Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 175:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af § 5 i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), om mulighed for at modtage løn under SU-berettigende praktikforløb.

Af Jacob Mark (SF) og Jonas Dahl (SF).

(Fremsættelse 06.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for, at vi her til aften får mulighed for at drøfte et meget vigtigt emne. Jeg håber, at vi på baggrund af forslaget kan have en god debat her i salen i aften, og at den debat kan danne grundlag for, at vi på sigt kan styrke de studerendes muligheder for en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke nogen enkel sag, som vi her diskuterer. Jeg skal prøve at redegøre for sagen og sagens kompleksitet.

I forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af SU-loven, således at studerende under SU-berettigede praktikforløb tillige kan oppebære løn fra den virksomhed, hvori de er i praktik under deres uddannelse. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at SU ikke udgør et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, og at de studerende har svært ved at kunne have lønnet studiejob ved siden af deres praktikforløb. Endvidere begrunder forslagsstillerne forslaget med, at man kan frygte, at færre studerende tager et godkendt praktikforløb, og at deres jobmuligheder efter endt uddannelse dermed bliver forringet. På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at der skal ske en ændring af SU-loven.

Det er efter de gældende regler ikke muligt for en studerende at modtage løn som led i et videregående uddannelsesforløb, medmindre det fremgår af uddannelsesreglerne, at dele af uddannelsen er lønnet. Praktikophold indgår i alle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kun helt undtagelsesvis i bachelor- og kandidatuddannelser. Det fremgår af de forskellige uddannelsesregler, om der er praktik i uddannelsen, og om praktikken er lønnet eller ulønnet.

SU-lovens § 5 bestemmer, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse og være ulønnet for at give ret til SU. Derfor gives der SU under ulønnet praktikforløb og ingen SU under lønnet praktikforløb. SU gives som tilskud til leveomkostninger, når man ikke får løn under sit uddannelsesforløb. Det grundlæggende princip bag de nuværende regler er, at den studerende ikke kan oppebære både SU og løn for samme uddannelsesaktivitet. Ellers ville der være tale om dobbeltforsørgelse.

Såfremt vi, som det fremgår af forslaget, ændrer på dette, kan det også have store økonomiske konsekvenser for et SU-system, som allerede er generøst og dermed meget omkostningstungt. Studerende på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som i dag har lønnet praktik som en del af deres uddannelse, får ikke SU under de lønnede praktikforløb. Hvis man i forlængelse af beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, måtte overveje, at disse studerende også under deres lønnede praktikophold skulle kunne modtage SU, ville det betyde væsentlige merudgifter. Disse vurderes at ville udgøre knap 400 mio. kr. årligt. Dækning af en sådan udgift ville skulle findes inden for de nuværende rammer i SU-systemet.

Jeg har hæftet mig ved, at bemærkningerne til forslaget primært relaterer sig til universitetsområdet. Derfor må jeg også gøre opmærksom på, at det er meget få universitetsuddannelser, der indeholder egentlige praktikforløb. De forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser kan derimod indeholde de såkaldte projektorienterede forløb. Det er universitetets egen beslutning. I disse forløb kan indgå et virksomhedsophold som en integreret del af et konkret fag i uddannelsen. Forløbet afsluttes som i andre fag med en prøve, hvor den studerende f.eks. afleverer en skriftlig teoretisk funderet opgave om et emne inden for fagets afgrænsning. Bedømmelsen overføres til eksamensbeviset. Et projektorienteret forløb er ikke et egentligt praktikforløb, men et undervisningsforløb. Den studerende kan derfor oppebære SU under disse forløb, og universitetet modtager også fuldt taxametertilskud for disse forløb.

Det er altså afgørende, at man i debatten om løn i praktik skelner mellem projektorienterede forløb, som er undervisningsforløb i universitetsuddannelserne, og praktikforløb, der primært indgår i professions-, bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.

