Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 176:

Forslag til folketingsbeslutning om at forhøje bundfradraget for sommerhusudlejning.

Af Mette Hjermind Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til skatteministeren. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Vi er jo her i dag for at diskutere et beslutningsforslag – denne gang fra et andet parti end partierne bag de beslutningsforslag, vi tidligere har diskuteret, nemlig i dette tilfælde Dansk Folkeparti – om at forhøje bundfradraget for sommerhusudlejning, der foretages gennem et udlejningsbureau. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag at pålægge regeringen at forhøje bundfradraget for udlejning af fritidsboliger fra 21.000 kr., som det er i dag, til 30.000 kr. med virkning fra den 1. januar 2017. Begrundelsen for forslaget er, at der i 2016 vil være mangel på udlejningssommerhuse.

Dansk Folkeparti skriver i beslutningsforslaget, at en forhøjelse af bundfradraget vil medføre, at der kommer flere udlejningssommerhuse på markedet. Det vil ifølge Ferieudlejernes Brancheforening skabe en forøget omsætning i Danmarks yderområder på grund af et øget forbrug fra et øget antal gæster. Så langt, så godt.

I 2001 fremsatte den daværende VK-regering et lovforslag om at indføre en obligatorisk indberetningsordning for sommerhusudlejning kombineret med et forhøjet bundfradrag, når et sommerhus udlejedes gennem et bureau. Forslaget blev vedtaget, og jeg vil godt benytte lejligheden, selv om det ligger nogle år tilbage, til at kvittere for det, med et bredt flertal i Folketinget. Med lovforslaget blev bundgrænsen for udlejning forhøjet fra 10.000 kr. til 20.000 kr. for ejere af sommerhuse, der opfylder den obligatoriske indberetningspligt ved at udleje gennem et bureau. Beløbsgrænsen reguleres årligt og udgør derfor i 2016 21.000 kr.

Formålet med lovforslaget var at styrke tilskyndelsen til at udleje sommerhuse til turister og dermed skabe øget omsætning og beskæftigelse i lokalsamfundet – altså stort set den samme begrundelse, som Dansk Folkeparti har brugt. Lovforslaget blev vurderet til at være provenuneutralt, idet merprovenuet ved en obligatorisk indberetningspligt opvejede det mindre provenu, som kom ind ved det forhøjede bundfradrag. For at sige det sådan lidt mere pædagogisk: Når man laver et fradrag, sker der noget, og der sker to modsatrettede ting på det her område. Der kommer et merprovenu ind, som følge af at noget, der før blev udlejet sort og ikke blev indberettet til skattevæsenet, nu bliver indberettet gennem den her indberetningspligt. Det giver nogle penge. Til gengæld koster det noget at øge bundfradraget fra 10.000 kr. til 20.000 kr., og det går så i den modsatte retning. Tilbage i 2010 vurderede man altså, at de to modsatrettede bevægelser endte i et stort, rundt nul. Det er selvfølgelig altid en vurdering og et skøn, som man lægger. Så kan virkeligheden vise sig at være anderledes.

Ændringen har medført en vækst i antallet af sommerhuse, der udlejes gennem et bureau, ligesom der i dag udlejes flere sommerhuse samlet set end tidligere. Det har skabt en forøgelse af omsætningen i de samfund, hvor sommerhusene ligger. En yderligere forhøjelse af bundfradraget for sommerhuse, der udlejes gennem et bureau, vil dog desværre umiddelbart indebære et mindre provenu, og det skyldes, at den obligatoriske indberetning jo allerede er indført, altså at den sorte udlejning er rykket ind i den hvide, om man så må sige. En isoleret forhøjelse af fradraget vurderes derfor ikke at medføre en forbedring af kontrolmulighederne, og det kræver jo så – selv om vi i regeringen finder forslaget sympatisk – at der findes noget finansiering.

Det er regeringens holdning og mening og sigtelinje, at alle skattelettelser naturligvis skal være finansierede, og der er derfor efter regeringens opfattelse ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at give yderligere skattelettelser, som der her lægges op til, til gruppen af ejere af fritidshuse, der udlejer gennem et bureau. Vi har sympati for forslaget og anerkender den argumentation, der ligger bag. Det var den, der også lå bag udvidelsen i 2010, men modsat i 2010 kræver det altså, at vi finder nogle penge, som ikke er anvist i beslutningsforslaget.

Branchen vurderer, at efterspørgslen på sommerhuse til leje er større end udbuddet af sommerhuse, og det er også en del af argumentationen i forslaget. Det er jo grundlæggende en god nyhed, i hvert fald for udlejerne, og det tyder på, at det overordnet set går godt i branchen, og det vil i sig selv være en tilskyndelse til at udleje sommerhuse til turister. Altså, det skulle man tro vil betyde, at priserne vil stige, og det vil sige, at det bliver mere attraktivt, selv om man skal betale skat, at lave den her udlejning.

Regeringen er optaget af væksten i Danmark, særlig i Danmarks yderområder, og derfor har regeringen også indgået en aftale om vækst og udvikling i hele Danmark, hvor en række af forslagene også vil have en positiv effekt på turismen og beskæftigelsen i Danmarks yderområder. Aftalen indeholder bl.a. en nedsættelse af færgetaksten for passagerbefordring til og fra en række mindre øer. Det vil forbedre fremkommeligheden til landets mindre øer og dermed understøtte turismen på øerne, herunder i øvrigt også sommerhusudlejningen, qua det bliver billigere for den person, der lejer, at komme derhen, hvor sommerhuset ligger.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at turismeerhvervet er vigtigt for Danmark. Regeringen vil derfor arbejde for at sikre gode rammebetingelser for sektoren under et. Et vigtigt skridt på vejen er den aftale om vækst og udvikling i hele Danmark, som vi for nylig har indgået bl.a. med Dansk Folkeparti.

Men som nævnt er det her forslag, selv om vi finder det sympatisk, ikke finansieret, og derfor kan vi i regeringen ikke tilslutte os beslutningsforslaget. Men det er da sådan et forslag, det ville være naturligt for det parti, der har fremsat forslaget, at rejse i en kommende finanslovsforhandling, og hvis man så enten kan komme med finansieringen eller kan pege på finansieringselementer, tror jeg godt, jeg kan sige, at det er et forslag, som regeringen vil se positivt på, for vi synes, det giver meget god mening. Men vi kan altså ikke støtte det på det foreliggende grundlag.

