Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om en folkeafstemning om børsnotering af DONG Energy.

Af Pelle Dragsted (EL) og Josephine Fock (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2015. 1. behandling 20.11.2015. Betænkning 17.03.2016).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, ønsker at udtale sig. Værsgo.

Tak, formand. Det forslag, som vi snart skal stemme om, og som jo er fremsat af Enhedslisten og Alternativet, handler grundlæggende om demokrati. Det handler om, hvorvidt danskerne skal høres, når en regering sælger ud af nogle af kronjuvelerne, kunne man kaldte det, i vores fællesskab, i det her tilfælde vores fælles, samfundsejede energiselskab DONG. Forslaget vil, hvis det vedtages, betyde, at danskerne skal spørges ved en folkeafstemning, før man kan gennemføre den planlagte børsnotering af DONG Energy.

Siden vi førstebehandlede spørgsmålet, er det jo sådan set blevet mere aktuelt, fordi børsnoteringen af DONG nu er blevet sat i gang. Ja, faktisk skal Folketingets partier formentlig allerede senere i dag i Finansudvalget vedtage det aktstykke, som formelt godkender, at DONG kommer på Børsen, og at staten dermed afgiver mere af sit ejerskab til nye private investorer. Så hvis det forslag, som vi i Enhedslisten og Alternativet har fremsat, i dag forkastes, så vil den endelige beslutning om en børsnotering af DONG blive gennemtrumfet på et finansudvalgsmøde, uden at befolkningen er blevet taget med på råd, i en sag, som man vist skal have sovet under for at være i tvivl om er en sag, der i den grad har optaget danskerne, og hvor der har været en meget høj grad af kritik af den lukkethed og den mangel på demokratisk debat, som har præget hele processen.

Hvorfor er det her spørgsmål så vigtigt, at befolkningen skal spørges ved en folkeafstemning? For os at se er det et meget principielt spørgsmål, når vi som samfund overdrager og sælger ud af vores fælles, samfundsejede virksomheder til private. Det er jo stort set uigenkaldeligt. Når først der er solgt ud, får vi ikke de her virksomheder tilbage på befolkningens hænder, og hver gang vi overdrager ejerskabet af vores fællesejede virksomheder til private, mister vi demokratisk råderum. Så mister befolkningen mulighed for at bruge de virksomheder som redskaber til at tage samfundshensyn. Det er særlig problematisk, når det gælder et energiselskab som DONG, for der har vi en enorm interesse i, at vi som samfund, som befolkning, kan bruge det til at fremme f.eks. en grøn omstilling af samfundet, altså til at tage hensyn, der rækker ud over snævre økonomiske, kortsigtede hensyn, og som er langsigtede samfundsmæssige hensyn.

For når man går ind og børsnoterer en virksomhed, skal den jo fungere på de præmisser, at den drives med det kortsigtede økonomiske sigte, at der skal være et årligt afkast til de aktionærer, man inviterer indenfor. Det betyder selvfølgelig, at i den udstrækning, det kan betale sig at investere i grøn omstilling, gør man det. Det kan heldigvis betale sig lige nu, og derfor har DONG også udviklet sig i en positiv retning, i forhold til hvordan de investerer. Men i det øjeblik det pludselig skifter og det igen bliver de fossile brændstoffer, der bliver rentable, så vil DONG's investeringsportefølje selvfølgelig også skifte igen. Det er vi ikke tjent med som samfund, for når det gælder klima- og energipolitikken, har vi ikke brug for at være styret af kortsigtede økonomiske hensyn. Der har vi brug for kunne tage langsigtede samfundshensyn.

Der er også andre ting i spil, for lige præcis når det gælder privatiseringen af vores energisektor, kan vi se, at der er meget blandede erfaringer, når vi ser ud i verden. Der er erfaringer fra andre lande, hvor man har privatiseret f.eks. sine kraftværker, som jo er en del af det her. Det er jo bl.a. vores kraftværker her tæt på Borgen, som i endnu højere grad vil overgå til privat ejerskab. I andre lande er der erfaringer med underinvesteringer i f.eks. kraftværkerne, som har betydet, at forsyningssikkerheden er blevet ramt i en række europæiske lande.

Så er der spørgsmålet om timing. Er det overhovedet det rigtige tidspunkt at børsnotere DONG på, selv hvis man mener, at det skal ske? Det er der en række eksperter der i hvert fald er ude at så tvivl om. Kan det ende med, at staten gør en rigtig dårlig forretning, når man vil gøre den her forretning, som vi sådan set er grundlæggende modstander af, og at man får en alt for lav pris til danskerne, som jo ejer DONG Energy?