Til forslagsstillernes bemærkninger om, at de studerende har svært ved at kunne have et lønnet studiejob ved siden af deres praktikforløb, vil jeg gerne understrege, at institutionerne skal tilrettelægge de videregående uddannelser således, at den studerende kan gennemføre studier svarende til 60 ECTS-point hvert studieår. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier og forudsætter en studiebelastning på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Det gælder, både når ECTS-pointene indeholder praktikforløb, og når man modtager teoretisk undervisning på sin uddannelsesinstitution. Den tid, der er til rådighed til f.eks. studiejob og andet fritidsarbejde i løbet af uddannelsen, må derfor være den samme under hele uddannelsesforløbet. Et praktikforløb på fuld tid vil normalt ligge i dagtimerne med ca. 7½ time fra mandag til fredag. Derfor kan de studerende under dette forløb ikke have studiejob i disse dagtimer, som forslagsstillerne fremhæver. Men jeg vil gøre opmærksom på, at der også findes undervisningsforløb på institutionerne, der ligger i samme tidsrum. Disse studerende har samme udfordringer med hensyn til at påtage sig studiejob som studerende under praktikforløb. Der er altså ikke tale om, at arbejdsbyrden stiger, når man deltager i praktikophold. Derudover er det ikke alle studiejob, der ligger i dagtimerne eller mandag til fredag.

Som det fremgår af min tale her, er dette ikke en ukompliceret sag, men derimod en sag med rigtig mange forhold, som vi skal tage i betragtning. Jeg er enig i, at intentionen bag forslaget om at styrke de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet er rigtig. Derfor har jeg iværksat en kortlægning af de såkaldte projektorienterede forløb. Kortlægningen skal derudover klarlægge udbytte og kvalitet af forløbene med henblik på at vurdere, hvordan man i højere grad kan understøtte praksisnær undervisning. Jeg vil foreslå, at Folketinget afventer overvejelserne og eventuelle ændringer af lovgrundlaget, indtil vi kender resultatet af den iværksatte kortlægning. Herefter vil jeg invitere partierne bag SU-forliget til forhandlinger om resultaterne af kortlægningen.

Regeringen kan derfor samlet set ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, B 175. Tak.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken. Den første er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

B 175 vil pålægge regeringen at ændre SU-loven, sådan at studerende får mulighed for at modtage løn under SU-berettigede praktikforløb. For Socialdemokraterne er det meget positivt, at studerende indgår i projektorienterede forløb, som i folkemunde også kendes som praktik. Jeg vil her i min tale anvende de to begreber synonymt. Det projektorienterede forløb er jo en rigtig god anledning til at skabe sammenhæng mellem studiets læring og de opgaver og krav, som løses og stilles på arbejdsmarkedet. Herom hersker ingen tvivl. Samtidig ved vi også godt, at arbejdsgiverne vægter praktisk erfaring højt, når de skal ansætte nyuddannede akademikere. Praksiserfaring er netop centralt for at skabe den rette sammenhæng mellem job og studie.

Det var også med den begrundelse, at det i aftalen vedrørende justering af fremdriftsreformen blev understreget, at uddannelserne skal tilrettelægges sådan, at der er gode muligheder for praktikforløb. Praktikforløb understøtter de studerendes mulighed for at blive dygtige og parate til at gøre en forskel på den arbejdsplads, som de bliver en del af. Det er til glæde for både studerende og for virksomhederne. Derfor er Socialdemokraternes holdning også, at vi fra politisk side skal bakke op om gode rammer for praktik eller projektorienterede forløb.

Beslutningsforslaget adresserer et spørgsmål, der særlig var til diskussion sidste forår. Diskussionen opstod på baggrund af en præcisering af SU-reglerne, som Styrelsen for Videregående Uddannelser foretog. Styrelsen slog fast, at man ikke må modtage løn fra sin praktikvært under et SU-berettiget praktikforløb. Afgørelsen blev truffet med den begrundelse, at en uddannelse ikke må være lønnet, hvis den skal give ret til SU, altså at den ikke må være dobbeltforsørgende.

Det er i og for sig også et fornuftigt princip, som vi bakker op om. Men samtidig synes det også at være tydeligt, at tiden er løbet lidt fra den fortolkning, når det kommer til praktikforløb for universitetsstuderende. Vi har jo netop, jævnfør hvad jeg sagde før om justering af fremdriftsreformen, lagt stor vægt på, at praktik er godt for den studerende. Vi skal skabe rammer, der gør, at de studerende har reelle muligheder for at komme i praktik, både når det kommer til studiets regler, men sandelig også til de økonomiske vilkår, som alt andet lige er en meget vigtig del af de studerendes liv. Beslutningsforslaget berører netop de økonomiske aspekter og vilkårene for praktikophold. Her synes det rimeligt at konstatere, at loven i dag gør mere skade end gavn, og det giver god mening at se på de regler, som de er i dag.

