkaldende, som er mutagene og giftige for forplantning og udvikling, de såkaldte CMR-stoffer. Og SF har også fremsat et beslutningsforslag, som skal forpligte regeringen til at arbejde for afviklingen af CMR-stofferne i EU inden for maks. 10 år – bl.a. ved en juridisk forpligtelse til substitution af farlige stoffer. Industrien kan godt handle, hvis der sættes en tidslås på krukken med farlig kemi. Danmark skal samtidig stræbe efter at afvikle CMR-stofferne nationalt med alle til rådighed stående virkemidler og sammen med andre lande udfordre EU-reguleringen og Europa-Kommissionen.

SF's beslutningsforslag er ligesom forslagene i kemipakken fra Enhedslisten samtidig et opgør med den falske tankegang, at grænseværdier for farlige stoffer alene giver en sikkerhed og en beskyttelse af befolkningen og miljøet.

I forhold til det konkrete beslutningsforslag her, B 37, er fluorstofferne allerede på EU's dagsorden, så sådan set er der jo god grund til at gå videre med nationale forbud for at speede processen op og lægge et pres. Og vi er positive over for forslaget – med den krølle, at vi også mener, at et forslag om et dansk forbud vil blive understøttet rigtig godt, hvis vi samtidig kan få andre lande med til at foreslå det samme.

Men grundlæggende set er vi positive.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Fru Gjerding fra Enhedslisten, værsgo.

Mange tak for ordførertalen. Vi er jo enige om rigtig meget på det her område. Vi har tidligere jo i fællesskab – faktisk alle partier i rød blok – gået foran i forhold til bisfenol A ved en række forslag om parabener, ftalater. Så vores samarbejde i løbet af de seneste mange år har jo skabt resultater, ikke kun i Danmark, men faktisk også på EU-niveau, som jeg tidligere har været inde på. Derfor giver det rigtig god mening, at vi bliver ved med at fastholde det her pres – både for at sikre nationale særregler, men selvfølgelig også for at sikre et EU-spor.

Jeg skal bare lige være helt sikker på, at jeg forstår ordføreren: Agter SF at stemme for det her forslag omkring fluorstoffer?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg sagde, at vi som udgangspunkt er positive over for det her specifikke beslutningsforslag, er, at vi også gerne i processen vil have afklaret, inden vi stemmer, om vi kunne få andre EU-lande til også at lægge et simultant pres – det synes vi kunne være rigtig, rigtig godt.

Nu skal jeg ikke være alt for teknisk, men der er noget i rækkefølgen i den måde, som Enhedslisten har formuleret sit beslutningsforslag på, som vi mener egentlig kunne vendes om, men det vil jeg også gerne spørge ind til i udvalgsbehandlingen, altså om Enhedslisten vil være villig til at kigge på nogle af de formuleringer. Vi er jo grundlæggende fuldstændig enige i hensigten og i den kritik, at man ikke bare kan henvise til EU-sporet, fordi det er, som ordføreren jo også selv har været inde på, underlagt en så massiv lobbyisme og langsommelighed, og fordi konsekvenserne, de sundhedsmæssige, reproduktive konsekvenser af mange af de her stoffer, er så alvorlige.

Fru Gjerding.

Så jeg forstår det således, som Dansk Folkepartis ordfører også har været inde på, at vi i udvalgsbehandlingen prøver på at nå en beretning, hvor vi sætter en deadline for, hvor længe vi orienterer os mod det EU-spor – og så kan vi eventuelt lave nationale særregler på det tidspunkt, hvis der ikke er sket noget på EU-sporet

Ordføreren.

Ja, helt klart. Det kunne være en meget god metode til det, og så igen også at kigge på, ja, netop rækkefølgen i, hvad det er, vi gør. Men jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, som også ordføreren for Alternativet har været inde på, at det her er så alvorligt, og at vi jo også tidligere har set gode eksempler på, at når vi går forrest, sker der også lige pludselig noget i EU-systemet.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for at rejse debatten. Jeg synes, den er relevant. Det er et meget vigtigt emne, at vi sørger for, at der ikke florerer en hel masse stoffer, som er skadelige for mennesker og for miljøet. Derfor vil vi også gerne arbejde videre med at få defineret, om der er nogle stoffer, som skal være forbudte i Danmark, som ikke er det i dag. Vi vil også gerne sikre, at der sker fremskridt i forhold til det her EU-spor, altså at vi sørger for, at det ikke bare bliver ved snakken, men at der faktisk kommer til at ske nogle fremskridt.

