Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for, at vi her til aften får mulighed for at drøfte et meget vigtigt emne.
Jeg håber, at vi på baggrund af forslaget kan have en god debat her i salen i aften, og at den debat kan danne grundlag for, at vi på sigt kan styrke de studerendes muligheder for en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er imidlertid ikke nogen enkel sag, som vi her diskuterer.
Jeg skal prøve at redegøre for sagen og sagens kompleksitet.
I forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af SU-loven, således at studerende under SU-berettigede praktikforløb tillige kan oppebære løn fra den virksomhed, hvori de er i praktik under deres uddannelse.
Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at SU ikke udgør et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, og at de studerende har svært ved at kunne have lønnet studiejob ved siden af deres praktikforløb.
Endvidere begrunder forslagsstillerne forslaget med, at man kan frygte, at færre studerende tager et godkendt praktikforløb, og at deres jobmuligheder efter endt uddannelse dermed bliver forringet.
På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at der skal ske en ændring af SU-loven.
Det er efter de gældende regler ikke muligt for en studerende at modtage løn som led i et videregående uddannelsesforløb, medmindre det fremgår af uddannelsesreglerne, at dele af uddannelsen er lønnet.
Praktikophold indgår i alle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kun helt undtagelsesvis i bachelor- og kandidatuddannelser.
Det fremgår af de forskellige uddannelsesregler, om der er praktik i uddannelsen, og om praktikken er lønnet eller ulønnet.
SU-lovens § 5 bestemmer, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse og være ulønnet for at give ret til SU.
Derfor gives der SU under ulønnet praktikforløb og ingen SU under lønnet praktikforløb.
SU gives som tilskud til leveomkostninger, når man ikke får løn under sit uddannelsesforløb.
Det grundlæggende princip bag de nuværende regler er, at den studerende ikke kan oppebære både SU og løn for samme uddannelsesaktivitet.
Ellers ville der være tale om dobbeltforsørgelse.
Såfremt vi, som det fremgår af forslaget, ændrer på dette, kan det også have store økonomiske konsekvenser for et SU-system, som allerede er generøst og dermed meget omkostningstungt.
Studerende på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som i dag har lønnet praktik som en del af deres uddannelse, får ikke SU under de lønnede praktikforløb.
Hvis man i forlængelse af beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, måtte overveje, at disse studerende også under deres lønnede praktikophold skulle kunne modtage SU, ville det betyde væsentlige merudgifter.
Disse vurderes at ville udgøre knap 400 mio.
kr.
årligt.
Dækning af en sådan udgift ville skulle findes inden for de nuværende rammer i SU-systemet.
Jeg har hæftet mig ved, at bemærkningerne til forslaget primært relaterer sig til universitetsområdet.
Derfor må jeg også gøre opmærksom på, at det er meget få universitetsuddannelser, der indeholder egentlige praktikforløb.
De forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser kan derimod indeholde de såkaldte projektorienterede forløb.
Det er universitetets egen beslutning.
I disse forløb kan indgå et virksomhedsophold som en integreret del af et konkret fag i uddannelsen.
Forløbet afsluttes som i andre fag med en prøve, hvor den studerende f.eks.
afleverer en skriftlig teoretisk funderet opgave om et emne inden for fagets afgrænsning.
Bedømmelsen overføres til eksamensbeviset.
Et projektorienteret forløb er ikke et egentligt praktikforløb, men et undervisningsforløb.
Den studerende kan derfor oppebære SU under disse forløb, og universitetet modtager også fuldt taxametertilskud for disse forløb.
Det er altså afgørende, at man i debatten om løn i praktik skelner mellem projektorienterede forløb, som er undervisningsforløb i universitetsuddannelserne, og praktikforløb, der primært indgår i professions-, bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.
Til forslagsstillernes bemærkninger om, at de studerende har svært ved at kunne have et lønnet studiejob ved siden af deres praktikforløb, vil jeg gerne understrege, at institutionerne skal tilrettelægge de videregående uddannelser således, at den studerende kan gennemføre studier svarende til 60 ECTS-point hvert studieår.
60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier og forudsætter en studiebelastning på gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Det gælder, både når ECTS-pointene indeholder praktikforløb, og når man modtager teoretisk undervisning på sin uddannelsesinstitution.
Den tid, der er til rådighed til f.eks.
studiejob og andet fritidsarbejde i løbet af uddannelsen, må derfor være den samme under hele uddannelsesforløbet.
Et praktikforløb på fuld tid vil normalt ligge i dagtimerne med ca.
7½ time fra mandag til fredag.
Derfor kan de studerende under dette forløb ikke have studiejob i disse dagtimer, som forslagsstillerne fremhæver.
Men jeg vil gøre opmærksom på, at der også findes undervisningsforløb på institutionerne, der ligger i samme tidsrum.
Disse studerende har samme udfordringer med hensyn til at påtage sig studiejob som studerende under praktikforløb.
Der er altså ikke tale om, at arbejdsbyrden stiger, når man deltager i praktikophold.
Derudover er det ikke alle studiejob, der ligger i dagtimerne eller mandag til fredag.
Som det fremgår af min tale her, er dette ikke en ukompliceret sag, men derimod en sag med rigtig mange forhold, som vi skal tage i betragtning.
Jeg er enig i, at intentionen bag forslaget om at styrke de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet er rigtig.
Derfor har jeg iværksat en kortlægning af de såkaldte projektorienterede forløb.
Kortlægningen skal derudover klarlægge udbytte og kvalitet af forløbene med henblik på at vurdere, hvordan man i højere grad kan understøtte praksisnær undervisning.
Jeg vil foreslå, at Folketinget afventer overvejelserne og eventuelle ændringer af lovgrundlaget, indtil vi kender resultatet af den iværksatte kortlægning.
Herefter vil jeg invitere partierne bag SU-forliget til forhandlinger om resultaterne af kortlægningen.
Regeringen kan derfor samlet set ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, B 175.
Tak.