Som jeg indledningsvis sagde, støtter Socialdemokraterne fuldt ud forslagets formål. Samtidig må vi også forholde os til, at SU-loven, som man med forslaget ønsker at ændre, er forligsbelagt. Derfor må vi først og fremmest forholde os til det faktum, og vi ønsker at respektere forliget. Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget, som det ligger med sin nuværende ordlyd.

Men løsningen er jo heller ikke at forkaste forslaget fuldstændigt. Overhovedet ikke. Tværtimod synes jeg, vi skal arbejde videre, som ministeren også var inde på. Lad os se, hvordan vi får løst det her. Vi ønsker også at afsøge en tredje vej. Vi håber på, at forslagsstillerne er indstillet på, at vi sammen i udvalgsarbejdet kan arbejde for lige præcis at nå målet og i øvrigt også holde fast i forslagets formål og samtidig respektere forligskredsen. Det kunne ske igennem et ændringsforslag, eksempelvis, der pålagde regeringen at indkalde forligskredsen til en drøftelse. Jeg kvitterer også for, at ministeren allerede er positivt indstillet for lige præcis at invitere forligskredsen til en drøftelse af den karakter, sådan at det er muligt at modtage løn under meritgivende projektorienterede forløb.

Så Socialdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, hvis et sådant ændringsforslag kunne vedtages. Det er bestemt mit indtryk og forventning og håb, at der her i salen er meget bred opbakning til det synspunkt. En anden mulighed kunne selvfølgelig også være, at udvalget finder fælles fodslag om en beretning, der ligger til grund for det videre arbejde, men det er selvfølgelig op til forslagsstillerne at vurdere det.

Men fra Socialdemokraternes side kan jeg under alle omstændigheder sige, at vi håber, at der kommer et rigtig konstruktivt udvalgsarbejde, der kan munde ud i, at vi kan imødekomme formålet med forslaget og samtidig respektere det gældende forlig. Det tror jeg på er muligt. Jeg tror også, det er vigtigt for at sikre forbedrede vilkår for praktik og projektorienterede forløb.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. SF kommer med det her forslag, som vi anerkender placerer sig på et felt, som vi har behov for at se nærmere på. Samtidig er det også et forligsbelagt område, som det er nævnt, så en eventuel reel drøftelse af ændringer på området vil skulle foregå i SU-forligskredsen. Samtidig berører forslaget noget fundamentalt i strukturen og forholdene omkring SU og studier, som der nok også lige skal arbejdes lidt mere med, før man vælger nogle løsninger.

Hvis man kigger lidt på forskellige uddannelser, er det jo interessant at se, at det på nogle af professionsbacheloruddannelserne, som har haft en kamp for komme væk fra lønnet praktik og over til SU i praktikken, er lykkedes at komme på SU. Det er f.eks. lykkedes på sygeplejerskeuddannelsen, som tidligere var med lønnet praktik, men i dag er med SU. Så er der de pædagogstuderende, som i dag stadig har lønnet praktik, men som meget gerne vil på SU. Når de gerne vil på SU, handler det jo om, at praktikken så reelt er en del af studiet, og uddannelsesinstitutionen kan på en anden måde stille krav til praktikstedet.

Vil det her forslag så betyde, at de sygeplejerskestuderende skal have løn oven i SU'en? Det anføres i forslaget, at det ikke er muligt at leve af SU'en, og at studerende på grund af det vælger praktikophold fra. Der må jeg så bare sige, at i det omfang, praktik er en reel del af uddannelsen, er det vel ikke et tema at vælge den fra, og så er det logisk, at den skal finansieres med SU. Hvis det ikke er en del af uddannelsen, ja, så skal man ikke have SU. Så er det nærmere et studiejob, hvis man da ikke lige er pædagog og dermed både skal studere, være en del af normeringen og have løn fra sit praktiksted.

Så ved jeg godt, at man vil sige, at det er noget helt andet med universitetsstuderende end med professionsbachelorstuderende, og at mange firmaer gerne vil betale for de studerende i deres praktiktid. Men jeg kan godt være bekymret for, om vi så stadig kan stille krav fra uddannelsesinstitutionerne til praktikken. Jeg mener som udgangspunkt, at der kan stilles krav til en praktik på SU, sådan at virksomheden har en uddannelsesforpligtigelse, men samtidig får udført noget relevant arbejde i et omfang, som forhåbentlig står i nogenlunde forhold til de ressourcer, som skal bruges i relation til uddannelsen, på samme måde, som det jo er i dag med eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen. Hvis der derudover er reelle opgaver, som firmaet ønsker at købe den studerende til i tiden ud over praktiktiden, er det da bare glimrende.