Jeg føler mig ikke som politiker klædt på til at stå her i salen og forbyde bestemte stoffer. Det har jeg simpelt hen ikke forstand på; jeg er hverken kemiker eller biolog eller på anden måde ekspert i de her stoffer, således at jeg synes det kunne være en politisk beslutning, som vi lige kunne træffe gennem et beslutningsforslag i Folketingssalen. Det er nødt til at være eksperter, som vurderer, hvilke stoffer der skal være tilladte eller forbudte. Selvfølgelig kan det i sidste ende være en politisk beslutning, man den er nødt til at basere sig på noget faglighed og på nogle folk, der har forstand på det.

Derfor kan vi ikke stemme for Enhedslistens mange forslag her i dag, hvor man går ind konkret og forbyder bestemte stoffer uden en meget grundig proces. Men vi vil gerne være med til at tale om, om vi eventuelt kan fremskynde noget af det arbejde, der måtte være med at få vurderet flere af de her stoffer, og den diskussion vil vi se frem til i de kommende uger.

Fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten har bedt om ordet. Værsgo.

Nu er jeg heller ikke kemiker eller biolog, og det er jo også derfor, vi i Enhedslisten orienterer os mod, hvad forskerne siger. Vi er førende i Danmark inden for forskning i lige præcis de her problemer. Det er også derfor, vi i forslagets bemærkninger har henvist til, at internationale forskere lige præcis anbefaler et forbud. Så jeg kan forsikre ordføreren om, at det forslag, vi behandler nu, har et solidt ophæng i faglighed. Lige nu er der en række mangler i EU-regelsystemet omkring de her stoffer, fordi man ikke tager højde for cocktaileffekterne, altså den måde, som de mange forskellige stoffer, vi er udsat for, spiller sammen på. Det, man så politisk skal beslutte, er, om man vil bruge et forsigtighedsprincip og sige: Indtil det er på plads i EU-systemet, tager vi et ansvar, fordi vi lige nu kan måle på kroppene i den danske befolkning, at der er et alt for højt niveau af farlige stoffer. Og det gælder især for vores børn. Det overstiger simpelt hen, hvad forskere og eksperter anbefaler.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren: Når nu der er fagligt ophæng, som ordføreren er inde på, vil ordføreren så ikke genoverveje at medvirke til en beretning, som en række af de andre ordførere har været inde på, hvor vi siger, at hvis vi ikke lykkes med noget i EU-sporet, gør vi noget, fordi vi tager ansvar for sundheden i den danske befolkning?

Ordføreren.

Vi har den holdning, at vi vil tale med ministeren og ministeriet og de eksperter, der er derovre, for at høre, om vi kan fremskynde processen. Det er det, vi gerne vil være med til at fremme. Hvis vi kan lave en beretning, der går i den retning, så vil jeg ikke udelukke det. Jeg er ikke i tvivl om, at Enhedslisten har læst rigtig mange eksperters vurderinger af de her stoffer. Jeg tror ikke, det er noget, der er grebet ud af den blå luft, eller som er uden nogen form for faglighed, men når vi har med stoffer gøre, er det jo altid muligt at finde nogle, der siger én ting, og nogle, der siger noget andet.

Der er sikkert mange forskellige studier, som ikke nødvendigvis drager helt de samme konklusioner. Der har vi et behov for en samlet vurdering af alle de forskningsresultater, der ligger. Vi har også behov for at vide, om de undersøgelser, der har været, har været grundige nok. Den vurdering kan jeg ikke selv foretage. Jeg kan ikke bare vælge et par enkelte artikler og så danne mig en holdning ud fra det. Der er nødt til at være en mere grundig evaluering, som inddrager al tilgængelig forskning, og vi skal også, før vi træffer beslutninger, kigge på, om vi på nogle områder har en uvidenhed.

Spørgeren.

Der er massiv videnskabelig dokumentation, og der er adgang til alternativer, så det er ikke en nødvendighed, at ekstremt farlige stoffer, der forbindes med en række sygdomme, skal være i materialer, der kommer i kontakt med den mad, vi spiser. Det er ikke nogen nødvendighed, det er ikke en naturlov, vi kan vælge at gøre noget andet.

Så der er alternativer, og der er massiv videnskabelig forskning, der underbygger, at det her er farligt. Er det ikke nok for Det Konservative Folkeparti til at sige: Vi er nødt til at sikre, at der inden for en overskuelig tidshorisont bliver grebet ind over for den type kemikalier, der i den grad påvirker den danske befolknings sundhed?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der skal træffes beslutninger inden for en overskuelig tidshorisont. Det skal ikke være om 10 år eller om 5 år, vel? Der skal gerne ske noget inden for en overskuelig tidshorisont. Men mit problem er, at jeg jo kun har fru Maria Reumert Gjerdings ord for, at der foreligger en massiv forskning, som entydigt viser det her, og det er derfor, jeg er nødt til at have nogle mere neutrale personer, som på et fagligt grundlag vurderer den samlede forskning og giver mig en evaluering af det, før jeg kan tage stilling til det. Jeg synes ikke, vi som politikere kan sidde og sige, at vi mener, at bestemte stoffer er skadelige, for vi har ikke forstand på det.

Tak. Hr. Christian Poll har bedt om en kort bemærkning.

Tak. Jeg ville bare høre ordføreren, om han føler sig tryg ved den magtbalance, der er, på EU-niveau i forbindelse med den lobbyindsats, der sker omkring kemikaliepolitikken, altså det, at kemikalieindustrien jo har meget store ressourcer og bruger dem på det arbejde – sammenlignet med almennyttige organisationer, der forsøger at beskytte forbrugerne og miljøet mod kemikalierne.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om jeg kan svare på. Altså, jeg er ikke så uddannet som ordføreren selv inden for det område. Jeg tror, at ordføreren har beskæftiget sig i mange år med det her, og jeg hører gerne på foredrag fra den kant, hvis der er noget, man mener jeg skal vide der.

Men jeg er tryg ved det, hvis vi iværksætter en proces i Danmark, hvor vi taler med ministeriet og som politikere jo selv kan vælge, hvilke eksperter vi gerne vil lytte til; så er jeg tryg ved, at vi kan tilrettelægge en proces, som er neutral nok til, at vi kan træffe beslutninger ud fra den.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Og den næste er ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Mange tak for det. Det beslutningsforslag, som vi behandler lige nu, er en del af en større kemipakke, som Enhedslisten har fremsat, og som vi skal bruge eftermiddagen her på at diskutere.

Det her konkrete forslag handler om forbud mod farlige fluorstoffer. Forslaget vil pålægge regeringen at indføre et forbud mod disse fluorstoffer i Danmark og samtidig arbejde for indførelse af et forbud på EU-niveau.

Fluorstoffer er kemiske stoffer, der er meget farlige. Man kæder bl.a. fluorstofferne sammen med kroniske nyresygdomme, udvikling af brystkræft, forringet sædkvalitet og forringet kvindelig fertilitet. Nyere studier har også vist, at fluorstofferne findes i høje koncentrationer i modermælk og dermed overføres fra moren til det nyfødte barn.

Der er grund til at tage truslen fra disse stoffer dybt alvorligt og gøre en indsats fra politisk niveau for at beskytte befolkningen mod stoffer, der er så farlige. Og det er i den sammenhæng også ret bekymrende, at de her stoffer i dag er tilladt at anvende i rigtig mange forbrugerprodukter. Vi finder dem i fødevarekontaktmaterialer, dvs. i materialer, som kommer tæt på den mad, vi spiser. Vi finder dem i regntøj, gummistøvler og andre ting.