Tak til skatteministeren. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg vil blive meget, meget positivt overrasket, hvis skatteministeren kan svare på det her på stående fod, men ellers sender jeg det selvfølgelig som et skriftligt spørgsmål. Men nu prøver jeg alligevel.

Har ministeren en idé om, om markedet er mættet? Det skal forstås på den måde, at da man forhøjede fradraget, var der måske nogle sommerhuse at tage af så at sige, men hvis der er tæt på 100 pct. belægning i de perioder, hvor der er stor efterspørgsel, så kan det tal nødvendigvis ikke stige yderligere med et forhøjet fradrag. Det er et åbent spørgsmål.

Det andet er deleøkonomi, som vi jo diskuterede tidligere. Har skatteministeren eller ministeriet nogen idé om, om den stigning, der er hvert eneste år – specielt for et land som Danmark – i, at folk også i ferieperioder gør brug af Airbnb eller andre tjenester i forbindelse med overnatning, vil betyde noget for efterspørgslen?

Ministeren.

Det sidste tror jeg rolig man kan svare ja til. Altså, Airbnb's udlejningsmodel er jo anderledes end traditionel udlejning, fordi du giver brugeren mulighed for at sige nej til at leje ud. Det har du normalt ikke mulighed for, hvis du lejer ud gennem et traditionelt bureau. Så det kan godt være, at nogle, der normalt ikke ville udleje deres sommerhus gennem et bureau, ville vælge at leje det ud gennem Airbnb. Men Airbnb indberetter ikke til skattevæsenet, så der gælder den lave grænse på de her 10.500 kr. Så hvis man får lavet den her indberetning, tvunget eller frivilligt – jeg tror, det letteste er at gøre det frivilligt – så vil der komme et større bundfradrag, og så tror jeg også, der er flere, der vil leje deres sommerhus ud.

I forhold til det første spørgsmål vil jeg sige, at der jo er lagt nogle forudsætninger ned i forslaget, og det er altid et spørgsmål, om markedet er mættet eller ej. Det kan jeg simpelt hen ikke svare på på stående fod – som fru Lisbeth Bech Poulsen var inde på – men vi skal nok svare skriftligt.

Den næste til spørgsmål er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Jeg vil bare sige, at jeg ikke forstår, hvordan ministeren så skråsikkert kan sige, at det her helt sikkert ikke kommer til at give et merprovenu, når branchen – dem, der ikke laver andet end at arbejde med sommerhusudlejning hver eneste dag, fra morgen til aften – siger, at de snildt kunne have 3.000 huse ekstra, som de kunne leje ud. Det er trods alt dem, der hver eneste dag oplever, hvordan de bliver kimet ned af telefonerne og må sige nej til det hele. Ud fra det kan de vurdere, at de sagtens kunne have mange flere sommerhuse.

Derfor vil jeg høre ministeren: Hvordan kan det være, at ministeren tror, han ved mere end dem, der arbejder med det til daglig?

Ministeren.

Det tror jeg skam heller ikke, men man laver jo en beregning af, hvad noget koster, og man beregner det her på samme måde, som man beregnede det på i 2010. Når man flytter noget fra at være sort til at være hvidt, giver det et merprovenu, og det merprovenu brugte man dengang til at hæve grænsen og indføre den her mekanisme. Man kunne ikke bare fortsætte ned ad den samme vej.

Det er det samme, som at der er dynamiske effekter ved at lette topskatten, og de dynamiske effekter var større ved nogle af de tidligere skattereformer, end de eventuelt måtte være ved de fremtidige, fordi vi stille og roligt har hævet grænsen, så færre og færre bliver omfattet af topskatten. Vi regner på den samme måde, som man hele tiden har regnet på. Det er så det, der fører til det faktum, at der umiddelbart er et mindreprovenu med forslaget på 45 mio. kr. årligt.

Det er rigtigt, at der så er flere sommerhuse, der bliver lejet ud, hvilket også ligger til grund i beslutningsforslaget, og det anerkender vi. Det giver så nogle flere indtægter. Det er 10 mio. kr. Men så ender vi jo med en nettoudgift på 35 mio. kr., som skal findes et eller andet sted. Det kan da godt være, den beregning ikke er præcis og rigtig. Den kan man udfordre, og vi går gerne i dialog i Skatteministeriet med interessenter, også feriehusudlejningsforeningen. Men jeg tror ikke, man kan forestille sig, at den regning bare forsvinder.

Mette Hjermind Dencker.

Ministeren henviser til beregningerne i 2010. De viste sig jo ikke at holde stik. Det viste sig, at beregningerne var, at det ville være udgiftsneutralt, men det endte det med ikke at være. Det endte med at give et provenu, og derfor kan de beregninger, ministeren laver, være lige så forkerte som dem, der blev lavet i 2010. Kan ministeren virkelig udelukke, at vi får flere af dem, der i dag udlejer sort, frem i lyset?

Vi skal trods alt tænke på, at 21.000 kr. i bundfradrag jo ikke er særlig meget, når man har et udlejningssommerhus og skal købe nye møbler tæt på hvert andet år, fordi der er mere slid på dem. Med alle de udgifter, der er ved et udlejningssommerhus, er et bundfradrag på 21.000 kr. næppe noget, man kan spinde guld på. Tror ministeren ikke, der kunne være endnu flere, vi kunne få frem i lyset, hvis vi hævede det til 30.000 kr.?

Ministeren.

Jo, det tror jeg, og det anerkender vi også. Men jeg tror, det var ganske utraditionelt, at det var selvfinansierende og provenuneutralt dengang. Og det kan da også godt være, at det viser sig, når man går tallene efter – og det vil vi gerne gøre under udvalgsbehandlingen – at tallet er mindre end de 35 mio. kr. Men jeg tror ikke, man kommer frem til, at det har en selvfinansieringsgrad på 100 pct. Jeg ville ønske det, men det tror jeg desværre ikke.

Men selvfølgelig vil vi gerne have en dialog mellem Skatteministeriets økonomer og de brancheforeninger, som mener, at det her ikke koster penge, men giver penge i statskassen. Så må vi finde ud af, hvad det rigtige tal er. Jeg tror bare, det ender med at vise sig, at det koster et eller andet.

Tak til ministeren. Vi går over til ordførerrækken, og her er det hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, først.