Men konkluderende vil jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget, da det som nævnt er et forligsbelagt område. Jeg anerkender, at der er ønsker fra mange sider om at se på det, og jeg vil derfor tage imod ministerens forslag om, at vi bliver indkaldt på et tidspunkt, så vi i SU-forligskredsen ved en passende lejlighed kan drøfte, hvad der kan ske. Bl.a. skal vi jo også på et tidspunkt diskutere erhvervskandidater, som jo også giver tanker om nogle andre konstruktioner omkring finansieringen af studiet og praktikken, så i den sammenhæng kunne det jo være oplagt at se på forskellige modeller, som også kunne rumme de her ønsker om løn under praktik. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Den model, vi ønsker, er jo sådan set ikke den model, man har på f.eks. pædagoguddannelsen, hvor vi også ønsker, at man går fra en løn til en SU. Der erstattes SU'en jo fuldstændig af en praktik med løn. Det, vi foreslår, er jo, at man inden for fribeløbets grænser skal kunne få suppleret sin SU med en lille løn. Det skal ikke være i et eller andet forpligtende forhold, det skal være som en erkendtlighed. Det har jo fungeret før, og det fungerer også andre steder i Europa. Altså, jeg tror, det var i 2013, man opdagede, at man havde håndhævet loven forkert. Indtil da blev der jo selv herinde på Borgen betalt en lille løn til praktikanter. Så det handler faktisk om at vende tilbage til noget, der har fungeret rigtig fint før, altså at man udbetaler en lille løn som supplement til SU'en – slet ikke en erstatning for SU'en.

Jeg vil bare høre ordføreren, om ordføreren er indstillet på at se på, at man genindfører sådan en model, i en kommende forhandling, f.eks. i en forligskreds.

Ordføreren.

I princippet vil jeg da være med til at se på alle mulige modeller for, hvordan det her kan komme til at fungere. Jeg synes bare som udgangspunkt, at der ligger en konflikt i at sige, at man på samme tid er i en uddannelsesrelateret praktik på SU og er lønnet. Altså, der er i mit hoved to forskellige hensigter i det. En ting er, at det har fungeret i praksis – og jeg kan da heller ikke principielt set noget væsentligt problem i det, hvis man giver en eller en erkendtlighed og der kan være nogle omkostninger, der bliver dækket osv. – men jeg ser et problem i det, hvis man går ind og siger, at man anerkender, at der kan være en lønudbetaling samtidig med SU. For hvad er det så for nogle hensigter, der er de primære i det forløb? Og så synes jeg, man blander et studiejob sammen med et uddannelsesforløb, og det er i mine øjne altså ikke nødvendigvis det samme.

Hr. Jacob Mark.

Nej, men først og fremmest må man bare se på, at det jo har fungeret i rigtig mange år, og det har sådan set både været et ønske fra de studerende nu, fra mange forskellige forbund og sådan set fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Og for SF er det også rigtig vigtigt, at det fortsat er sådan, at når man er i praktik, er det en del af uddannelsen. Du har nogle rettigheder som studerende. Det, der er vigtigt for os, er, at det er en mulighed, hvis virksomheden har lyst til at give en lille erkendtlighed. Og det håber jeg at ordføreren vil være med til at se på fremadrettet.

Ordføreren.

Som jeg sagde før, vil jeg gerne være med til at se på alle mulige modeller. Jeg er også godt klar over, at der, afhængig af hvad det er for en studieretning, man kigger på, har været gjort rigtig meget forskelligt. Så lad os da se på, hvad der fungerer for de forskellige studieretninger, og lad os se, om vi kan finde en løsning på det her på sigt. Det er jeg meget gerne med til at diskutere, helt bestemt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg nyder folkestyret, når folkestyret samarbejder, og jeg vil gerne starte min ordførertale med at sige til forslagsstilleren, hr. Jacob Mark, at jeg faktisk synes, at mange dele af beslutningsforslaget er rigtig fornuftige. Venstre har gennem flere perioder udviklet og tænkt over, hvordan man kan styrke unge mennesker, der uddanner sig og samtidig kommer i praktik. Vi ved nemlig, at vejen til job ofte går gennem det at kende den arbejdsplads, man skal ud til, og det arbejdsmarked, man gerne vil være en del af. Samtidig er vi også optaget af, at de studerende kan tjene penge ved siden af deres studie, og vi vil gerne se på nogle af de fleksibilitetsmuligheder, der kan være på området.

