Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 150:

Forslag til folketingsbeslutning om gratis test for pesticidrester som led i kostrådgivning til gravide.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslag B 150. Den foreslåede test af kvinders urin skal danne grundlag for rådgivning om bl.a. kost til kvinder, der ønsker at blive gravide, og kvinder, der allerede er gravide.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at ufødte børn ikke skal skades af kemiske stoffer fra miljø eller fødevarer, og det gælder også pesticidrester. Det er vigtigt, at vi på samfundsniveau beskytter kommende generationer mod uønskede effekter af skadelige stoffer, og det gøres gennem forskning, fastsættelse af sikre grænseværdier og generelle råd til befolkningen, herunder også gravide.

Lad mig derfor først og fremmest slå fast, at det er en vigtig målsætning for regeringen, at fødevarer på det danske marked indeholder så få pesticidrester som muligt. Det betyder også, at grænseværdier for rester i fødevarer skal være fastsat på sundhedsmæssigt forsvarlige niveauer.

Jeg mener imidlertid ikke, at et tilbud om test af hver enkelt kvindes urin er nødvendigt for at sikre, at gravide, og dermed de ufødte børn, ikke udsættes for skadelige mængder af pesticidrester. Vi har allerede et system, hvor der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i fødevarer for at sikre, at vi ikke udsættes for pesticidrester i skadelige mængder. Når en grænseværdi for pesticidrester i fødevarer fastsættes i EU, ligger der en omfattende risikovurdering bag, som omfatter al relevant viden om stoffet, som er tilgængelig. Der tages altid højde for den nyeste viden på området, når der fastsættes grænseværdier for pesticidrester, og grænseværdierne revideres derfor løbende i forhold til ny viden om stofferne.

Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarer viser, at grænseværdierne for pesticidrester generelt overholdes i både dansk og udenlandsk frugt og grønt. Resultaterne fra Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol samles hvert femte år i en større overvågningsrapport, hvor danskerne indtag af pesticidrester fra kosten vurderes. Den seneste overvågningsrapport fra 2013 viser som rapporterne før den, at danskernes samlede indtag af pesticidrester er langt under det niveau, hvor der ville være sundhedsmæssige bekymringer, og i overvågningsrapporten er der endda taget højde for kombinationseffekter, fordi kosten indeholder rester af mange forskellige pesticider. Forbrugerne kan med andre ord føle sig helt trygge ved de fødevarer, de køber, også selv om de indeholder rester af pesticider, og sådan skal det også være.

Kontrollen viser også, at dansk frugt og grønt indeholder færre pesticidrester og har et langt lavere pesticidindhold end udenlandsk frugt og grønt. Undersøgelser har faktisk vist, at danskerne kan halvere deres pesticidindtag blot ved at spise dansk frugt og grønt i stedet for udenlandsk frugt og grønt, og det er da et godt argument for at købe dansk.

Fødevarestyrelsen giver på sin hjemmeside generel rådgivning til forbrugerne – og særlig rådgivning målrettet gravide – om pesticidrester i fødevarer. Guider på hjemmesiden fortæller, hvordan forbrugerne kan mindske deres indtag af pesticidrester, bl.a. ved at vælge økologiske eller danske afgrøder, hvor det er muligt.

Man kan stille spørgsmålet: Hvad vil en gravid kvinde kunne bruge oplysninger om indholdet af pesticidrester i urinen til? Det faktum, at der kan påvises pesticidrester i urinen, er ikke ensbetydende med, at det er farligt. Det er faktisk forventeligt, at der kan påvises rester i urinen, da kroppen skiller sig af med pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter ad den vej. Når man spiser fødevarer med et lovligt og ufarligt indhold af pesticidrester, vil der også kunne findes rester af pesticider og nedbrydningsprodukter i urinen.

Urinens indhold siger heller ikke noget om kilden. Selv om vurderingen er, at fødevarernes indhold er den væsentligste kilde til rester i urinen, kan resterne også komme fra f.eks. arbejdsmiljøet eller brug af midler mod insekter indendørs i bygninger.

En test ville ikke alene være unødvendig i forhold til at yde kostrådgivning til gravide, men den ville også pålægge samfundet økonomiske byrder til bl.a. analyser og individuel kostrådgivning og ville samtidig øge bekymringen unødigt hos gravide kvinder. Vi skal passe på, at frugt og grønt ikke får et ry som farligt. Hvis man undgår frugt og grønt, fordi man er bange for pesticider, er der en risiko for, at der vælges mindre sunde fødevarer som erstatning. Anbefalingen om at spise mindst 600 g frugt og grønt om dagen gælder fortsat, selv om det kan indeholde pesticidrester i mængder, der ikke er sundhedsmæssigt skadelige.

Et restindhold, der er sundhedsmæssigt forsvarligt og så lavt som muligt, er et væsentligt pejlemærke i den nuværende sprøjtemiddelstrategi, som er funderet på et bredt politisk forlig. Regeringen arbejder for sikre fødevarer, herunder for, at pesticidrester i fødevarer er på så lavt et niveau som muligt.

En test af gravides urin for pesticidrester vil ikke bidrage til den gravides handlemuligheder på et fagligt funderet grundlag. Jeg mener derfor ikke, at et tilbud om test af hver enkelt kvindes urin er den rigtige vej at gå, hvis man vil sikre sig, at gravide ikke udsættes for skadelige mængder af pesticidrester. Det er heller ikke nødvendigt for at kunne yde kostrådgivning til de gravide, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg er godt klar over, at der er nogle grænseværdier, og grænseværdier er tit et kompromis mellem, hvad der er målbart, nogle økonomiske hensyn og så nogle sundhedsmæssige hensyn. I den bog, som Philippe Grandjean har skrevet, kan man jo læse, at et foster, hvis hjerne er under udvikling, er mere sårbart over for en række giftstoffer. Og det er sådan set det, der er anledning til, at vi har fremsat forslaget. Det er ikke for at underkende de eksisterende grænseværdier; situationen er bare den, at vi har set, at der i en bog gøres opmærksom på, at fostre er særlig følsomme over for nogle sprøjtegifte.

Ministeren siger så, at man kan spise dansk frugt og grønt, og så er der en mindre risiko. Nu er det ret udbredt at spise appelsiner, især om vinteren, og hvis man spiser konventionelle appelsiner, kan der næsten udstedes en sprøjtningsgaranti. Der er jo klorpyrifos i 27 af de prøver, der er foretaget. Og det er en af de hjernegifte, som sådan set er farlige.

Så det kunne godt være, at en urinprøve, som konstaterede klorpyrifos, som ikke må bruges i Danmark, kunne resultere i, at man lavede et kostråd, der sagde: Lad være med at spise traditionelle appelsiner. Er ministeren ikke enig i, at der kan være nogle nuancer i det her?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det kunne også være, at kvinden valgte at spise økologiske appelsiner, hvis hun var gravid. Det behøver man jo ikke at sætte et helt beredskab i værk for. Og hvis man, hver gang man læste noget i en bog, som gjorde en bekymret, skulle fremsætte et beslutningsforslag, så kunne vi i hvert fald få en meget, meget lang folketingssamling efter sommerferien. Så nej, jeg er ikke enig i, at der skal laves den slags.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er sikker på, at vi når frem til, at der også bliver sommerferie for alle Folketingets politikere, så man kan nyde de 4 måneder – uanset hvor mange forslag der måtte blive fremsat her i maj måned.

Jeg synes, at det eksempel, som ministeren trækker frem her, med, at det at spise økologiske appelsiner kunne være en bedre løsning for en gravid end at spise traditionelle appelsiner, viser, at der sådan set er brug for nogle kostanbefalinger og noget kostvejledning. Og det er sådan set det, der er hensigten med beslutningsforslaget her.

Ministeren.

Hvis hr. Søren Egge Rasmussen havde forberedt sig grundigt forud for det her, ville han have vidst, at på Fødevarestyrelsens hjemmeside ligger der fem kostråd, som siger noget om, hvordan man skal spise for at undgå pesticidrester – f.eks. ved at vælge økologisk eller tænke over, hvor frugt og grønt er dyrket. Og hvis han fortsatte med at læse på Fødevarestyrelsens kampagnehjemmeside »Mad Med Mindre Kemi« eller på dens facebookplatform, der har over 50.000 følgere, ville han også have set, at der ligger adskillige anbefalinger, med hensyn til hvordan man kan håndtere den slags problemer. Og der må man vel også have lov at sige, at de kvinder, der bliver gravide, jo også selv har en interesse i at følge med nogle af de steder.

Tak til ministeren. Så er det hr. Christian Poll. Der er lige en taler. Værsgo.

Ja, jeg nåede lige at trykke mig ind, for jeg kom i tanker om, at der faktisk for nogle år siden og vist flere gange har været sådan nogle forsøg, hvor unge kvinder, gravide kvinder, er blevet tilbudt test for de her ting, og hvor vi så bagefter har kunnet læse i medierne og i undersøgelser, at det virker langt bedre, når man får målt sit eget blod og får indtryk af, at man har de her stoffer i sit eget blod.

Det er en langt stærkere motiverende faktor, at man har muligheden for at få den her direkte feedback. Det er ikke bare noget, man læser om at andre har problemer med. Det er faktisk stoffer, der er i ens eget blod. Er det ikke et godt nok argument for, at det ville være en god idé at adoptere den her ordning, som altså har kørt i Slesvig-Holsten i mange år?

Værsgo til ministeren.

Tak, og undskyld til formanden for, at jeg var ved at gå ned fra talerstolen.

Nej, det er ikke et godt argument for det. Hvis man bliver gravid i Danmark, vil man typisk opsøge sin egen læge. Man vil typisk få råd og vejledning, og man vil typisk også spørge ind til, hvad der kan være godt i forhold til ens kost og lignende. Enhver læge i det danske system vil kunne henvise eksempelvis til Fødevarestyrelsens hjemmeside eller andre kostråd, som også kan følges på facebooksiden.

Så må man sige, at vi ikke er en barnepigeregering. Vi har faktisk stor tillid til, at danskere også selv kan finde ud af at orientere sig om kostråd og lignende. Hvis man så skulle have det ønske, at man fik taget en blodprøve eller en urinprøve, fordi man var nervøs for noget i sit blod eller i sin urin, ja, så kan man jo gøre det.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo. Det er også for en kort bemærkning.

Tak, formand. Jeg trykkede mig ind på grund af noget af det, som ministeren sagde, nemlig at det jo giver god mening ikke at spise frugt, der er sprøjtet, hvis man er gravid. Jeg er enig i, at vi ikke skal have sådan en barnepigestat, men man kan sige, at det er politikerne, der laver rammerne, og synes ministeren, det er tilfredsstillende, at der er frugt og grønt på markedet, som er så skadeligt, at hvis man er gravid, kan det potentielt skade barnet?

Ministeren.

Pointen er netop, fru Lisbeth Bech Poulsen, at de 5-årsrapporter, vi har, viser, at de danske grænseværdier ligger langt under det, der er skadeligt. Det er da klart, at der godt kan være enkelte gravide, der kan være ramt af den her problemstilling – det anerkender jeg til fulde – men generelt set er billedet jo det, at de danske grænseværdier ligger langt under det, der er skadeligt. Og det er svært for mig at stå og sige, at vi skal lave lovgivning for enkelttilfælde.

Værsgo, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Noget af det, som centeret ude på Rigshospitalet – Center for Hormonforstyrrende Stoffer – er ekstra meget optaget af, fordi det er sådan et stort og kompliceret område, er jo cocktaileffekterne af de forskellige stoffer, der omgiver os. De siger, at vi godt kan have en lang række områder, hvor man måske ligger under grænseværdierne, men der, hvor det kan blive rigtig farligt, er, når alle de her stoffer kombineres. De melder jo ret alvorligt ud om massive stigninger i antallet af børn, der bliver født med forskellige skader, der har forbindelse med forskellige kræftformer hos mænd. Jeg tror, at ministeren forstår min pointe, nemlig at det også er kombinationen af alle de her stoffer, der er et stort problem.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne sige, at regeringen jo deler den generelle bekymring for kombinationseffekter, cocktaileffekter og lignende. Det har vi også debatteret her i salen, og jeg tror også, at vi har haft samråd om det, hvor vi har talt om EU-sporet og om, hvad vi ønsker at gøre. Men selv med kombinationseffekter ligger vi langt under det, der er grænseværdierne, og som kan være skadeligt. Det viser vores rapport for 2013. Det er derfor, at jeg også tænker: Gad vide, om Enhedslisten overhovedet har undersøgt omfanget af det her? For det er jo ret væsentligt, inden man iværksætter foranstaltninger for et helt land.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål eller kommentarer til ministeren, så vi går i gang med ordførerrækken. Det er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

I Socialdemokratiet er vi meget optaget af sundheden hos danske kvinder – både dem, som er gravide, og dem, som gerne vil være det. Derfor finder vi det selvfølgelig også bekymrende, at danske forbrugere i dag er omgivet af fødevarer, som kan indeholde pesticidrester, hvis det kan være den egentlige årsag til hjerneskader hos børn. Det er vigtigt for os, at gravide kvinder får en god og brugbar rådgivning som led i deres graviditet, så man kan forebygge eventuelle skader på fostre.

Lige så vigtigt er det, at kvinder, der påtænker at blive gravide, kender til de risici, der kan være i forhold til fertiliteten. I Danmark har frugtbarheden i mange år været udfordret, og flere og flere børn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Lægerne mener, at dette ikke skyldes noget genetisk, men derimod skyldes livsstil eller hormonforstyrrende stoffer. Derfor skal skadelige stoffers indflydelse på fertiliteten tages meget alvorligt.

Der var også derfor, at Socialdemokraterne, da vi sad i regering, afsatte 50 mio. kr. på finansloven til et nyoprettet forskningscenter på Righospitalet. Centeret skulle forske i de stoffer, som forskerne har under mistanke for at skade menneskers mulighed for at få børn. Det var meningen, at centeret skulle samle og skabe ny viden og dermed være et af de førende centre i verden på området.

Den nuværende regering har efterfølgende valgt at skære i støtten til centeret, inden det overhovedet er kommet i gang, og det er en kæmpe forringelse. Forskningen i hormonforstyrrende stoffer skulle på sigt have hjulpet danskere med fertilitetsproblemer, og intentionen med at oprette et forskningscenter, der skulle forske i hormonforstyrrende stoffer, var at sikre ny viden på området. Denne viden kunne have kvalificeret de råd og den vejledning, som de gravide kvinder i dag får i forbindelse med deres graviditet.

Vi mener, at forebyggelse er den rigtige vej at gå, og vi mener også, det er relevant at se på, hvordan forebyggelsesindsatsen for gravide og kvinder og mænd, der påtænker at blive gravide, kunne målrettes og forbedres endnu mere. Men vi kan ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag om at indføre en gratis test for pesticidrester til alle kvinder, som påtænker at blive eller er blevet gravide.

Det er først og fremmest, fordi Enhedslisten ikke anfører, hvordan man har tænkt sig at finansiere forslaget. Vi mener heller ikke, at man på det foreliggende grundlag kan tage stilling til, om en gratis test af pesticidrester er det rigtige sted at sætte ind, eller om man bør fokusere indsatsen andre steder.

Jeg vil også gerne sige, at vi synes, at de grænseværdier for danske fødevarer, som ministeren nævner, er en rigtig vej at gå. De skal selvfølgelig være så lave som muligt, og opfordringen til at købe dansk kan vi kun bakke op om.

Vi synes også, det er en central pointe, at forslagsstillerne jo selv i forslaget skriver, at gravide ikke må arbejde med farlige stoffer som f.eks. pesticider. Det er jo en vigtig mulighed for at forebygge det her, og det bakker vi op om.

Vi synes desuden, at der er nogle udfordringer ved beslutningsforslaget, som vedrører et mere etisk dilemma. For hvordan skal man reagere på sådan en test som gravid kvinde et stykke inde i sin graviditet? Måske er man ikke så langt henne, at det er for sent at få en abort. Men er det den beslutning, man lægger op til skal træffes? Risikerer man ikke, at en kvinde, der får en test, der viser et vist niveau af pesticidrester, vil fortryde sin graviditet og blive bekymret – måske også unødigt? Og gør forslagsstillerne sig i øvrigt ikke også sårbare i forhold til dobbelt kønsdiskrimination på det her felt? For hvorfor skal mænd ikke testes, inden man planlægger at blive gravid? Hvorfor skal kvinderne bære hele byrden og ansvaret alene?

Det synes vi er nogle aspekter, som forslaget ikke forholder sig til, og samlet set har vi gjort op med os selv, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Med hensyn til de aspekter, der handler om, at kvinder, som arbejder med pesticider i f.eks. et gartneri, kan blive fritaget for den type arbejde, hvis de bliver konstateret gravide, så er det sådan set godt, at man har fået tilkæmpet sig det gennem 3F, og at man er nået frem til en forståelse af, at der altså er nogle kvinder, som har en risiko for at blive udsat for mange pesticider.

Det synes jeg da også er med til at vise, at det her er noget, vi skal tage alvorligt, men det er jo nogle langt mindre koncentrationer, man kan blive udsat for, hvis man bare spiser en almindelig kost. Og jeg er ikke så nervøs for, at det her skulle være diskriminerende, for det er jo kvinderne, som bærer på fostret, og det er sådan set fostret og fostrets udvikling af hjernen, som vi gerne vil tage hensyn til, så der er ikke noget diskriminerende i det her forslag. Det er sådan set af hensyn til den gravide, at vi ønsker at indføre det her.

Jeg håber, at vi kan komme frem til en udvalgsbehandling, som måske kunne belyse, hvordan vi kunne lande det her, for jeg tror faktisk, det er et problem, der er større, end de fleste ved.

Tak. Ordføreren.

Jeg har ikke så meget tilføje, ud over selvfølgelig at de beslutninger, der allerede er truffet, og som spørgeren nævner i sin første del af kommentaren, jo også viser, at der bliver taget ansvar. Og når vi bakker op om det, er det selvfølgelig også for at understrege, at Socialdemokratiet selvfølgelig tager den her udfordring med pesticider alvorligt, ingen tvivl om det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten stiller her et forslag om gratis test for pesticidrester som led i kostrådgivning til gravide. Da jeg startede på at læse det, tænkte jeg: Hvad er det egentlig, Enhedslisten vil diskutere? Vil man diskutere pesticider – det gjorde vi her for et par dage siden – vil man diskutere sundhed, eller vil man diskutere penge? Når jeg spørger sådan, er det, fordi forslaget bliver behandlet i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor vi jo har med pesticider at gøre, men hvis man ønsker at diskutere sundhed, burde det så ikke være henvist til Sundhedsudvalget, hvis det er, fordi man vil værne om gravide?

Når jeg læser bemærkningerne til forslaget, er det lige før, jeg overvejer, om det ikke skulle have været Finansudvalget. Jeg ved godt, at det er lidt provokerende at sige, men ikke desto mindre vil jeg citere lidt fra bemærkningerne. For der står, at hjerneskader hos nyfødte børn også koster samfundsudgifter i tabte indkomster som følge af lavere IQ. Ifølge forskerne kan det anslås, at pesticidresterne, som danske kvinder indtager, i gennemsnit betyder, at danske børn fødes med en IQ, der er knap et IQ-point lavere, end hvis barnet ikke havde været udsat for pesticidpåvirkningen. Forskerne har beregnet, at tabet i intelligens koster det danske samfund mellem 5 og 10 mia. kr. Det er således meget store beløb, samfundet kan tjene ved en korrekt forebyggende indsats, der forhindrer, at gravide kvinder indtager pesticidrester.

Jeg blev da personligt meget bekymret for, om jeg nu har fået et par børn, som måske er en IQ-procent mindre kloge, end de kunne have været. Ikke desto mindre synes jeg egentlig, at de klarer sig ganske glimrende, og jeg håber ikke, at de ligger samfundet til last. Derfor er mit spørgsmål til Enhedslisten sådan set måske mere: Hvad er det, man ønsker at diskutere? Ønsker man at diskutere pesticider, for så har vi nogle grænseværdier, som jeg egentlig mener at både ministeren og den socialdemokratiske ordfører har gjort rede for er ganske glimrende. Ønsker man at diskutere sundheden i forhold til de gravide, så er der mig bekendt ikke et meget stort problem med mange dumme børn. Der blev sidste år født 58.000 børn. Jeg ved ikke, om nogen kan tælle sig frem til, at det så skulle koste staten, jeg ved ikke hvor mange penge, fordi de har 1 pct. lavere IQ, end de burde have haft – som der åbenbart er nogle, der kan regne sig frem til.

Så jeg synes et eller andet sted, at det her er et meget mærkeligt forslag. Mit spørgsmål kunne så i modsætning til Enhedslisten, som har stillet forslaget, være: Går man ind for racehygiejne, forstået på den måde, at man ønsker at sortere børn fra, som ikke har den rigtige IQ, eller hvad er det, man vil med det her? I Dansk Folkeparti er det sådan, at når man er gravid, og man går op og får noget rådgivning, så skal rådgivningen være ens for alle. Hvis man mener, at man har nogle spørgsmål, at man er bange for noget, så skal tilbuddet være ens for alle. Men alle skal også have lov til at føde deres børn uanset IQ.

Så Dansk Folkeparti støtter ikke forslaget på nogen måde.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen for en kort bemærkning.

Nu tror jeg ikke, at det er forslagsstillere, der ligesom har mulighed for at bestemme, hvilket udvalg en sag skal behandles i. Og hvis Folketinget tog en beslutning om, at det her forslag skulle sendes i Finansudvalget, ville jeg absolut tage imod det, for det her har jo sådan set noget med økonomi at gøre; hvis der er mange børn, der bliver født med en lavere intelligens, så har det altså nogle samfundsomkostninger, og det er det, som forskerne har været inde at kigge på. Og jeg synes da, det er alarmerende, for hvis man har en lavere intelligens, får man et arbejdsliv, hvor man tjener mindre, og dermed har samfundet sådan set mindre, hvad skal man sige, udbytte af de mennesker, som har en lavere IQ.

Så det her er et spørgsmål om at prioritere en forebyggende indsats. Det er overhovedet ikke for at lave racehygiejne; det er sådan set for at indføre nogle ekstra rettigheder til kvinder, som er gravide, og som ønsker det bedste for deres kommende barn. Og det skal ses i sammenhæng med de øvrige tilbud, der er til gravide, for at sikre, at man ikke drikker for meget i graviditeten og den slags. Så det skal egentlig ses positivt, og hvis det skulle sendes i et andet udvalg end Miljø- og Fødevareudvalget, så ville jeg være helt åben over for det.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg er i hvert fald den sidste, der har haft indflydelse på, hvilket udvalg det skal behandles i. Jeg undrer mig bare over, at det er helt tydeligt, at Enhedslisten virkelig mener, at det her er et ganske alvorligt problem – så alvorligt, at man er nødt til at tage det ned i Folketingssalen, sådan at vi kan diskutere, at børn, der er født med en IQ, der er 1 IQ-point lavere end alle andres, koster en bunke penge, og at det er et kæmpe problem i Danmark. Altså, jeg ved ikke, om Enhedslisten synes, at alle skal være akademikere, men det er ikke en holdning, vi deler i Dansk Folkeparti. Vi mener rent faktisk, at folk bidrager så godt, som de kan, til samfundets fælles kasse, kan man sige. Og det gør man også, selv om man måske ikke er født professor.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Det er ikke, fordi det her forslag kan sikre, at alle bliver akademikere – det er jo slet ikke der, vi er. Det er et spørgsmål om at prioritere en forebyggende indsats. Over tid har der været nogle anbefalinger. Der er et større fokus på, at kvinder, der er gravide, f.eks ikke bør drikke alkohol. Det er bare ét eksempel på noget, der sådan set har udviklet sig over tid. Den forståelse var der ikke for 30 år siden.

Nu bringer vi det her forslag i Folketingssalen, og jeg synes, det er relevant. Når man læser Philippe Grandjeans bog, bliver man påvirket af det. Der er en række eksempler på, hvad det er for nogle miljøgifte, som fostre tager skade af.

Fru Pia Adelsteen.

I bogen af Philippe Grandjean og Pernille Hermann konkluderer de, kan jeg forstå, at børnene resten af livet må leve med en lavere intelligenskvotient, og at det er et kæmpeproblem. Må jeg ikke bare igen påpege, at vi alle sammen bliver født med en eller anden grad af intelligens, og jeg mener ikke, man bliver mere lykkelig af at have en høj IQ end en lav IQ. Og et eller andet sted er det vel ikke et spørgsmål om, om man tjener 5 mio. kr. om året eller 100.000 kr. om året, men at man bidrager positivt til samfundet og er en del af det, uanset ens intelligens.

Hr. Christian Poll, Alternativet, værsgo.

Jeg får også lige lyst til at blande mig lidt, for jeg ser jo det her forslag fra Enhedslisten, som at man bare føjer det her til listen af rådgivningsmuligheder, som den gravide kvinde får tidligt i forløbet, og som netop ikke stempler nogen, men som giver kvinden mulighed for at tilrette sin kost, sådan at det kommende barn får bedre muligheder i sin fremtid. Der tænker jeg: Hvem kan have noget imod det? Det er da en rigtig god idé. Det er, ligesom man rådgiver den gravide kvinde om, hvordan man bedst ammer, og hvordan man bedst tilrettelægger dagligdagen, så livet hænger sammen som småbørnsfamilie. Og som hr. Søren Egge Rasmussen har fremhævet, er der f.eks. også rådgivningen om alkohol. Der kan være mange ting. Det her er bare en på listen, som faktisk giver et værktøj til den gravide kvinde til at skabe et bedre liv for sit barn.

Fru Pia Adelsteen.

Men hvis man skal følge det, hr. Christian Poll siger, mener jeg et eller andet sted også, at ministeren gjorde det meget klart i sin tale, at der er kostrådgivning. Det er til at finde allerede. Og så kan jeg ikke helt se ideen med at lave en urintest på en gravid kvinde og sige, at nu er du 3 måneder henne, og vi har fundet pesticidrester i din urin. Hvornår sker skaden på hjernen? For jeg er helt sikker på, at Enhedslisten har undersøgt det. Er det inden for de første 3 måneder, eller er det i de sidste 6 måneder, eller hvad? Kan man gøre noget, hvis man får taget sådan en test, når man er 3 måneder henne, eller skal man bare være bekymret for, om man ikke får et såkaldt normalt barn?

Hr. Christian Poll.

Det er jo det, som er muligheden i det, altså at man her ser sig selv. Testen er et billede af den gravides egen krop og dermed også en tydelig indikation af, om jeg kan rykke noget her ved at ændre min adfærd. Det er jo ikke ens for alle, for det afhænger af, hvordan man i forvejen spiser. Det kan være svært at gennemskue, men her får man med en test et klart billede. Du ligger i den høje ende, men du kan faktisk løse det ved lige at ændre din kost sådan og sådan.

Fru Pia Adelsteen.

Men hvis skaden er sket og man bliver nervøs for det, var mit spørgsmål til Enhedslisten, om de så går ind for racehygiejne. Hvis man er nervøs for, at skaden allerede er sket, skal man så gå hen og få en abort? Er det det, de gerne vil? Kvinder kan blive nervøse og tænke, at gud, jeg har spist noget forkert, og mit barn får 1 point lavere IQ, end det ville have fået, så jeg må hellere gøre noget drastisk. Det er det, jeg simpelt hen ikke forstår ved forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Enhedslistens beslutningsforslag indebærer indførelsen af et gratis tilbud om test af indhold af pesticidrester i urin til alle kvinder, som påtænker at blive eller er gravide. Testen vil være grundlaget for kostrådgivning, så kvinderne kan reducere indtagelsen af pesticider, som eventuelt kunne skade barnet.

Venstre er enig med Enhedslisten i, at pesticidrester skal begrænses mest muligt. For kommende generationer er det vigtigt, at vi beskytter ufødte børn mod kemiske stoffer fra miljø og fødevarer. Tilbud om individuel testning af urin for pesticidrester er dog ikke løsningen.

For det første er fødevarerne på det danske marked generelt uden pesticidrester i skadelige mængder, og fastsættelsen af grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer tager højde for alle befolkningsgrupper. Det gælder også for gravide.

For det andet er det faktum, at der kan findes pesticidrester i urinen, ikke det samme, som at det er skadeligt. Det må generelt forventes, at man vil kunne finde rester af pesticider i menneskers urin. Kroppen skiller sig nemlig af med pesticider og deres nedbrydningsprodukter gennem urinen.

For det tredje stammer pesticidrester i urinen ikke kun fra kosten, men også fra andre udefrakommende kilder som eksempelvis fra anvendelsen af biocider mod insekter i boligen, dvs. insektspray, eller ved udsættelse for stofferne i arbejdsmiljøet. Hvis man finder pesticidrester i urinen, er det derfor ikke nødvendigvis på grund af kosten.

Derfor er det typisk fødevarer som frugt og grønt – vist mere i udenlandsk end indenlandsk – der indeholder pesticidrester. Frugt er jo en vigtig del af en varieret kost. Det vil ikke være en fordel at skræmme gravide væk fra frugt og grønt, fordi der kan påvises pesticidrester i urinen.

Derfor mener Venstre ikke, at et tilbud om gratis test for pesticidrester som et led i kostrådgivning til gravide er den rette måde at sikre kommende generationer mod skaderne ved pesticidrester, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det, og tak for endnu et forbrugeroplysende beslutningsforslag fra Enhedslisten. Jeg håber selvfølgelig også, der er en del lyttere og seere, der følger med, sådan at de også kan blive oplyst yderligere. Også tak til hr. Søren Egge Rasmussen og næsten alle medlemmerne af Enhedslistens folketingsgruppe. Faktisk fik det mig til at tænke på, hvorfor det lige præcis er ni medlemmer fra Enhedslisten, der er forslagsstillere, og om det faktisk er et udtryk for, at de sidste fem medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe ikke bakker op om forslaget. Men det kan Enhedslistens ordfører måske opklare senere.

Jeg er familiefar og har to dejlige børn på næsten 10 år og på 13 år, og som alle forældre ønskede og ønsker min kone og jeg selvfølgelig hverken under graviditeten eller for den sags skyld nu i deres barndom at udsætte dem for skadelig påvirkning af nogen art. Det er vi hver dag meget opmærksomme på og er derfor også glade for, at vi selv har hus og en stor køkkenhave, så vi selv kan dyrke forskellige grønsager og frugt, samt at vi i hvert fald en del af året kan købe frisk grønt og frugt produceret i Danmark, hvor vi ved at pesticidrester i skadelige mængder generelt ikke forekommer. Det skyldes, at der for alle befolkningsgrupper, herunder yngre og gravide kvinder, er fastsat en sundhedsmæssigt forsvarlig grænseværdi. Grænseværdien kontrolleres jævnligt af Fødevarestyrelsen, hvis undersøgelser viser, at grænseværdien helt generelt overholdes.

Seneste samlede opgørelse over danskernes indtag af pesticidrester viste et niveau markant under det sundhedsmæssigt problematiske niveau. Af den grund og fordi jeg også, som I nu ved, ikke længere har helt små børn, sover jeg trygt om natten, selvfølgelig stadig væk med undtagelse af når jeg befinder mig her i Folketingssalen meget sent om natten. Liberal Alliance mener således ikke, at der er behov for test som led i kostrådgivning til gravide. Jeg er sikker på, at gravide kvinder også selv er meget opmærksomme på deres kostindtag og måske holder sig til økologi eller til danske produkter, hvor indholdet af pesticidrester jo er endnu lavere end i udenlandske, og det er vist i øvrigt også allerede generelle statslige kostråd til gravide.

Med de ord vil Liberal Alliance gerne afvise beslutningsforslaget.

Der er korte bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Liberal Alliances ordfører skal ikke overfortolke på, om forslaget her, som har ni Enhedslistemedlemmer som underskrivere, er et tegn på noget bestemt. I en travl hverdag kan det variere meget – det kan være alt fra en til 14, der skriver under – men jeg kan måske godt røbe, at når der er ni, der har skrevet under, har der været en vis begejstring for, at det var et godt forslag, så jeg håber, at den begejstring breder sig til andre partier og også til Liberal Alliance.

Jeg kan da godt forstå Liberal Alliances ordfører. Der er forskellige virkemidler, som man allerede kan tage, og det er bl.a. at købe økologiske produkter. Det er jo en måde at vælge fødevarer, som er uden pesticider. Jeg synes også, at det er tankevækkende, at det mest populære økologiske produkt, hvis man ser på markedsandel, sådan set er babymos, så der er sådan set nogle forældre derude, som har fået øje for, at valg af økologi kan være en løsning. Vi ønsker bare at brede det ud til, at der er flere, der sådan set kan få noget oplysning om, hvad det er, de udsætter deres krop for af pesticider.

Værsgo, ordføreren.

Tak. Det er jo ganske udmærket, og jeg deler egentlig ordførerens intention som sådan. Jeg og Liberal Alliance mener sådan set egentlig ikke, at der er noget behov for yderligere tiltag og slet ikke test og urinprøver af gravide i den her forbindelse.

Værsgo.

Det er korrekt, at den oplyste forbruger jo fuldt ud kan vælge økologi. Man kan bare se på markedsandelene, at det ikke er alle, der udelukkende spiser økologiske produkter, og der kan jo også være nogle kvinder, som ikke har råd til det, og som måske gerne ville vide, hvad det egentlig er for et pesticidindtag, de har, og hvordan de via en kostanbefaling kunne få det nedsat. Det kunne være nogle bestemte frugter, man skulle fravælge i den konventionelle version, og det er sådan set det, vi ønsker at fremme med vores beslutningsforslag.

Værsgo til ordføreren.

Tak til Enhedslistens ordfører for sådan set yderligere at motivere beslutningsforslaget. Jeg er bare af den opfattelse, ligesom også regeringen og ministeren har givet udtryk for, at der allerede eksisterer kostvejledning, også til gravide.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Alternativet er glad for det her forslag fra Enhedslisten. Vi har selv været bekymret for den nye læsning, vi kan se i Philippe Grandjeans og Pernille Hermanns bog, og har længe været bekymret for den her samlede kemikaliebelastning, som vi alle sammen er udsat for, men som selvfølgelig har en særlig påvirkning af gravide og fostre. Derfor ser vi det sådan set som et meget godt forslag, at man udvider den her kostrådgivning til den gravide med muligheden for at kunne få taget en prøve og få et billede af, hvor man ligger på skalaen, og om man kunne have glæde af at regulere sin kost ved f.eks. større indtag af økologiske fødevarer. Det er en rigtig god løsning. Så vi forventer at støtte forslaget.

Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er glad for Alternativets opbakning til forslaget. Det er rart at høre, at der er andre, som har fået øje på, at der er kommet en ny bog, som påpeger, at der er nogle fostre, som er særlig sårbare over for pesticider i den periode, hvor hjernen skal udvikle sig. Jeg er lidt bekymret ved, om de her kostanbefalinger, der findes, og de her grænseværdier, som findes, i for høj grad ikke tager hensyn til, at der kan være nogle mennesker i deres tidlige alder, som kan være mere sårbare end voksne mennesker. Derfor tror jeg, at der er brug for at kigge nøjere i det her, prøve at kigge på, om der er nogle grænseværdier, som skulle differentieres, i forhold til om det er et foster, som bliver udsat for pesticider, eller om det er en gammel mand. Så det synes jeg er væsentligt at gå videre med, og jeg takker for opbakningen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan sige, at det også er en bekymring, vi deler, som jeg nævnte i min ordførertale. Vi har en voldsom kemikaliebelastning, mange tusinde kemikalier bliver vi påvirket af dagligt, og vi ved jo, at der er en særlig følsomhed hos gravide og fostre, og der er en del ting, vi skal have kigget på i den sammenhæng – helt sikkert.

Så er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu bliver der snakket om, hvad man er bekymret for. Jeg er måske en lille smule bekymret for, hvordan den gravide kvinde skal reagere på den her urintest. Hvad skulle hun gøre? Lad os antage, at hun er gravid, og at hun får en urintest, der viser et alarmerende højt eller for hende måske højt indhold af pesticidrester. Hvad er det så, ordføreren for Alternativet forventer, at den her kvinde skal gøre? Skal hun fra da af begynde at spise økologiske appelsiner? Fortryde sin graviditet? Hvad er det, man skal have ud af at få den her test inde i sin graviditetsperiode?

Ordføreren.

Jamen der er jo tale om et ekstra led i kostrådgivningen, og vi kunne vel sige det samme om mange af de andre ting, man bliver rådgivet om, f.eks. om alkohol og omkring andre dele af det, som ligger i rådgivningen af gravide. Her er det jo også ment som et tilbud til dem, der påtænker at blive gravide, så man altså kan være i god tid med at indrette sig med en større økologisk andel af fødevarerne. De konsekvenser, vi ser her, nemlig angivet som 1 IQ-point, er jo ikke noget, der er en katastrofe, men det er noget, som jeg tror mange vil have lyst til at rette ind efter, så man får de bedste muligheder for sit kommende barn.

Så er det fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis en gravid har en mistanke om, at hun indtager for mange fødevarer, der kan indeholde pesticidrester, kan hun gå til sin praktiserende læge og få taget en urin- eller blodprøve og få bekræftet eller afkræftet, om hun har for mange pesticider i kroppen?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg tro man kan, men så vil lægen nok spørge, om der er en særlig grund til, at man tror, at man er i en risikogruppe. Det er jo derfor, at vi f.eks. har regler for arbejdssituationer, hvor der er mulighed for, at man ikke skal arbejde med pesticider, når man er gravid. Men hvis man ikke er i den situation, vil jeg tro, at lægen spørger: Er der en særlig grund til, at du tror det her? Og kvinden vil få at vide, at hvis der ikke er det, jamen så vil man ikke betale for sådan en analyse. Der synes vi det er rimeligt nok, når nu vi hører om den nye viden her, altså at der er en risiko, som er helt generel og bred, at man så har mulighed for at få den viden om sig selv, så man kan tilrette sin kost, så det passer med det.

Er der en ekstra bemærkning? Værsgo, fru Karina Due.

Tak. Nu har jeg selv været gravid nogle gange, og derfor ved jeg, at et af rådene fra lægerne, når man er gravid, er, at man skal lade være med at bekymre sig unødigt, for det er ikke godt for fosteret. Kan man ikke forestille sig, at sådan en urintest, der bliver lavet, skaber unødig bekymring hos alt for mange gravide?

Ordføreren.

Noget lignende kunne man vel sige om alle de andre ting, man kan læse og høre om, som kan påvirke og skabe bekymring om ens foster. Men her er jo tale om, at nye tal viser, at der rent faktisk er en risiko, som man så kan gå ind og nedsætte ved at ændre sine kostvaner.

Fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Jeg er simpelt hen nødt til at spørge – måske lidt i forlængelse af hr. Simon Kollerups spørgsmål: Hvad skal man gøre, når man som kvinde finder ud af, at ups, man er gravid? Man er måske 3 måneder henne – jeg har oven i købet læst i ugeblade, at der er nogle, der nærmest først opdager det, når de er ved at føde – og så tænker man: Nå, okay, jeg må lige op at blive tjekket. Så får man lige taget en urinprøve, og så får man at vide: Den er helt gal. Man har faktisk i de der 3-4 måneder, man nu har været gravid, været til fester, spist helt almindelig mad. Man har måske oven i købet røget. Altså, man har faktisk gjort alt det, man i dag får at vide at man ikke må. Der er nogle gange, jeg bliver helt i tvivl om, hvordan jeg har overlevet, vil jeg bare sige. Og så får man at vide, at det her er et problem, og at man nu skal lægge hele sit liv om, men man ved faktisk ikke, om skaden er sket.

Der er min pointe lidt i forlængelse af hr. Simon Kollerups spørgsmål: Hvad skal kvinderne så gøre?

Ordføreren.

Her er jo tale om en ny viden, som jeg synes det er rimeligt at gravide kvinder får mulighed for at reagere på. Derfor er det rimeligt, synes jeg, at man tilfører det her ekstra led i kostrådgivningen. Der er sikkert hundredvis af faktorer, som man kan tilrette i forhold til sin graviditet, og som kan påvirke fosteret, det ved vi. Vi kender mange af dem, og mange af dem kender vi sikkert ikke endnu, men her er en ny, og det vil være naturligt, at vi i et moderne samfund giver mulighed for, at folk får den indsigt, den viden, så de kan reagere på den.

Fru Pia Adelsteen.

Lad os vende spørgsmålet om. Hvis man skal reagere på alt, man bliver bekymret over, når man er gravid, vil jeg – i hvert fald som kvinde – sige, at så kan man næsten ikke bestille andet. Så man kan vende spørgsmålet om. Jeg ved ikke, om man ved, hvornår skaden sker. Det er jo det, der bekymrer mig lidt, for hvis skaden sker, når fosteret er mindst, er det jo typisk på det tidspunkt, hvor kvinden ikke ved, at hun er gravid. Altså, der er faktisk sådan en periode, hvor man måske ikke lige ved det. Også selv om man planlægger en graviditet, ved man jo ikke helt, hvornår man bliver gravid, trods alt. Og det vil sige, at hvis skaden så sker allerede der, er det så ikke bare at forårsage unødig bekymring hos kvinderne?

Hr. Christian Poll.

Jeg mener ikke, at det her skaber en unødig bekymring, for den er jo ikke af en dimension, hvor vi kommer til at tale om et sygt barn. Der er bare tale om, at de her stoffer nu er kendt for at kunne give en hæmmet udvikling i en meget lille grad, men det er vigtigt nok til, at jeg synes, at det er rimeligt, at vi som samfund giver mulighed for, at en gravid kan tage det valg. Man kan også vælge at sige: Nej, jeg har ikke brug for sådan en analyse. Det er jo et frit valg.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer.

Både jeg personligt og Det Radikale Venstre har om nogen fokus på gravide og små børn lige nu. Jeg er faktisk barselsvikar her i Folketinget, og jeg blev selv bedstefar for fjerde gang i torsdags. Så det er ikke, fordi jeg ikke er optaget af den her sag. Vi er også meget indstillet på, at gravide skal have den bedste rådgivning, der kan gives, og vi er opmærksomme på, at den miljøpåvirkning, de er udsat for i dag, er så bredspektret, at det er vigtigt, at der er fokus på netop det her område. Så der er en masse gode og positive intentioner i forslaget.

Men vi vil ikke umiddelbart stemme for det, før vi får flere detaljer belyst. Vi vil f.eks. gerne have belyst, hvad omkostningerne vil være, og man kunne også overveje, om der er nogle ressourcer til rådgivningen af gravide, der kunne anvendes bedre end netop lige til den her test. Og jeg må sige, at det, jeg har hørt under debatten her, også gør, at jeg har nogle forbehold over for, om det lige er den her test, vi skal tilbyde de gravide. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man skal håndtere det, og hvordan man egentlig skal agere.

Det er vel for så vidt bedre, at der er en rådgivning til gravide på et langt tidligere tidspunkt, så man bliver opmærksom på, at netop når man når til det stadium i livet, skal man være varsom med mange ting. Det frygtelige er jo, som det også er nævnt tidligere i dag, at det efterhånden voldsomme og omsiggribende behov for at få hjælp til at blive gravid, også for mændene, gør, at man egentlig skal være opmærksom på den her problematik langt tidligere i livet, også af hensyn til de kommende børn.

Så vi har at gøre med en problemstilling om pesticidrester og miljøpåvirkninger som sådan med hensyn til vores fremtidige generationer, men jeg er ikke sikker på, at det lige er det her, der er løsningen. Men lad os tage det med ind i forhandlingerne. Vi er positive, men stemmer ikke umiddelbart for.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Man kan se det her udmærkede forslag som symptombehandling, og det mener jeg faktisk ikke som en kritik, men fordi det jo vil være en måde at prøve at reducere nogle skadevirkninger på ved den fødevareproduktion, vi har i dag. Det tror jeg faktisk at jeg er enig med hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten i. Det, vi ser her, er jo skadevirkninger ved de sprøjtegifte, der er i vores fødevarer, så det allerbedste ville jo være, at vi havde fødevarer uden sprøjtegifte og uden hormonforstyrrende stoffer. Men der er nok længe til, at vi kommer til at leve i den verden, og indtil da bliver vi nødt til at tage nogle skadereducerende skridt.

I SF synes vi, det er et godt forslag. Vi synes faktisk ikke, det går vidt nok. Vi synes, det skal omfatte mere end pesticidrester, og det håber vi at vi kan tage en diskussion af i udvalget. Vi håber også at få en faglig vurdering af, hvilke ting der skulle undersøges for. Det kunne også være et led i netop at skærpe fokus på at få fjernet stofferne fra markedet. Det har SF foreslået med bl.a. det beslutningsforslag, der hedder B 194, Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forsigtigheds- og substitutionsprincippet i kemikalieregulering samt udfasning af forbrugerprodukter indeholdende CMR-stoffer.

Ja, det kan være, at man lige skal ind og læse den trykte version efterfølgende.

Vi har også fremsat et andet beslutningsforslag, B 118, om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

Der mangler noget finansiering af forslaget, og her har SF også en række forslag, som jeg håber at kunne diskutere med Enhedslisten og andre partier. Vi mener nemlig, at der er et stort behov for at tilføre ekstra midler til hele kemikalieindsatsen. Der har vi foreslået en kemikalieafgift, f.eks. på stofferne på LOUS-listen eller på udvalgte CMR-stoffer, der kunne bidrage til at løfte den her store udfordring og andre relaterede udfordringer fra kemikalier. Det kunne være lige fra Høfde 42 til andre kemikaliesyndere, men her og nu taler vi selvfølgelig om stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter osv.

Jeg mener, det er et godt forslag, og inden jeg får spørgsmålet – som jeg egentlig synes er et lidt mærkeligt spørgsmål, men som jeg har hørt fra flere sider i salen – hvad det skal gøre godt for, vil jeg sige, at det da skal gøre det, at man skifter livsstil, at man får et wakeupcall og siger: Hov, der blev jeg godt nok overrasket over, at de konventionelle fødevarer, jeg spiser, eller de cremer eller produkter, jeg bruger, har den indvirkning på mig og mit ufødte barn. Nu vil jeg lægge mit liv om.

Der var en kendt tv-vært og iværksætter, som fik foretaget en prøve af blod og urin, og som blev overrasket over, hvor mange farlige stoffer der var i hendes krop. Der lagde hun sit liv om og startede en ren økologisk produktion af forbrugerprodukter, som faktisk er blevet et af de mest succesfulde danske mærker inden for cremer osv. Jeg tror, det her vil være en måde til at få mange til at opdage, hvor meget påvirkning der egentlig er udefra. Man kan ikke fjerne alt, men man kan blive mere fokuseret på, hvad det er, man spiser, og hvad man omgiver sig med, også fordi man jo ikke længere kun har ansvaret for sig selv, men også for sit ufødte barn.

Nu er jeg den lykkelige tante til snart fire drenge – tre nu og en på vej – og jeg vil sige, at både hvad angår min søster og mine svigerinder, var der noget, der gik op for dem, da de blev gravide. De lagde deres liv om i stor stil og gik i varierende grad over til økologi. Der var ingen af dem, der var gået specielt meget op i det før, men lige pludselig fik de jo den tanke: Nu er det ikke kun mig selv, nu er det også mit ufødte barn, jeg skal passe på. Så jeg synes, det er rigtig udmærket.

På sammen måde var der for 30 år siden mange, der røg, når de var gravide. I dag ved de fleste godt, at det er en meget dårlig idé, og gør de det alligevel, vil lægen ofte påpege, at det er rigtig, rigtig risikofyldt og skadeligt for barnet.

Så SF støtter beslutningsforslaget med de forslag og input, som jeg har leveret heroppefra, og synes, det er dejligt med det her fokus på skadelige stoffer, for så kan vi forhåbentlig også gøre noget ved det og få befolkningen med os. Det behøver ikke være med skræmmekampagner, men ved at sige, at der jo er nogle rigtig gode alternativer derude, heldigvis.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at når man står på talerstolen og taler om sådan nogle test til gravide, skal man fortælle, hvor mange børn og børnebørn man har, så jeg vil bare sige, at jeg har to børn og mit tredje barnebarn er på vej, for min datter har nemlig stor mave på. Det er jo altid dejligt. Jeg vil også fortælle med det samme, at hun ikke har lagt sit liv om, men hun har foreløbig to sunde børn.

Jeg har to spørgsmål til fru Lisbeth Bech Poulsen i forbindelse med den lille historie om kvinden, der lagde sit liv om, da hun opdagede, hvor meget der var i hendes urin. Mit første spørgsmål er: Fik hun et sundt barn? Mit andet spørgsmål er: Har SF, som støtter forslaget, et bud på finansieringen?

Ordføreren.

Det sidste spørgsmål forstår jeg ikke, for jeg påpegede jo netop, at der ikke var finansiering, men at SF havde en række forslag, som vi har fremsat. Så jeg tror måske lige, der var tale om en forglemmelse fra ordførerens side. Jeg vil gerne gentage det: Vi synes, der skal en kemikalieafgift på, hvor man kunne bruge LOUS-listen eller listen over CMR-stofferne, og så kunne man få faglige input til, hvilke stoffer der så skulle være på den liste. Men helt konkret kunne det være ud fra LOUS-listen.

I forhold til det andet, altså den her kvindelige iværksætter, vil jeg sige, at så vidt jeg ved, fik hun et sundt barn, men det var også tidligt i hendes graviditet, hun fik taget den her test. Jeg tror faktisk, det var i Go' aften Danmark, jeg er ikke helt sikker, det var i hvert fald på tv. Jeg siger jo ikke, at der vil ske et eller andet forfærdeligt, hvis ikke du lægger dit liv om; jeg siger bare, at risikoen er større. Det er også det, vi får at vide ude på Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet, hvor de siger, at risikoen er større. Du kan også få et sundt barn, selv om du har røget, men det vil de fleste nok alligevel anbefale man ikke gør. Så det er risikoen i det.

Når der nu også er gode alternativer derude til at ændre livsstil, synes jeg da i hvert fald, at man skal gøre opmærksom på det.

Fru Pia Adelsteen.

Det kan være så fint, og undskyld, at jeg lige havde overhørt buddet på finansiering. Det beklager jeg.

Så skal mit andet spørgsmål så være: Fik hun så taget en urintest efter fødslen, altså efter omlægningen af livet? Når jeg spørger, er det lidt, fordi vi kører meget på, hvad vi kan måle nu og her, men ved vi reelt, hvis vi omlægger vores liv til økologi, om det så bliver bedre, eller hvad ved jeg? Altså, ved fru Lisbeth Bech Poulsen noget om det?

Ordføreren.

Det kan man måle, og, så vidt jeg ved, også relativt hurtigt i forhold til kost, cremer, plejeprodukter osv. Det er der lavet mange undersøgelser af. Men det, jeg måske tror fru Pia Adelsteen sigter til, er, at der også er alle de ukendte faktorer, og det er det, vi har talt om rigtig mange gange, altså med cocktaileffekter osv.