Alt det her kan man være enig eller uenig i. Men det her forslag handler egentlig bare om, hvorvidt befolkningen skal spørges, før deres energiselskab sælges til højestbydende. For DONG er ikke hr. Claus Hjort Frederiksens energiselskab, DONG er ikke regeringens energiselskab, og DONG var heller ikke hr. Bjarne Corydons energiselskab. DONG er vores alle sammens energiselskab, og derfor er det helt naturligt, at når man privatiserer den slags virksomheder, skal vi alle sammen tages med på råd. Det er sådan set det, vi stemmer om om lidt: Skal den her fortsatte privatisering af DONG tromles hen over befolkningen, ligesom vi så det, da der blev solgt ud til Goldman Sachs? Og her mangler vi i øvrigt stadig væk at få kastet lys over, hvad der foregik. Skal der senere i dag skrives endnu et udemokratisk kapitel i historien om frasalget af vores fælles energiselskab? Hvis dette forslag fra Enhedslisten og Alternativet stemmes ned, fratages danskerne muligheden for indflydelse. Så bliver børsnoteringen af DONG gennemtrumfet på et finansudvalgsmøde senere i dag hen over hovedet på danskerne.

Tak. Jeg skal lige sige, at finansministeren benævnes som finansministeren.

Så er der to korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi stemmer jo imod det her beslutningsforslag, for vi mener ikke, at det er egnet til en folkeafstemning. Men det, der bringer mig til at stille et spørgsmål til hr. Pelle Dragsted, er hr. Pelle Dragsteds ord om, at det er uigenkaldeligt, når staten sælger statslige erhvervsvirksomheder, altså at det ikke kan gøres om. Det kan det sådan set sagtens, og det er især ved en børsnotering meget nemt at opkøbe aktier på en børs, hvis man ønsker at gøre det om.

Derfor vil jeg anbefale Enhedslisten, at de ved næste folketingsvalg går til valg på det tema, der også ligger i Enhedslistens principprogram, men som man ikke taler så højt om til dagligt, nemlig at staten skal eje virksomhederne i Danmark – at staten altså skal gå ud og opkøbe virksomheder i Danmark med det formål, at vi skal have mere et socialistisk samfund. Det vil jeg anbefale Enhedslisten at gå til valg på, også fordi hr. Pelle Dragsteds analyse af det er, at det vil føre til, at Enhedslisten stormer frem ved næste valg.

Ordføreren, værsgo.

Det er selvfølgelig rigtigt, at det hypotetisk kan lade sig gøre at tilbageføre privatiseret ejendom til befolkningen. Det kan det godt. Det er bare ikke sket. Det, vi har set, er en udvikling i én retning, og det er desværre i den retning, som ordførerens parti er fortaler for, nemlig at jo mere af det - i hvert fald meget af det – der er på statens hænder, der kan overgå til private interesser, jo bedre. Derfor mener jeg også, at vi, hvis vi ser på TDC og på en række af de meget problematiske privatiseringer, som er gennemført, bare kan sige, at det er svært, om ikke umuligt at vende den proces om igen.

Til ordførerens ord om, hvad Enhedslisten skal gå til valg på – jeg er altid glad for at få gode tips og forslag fra politiske venner og modstandere – vil jeg sige: Vi går skam ikke og putter med, at vi mener, at visse sektorer i samfundet ligger bedst i staten. Det gælder vores infrastruktur, det gælder vores energiselskaber, og det gælder mange af de ting, fordi der dybest set ofte er tale om naturlige monopoler, men også fordi det er ting, som indebærer risici for vores samfund som sådan.

Så insinuerer ordføreren, at vi i øvrigt mener i Enhedslisten, at alt skal ejes af staten. Det kan jeg afkræfte. Vi mener, at staten er den næstdårligste arbejdsgiver efter de private arbejdsgivere. Det så vi jo med folkeskolereformen. Det var ikke en stat, der optrådte særlig pænt som arbejdsgiver. Vi er meget stærke tilhængere af, at vi får flere kollektivt ejede virksomheder i Danmark – i stil med dem, vi allerede kender. Vi har jo en meget bred vifte af ejerskabsformer i Danmark: Vi har det største dagligvareselskab, der er ejet af kunderne; vi har en realkredit, der historisk har været foreningsejet, vi har andelsselskaber osv. osv. Så vi synes, det er rigtig positivt at se på forskellige ejerformer. Det tror vi er rigtig godt for en økonomi og noget, der har gjort Danmark stærk.

Så er det igen hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Hr. Pelle Dragsted beklager, at udviklingen kun er gået i en retning, nemlig salg af statslige erhvervsvirksomheder og ikke genopkøb af statslige erhvervsvirksomheder. Det er, fordi der været et bredt, bredt flertal i Folketinget, som har ønsket det sådan på ganske demokratisk vis. Det er derfor, at jeg siger til hr. Pelle Dragsted, at man i stedet for at skjule Enhedslistens principprogram langt nede i skrivebordsskuffen skulle gå til valg på, at staten skal eje flere erhvervsvirksomheder. Gå dog til valg på, at der skal indføres socialisme i Danmark, i stedet for denne milde socialdemokratisme, som Enhedslisten har gjort til sit varemærke i alle valgkampe. Så kan det jo være, at der kommer flere mandater, hvis hr. Pelle Dragsteds analyse er korrekt, som ønsker at opkøbe private erhvervsvirksomheder og gøre dem statslige.

Ordføreren.

Det var alligevel en af de værste beskyldninger, jeg er blevet udsat for her i Folketingssalen: Jeg er ikke bare socialdemokrat; jeg er en mild socialdemokrat. Vi går ikke og putter med vores principprogram. Vi er et socialistisk parti, og det er vi rigtig stolte af. Vi mener, og det mener vi man sådan set bare kan kigge ud ad vinduerne for at konstatere, at den kapitalisme og nyliberale offensiv, som vi har oplevet igennem de seneste år, som ordførerens parti står i spidsen for, har kastet verden ud i dybe problemer med en enorm ulighed og en klimakatastrofe, som truer vores planets overlevelse. Så ja, vi går til valg på en socialistisk udvikling i Danmark. Det kan jeg garantere ordføreren for – og det bliver ikke i den milde socialdemokratiske form.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare spørge Enhedslistens ordfører, hvorfor Enhedslisten er så utilfredse med det repræsentative demokrati, som vi har her i landet. Vi har et Folketing; vi er valgt af den danske befolkning til at repræsentere danskerne i forskellige spørgsmål – også svære spørgsmål, som det her er. Der viser sig forhåbentlig at være et flertal senere på dagen og i andre sammenhænge, som gerne vil have en børsintroducering af DONG, hvilket også giver mulighed for et mindre frasalg, men hvor vi stadig væk har majoriteten på statens hænder. Hvorfor er Enhedslistens utilfredse med, at den danske befolkning har sammensat et Folketing, hvor der er et bredt flertal, som ønsker den her beslutning, selv om Enhedslisten er imod beslutningen?

Ordføreren, værsgo.

Jeg forstår sådan set godt spørgsmålet, og det er et meget principielt spørgsmål, hvornår man skal afholde folkeafstemninger, og hvornår det er Folketinget, der bestemmer. Jeg synes også, at folkeafstemninger absolut skal høre til undtagelsen. Jeg synes sagtens, vi kunne have flere, end vi har i dag, men mange beslutninger kan vi selvfølgelig træffe som Folketing.

Når jeg synes, at lige præcis privatiseringer af store fællesejede virksomheder er et af de steder, vi burde spørge befolkningen, så er det jo af de årsager, jeg har været inde på: Jeg synes ikke, at det er godt, at et tilfældigt sammensat Folketing kan træffe de her uigenkaldelige beslutninger på vegne af befolkningen, fordi det er et fælles ejerskab, vi har. Det er jeg helt åben over for selvfølgelig er en diskussion, man kan tage: Hvornår er folkeafstemninger det rigtige?

Vi mener altså i Enhedslisten og Alternativet, at man generelt godt kunne bruge flere folkeafstemninger, og vi mener, at det her er et eksempel på, hvor man kunne bruge dem. Og når man ser på historikken og de meningsmålinger, som blev lavet i forbindelse med salget til Goldman Sachs, er der noget, der tyder på, at der er en diskrepans mellem, hvad flertallet herinde i Folketinget mener, og hvad danskerne mener om det her spørgsmål.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg føler mig lidt provokeret af, at man får at vide, at det er et tilfældigt sammensat Folketing. Altså, det er vel trods alt den danske befolkning, som har sammensat Folketinget – oven i købet efter hele den her diskussion, som jeg da er enig med Enhedslisten i at der har været, om Goldman Sachs og DONG, og hvad der nu ellers har været. Så jeg vil ikke anerkende, at det er et tilfældigt sammensat Folketing. Det er et Folketing, danskerne har sammensat, og hvor der er et bredt flertal, som ønsker, at vi skal lave en børsintroduktion af DONG. Det synes jeg sådan set også at Enhedslisten skulle anerkende.

Så er jeg da med på, at Enhedslisten er imod den beslutning, fair nok. Det vil vise sig senere på dagen. Men man skal dog anerkende, at det er danskerne, der sammensætter Folketinget, og det er Folketinget, der tager den her slags beslutninger.

Tak. Ordføreren.

Men det samme kunne man jo sige, når vi skal stemme om retsforbeholdet og mange andre ting. Der har vi sådan nogle særlige bestemmelser i grundloven, der sikrer, at der skal være en afstemning, og ellers havde vi jo formentlig heller ikke fået den, hvis det havde stået til hr. Jacob Jensen.

Vi mener, at det at afholde folkeafstemninger er et bidrag til demokratiet. Selvfølgelig skal det gøres med forbehold for, at man ikke skal sende alting til folkeafstemning. Folket har sammensat et Folketing, det er rigtigt, og måske var det en forkert formulering at snakke om et tilfældigt sammensat Folketing. Det, jeg bare mener, er, at den beslutning, man træffer, ikke afsluttes med den her folketingssamling. Den rækker så langt ud i fremtiden, at jeg synes, der er grund til at spørge befolkningen i det her tilfælde. Der var faktisk også partier, som er en del af DONG-forligskredsen – og nu skal jeg ikke nævne navne – der gik til valg på at sige, at der ikke skulle sælges mere ud af DONG, og som efter valget desværre har indtaget det modsatte synspunkt.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det ser ikke ud til at være tilfældet, og så kan vi gå til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

[Afstemningen slutter.]

For stemte 15 (EL og ALT), imod stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF). [Hverken for eller imod stemte 0.]

Beslutningsforslaget er forkastet.