Jeg er glad for, at ministeren i sin tale kiggede på forskellen mellem egentlige praktikforløb og så projektorienterede forløb. Der er en del problematikker forbundet med det. I de projektorienterede forløb, som nogle kalder praktikforløb, da det er nemmere og bedre forståeligt, får man SU, men universitetet eller det uddannelsessted, man er på, får samtidig også et taxametertilskud. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i de egentlige praktikforløb, lovmæssigt adskilt, der også findes. Det er en problematik, vi ønsker at udbore, det er en problematik, vi er nødt til at kigge på, og som de fleste i salen jo er klar over, venter der et efterår, hvor vi også kommer til at kigge på universiteternes bevillingssystem. Derfor er vi fra Venstres side ganske interesserede i at gå videre med nogle af de gode elementer, forslaget indeholder. Vi vil også gerne i rammen af forligskredsen, når problemerne er afdækket, tale videre om, hvordan man kan se på det her, under initiativ af ministeren.

Jeg hæfter mig også ved, at på trods af mange af de gode intentioner i forslaget, er SF ikke nået frem til, hvordan man vil finansiere det provenu på 0,4 mia. kr., jeg kan forstå forslaget vil koste statskassen. Det er sådan set ikke, fordi jeg skal gentage mig selv fra talerstolen i forlængelse af flere beslutningsforslag, men jeg synes, det er en god idé, når man vil bruge penge, at man også gør sig den overvejelse om, hvor de midler skal komme fra.

Summa summarum er, at vi gerne vil se på, hvordan vi kan styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet ved praktikforløb mellem uddannelsesstederne og de organisationer og virksomheder, der måtte ønske at tilbyde det. Vi vil også gerne sikre, at reglerne er gennemsigtige og klare og mindske de transaktionsomkostninger, der kan være for virksomheder og organisationer ved at tilbyde praktikforløb og lette reglerne i forhold til de læringsorienterede forløb, altså det, vi kalder de projektorienterede forløb, for nu at gøre forvirringen total – det må I undskylde.

Jeg har gjort vores stilling klar. Vi bifalder og anerkender intentionen, vi ser rigtig mange gode ideer i forslaget, men vi er endnu ikke klar til at støtte beslutningsforslaget. Det er vi i tilfælde af en anden ramme, hvor vi kortlægger de udfordringer, der er, og hvor ministeren indkalder til en drøftelse i den kreds, der har med det at gøre.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for de mange positive tilkendegivelser. Jeg er glad for at høre, at vi kan arbejde videre med at finde en løsning på det her. Når vi ikke har arbejdet med de 400 millioner, er det faktisk, fordi vi ikke mener, at der skal findes et provenu på 400 millioner for at finansiere det, der er vores idé. Det tror jeg faktisk også ordføreren ved. Den måde, reglerne blev håndhævet på tidligere, var jo sådan, at hvis man var i praktik på en arbejdsplads, så kunne de give en erkendtlighed. Det gav tværtimod et skatteprovenu, og det var jo ikke sådan, at der røg 4 millioner ned i statskassen, fordi man lige pludselig begyndte at håndhæve reglerne anderledes.

Når ordføreren siger, at det her vil koste 400 millioner, er det jo, fordi man fortolker reglerne i det her forslag sådan, at så skulle journalistpraktikanter og andre praktikanter også lige pludselig have SU, og det ved ordføreren også godt ikke er en del af vores hensigt. Så derfor vil jeg bare sige, at det her forslag, hvis man får lavet det rigtigt, ikke kommer til at koste 400 millioner. Det er også derfor, jeg synes, det er rigtig fornuftigt at arbejde videre med det i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Det er jeg glad for at høre. Min intention er sådan set ikke at skyde forslagsstilleren eller SF slige motiver i skoene. Jeg forholder mig blot til, hvordan forslaget kan fortolkes, og hvad omkostningen ultimativt må være. Jeg forstår udmærket det argument, hr. Jacob Mark netop har fremført. Det er jo også endnu et eksempel på, hvor komplicerede reglerne faktisk er. Vi taler om at ændre § 5 i SU-lovgivningen. Det gør vi bedst, tror jeg, i forligskredsen. Vi er meget interesserede i at drøfte den videre proces herfra. Jeg tror også, at det for os alle sammen vil være bedst, at vi gør det i rammen af den bevillingsreform, der jo er på vej.