SR-regeringen tog i sin tid mange initiativer for at styrke turismen undervejs i regeringstiden. En af de store magneter for turister i Danmark og ikke mindst selvfølgelig turister fra Tyskland er vores kyster og den natur, der er der. Og her er sommerhusudlejning jo meget centralt. Forslaget her fra Dansk Folkeparti blev lanceret i medierne på store bededag i, en dag, hvor også mange danskere hygger sig i deres sommerhuse. Det blev lanceret som et forslag, der havde en gevinst for turisme og for yderområder og for sommerhusejere, og så var det endda helt gratis, hvis det fik den samme effekt som sidste gang.

Vi tog dengang positivt imod forslaget, fordi vi netop er interesseret i at styrke turismen, og vi er interesseret i at styrke aktiviteterne i landdistrikterne. Men vi har også gjort det klart, at det var en forudsætning for vores støtte, at der rent faktisk kunne gives dokumentation for, at forslaget ville være provenuneutralt. I den sammenhæng er det jo oplagt at påpege, at den mængde udlejning, der blev gjort hvid og dermed gav en skatteindtægt med lovændringen fra 2010, jo ikke vil blive gjort hvid en gang til. Vi har efterfølgende stillet spørgsmål til skatteministeren om at regne på DF's forslag, og det er ikke blevet besvaret endnu. Til gengæld er der jo så nogle tidligere besvarelser, man kan læne sig op ad.

Hvis man læser et tidligere svar fra skatteministeren, viser det sig, og nu citerer jeg: ... at det ikke er muligt særskilt at opgøre effekten ved forhøjelse af bundfradrag fra 10.000 til 20.000 kr. Det er altså et svar tilbage fra november 2015. Det fremgår så, at der vil være et mindre provenu på 55 mio. kr. ved det forslag og så 45 mio. kr. i 2019. Det svarer altså til en varig udgift på 35 mio. kr.

Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det her beslutningsforslag, som det ligger. Der er ikke anvist finansiering til beslutningsforslaget, og vi betragter det derfor som en ufinansieret skattelettelse. I samme uge som forslaget blev lanceret, meldte DF ud, at der ikke var råd til skattelettelser i denne valgperiode. Vi har jo ellers bemærket, at der er vedtaget en god del af dem, også til de danskere, som har mange penge i forvejen, og nu foreslår man altså endnu en skattelettelse uden finansiering, som vil koste de her 35-55 mio. kr. Det er vi så ikke med på.

Men ret skal være ret. Det er jo ikke, fordi der p.t. fra Skatteministeriets side er et sådan helt solidt grundlag at vurdere ordningen på, og derfor er vi jo lidt i mørke i sagen. Så vi er enige i målsætningen bag det her forslag. Vi vil lægge op til, at man i Skatteudvalget laver en beretning, der pålægger regeringen at tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for en eventuel forhøjelse af fradraget, herunder også en reel evaluering og vurdering af effekten af den tidligere forhøjelse af bundfradraget for indtægter ved sommerhusudlejning via bureau. Hvis en forhøjelse med et mindre beløb derfor med rimelig sikkerhed kan antages at være provenuneutralt, er vi i Socialdemokratiet positivt stemt over for det her ønske om at styrke turismen og beskæftigelsen i den sammenhæng, men vi vil ikke tage penge fra ældre og børnehaver osv. for at lette skatten for sommerhusejere.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi kunne ikke være mere enige – vi vil heller ikke tage penge fra ældre og velfærd, så det skal hr. Kaare Dybvad ikke bekymre sig om. Forslaget her går det ikke ud på at hæve bundfradraget. Det går ud på at opfordre regeringen til at indkalde til forhandlinger om det her med at hæve bundfradraget, hvor vi så sammen i forhandlingerne selvfølgelig kan lægge os på noget. Som jeg hører Socialdemokraterne, er det vigtigt at sikre, at det er provenuneutralt, og for Dansk Folkeparti er det faktisk lige så vigtigt, at det her ikke bliver en udgift på sigt. Vi er helt med på, at selvfølgelig er der en udgift i starten, og den skal som minimum tjene sig selv hjem, men også helst gerne give provenu i statskassen.

Så det, jeg vil høre Socialdemokraterne om, er, om Socialdemokraterne kunne stemme for forslaget om, at vi indkalder til forhandlinger, hvor vi så i forhandlingerne tager både det med finansiering og det med at sikre, at det er provenuneutralt, og at vi så eventuelt evaluerer efter et par år.

Hr. Kaare Dybvad.

Mange tak til fru Mette Hjermind Dencker. Jeg er også fuldstændig overbevist om spørgerens kærlighed til landdistrikterne og til den turisme osv., som opretholder en stor del af beskæftigelsen mange steder i landet, så vi er i virkeligheden der helt på linje.

Men vores indstilling er, at vi skal have et grundlag gennem Skatteudvalget først for at kunne se på, hvad mulighederne, før vi begynder at indlede forhandlingerne, er, fordi det simpelt hen er så usikkert, hvilket provenu det er muligt at opnå ved det her.

Der er ikke ønske om andet spørgsmål, så vi siger tak til hr. Kaare Dybvad. Den næste i ordførerrækken er hr. Erling Bonnesen fra Venstre, da Dansk Folkepartis ordfører jo er ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for det. Da Venstres ordfører ikke havde mulighed for at være her, har jeg lovet at fremføre Venstres holdning til sagen. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at forhøje bundfradraget for udlejning af fritidsboliger fra 21.000 kr. til 30.000 kr. med virkning fra den 1. januar 2017.

Det er jo et ganske sympatisk forslag. Venstre har jo også, som vi alle sammen ved, kæmpet for den stigning i bundfradraget, som Folketinget indførte i 2010, kombineret med en obligatorisk ordning om indberetning på udlejning af sommerhusene. Det har medført, at udlejning af sommerhuse gennem et bureau steg, hvilket jo er godt for turismen. Venstre forstår baggrunden for forslaget, og vi er selv meget optaget af turismen og væksten i yderområderne, men da den obligatoriske indberetning allerede er indført, vurderes det, at en forhøjelse af fradraget alene ikke vil medføre bedre muligheder for kontrol. En yderligere forhøjelse af bundfradraget for sommerhuse udlejet gennem et bureau vil medføre et mindreprovenu på de her ca. 30 mio. kr., som det allerede tidligere er fremført her i debatten. Det betyder, at forslaget kræver en finansiering, og i Venstre er holdningen, at skattelettelser skal være finansierede.

Vi er positive over for ønsket og holdningen her, og vi glæder os også til, at Dansk Folkeparti, må vi formode, tager det med i efterårets kommende forhandlinger om eksempelvis finansloven. På den baggrund skal jeg på vegne af Venstre sige, at vi ikke på nuværende tidspunkt på det nuværende grundlag kan støtte forslaget, men det er sympatisk. Tak.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Forslaget her fra Dansk Folkeparti er jo meget sympatisk forstået på den måde, at det har til formål at skaffe flere boliger til udlejning, skabe flere turistovernatninger og flere turismejobs. Det er noget, som vi i Enhedslisten også synes er godt, og noget, som vi også arbejder for. Så har man så foreslået en model eller i hvert fald indkaldt til forhandlinger om en model, hvor man kan forhøje bundfradraget for udlejning af fritidsboliger fra 21.000 til 30.000.

I Enhedslisten er vi skeptiske over for forslaget her. Der er noget principielt i det først. Vi mener principielt ikke, at manglende indberetning af lejeindtægter skal løses ved at øge et fradrag f.eks. Det fremføres både i forslaget og i et brev fra Sommerhus Danmark, at man ved at øge fradraget øger indtægterne, fordi flere vælger at indberette i stedet for at udleje sort. Der synes vi som udgangspunkt, at det er forkert at give efter og øge fradragene. Det kan blive sådan en skrue uden ende og dermed principielt problematisk. Med samme argumentation kan man jo også kræve forskellige skattelettelser til f.eks. lønmodtagere og virksomheder for at undgå sort arbejde eller skatteunddragelse, og det er i hvert fald i udgangspunktet en dårlig strategi. Hvis vi skulle vælge at gøre noget, ville vi f.eks. hellere kigge på, hvordan man kunne lave noget mere kontrol, nogle flere ressourcer til SKAT for at varetage den nødvendige kontrol.

Så synes vi også, det er meget vigtigt med den diskussion, som vi jo også har haft i forbindelse med behandlingen af B 82, om boligudlejning, hvor man kigger på den automatiske indberetningspligt, og hvor man kigger på reglerne om fast driftssted, altså hvad der skal til, for at en boligudlejningsportal eller et firma er skattepligtige i Danmark og man derfor kan kræve den automatiske indberetning. Det er i hvert fald en vej, som vi hellere vil gå i forhold til at lave en skattelettelse for sommerhusejere – især også hvis skattelettelsen er ufinansieret.

Vi vil gerne kvittere for de provenuberegninger, der ligger i bemærkningerne til forslaget. Tallene stammer så fra Feriehusudlejernes Brancheforening, som jo ikke er en central part, men det er i hvert fald et bud på, hvordan en beregning kunne hænge sammen, og hvordan økonomien muligvis kunne hænge sammen i det her. Men som det også er nævnt af andre ordførere, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om provenuberegningerne egentlig kommer til at være på den måde, som det er beskrevet i bemærkningerne. Der er meget, der tyder på, at der snarere er tale om en merudgift, som så skal finansieres andre steder fra, og det skal jo så i hvert fald ikke være fra velfærd eller andre steder.

Men vi har bestemt ikke noget imod, at man kigger videre på og dykker nærmere ned i, hvad de her provenuberegninger kan have af effekter. Og skulle det vise sig, at der skulle være nogle meget voldsomme provenueffekter i den sammenhæng, så må vi jo se på, hvilke modeller der eventuelt kan skrues sammen. Så vi er enige i den målsætning, der ligger i det her, men vi er skeptiske, i forhold til om det er den rigtige løsningsmodel. Vi ser hellere andre måder at gøre det på, selv om vi anerkender, at der ligger nogle gode intentioner bag det her forslag.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige tak til Enhedslisten, fordi de anerkender hensigten med det, og også sige Enhedslisten tak for at have været med til at hæve bundfradraget før.

Det, jeg så vil sige til Enhedslisten, er, at jeg er lidt ked af det, hvis jeg har givet indtryk af, at det at hæve bundfradraget alene vil gøre, at dem, der i dag udlejer sort, kommer frem i lyset. For det er sådan set ikke kun det. Det, at bundfradraget bliver hævet, er måske det, der i forhold til de mennesker, der i dag har et sommerhus, som de måske ikke benytter så tit, er det, der lige kan få dem over grænsen til at sige: Så prøver vi at gøre vores sommerhus til et udlejningssommerhus. Og blandt de mennesker, der i dag udlejer gennem udlejningsbureauer, er der faktisk også nogle, der udlejer, indtil bundfradraget er ramt, og så kan det selvfølgelig også give mere omsætning, når man hæver bundfradraget.

Så det er bare for at give et billede af, at det altså ikke kun er for at få folk frem, der ellers udlejer sort. Det er også for at få mere gang i sommerhusudlejningen, ved at få de mennesker, der i forvejen ikke benytter deres sommerhus så meget, på markedet.

Ordføreren.

Ja, og det forstod jeg faktisk godt af beslutningsforslaget her og den måde, det er fremlagt på.

Det, der jo så er spørgsmålet, og det, som vi eventuelt kan se videre på i forhold til at stille nogle spørgsmål og undersøge det nærmere, er, hvordan markedssituationen egentlig er, altså om der virkelig vil være det ekstra antal udlejninger i at hæve bundfradraget yderligere. Der er jo ikke en, hvad skal man sige, automatik i, at fordi man har hævet det tidligere, vil man, hvis man hæver det tilsvarende nu, få et ekstra antal sommerhusudlejninger. Det er i hvert fald en af de ting, som er relevante at diskutere i forbindelse med det her forslag.

Men som sagt vil vi gerne se på dokumentation, nogle tal eller beregninger eller prognoser for det, og så må vi jo tage diskussionen derfra.

Fru Mette Hjermind Dencker for anden korte bemærkning.

Jamen det er jo ikke, fordi der mangler dokumentation for de hidtidige erfaringer i forhold til at hæve det fra 7.500 kr. til 10.000 kr. – og fra 10.000 kr. til 20.000 kr., som senere er blevet markedsreguleret til 21.000 kr. Det har vi jo sådan set erfaringer fra, som viser, at der hver gang er kommet ca. 1.000 ekstra sommerhuse på markedet; hver gang har det givet et provenu i statskassen. Så vi har jo de erfaringer, plus at det er sådan lige nu, hvis vi skal tro Feriehusudlejernes Brancheforening – og selvfølgelig skal vi det – at de siger: Hjælp, vi har ikke flere sommerhuse. Og når de går glip af en indtægt, går vi i den grad også glip af en høj indtægt i statskassen.

Så selvfølgelig kan vi jo ikke kende en markedssituation, før vi prøver den, men jeg synes faktisk, vi har nogle solide erfaringer, vi kan læne os op ad.

Hr. Rune Lund.

Der er lige det i forhold til sort arbejde, som vi, som jeg redegjorde for, hellere vil bekæmpe på andre måder.

Så er der diskussionen om, hvorvidt det er sådan, at det, fordi man tidligere har hævet bundfradraget, hvor det har skabt en effekt, så er ensbetydende med, at hvis man hæver bundfradraget igen, vil det få en tilsvarende effekt. Og der vil vi i hvert fald gerne have noget mere sikkerhed for det, inden vi kan gå ind og nikke ja til noget, der er en skattelettelse for sommerhusejere, og som isoleret set vil have en skæv effekt i forhold til fordelingen af goder i samfundet – altså hvor man giver en skattelettelse til nogle, som i udgangspunktet har mere end andre i det her samfund, fordi det er mennesker, der er ejere af et sommerhus.

Så hvis vi skal gå ind og kigge på det her, skal vi i hvert fald have et, hvad skal man sige, større indblik i, om det vil indebære de positive konsekvenser, som forslagsstillerne gerne vil have det får – om det i virkeligheden også får det.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rune Lund. Den næste i ordførerrækken er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. I Liberal Alliance er vi altid lydhøre, hvis nogle ønsker at forbedre skatteforholdene for personer eller virksomheder. Derfor hører vi også godt efter, når DF kommer med det her forslag. Det er et relativt beskedent forslag, men det er et udmærket forslag i forhold til hensigten.

Vi er dog af den holdning, at forbedringer af skatteforhold skal være generelle, det vil sige, at de ikke kun tilgodeser en enkelt branche. Det skal ske, for at der er lige konkurrencevilkår, og at vi har et enklere skattesystem. Vi ønsker derfor at indgå i en dialog med Dansk Folkeparti om, hvorvidt en forhøjelse af bundfradraget for sommerhuse også kan gælde andre udlejere, herunder private udlejere – altså at ligestille private udlejere og bureauregulerede udlejere. En sådan ligestilling vil have stor betydning for, hvorvidt vi kan støtte forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak for det til Liberal Alliance. Som sagt går forslaget ud på at indkalde til forhandlinger, og såfremt det bliver vedtaget, er det jo noget, man kan drøfte i forhandlingerne, altså hvorvidt det skal gælde det private.

Jeg og Dansk Folkeparti er sådan set for ligestilling, som Liberal Alliance taler om, men i Dansk Folkeparti er vi for ligestilling, både når det gælder ret og pligt – altså gør din pligt, kræv din ret. Og når man ikke har ligestilling på indberetningspligt, vil det også være ulogisk at give ligestilling på forhøjelse af skattefradraget.

Da det sidst blev hævet for udlejningsbureauerne, blev det jo også hævet for de private samtidig, så vi vil da godt se på, enten om man kan hæve det for de private – det er vi slet ikke afvisende over for man også kan – eller om man skulle gå hele vejen og ligestille de private med udlejningsbureauerne, både hvad angår indberetningspligt og selvfølgelig forhøjet skattefradrag.

Ordføreren.

Tak, det er noteret. Vi kan forsætte drøftelserne efter den her gennemgang i salen. Jeg opfatter umiddelbart beslutningsforslaget som en indkaldelse til drøftelser om udelukkende de bureauregulerede udlejere, og det er derfor, jeg nævner det her med ligestilling i min tale. Men lad os drøfte det videre, for intentionen er udmærket, og hvis vi kan nå frem til en ligestilling, vil vi selvfølgelig være interesseret i det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste i ordførerrækken, som er hr. René Gade fra Alternativet.

Vi har også læst beslutningsforslaget med interesse og synes, at hensigten er god. Altså, hvis vi kan få skabt noget vækst i nogle områder, hvor der måske ikke i dag er den ønskede vækst, tiltrække flere turister og gøre det mere interessant at drive erhverv eller udlejning i nogle bestemte områder, hvor der i dag mangler aktivitet, så er det interessant.

Der, hvor det bliver et problem for Alternativet, er, når vi giver en enkelt gruppe en særret eller en mulighed for at få lukrative skatteforhold, som andre ikke får, og som Liberal Alliance også var inde på. Og hvis det skulle være sådan, at man valgte at gøre det, altså at give en gruppe bedre forhold, så skulle det i hvert fald være nogle, der i vores øjne havde mindre end det, man må antage sommerhusejere har i almindelighed. Man kan ikke skære sommerhusejere over en kam, men omvendt kan man i hvert fald sige, at mange af dem, der driver sommerhusudlejning, generelt set ikke vil være en del af Lavindkomstdanmark. Og de af dem, der så har jobs eller har en økonomi, der hører under lavindkomst, og som vi i Alternativet derfor vil mene man måske godt kunne gøre noget mere for skattefradragsmæssigt, vil efter vores opfattelse være et fåtal.

Derfor er det i mine øjne ikke god fordeling at lave den her forøgelse af bundfradraget. Men i forhold til de beregninger, der skulle vise et behov for de her ekstra sommerhuse pga. øget efterspørgsel, er jeg usikker på – også ud fra de tal, vi har set – om det er noget, der vil være varigt, eller om det er en situation, der måske lige nu ser ud til at være sådan.

Den har jo ikke været der i en del år efterhånden, og jeg kunne også godt forestille mig, at efterspørgslen efter andre typer sommerhuse end dem, der med det her ville blive ekstra tilgængelige, vil gå mere og mere i retning af luksus.

Det er muligt, at det her beslutningsforslag også vil skabe bedre rammer for dem, der udlejer store luksussommerhuse, men som udgangspunkt er det min vurdering, at det vil være et incitament for dem, der udlejer ganske almindelige, fine, gode sommerhuse, som jeg også selv ville nyde at komme ud i. Men det er måske ikke det, der er stor efterspørgsel på fra udlandets side, hvor man i høj grad efterspørger de ret store sommerhuse.

Det er ikke noget, jeg kan sætte en sort streg under og sige er fakta, men årsagen til, at vi ikke kan støtte det, er, at vi ikke synes, det er en god fordeling at give sommerhusejere en lukrativ skattefordel.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når Alternativet siger det, de siger om fordelingen, kan jeg kun medgive, at den her skattelettelse vil komme til at ramme de 60.000 personer, som i forvejen har udlejningssommerhus gennem et bureau, plus de 1.000, som branchen skønner det vil generere ekstra. Så selvfølgelig benægter jeg ikke, at det kommer til at ramme en gruppe på cirka 61.000 sommerhusejere.