Det er jo, fordi fluorstofferne har helt særlige egenskaber. De er vandafvisende, de er fedtafvisende. Og derfor har man – måske før man vidste, hvor farlige de i virkeligheden var – fundet det fornuftigt at putte dem i madpapir, i bagepapir, i muffinsforme, i slip let-stegepander og alverdens andre ting, hvor det er fornuftigt, at vand og fedt let preller af.

Kombinationen af stoffernes farlighed med den brede anvendelse, altså at de findes i rigtig mange produkter, vi kommer i kontakt med, har fået forskere til at anbefale, at de udfases i forbrugerprodukter og kun anvendes til ting, hvor de er helt nødvendige. Helt nødvendige er de altså hverken i bagepapir, i muffinsforme eller på stegepander. Og det er derfor, vi står her.

Flere af ordførerne har været inde på, at vi skal vente på EU-sporet. I Enhedslisten er vi da fuldstændig enige i, at jo flere lande vi får med på et forbud, jo flere mennesker beskytter vi – og jo lettere bliver det for virksomheder, som skal importere produkter, at orientere sig. Men vi kan altså ikke vente på EU-processen. Det er fuldkommen åbenlyst, at EU er så påvirket af industriens interesser. Man havde sådan set et restriktivt forbud parat, men det blev udvandet, efter at det var kommet i høring hos industrien. Vi bliver nødt til at sætte hensynet til befolkningens sundhed højere end hensynet til den kemiske industri. Sådan er det bare. Og hvis vi mener det, venter vi ikke på EU.

Jeg er rigtig ærgerlig over, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget, som det ligger nu. Det har ikke tidligere været mit indtryk, at Dansk Folkeparti hyldede EU og mente, at det var dem, der skulle svinge taktstokken, i forhold til hvornår vi politisk skal gribe ind og beskytte befolkningen mod farlige kemikalier. Vi har tidligere stået sammen med Dansk Folkeparti om at forbyde det kræftfremkaldende stof bisfenol A i produkter til små børn. Det var med til at skubbe EU i den rigtige retning. Vi har tidligere sammen med Dansk Folkeparti forbudt parabener i produkter til små børn. Det betyder, at vi nu i dag har særregler, og at EU er på vej til også at indføre dem i resten af EU.

Ved at gå foran er vi faktisk med til at skubbe til en EU-proces og sikre, at alle europæiske borgere får en højere beskyttelse. Jeg begriber det ikke, hvis Dansk Folkeparti nu har valgt en anden linje i forhold til farlige kemikalier og EU.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege – det har jeg også nævnt i mine spørgsmål – at der faktisk er et råderum i forhold til at handle, når det kommer til fødevarekontaktmaterialer, og det synes jeg vi bør udnytte. Jeg fornemmer en fremstrakt hånd, delvis fra Dansk Folkeparti, og jeg håber meget, at man vil genoverveje linjen fra SF's side, i forhold til at vi forsøger at lande en beretning – måske også lidt fra De Konservatives side – som kan pålægge regeringen at gå aktivt ind i det her i forhold til EU. Og hvis det ikke lykkes, håber jeg, at vi i udvalget kan drøfte det og nå frem til, at der altså skal ske noget i Danmark.

For vi kan ikke vente. Eksponeringen for farlige stoffer er alt for høj. For ganske kort tid siden blev der lavet en omfattende undersøgelse af den danske befolkning, som viste, at alle har de her hormonforstyrrende stoffer i kroppen, og at børn har det i helt særlig grad. Det bliver vi nødt til at tage dybt alvorligt. Tak for ordet.

Der er et par, der gerne vil have korte bemærkninger, og den første er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan jo godt lide ordførerens retorik, for man kan virkelig mærke, at ordføreren brænder for det her. Men jeg synes også måske derfor, at jeg på en eller anden måde føler mig forpligtet til at reagere, for når vi nu har de her fem sager i dag, vil jeg sige, at den uenighed, jeg tror der reelt er mellem partierne i Danmark, er meget, meget lille. Men jeg tror simpelt hen, at man ønsker at køre to forskellige spor. Det er jo rigtig positivt, når Enhedslisten tager sådan nogle sager op, fordi man netop presser på et system.