Men jeg håber også, at hr. Jacob Mark noterer sig, at vi overordnet set faktisk er ganske positive; vi anerkender, at der er en problematik, og vi anerkender, at vi faktisk gerne sammen med hr. Jacob Mark og de andre forligspartier vil være med til at løse den udfordring. Det er nok det mest positive, jeg har sagt fra talerstolen igennem længere tid.

Tak for det, der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Først og fremmest vil jeg gerne rose SF for at tage den her problematik op i Folketingssalen, for studerendes muligheder og økonomiske forhold er jo også noget, der optager os i Enhedslisten rigtig meget. Og det er rigtig godt, at vi kan samarbejde om at få lavet nogle fornuftige ting her.

Det er sådan i dag, at meritgivende praktik skal være ulønnet. Ellers mister man sin SU, og det betyder altså for de fleste studerendes vedkommende, at de må leve udelukkende af SU'en, for når man er i praktik, er det netop altid på fuld tid, som der også er gjort opmærksom på her i forslaget. Og det gør det bare rigtig svært at have overskud og mulighed for at have et studiejob ved siden af praktikken. Som jeg tror de fleste også er helt klar over, er det bare meget, meget svært at klare sig udelukkende for en SU, når man skal betale sin husleje, købe mad osv., især når det er over en hel praktikperiode, som jo tit kommer op på et halvt års tid.

Derfor er vi i Enhedslisten rigtig bekymret for, at vi vil kunne komme til at se en tendens, som bliver mere og mere forstærket, nemlig at det mest er velbemidlede unge, som har nogle forældre, der kan understøtte dem økonomisk i løbet af praktikforløbet, der har mulighed for at tage i praktik. I Enhedslisten vil vi jo gerne have, at flest mulige studerende har mulighed for at tage det her praktikforløb, også selv om man ikke lige har nogle rige forældre i baghånden, og derfor støtter vi også det her forslag.

Jeg synes, det er et rigtig fint og fornuftigt forslag. Jeg opfatter det også sådan, at det handler om at give et mindre tilskud oven i SU'en, og det er jo en model, vi også kender fra praktik i udlandet. Så er den mulighed der. Hvis du er praktikant i f.eks. Europa-Parlamentet, er det en helt almindelig praksis, at du får nogle ekstra tusinde kroner oven i din SU til at være med til at dække dine leveomkostninger. Og det er lige præcis den model, man også kunne se på at indføre, når det handler om praktik i Danmark. Så det synes jeg ville være rigtig, rigtig fornuftigt at komme videre med.

Så vil jeg bare sige en lille ting, som jeg synes man generelt skal være opmærksom på i forbindelse med det her med praktik, og som vi også skal diskutere videre i forbindelse med det her forslag. Det er det, at det bare aldrig må blive sådan, at virksomheder kan bruge studerende som løntrykkere. Det er noget, som jeg synes man skal være meget opmærksom på allerede i dag, og som vi også skal være opmærksomme på om der kan være en forstærket tendens til, hvis der kommer en løn oven i SU'en.

Det betyder selvfølgelig, at hvis man indfører sådan en tillægsordning eller en bonus oven i SU'en, er det noget, der også skal drøftes med arbejdsmarkedets parter. Vi skal have nogle ordentlige regler, der sikrer, at der er gode og ordentlige vilkår for de studerende, så de har et godt læringsforløb og ikke bliver udnyttet som billig arbejdskraft. Det er selvfølgelig noget, som vi fra Enhedslistens side vil holde meget skarpt øje med og meget gerne vil være med til at diskutere med forslagsstillerne og andre partier. Jeg er sikker på, at vi er forholdsvis enige om, at det er vigtigt at modarbejde.

Så vil jeg bare sige, at alt i alt synes jeg, at det her forslag om et tilskud i form af et lønnet tillæg til SU'en under praktik er et rigtig godt forslag, fordi det giver flere studerende mulighed for at tage praktik og samtidig have et fornuftigt økonomisk udgangspunkt for at klare hverdagen. Så vi støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

I Liberal Alliance gik vi i 2015 til valg på at fjerne fribeløbet for SU. Det vil altså sige det maksimale beløb, man må tjene, før man skal begynde at tilbagebetale en del af sin SU eller i værste fald det hele. Og set i det lys er det jo klart, at vi støtter beslutningsforslaget. Set fra vores perspektiv trækker det i den rigtige retning i den forstand, at det på et enkelt område afregulerer forholdet mellem SU og indtjening af løn.

I forbifarten kunne man her sige, at hele forløbet op til, at man nu ikke kan få en lille erkendtlighed ved siden af sin SU, måske viser nogle af ulemperne ved regulering i det hele taget. Altså, man havde noget, der sådan set fungerede vældig godt, som alle var tilfredse med, og som kunne klares uformelt. Så begynder man at regulere det, og pludselig bliver alting, som tidligere var meget enkelt, frygtelig indviklet.

Naturligvis kunne vi godt tænke os en fuldkommen afregulering af hele området her, men da vi støtter ethvert initiativ, som trækker i den rigtige retning, så støtter vi selvfølgelig også initiativet her. Der vil jeg tillade mig at bemærke, at hvis SF også i fremtiden går ind for Liberal Alliances 2025-plan i et tempo på et element om året, vil SF allerede i 2046 have tilsluttet sig hele planen. Det vil ganske vist være 21 år for sent, men da sent jo er bedre end aldrig, er vi også glade for det. Men på kort sigt ser vi frem til 2017, hvor SF ifølge den plan, jeg har skitseret, så vil fremsætte sit næste forslag, der udmønter vores 2025-plan.

Rent praktisk er der så det, at forslaget jo indebærer en åbning af SU-forliget, og det er forslagsstillerne også bekendt med fra tidligere drøftelser om emnet. Det åbner for nogle selvstændige problemer, og forligsmekanismerne er jo, som de er, så der antager vi bare i Liberal Alliance, at forslagsstillerne på en eller anden måde er indstillet på at falde ind i det format, som Folketingets indarbejdede forligssystem er.

Så skal jeg til allersidst sige, at hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti er forhindret i at deltage her i aften. Jeg har forvisset mig om, at han er lovlig undskyldt, og derfor skal jeg på vegne af hr. Anders Johansson meddele, at Det Konservative Folkeparti også bakker op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg skal lige sige, at jeg vikarierer for vores ordfører, Carolina Magdalene Maier. I Alternativet mener vi, at kombinationen af teori og praksis i uddannelse er rigtig vigtigt. En praktikperiode kan være afgørende, når en virksomhed vælger at ansætte en ung nyuddannet medarbejder. Vi mener derfor ikke, at der skal være benspænd i lovgivningen, som gør, at virksomheder eller unge fravælger praktikken. Men vi mener omvendt heller ikke, at der skal være helt frie rammer i forhold til at modtage SU og løn i praktikperioden.

Vi støtter derfor gerne SF's beslutningsforslag. Vi ser dog frem til i udvalgsarbejdet at få præciseret rammerne for beslutningsforslaget. Vi vil gerne foreslå, at vi kigger på, at praktikperioden skal være meritgivende, uanset om den er lønnet eller ulønnet; at der skal være mulighed for at fravælge SU i praktikperioden – det er der ikke lige nu – at praktikhonoraret skal sidestilles med lønnet arbejde; og at praktikhonoraret som udgangspunkt skal være en del af det nuværende fribeløb for den studerende. Vi ser frem til i udvalgsarbejdet at få skabt bedre rammer for de studerendes praktik.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Det Radikale Venstre.

Jeg vil bare, som det er nævnt mange gange, sige, at praktik er en vigtig del af uddannelsen. Der er en del, der har været tvunget til at fravælge den på grund af økonomiske forhold. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og ankenævnet har i en afgørelse for nogle år siden slået fast, at det ikke er lovligt at få SU, hvis man modtager månedlige tilskud fra praktikstedet. Den daværende minister, Sofie Carsten Nielsen, satte et undersøgelsesarbejde i gang, der kunne sikre, at de kunne få den her lønnede praktik. Vi er derfor helt med på intentionerne i forslaget og synes, det er en god idé, men vi bemærker, at SU er forligsbundet stof, og De Radikale – for så vidt også SF – er med i det forlig, så vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget. Vi vil til gengæld tage sagen op med ministeren i SU-forligskredsen i den ånd, der ligger i forslaget.

