Forsvarsudvalget 2015-16
B 26 Bilag 4
Offentligt
1566085_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
10. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 34 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 34:
Vil ministeren redegøre for, hvilke typer informationer de danske specialstyrker vil skulle
indsamle i Mali, om informationerne indsamles med henblik på at beskytte civilbefolkningen
i området, eller levere logistik til eventuelle landtropper etc., og hvordan den indsamlede
information vil blive behandlet og omsat?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning
oplyst følgende:
”Den nederlandsk ledede Special Operations Task Group, som de danske specialoperations-
styrker skal indgå i, gennemfører informationsindhentning på baggrund af MINUSMA styrke-
chefens (Force Commander) definerede informationsbehov og i overensstemmelse med FN’s
operationsplan og magtanvendelsesdirektiver for MINUSMA.
Informationsindhentningen skal understøtte MINUSMA samlede opgaveløsning i ansvarsom-
rådet, herunder også indhentning af informationer vedrørende militære, civile, politiske og
økonomiske forhold i ansvarsområdet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 26 - 2015-16 - Bilag 4: Kopi til orientering af forsvarsministerens svar på FOU alm. del - spørgsmål 32-34, 40, 41, 43 og 44 vedrørende MINUSMA
Information behandles og fordeles via All Source Information Fusion Unit (ASIFU), hvori
Danmark også har stabsofficerer, til øvrige enheder i MINUSMA.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen