Udenrigsudvalget 2015-16
B 16
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 12. november 2015.
Spørgsmål 4 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 10. november 2015
stillet af Claus Kvist Hansen (DF) vedr.
B.16: Forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks ratifikation af overenskomst om
oprettelse af Den Asiatiske Infrastruktur
Investeringsbank
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om der er allerede foreligger konkrete planer eller overvejelser om, hvilke
danske virksomheder der eventuelt vil kunne gøre sig håb om at blive involveret i projekter fra
Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank?
Svar:
DI og en række større virksomheder har udvist interesse for at høre om Danmarks engagement
i Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank og mulighederne for dansk erhvervsliv. I
forlængelse af denne interesse har Udenrigsministeriet i efteråret bl.a. holdt et oplæg for
interesserede virksomheder i DI.
Jeg har ikke kendskab til hvilke overvejelser de enkelte danske virksomheder gør sig i forhold til
deres interesse i at komme i betragtning til kontrakter. Fokus for bankens virksomhed ventes i
de første år at blive på transport-, energi- og vandsektorerne. For mig har det været vigtigst at
arbejde for, at danske virksomheder får mulighed for at komme i betragtning til kontrakter på
lige vilkår med andre virksomheder, herunder gennem gennemsigtige udbudsprocedurer.