Tak til ordføreren. Så kommer vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak for de mange positive tilkendegivelser, der er kommet under den her debat. Det virker næsten til – og jeg siger næsten – at der er bred enighed om, at man skal gøre noget ved det her, og jeg har ikke haft den holdning, at det her skulle være sådan et forslag, som bare skulle stemmes igennem, og jeg så forventede, at der lå en model i morgen.

Tværtimod er jeg optaget af, at vi faktisk finder en model, der virker for de studerende, og som er gennemarbejdet, og så håber jeg, at vi kan finde den model ganske snart. Derfor er jeg også helt indstillet på, at vi i udvalgsbehandlingen får taget nogle diskussioner om, hvordan sådan et forslag kunne se ud fremadrettet, og også et forslag til forløbet af den fremadrettede proces. Jeg synes, at det nu, hvor vi har hørt, at der er bred enighed om, at man skal gøre noget ved det her, giver rigtig god mening, at vi lader ministeriet komme med et bud på, hvad et forslag så kunne være. Jeg synes så, det vil være bekymrende, hvis det skal være en diskussion, hvor der blandes alt muligt ind om bevillingssystem og erhvervskandidater, som også bliver spændende at diskutere. Jeg synes egentlig, at vi, lige så snart man har et arbejde klar med hensyn til en model, skal kaldes over i forligskredsen, og så skal vi finde en selvstændig model. Det vil jeg gerne henstille til.

Men vi er rigtig glade for, at det ser ud til, at man kan finde en løsning. Det er en tiltrængt løsning, og det er den, synes jeg, fordi de nuværende regler ikke rigtig giver mening. Og det kan godt være, at det er, fordi jeg er lidt ung, men da jeg hørte om det første gang, tænkte jeg: Hvorfor er det sådan, at man, hvis man er i praktik og ens arbejdsgiver gerne vil give en en lille erkendtlighed eller en lille løn for det arbejde, man laver, så ikke må det? Hvorfor må man ikke modtage det? Og jeg har det grundlæggende sådan, at når både de studerende fra alle mulige forskellige foreninger, når Dansk Erhverv, når Dansk Industri samt en bred palet af partier på tværs af Folketinget siger, at det her sådan set er en uhensigtsmæssig lov, der måske i virkeligheden forhindrer, at unge kommer ud i projektforløb eller i praktikforløb, eller hvad vi kalder dem, så synes jeg faktisk, at man skal få lavet det om hurtigst muligt.

Så hænger det jo også lidt sammen med det mål, som vi i hvert fald har i SF, om, at man skal få bundet praksis og teori bedre sammen. Jeg tror egentlig, at vi i fremtiden kommer til at arbejde med at sørge for, at kandidaterne ikke nødvendigvis kun har oplevet indersiden af et forelæsningsrum, men at de også har oplevet virkeligheden. Jeg tror, vi kommer til at arbejde med, at man ikke kun kender teorierne fra samfundsfagsbøgerne – som jeg selv sidder og læser lige nu, hvor jeg er i gang med at skrive bacheloropgave – men at man faktisk også har været ude at se, hvad praksis er. Jeg tror, vi kommer til at arbejde meget mere med at sikre, at de studerende får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og jeg har også noteret mig, at ministeren sagde, at det var man villig til at kigge på. Så lad os meget hurtigt få fundet en model for, hvordan vi kan få blødt op for de her – synes jeg – åndssvage regler, og lad os så få taget en generel drøftelse af, hvordan vi kan knytte universiteternes måde at give de studerende undervisning på til praksis.

Så vil jeg bare henstille til, at vi nu finder en god løsning i udvalgsbehandlingen, og så forventer jeg, at ministeren vil indkalde til et forligskredsmøde, og så håber jeg personligt, at vi kan få lavet et forslag om det her allerede i næste samling. Jeg anerkender, at der sikkert er en del komplicerede elementer i det, men jeg hører sådan set også, at der rundtomkring i salen bredt er en vilje til at ændre på de regler og nogle af de uhensigtsmæssigheder, der ligger, og så tænker jeg også, at vi godt kan få ændret det allerede i næste samling, hvis vi vil det. Så det håber jeg. Tak for en god behandling.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.