Fremsat 20-11-2015
1. behandlet/henvist til udvalg 21-01-2016
Ministerområde:
Justitsministeriet
Med forslaget pålægges regeringen at ændre lovgivningen, så ofre for voldtægt sikres en bedre og mere hensynsfuld behandling. Dette skal ske gennem
– uddannelse af særlige bistandsadvokater, som skal tilkaldes ved alle anmeldelser om seksualforbrydelser,
– uddannelse og efteruddannelse af polititjenestemænd i passende modtagelse og behandling af ofre for seksualforbrydelser samt samling af efterforskningen i særlige enheder,
– afskaffelse af den såkaldte 72-timersregel, som betyder, at kriminalitet skal anmeldes inden for 3 døgn,
– en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan man kan sikre, at et flertal af voldtægtsanmeldelser bliver pådømt ved retten, og
– udarbejdelse af en handlingsplan i samarbejde med social- og indenrigsministeren og undervisnings-, børne- og ligestillingsministeren til forebyggelse af voldtægt.