Men alt andet lige er det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge om, om Enhedslisten ikke mener, at vi skal beskytte borgerne reelt og ikke kun som signal.

Når jeg spørger, er det i forbindelse med en del af de her stoffer, som nævnes i de her beslutningsforslag, og hvis man skal beskytte borgerne reelt, skal vi reelt også lave importforbud til EU eller til Danmark mod en masse varer. Mener ordføreren, at det er realistisk?

Ordføreren.

Vi har jo gjort det før, så selvfølgelig er det realistisk. Det var det, vi gjorde, da vi forbød bisfenol A. Så måtte man ikke længere sælge eller importere sutteflasker, som indeholdt bisfenol A. Så var de danske børn beskyttet mod et hormonforstyrrende og kræftfremkaldende og ekstremt farligt stof.

Da vi så udvidede forbuddet til at gælde alle kontaktmaterialer, kunne man lige pludselig for en kort periode ikke længere købe babymad i supermarkederne, indtil virksomhederne havde erstattet bisfenol A med noget andet. Det kan jeg selv huske, fordi jeg havde et lille barn på det tidspunkt. Det var heldigvis kort tid, for så fandt virksomhederne en anden løsning.

Alternativerne findes. Der er ikke nogen af de forslag, vi i dag behandler, hvor der ikke findes alternativer, så det er muligt at skubbe på, og selvfølgelig er det realistisk.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det, fordi en del af de forslag, der bliver behandlet i dag, omfatter f.eks. plastblødgørere, som man bruger i ledninger osv., og en del af det, der bliver produceret, bl.a. i fjernsyn, bliver produceret ude i Asien, og derfor går det spor, vi har lagt i Dansk Folkeparti, på, at vi siger: Jamen hvis det her skal være realistisk, altså noget reelt i forhold til forbrugerne, kan det godt være, vi skal lave et forbud, men så er EU alt andet lige et større marked end Danmark, kan man sige, og derfor tror vi mere på EU-sporet, på trods af at vi bestemt ikke er EU-begejstrede. Det vil jeg skynde mig at sige, for det har slet ikke noget med det at gøre. Men det er måske mere et spørgsmål om at mene, hvad der er realistisk eller ej.

Det er blot derfor, jeg gerne vil høre ordførerens kommentarer om lige det her.

Ordføreren.

Nu synes jeg ikke, at det her handler om tro. Det her handler ikke om at vælge, hvilket spor man vil følge, for vi kan sagtens følge begge spor. Jeg konstaterer fuldstændig nøgternt, at vi tidligere har lavet forbud i Danmark, som EU efterfølgende har fulgt, dvs. at ved at gå foran kan man presse til en bedre beskyttelse for alle EU-borgere til gavn for en masse mennesker og for virksomhederne. Så det er ikke et enten-eller, men det er da klart, at hvis vi forbyder noget, giver vi en fordel til de virksomheder, som har taget ansvar i tide.

Den næste korte bemærkning er ønsket af hr. Malte Larsen fra Socialdemokraterne.

Jeg skal lige prøve at se, om jeg kan forstå ordføreren korrekt. Tidligere i dag nævnte ordføreren, at industrien havde postet hundredvis af millioner kroner i lobbyarbejde i den her sag. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

EU-lobbyister, kemilobbyister, har postet hundredvis af millioner i at påvirke EU-systemet i forhold til kemikalier generelt. Det tror jeg er relativt velkendt.

Spørgeren.

Jeg synes, det er meget interessant, og jeg vil også af egen nysgerrighed frygtelig gerne have de dokumentationer frem, så hvis ordføreren kan hjælpe mig med det, vil jeg meget gerne have dem. Men jeg har forstået det sådan, at det var i denne konkrete sag, og det synes jeg alligevel ikke at jeg kunne forstå.

Ordføreren.

Jeg tror, det kan være meget svært at gøre op på sager, men jeg har faktisk en række artikler med nede på min plads, som jeg kan dele med ordføreren allerede i dag.

Så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.