Men det vil også gøre noget andet. Sommerhusudlejning er heldigvis en ferieform for rigtig mange af dem, som Alternativet nævner, og som netop ikke har så meget. Det er en forholdsvis billig ferieform, som gør, at man kan komme af sted 1 uge i sommerferien for 2.000 kr., så dem, der ikke har så meget, kan bruge året på at spare de penge op. På den måde kommer det ikke kun til at glæde dem, der selvfølgelig får glæde af bundfradraget, men det kommer i høj grad også til at glæde brugerne, som bestemt også er lige præcis den målgruppe, som Alternativet omtaler.

Hr. René Gade.

Jeg tænker, at udbuddet er der i dag. Jeg tænker, at der er sommerhuse nok til at dække i hvert fald de behov, vi taler om her. Det er altså dem, der gerne vil have en billig sommerhusferie. Hvis vi ser fremadrettet, at noget andet er tilfældet over en længere periode, kan det godt være, at det bliver interessant at kigge på, men det er bare ikke det øjebliksbillede, som vi ser i Alternativet. Så skal jeg også skynde mig at sige, at det ikke kun er lavindkomstfamilier, der skal have lov til at komme i sommerhus. Det hører jeg heller ikke spørgeren sige. Men det er for at give den her skattefordel. Hvis vi skulle gøre det her i Alternativet, skulle det være til nogle, der har meget lidt, før vi ville gøre det.

Fru Mette Hjermind Dencker for den anden korte bemærkning.

Som ordføreren siger, står vi netop i en sårbar situation med udbuddet. Vi er netop i den situation, at vi er ved at være fuldt booket. Det er jo det, de melder om. Nu har de ikke flere sommerhuse, de kan leje ud. Hvis vi ikke laver en lovregulering, hvis vi ikke gør noget herfra, som sikrer flere sommerhuse på markedet, hvad gør de så til næste år og året efter, når de ikke har flere sommerhuse? Lur mig, om ikke de sætter prisen op. Det er jo klart. Og så mister man altså den målgruppe, som ordføreren taler om.

Ordføreren.

Det er en mulighed. Jeg kan hverken sige, om det er sandt eller forkert, men i Alternativet har vi ikke den opfattelse, at man står i den situation. Hvis vi bliver fuldt booket, vil jeg sige, at det bliver en succeshistorie. Så er der virkelig efterspørgsel, og så plejer markedet at regulere sig på den måde, at der er nogle flere, der synes, det er interessant. Hvis der så er nogle, der ikke kan få et sommerhus, er jeg helt sikker på, at nogle af de nye spillere på markedet kommer til at regulere markedet på en måde, så der kommer nye boliger til leje. Så her jeg tror faktisk ret meget på, at markedet vil hjælpe til at regulere sådan, at der nok skal komme flere sommerhusudlejere til.

Tak til hr. René Gade. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Johannes Lebech for Radikale Venstre.

Vi er i Radikale Venstre ikke uvillige til at se positivt på at hæve det her bundfradrag. Beslutningsforslaget, som bygger på erfaringer fra bl.a. 2010, lyder til at kunne blive en god, næsten gylden forretning, så det er svært at sige nej til det. Men vi har forbehold, og vi har også noteret, at ministeren har et stort forbehold over for det, så vi må i hvert fald have den økonomiske side af sagen på plads. Vi må have sikkerhed for, at vurderingen holder.

Fra vores side må formålet med at hæve bundfradraget være at opnå en generel forøgelse af den turistmæssige aktivitet og de mulige samfundsmæssige gevinster. Det, at den enkelte sommerhusejer derudover får en gevinst, er okay, men det må set fra vores side ikke være formålet med, at man hæver bundfradraget. Så vi er tøvende, men ikke hundrede procent afvisende over for, at der kan ses på det her område.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne på det kraftigste understrege, at det bestemt ikke er Dansk Folkepartis formål med at fremsætte det her forslag, at vi godt vil give en skattegevinst til dem, der udlejer sommerhuse. Vi ved jo godt, at det sker, men det er bestemt ikke det, der er vores primære formål.

Vores primære formål er dels at skabe ekstra liv i landdistrikterne, hvor majoriteten af sommerhusene ligger, dels at løse det åbenlyse problem, at efterspørgslen lige nu er større end udbuddet. Og det er jo ikke kun nu: Vi kan se, at det igennem de sidste 4 år bare er steget og steget med sommerhusudlejning. Det vil vi selvfølgelig gerne honorere. Sidegevinsten er jo også, at det giver meget mere liv i landdistrikterne, og at der er flere, der kan leje sommerhuse. Så det er vores primære formål. Bare for kraftigt at understrege, at vi ikke gør det her for at lave en skattelettelse.

Ordføreren.

Sådan læser jeg bestemt heller ikke forslaget. Jeg er også meget interesseret i aktivitet i landdistrikterne. Jeg kommer selv fra Vestjylland, hvor der vil være særdeles stor interesse for, at der kan komme flere sommerhusgæster, og at netop de tomme sommerhuse kan blive fyldt op med folk, der kan få glæde af, at vi har så stor en sommerhuskapacitet i Danmark. Jeg understregede netop også, at vi ikke er afvisende som sådan over for forslaget, men vi er jo økonomiske forsigtigpetere i vores parti, så vi vil have sikkerhed for, at de samfundsmæssige gevinster også vil være der. Vi har noteret, at ministeren er meget tænksom på området, så lad os se på sagen.

Der er ikke ønsker om endnu en kort bemærkning, så vi siger tak til hr. Johannes Lebech. Den næste i ordførerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

På trods af – og det kan jeg afsløre nu – at vi i SF ikke vil støtte forslaget, synes jeg, at det er godt, at vi får så mange forslag på bordet som muligt i forhold til at sikre, at der også er liv på landet i fremtiden. Det går desværre mange steder den forkerte vej, og det er der jo mange grunde til. Det er en generel trend, at folk flytter til byerne, men der er også rigtig mange ting, vi kan gøre selv.

Når vi fra SF's side ikke støtter det, er det, fordi der allerede en gang er sket en forhøjelse af bundfradraget. Vi synes, at det at gøre det en gang til, vil, uagtet om det så er DF's intention eller ej, fungere som en skattelettelse til dem, der har råd til at købe et sommerhus. Så vi kan ikke støtte det, og selv hvis det skulle give det et lille plus – nu har vi jo hørt beregninger fra både branchen og fra ministeriet – mener vi, at det vil være en skæv skattelettelse, der vil blive givet.

Der er rigtig mange ting, man kan gøre i landdistrikterne. Lige nu bliver der diskuteret rigtig meget planlov: hypermarkeder osv., og bortset fra når skolen lukker i en mindre by, er den største katastrofe jo, når købmanden lukker. Jeg synes også, at jeg har hørt positive toner fra DF om, at det altså vil være en katastrofe for mange af de lokale samfund, hvis man gennemfører det.

I SF har vi tidligere fremlagt et landdistriktsudspil, som omhandlede forskellige ting fra bredbånd til et realkreditinstitut, der skulle kunne håndtere nogle af de specifikke udfordringer, der er nogle steder i landet, hvor boligerne i modsætning til f.eks. København faktisk er for billige for realkreditinstitutterne.

Vi har også foreslået en ændring af den kommunale udligning. Vi synes, at det er uretfærdigt, at man, når man har et sommerhus et sted, bruger af de ydelser, der er i kommunen, men man betaler sin kommuneskat der, hvor man har bopæl.

Det lyder måske lidt sjovt i den her sammenhæng, men vi har også sammen med Enhedslisten og Alternativet foreslået en ændring af fiskekvotesystemet. Det nævner jeg, fordi rigtig mange af de steder, hvor der ligger sommerhuse, har det været samfund, hvor fiskeriet har haft en stor betydning; hvor lokalsamfund har fået arbejdspladser ud af fiskeriet i sekundære erhverv; og hvor vi kan se, at hundrede havne i løbet af få år er blevet halveret eller lukket. Og det går jo ikke kun ud over unge fiskere, for hvem det stort set er umuligt at komme ind i branchen, men også alle de arbejdspladser, det har genereret sidenhen.

Det var bare for at nævne nogle af de områder, som jeg synes er rigtig gode, og som DF har stemt imod. Det er jo fair nok, men det var bare for at sige, at vi lige i forhold til det her forslag synes, at det er socialt skævt, og vi kan ikke støtte det.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Det er i forhold til det, fru Lisbeth Bech Poulsens sagde, med hensyn til at det var socialt skævt. Der vil jeg blot for at aflive en myte sige om dem, der har råd til at købe sommerhus, at i Danmark er det heldigvis sådan, at man faktisk kan købe sommerhuse, der ikke koster ret meget mere end en ny bil, og derfor kan man blandt de mennesker, der udlejer deres sommerhuse, se, at der er lærere, SOSU-assistenter, sygeplejersker osv.

Så det er bare for at sige, at det ikke er den øverste del af overklassen. Tværtimod. De har slet ikke brug for at leje sommerhuse ud. Så dem, der lejer sommerhuse ud, er faktisk meget middelklassen, og dem, der lejer sommerhusene, er meget folk, som man finder i den nederste del af indkomstgrupperne. Så derfor er det rigtig mange, man tilgodeser af dem, der kan leje sommerhusene. Men endnu bedre: Hvis vi med det her forslag sætter et ekstra sommerhus på markedet, skal vi bare huske, at det ekstra sommerhus, vi sætter på markedet, genererer 300.000 kr. i det lokalområde, det ligger i, til de lokale i landdistrikterne, og det er værd at tage med.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen, det er jo nogle flotte tal, og det synes jeg helt klart vi måske også kan få en analyse af fra Skatteministeriet. Jeg håber heller ikke, at fru Mette Hjermind Dencker har opfattet det sådan, at jeg ikke tror, at det her kunne have en vis betydning. Jeg er i tvivl om, hvor stor betydning, men det synes jeg ikke vi skal diskutere, for jeg tror, det vil have det.

Når jeg opremsede mange af de andre politikforslag, som vi i SF er kommet med, var det jo for at sige, at der også er mange ting, man kan gøre, som får betydning for et lokalområde, og det er altså ikke folk med de laveste indkomster i det her land, der køber sommerhus. Det er det simpelt hen ikke. Det er helt klart folk i middelklassen og øvre middelklasse osv. Nu tror jeg, at fru Mette Hjermind Dencker også før nævnte, at man kunne leje et sommerhus for 2.000 kr. om ugen, og det tror jeg er ret få steder i det her land, man kan det i højsæsonen. Jeg har i hvert fald ledt vidt og bredt efter det. Så må fru Mette Hjermind Dencker godt sige til. Der mener jeg, at når vi allerede har et fradrag på over 20.000 kr., og hvis det så kun koster 2000 kr. at leje, er det jo alligevel ret mange uger i højsæsonen, man kan leje det ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så kan jeg konstatere, at der ikke er nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti, og derfor går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu er det jo heldigvis snart sommer, og for en landdistriktsordfører som mig er det jo rigtig dejligt, fordi det faktisk er om sommeren, at landdistrikterne og øerne virkelig bliver godt besøgt af turisterne. Det er den tid, hvor der er rigelig med arbejde til dem, der bor derude, hvor det er allersmukkest, og ser man det fra en økonomisk synsvinkel, er sommerferien faktisk også rigtig, rigtig sjov for statskassen, fordi det er sådan, at i Danmark er sommerhusudlejning den mest benyttede ferieform overhovedet målt på antal overnatninger.

Men det er ikke alt. Danmark har flere udenlandske overnatninger i udlejningssommerhusene end Sverige og Norge tilsammen. Især tyskerne er rigtig glade for at komme til Danmark og bo i et sommerhus tæt på det hav, som de jo ikke ser for meget af til daglig, og når de kommer, bruger de også en masse penge til forlystelser og i supermarkeder og restauranter osv., og efterspørgslen på sommerhusudlejning stiger år for år, og her er der nogle eksempler.

I 2013 kunne sommerhusudlejning bryste sig med 15 millioner overnatninger. I 2014 var tallet steget til 16,2 millioner. I 2015 var det steget til 17,4 millioner, og i 2016 skønnes det til at blive over 18,4 millioner overnatninger. Det vil sige, at de sidste 4 år er sommerhusudlejningen steget stødt med en million overnatninger hvert eneste år, og så burde man jo tænke, at dem, der arbejder med at udleje sommerhuse, da må have svært ved at få armene ned.