Når det rammer mig, og når jeg også fortæller historier om børn, er det jo, fordi vi kan udsætte os selv for forskellige ting. Fru Pia Adelsteen og jeg mødes jo også i rygeboksen en gang imellem, men det er vores eget ansvar, og vi har et særligt ansvar over for børnene, for de har ikke selv valgt det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til den konservative ordfører, og det er hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Jeg læste selvfølgelig forslaget her med stor interesse og synes, det er meget sympatisk, at man vil skabe en større sikkerhed for gravide kvinder. Så nåede jeg til det punkt, hvor der stod, at testen skulle være gratis, og så må jeg sige, at min støtte til forslaget forsvandt. For vores holdning er, at folk skal have løn, når de udfører et stykke arbejde, så det at bede læger og sundhedsplejersker, eller hvem det nu er, om at lave de her test uden at få løn for det, kan vi ikke gå ind for.

Jeg tænkte, at det så måske var en fejl, altså at Enhedslisten ikke mente, at det skulle være gratis, men at de bare mente, at staten skulle betale for det, og derfor læste jeg videre i forslaget. Men jeg kunne ikke finde noget sted, hvor der var angivet en pris, så jeg antager, at Enhedslisten faktisk her mener, at det er noget, der skal udføres af folk uden at få løn for det, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Arh, ordføreren kan da godt lave en lille vittighed om, at den fri adgang for de gravide kvinder, så de ikke skal betale, måske skulle have været beskrevet lidt mere præcist. Der er jo altid nogle, der skal betale. Men lad det ligge.

Så Det Konservative Folkeparti mener altså ikke, at der skal være den her lige adgang til at få foretaget sådan en test uafhængig af ens pengepung. Men mener ordføreren ikke, at der er omkostninger ved de påvirkninger, vi har i dag? Og inden ordføreren svarer, kan jeg sige, at der faktisk er lavet EU-undersøgelser, hvor man jo siger, at det koster trecifrede milliardbeløb i euro.

Jeg anerkender, at man så har taget alting med, men mener ordføreren ikke, at de skadevirkninger, der følger med både hormonforstyrrende stoffer og pesticider, har omkostninger for samfundet?

Ordføreren.

Jo, det tror jeg er givet at der nok vil være. Jeg er bare nødt til at gøre opmærksom på, at den her byge af totalt ufinansierede forslag fra bl.a. Enhedslistens side ikke er seriøs. Altså, hvis man mener, at Folketinget skal bruge tid på at behandle en hel masse beslutningsforslag – hvilket jo kræver ret mange menneskers tid, både dem, der sidder her, men også embedsmænd, der skal forberede dem og tage stilling til det – så synes jeg, man i det mindste lige skylder at forholde sig til, hvad prisen for det er.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men hvad nu, hvis Enhedslisten syntes godt om et af de forslag, SF har til finansieringen af det for at sikre ekstra penge til kemikalieindsatsen, altså ved at lægge en afgift på stoffer fra LOUS-listen over stoffer, der er under stærk mistanke for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, kunne det så være en idé?

Man kunne jo udforme listen på forskellige måder efter faglige og saglige input, men der er trods alt lavet en liste. Kunne det være en idé til finansieringen, og ville Konservative så gå med?

Ordføreren.

Se, det synes jeg man kunne forholde sig til, hvis forslagsstillerne havde bedt om en analyse af, hvad det så ville koste. Jeg vil ikke bare stå og sige, at det da er en god idé, uden at have nogen som helst idé om, hvad det koster. Man kan jo stille skriftlige spørgsmål, og man kan lave et forberedende lovarbejde. Det med bare at knalde forslag ned i Folketingssalen, som ser ud til at være formuleret på en eftermiddag, synes jeg ikke er den rigtige måde at bruge salens tid på.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for debatten, og tak for modtagelsen. Jeg vil godt præcisere, at det her er et forslag om at give ekstra rettigheder til gravide kvinder. Det er et spørgsmål om en test for pesticidrester som led i kostrådgivning til gravide, og det er formuleret sådan, at det også er et forslag, som giver en rettighed til kvinder, som påtænker at blive gravide. I forhold til det, der har præget debatten med den her uvished, hvad man skal gøre, hvis man fik foretaget en test osv., og hvad konsekvenserne vil være af det, vil jeg sige, at hvis man er meget bekymret, kunne man, hvis det her forslag blev gennemført, vælge at få foretaget en test og modtage kostvejledning, inden man blev gravid.

Vi er godt klar over, at der er nogle kostråd i øjeblikket, men vi vil gerne udvide rettighederne, og vi vil gerne udvide den forebyggende indsats. Det er tit meget svært med forebyggende indsatser, fordi det betaler sig, men det betaler sig på lang sigt. Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, hvordan det her skal finansieres, og jeg synes da, det er fint at få drøftet inden udvalgsbehandlingen, hvad det egentlig vil koste per urinprøve, og hvad potentialet er for det, man sparer i længden, hvis det er sådan, man kommer frem til, at der er nogle fostre, som ikke får de hjerneskader, de ellers ville få.

Jeg tror, det her er et overset problem, og det er mit indtryk, at de forskere, der arbejder med stoffer, som er skadelige, er oppe imod nogle, som har interesse i at sælge giftige stoffer. Vi har sådan set en landbrugssektor, som er i en situation, hvor der bliver brugt mange sprøjtegifte, og det er altså sprøjtegifte, hvor en gruppe af dem er udviklet til at skade insekter. Det vil sige, at de sprøjtegifte skader insekters hjerner og er meget effektive. Det er så bare uheldigvis en skadevirkning, som virker ret effektivt på insekter, men som altså også kan have en skadelig effekt på et fosters hjerne, når det skal udvikle sig. Og det er jo en forståelse af, at vi har et særligt problem her med en række pesticider, hvoraf nogle af dem er på vej til at blive forbudt.

Der er en proces i USA med klorpyrifos, fordi man har opdaget, at der er nogle skadelige virkninger ved det. Det er så et stof, der er blevet forbudt i Danmark, men som jo er tilladt i Sydeuropa, og som bliver brugt i appelsinproduktion for at skade nogle insekter for at producere nogle flere fødevarer. Så vi står med nogle sprøjtegifte, som er forbudte i Danmark, men som er tilladte andre steder, og som kan komme til Danmark i nogle fødevarer, og som kan have en negativ effekt, hvis det er sådan, man har det i sin kost. Mere kompliceret er det jo ikke. Og det er så en oplysning om det, vi ønsker at indføre ved at give en ekstra rettighed til kvinder. Man kan godt synes, det er nogle store beløb, man taler om, når man skeler til, hvad der står i den bog, som Philippe Grandjean og Pernille Hermann har skrevet. Det er jo med til at bevise, at en forebyggende indsats på lang sigt sådan set er værd at satse på.

Jeg kan forstå, at det her forslag ikke har udsigt til at blive vedtaget ved en andenbehandling. Det er et forslag, som nok kræver, at man får en ny regering, før det kan vedtages, men jeg har også noteret mig, at der er en række partier, som i mere eller mindre grad har udtrykt sig positivt over for forslaget. Socialdemokratiet vil ikke støtte på grund af økonomien, men det opfatter jeg sådan, at hvis vi finder økonomien, så vil der potentielt være en støtte fra Socialdemokratiets side. Der var en fuldt ud støtte fra Alternativet, og De Radikale er positive, men ikke for forslaget lige nu. Så det vil sige, at der efter et valg nok kunne være en mulighed, hvis vi finder finansiering til det og finder en uddybning på tingene. Og SF er sådan set også positive og har finansieringen til det, og det synes jeg da er dejligt. Hvis det er ekstra pesticidafgift og målrettet det her tilbud, så synes jeg, det er alle tiders. Det kunne vi sagtens samles om. De Konservative har ikke rigtig forholdt sig til det, fordi vi ikke havde finansieringen på her. Det synes jeg er helt fair. Lad os få en udvalgsbehandling, hvor vi får uddybet, hvad sådan nogle urinprøver koster.

Så er der jo også en anden mulighed, og det er at gå til nogle af regionerne i Danmark. Jeg har sådan set tænkt mig at gå videre med det her forslag til nogle af Enhedslistens regionsvalgte og prøve at se, om ikke det her er noget, man kunne prøve af i mindre skala, måske bare i en enkelt eller to regioner, og dermed få nogle flere oplysninger om, hvor stort problemet er, og hvad kvinderne siger til det her ekstra tilbud. Det synes jeg ville være meget relevant.