De er selvfølgelig også glade, men desværre er de jo også havnet i den dumme situation, at nu er der altså ikke flere sommerhuse at udleje, nu er det hele booket. De siger nej hele tiden til dem, der ringer og vil leje sommerhus, fordi alt er booket. De står akut og mangler godt 3.000 sommerhuse til udlejning. Det er godt og vel en halv milliard kroner i mistet indtægt, og ud af den halve milliard er det altså en pæn del, der ville være havnet i statskassen.

Det er rigtig ærgerligt, og vi er simpelt hen nødt til lovgivningsmæssigt at sikre, at det ikke sker igen, at vi ikke står i sommeren 2017 og vinker farvel til flere hundrede millioner lettjente kroner i statskassen og oven i det vinker farvel til en masse arbejdspladser i landdistrikterne, for vi skal huske, at sommerhusene altså primært ligger i de tyndt befolkede områder. De ligger i de områder, der i forvejen er udfordret på arbejdspladser og økonomi, og det er faktisk årsagen til, at jeg fremsætter det her forslag. Det er, fordi vi i Dansk Folkeparti er meget optaget af, hvad vi kan gøre for at sikre job og vækst i landdistrikterne.

Vi har jo en erfaring med at hæve bundfradraget på sommerhusudlejning. Først var det fra 7.500 kr. til 10.000 kr. og senest var det fra 10.000 kr. til 20.000 kr., som så blev markedsreguleret til 21.000 kr., og begge gange viste det sig, at det gjorde, at der kom flere udlejningssommerhuse på markedet, og at det ikke alene var udgiftsneutralt, men at det gav provenu i statskassen. Hvis vi hæver det til 30.000 kr., skønner branchen, at det vil generere ca. 1.000 flere sommerhuse på markedet. Flere af dem, der i dag enten ikke udlejer deres sommerhus eller udlejer det i det små, vil finde det attraktivt at udleje det gennem et bureau, nøjagtig som det er sket de to foregående gange, det er blevet hævet. Men det er ikke alt til.

Sommerhusudlejning er virksomheder i Danmark, der bliver i Danmark, og hvor al deres arbejdskraft bliver i landet. Det er virksomheder, der genererer arbejde til ufaglærte og lavtlønnede i landdistrikterne, og dem har vi altså rigtig meget brug for. Hvert eneste sommerhus, der kommer til udlejning genererer gennemsnitligt 300.000 kr. om året i indtægter til det lokalområde, det ligger i, områder, der er hårdt ramt af fraflytning, penge til håndværkere, restauranter, rengøringsassistenter, gartnere, brolæggere, museer, oplevelsesparker, supermarkeder osv. Derfor kan man roligt sige om sommerhusudlejningsbranchen, at går det godt for den, går det altså også godt både for vores landdistrikter og for skatteindtægterne.

I Dansk Folkeparti kæmper vi for, at der skal være liv og arbejde i landdistrikterne og på øerne, og så er vi da heller ikke kede af, at der oven i det også kommer penge i statskassen. Det skal vi da også indrømme.

Jeg vil godt sige tak til jer alle sammen, til alle ordførerne, for en rigtig god debat. Jeg vil sige tak for, at I alle sammen uden undtagelse har anerkendt forslaget her. I har haft forskellige grunde til ikke at kunne støtte det, men jeg kan mærke, at der ikke har været en eneste, der har været helt afvisende over for intentionerne med det. Derfor synes jeg faktisk også, at det er lidt ærgerligt, at vi så ikke alle sammen kan stemme for det, fordi det jo kun er at stemme for, at man pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger, mere binder I jer ikke til ved at stemme for det, og så ville det bare have været fantastisk, hvis I kunne stemme for det, fordi så kunne vi i forhandlingerne diskutere de ting, som I har nævnt her, og som er yderst relevante. Så havde vi haft en chance for at gøre det.

Til slut vil jeg sige, at Det Konservative Folkeparti ikke havde mulighed for at være her i dag, men jeg skulle hilse fra dem og sige, at de naturligvis støtter forslaget. Tak for nu.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Det er bare, fordi jeg med de ordførerskaber, jeg har, så sjældent kommer til at tale landdistriktspolitik. Derfor vil jeg stille et spørgsmål i forbindelse med et af de forslag, som vi har haft i SF inden for et område, som jeg ved at DF også har været meget optaget af, nemlig at der er de her såkaldte sorte pletter på landkortet, hvor det er meget svært for folk at sælge deres boliger, fordi de simpelt hen ligger i et helt andet prisleje end f.eks. her i København, og hvor det er meget, meget svært for købere at låne penge til at købe de her huse. Og derfor er det også meget svært for folk at komme af med dem igen. Det er jo gift for et lokalsamfund, hvis der er konkurser, tvangsauktioner osv., og hvis husene simpelt hen ikke kan sælges.

Så hvad synes ordføreren om det her med at oprette et realkreditinstitut, hvor det kunne være statsunderstøttet – altså for at sikre, at husene bliver solgt og købt og der er en sund udvikling inden for det?

Ordføreren.

Der synes jeg det samme som det, vi lige har skrevet i den betænkning, som vi har afgivet sammen med Socialdemokraterne, Venstre og Liberal Alliance. Der var andre partier med, som jeg ikke kan huske på stående fod. SF fremsatte forslaget om et statsunderstøttet realkreditinstitut, et forslag, som mig bekendt i hvert fald ikke var finansieret.

I Dansk Folkeparti er vi fuldstændig enige, hvad angår de sorte pletter osv., og derfor har vi jo også haft høringer – og jeg er rigtig ked af, at SF's ordfører ikke var med – med Finanstilsynet og med dem, der stod derude med håret i postkassen og havde et reelt problem i forhold til at købe eller sælge. Heldigvis er vi trods alt nået så langt nu, at der er blevet taget nogle initiativer fra Finanstilsynets side i forhold til 6-månedersreglen, i forhold til reglen om de 13.000 kr. i rådighedsbeløb osv., og vi siger: Jamen lad os da lige se effekterne af det, for det skulle forhåbentlig gerne vende nu.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg nåede ikke lige den konference, fordi jeg ikke var ordfører. Jeg er ordfører for ni andre områder. Men jeg tænkte bare, at når jeg nu alligevel havde DF's ordfører her, hvilket er meget sjældent, så ville jeg spørge ind til, hvorfor det var, at DF ikke kunne støtte det forslag. Men det har jeg fået svar på, så det var mere en kommentar.

Vi siger tak til ordføreren.

Dermed kan jeg konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet. Og da det er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.