Så er der nogle, der har spurgt til, om man kan måle det, hvis man ændrer kost. Ja, sådan nogle forsøg er der sådan set blevet lavet, hvor en hel familie har ændret sin kost til økologi, og i løbet af 14 dage viser de målinger, der så er blevet foretaget, et markant lavere indhold af forskellige pesticider i deres urin. Det er egentlig lidt tankevækkende, at kosten har så stor betydning. Jeg synes, at når nu man har forskere, som præciserer, at for fostre og for små børn har det stor betydning, hvad det er for en kost, man indtager, og hvad det er for nogle giftstoffer, man bliver udsat for, så er vi nødt til at tage hånd om det og tage det alvorligt.

Det er korrekt, som der er blevet sagt her, at forbrugerne har den mulighed at vælge økologiske varer og dermed selv vælge at blive udsat for færre pesticider i deres kost. Det er korrekt. Det er jo en del af løsningen, men jeg tror, der kunne skabes en vished, hvis det er sådan, at man kom frem til at indføre det her ekstra tilbud til gravide kvinder eller kvinder, som ønsker at blive gravide. Så jeg vil gerne takke for modtagelsen og ser frem til, at vi i en udvalgsbehandling kan få lidt flere oplysninger frem, og at vi efter næste valg kan få gennemført det.

Tak. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Jeg har bare et par opklarende spørgsmål. Altså, ordføreren siger, at der er lavet forsøg, hvor man har kunnet måle, at niveauet er lavere ved en økologisk kost. Mit spørgsmål går på, om det så er helt pesticidfrit, altså det, man har i urinen efter 14 dage på økologisk kost. Hvis ikke det er helt pesticidfrit, mener ordføreren så, at der skal være en eller anden grænse, sådan at hvis man er under den grænse, behøver man ikke at bekymre sig, og så kan man fortsætte med at spise, som man plejer, hvis man er gravid – eller skal det helt ned på nul? Det tror jeg umiddelbart ikke kan lade sig gøre, men det ved ordføreren sådan set nok.

Mit sidste spørgsmål er: Ved ordføreren, hvornår skaden sker under graviditeten? Når jeg spørger, er det, fordi hvis jeg kom op til undersøgelse og var 8 uger henne og fik taget en urinprøve og den så viste, at, puha, indholdet af pesticider var for stort, men at skaden beklageligvis var sket, hvad skulle jeg så som kvinde gøre?

Ordføreren.

Der er blevet lavet nogle forsøg, der er omtalt i nogle medier, hvor en hel familie har ændret kost, men jeg er ikke helt klar over, om man kom ned på nul pesticider, og jeg er heller ikke klar over, om den familie kunne gennemføre med 100 pct. økologi. Jeg er heller ikke klar over, om der er nogle pesticider, som er meget længe om fuldstændig at blive renset ud af kroppen. Men det er markante tal, man kan opnå ved at ændre sin kost til økologi.

Men hvad angår skaderne på fostret, har jeg kunnet læse mig til, at jo yngre fostret er, jo større risiko er der for skader. Senere i livet er det knap så heftigt. Men det er altså i den periode, hvor en hjerne udvikler sig, at den er særlig sårbar over for pesticider og en række andre giftstoffer.

Fru Pia Adelsteen.

Men når nu testen, man foreslår, er for gravide, så sidder jeg og tænker: Okay, man er gravid i ca. 40 uger. Er det så fra uge 1 til uge 10, at fostret får den største skade, fordi det er dér, fosteret er mindst, eller er det under hele forløbet? Og hvis skaden er sket fra uge 1 til uge 10, kan man så gøre det godt igen ved at gå over til økologisk kost – eller skal man bare bekymre sig?

Ordføreren.

Jeg har forstået det sådan, at det er under hele graviditeten, at fostret er udsat. Jeg kan forstå på DF's ordfører, at ordføreren hellere vil leve i uvidenhed og ikke bekymre sig, og den holdning er jeg meget uenig i. Jeg mener sådan set, at vi skal frem til at give nogle flere rettigheder til gravide kvinder og kvinder, som ønsker at blive gravide, sådan at de i størst muligt omfang kan tage hånd om det kommende barn. Det synes jeg egentlig er væsentligt.

Så er det hr. Johannes Lebech. Værsgo.

Jeg vil gerne understrege over for ordføreren – jeg ved ikke, om han fik helt fat i det i sin opsummering – at Det Radikale Venstre altså står helt bag intentionerne i det her forslag. Vi er bare ikke helt overbevist om, at det er den prioritering af ressourcerne, der skal til. Og det var også derfor, jeg bevægede mig ud i en længere udredning om, at det måske er på et langt tidligere tidspunkt, vi skal sætte ind over for hele den her trussel fra farlige pesticider, specielt også farlige kemikalier; det her er jo ikke kun et pesticidproblem. Så vi er bestemt positive over for intentionerne.

Jeg vil spørge ordføreren, om han ikke vil medgive, at man godt kan diskutere andre måder af forebyggende karakter til at tage hånd om det her, eller at det i hvert fald er værd at tage den diskussion.

Ordføreren.

Jeg har også forstået hr. Johannes Lebech på den måde, at De Radikale var positive over for vores forslag. Og det er korrekt, at man også kunne lave en test af urin, som medtog flere stoffer. Det er korrekt, men vi har bare kunnet læse os til, at visse pesticider udgør en særlig risikogruppe. Der er også andre stoffer, som udgør en risiko, f.eks. bly. Men vi har jo i Danmark nedsat vores blyforbrug i benzin, så det er måske ikke der, problemet er. Hormonforstyrrende stoffer kunne være en gruppe, som man også kunne teste for, og hvor der også kunne være anledning til, at man gav rådgivning om, hvad det er for nogle hudplejeprodukter, kvinder ikke bør bruge, og den slags.

Så vi er helt åbne over for, at den her liste kunne udvides. Det er en åben dialog, vi er helt med på at indgå i.

Hr. Johannes Lebech.

Jamen jeg kan kun erklære mig enig i, at det er et område, der skal være fokus på. Og jeg kan også give en garanti for, at Det Radikale Venstre vil være med til at fokusere på sikkerheden for de gravide.

Ordføreren.

Jamen jeg takker for det tilsagn, og jeg kan igen konkludere, at der er noget at arbejde videre med og noget at arbejde på at få gennemført efter et valg. Altså, jeg synes faktisk, at de her debatter er spændende. Nogle gange kan de her beslutningsforslag, der fremsættes, og som ikke opnår et flertal, udgøre en proces, hvor oppositionen kan komme tættere på, hvad det er, man kan være enige om efter et valg. Det synes jeg er rigtig spændende, og så er man forberedt på, hvad det er for en stor samlet løsning, der kan gennemføres efter næste valg.

Hr. Carsten Bach.

Tak, og tak til ordføreren for en fin ordførertale og begrundelse for beslutningsforslaget. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad det er for nogle ting i de andre partiers ordførertaler, der gør, at ordføreren mener, at beslutningsforslaget eventuelt vil kunne vedtages under en kommende, ny regering, og hvad det er for en regeringskonstellation, ordføreren mener der så ville være tale om.

Ordføreren.

Jeg kunne godt forestille mig en socialdemokratisk mindretalsregering, som Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale kunne være en del af det parlamentariske grundlag for, og som kunne komme frem til at vedtage en masse fornuftige ting på miljøområdet. Det kan jeg sagtens se konturerne af. Jeg kan også godt se konturerne af, at De Konservative og Liberal Alliance kunne være med i enkeltsager, og det ville være helt fint. Jo flere der stemmer for fornuftige forslag, jo bedre.

Men jeg må også bare konstatere, at når Venstres ordfører siger, at man ikke kan støtte det her, og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også er imod, så er det nok noget, som er nemmest efter et valg.

Om vi kan overtale De Konservative, hvis vi kommer med en finansiering, der øger pesticidafgifterne, kan jeg godt have mine tvivl om. Men vi er da helt med på at prøve det, så hvis det er noget, der kan gennemføres inden et valg, er vi også helt åbne over for det.

Hr. Carsten Bach.

Tak for svaret. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad det helt konkret var i Socialdemokraternes ordførertale og for den sags skyld også i De Radikales ordførertale, der indikerede, at et sådant beslutningsforslag eventuelt ville kunne gennemføres under en kommende ny regering.

Ordføreren.

Jamen De Radikale var da meget positive og havde nogle kommentarer til, om der skulle undersøges for flere stoffer. Så det synes jeg egentlig var meget klar tale. Og jeg forstod Socialdemokratiet sådan, at det var på grund af økonomien, at man på nuværende tidspunkt ikke kunne støtte beslutningsforslaget, men at man delte de bekymringer, som Enhedslisten har som forslagsstillere. Så jeg synes ikke, det er så kompliceret.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.