Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
B 114 Bilag 1
Offentligt
1625288_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedr. beslutningsforslag nr. B 114 om bæredygtige investeringer i pen-
sionsselskaber
Forsikring & Pension ønsker at fremsende følgende kommentarer i forbindelse
med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 114 om hensyntagen til so-
cial og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investerin-
ger. Beslutningsforslaget er fremsat af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist
(ALT) samt Christian Poll (ALT) d. 31.03.2016 og sat på dagsordenen til 1. be-
handling i Folketinget torsdag d. 28. april 2016.
Beslutningsforslaget lægger op til en ændring af lov om finansiel virksomheds
særlige bestemmelser for pensionsselskabernes investeringer, således at hensy-
net til social og miljømæssig bæredygtighed bliver et lovkrav på lige fod med
krav om størst muligt afkast og risikospredning i investeringerne. Dette vil vi
gerne advare kraftigt imod.
Vi anerkender, at pensionsselskaberne, der forvalter en samlet formue på 2.700
mia. kr., har stor medindflydelse på udviklingen i samfundet. Pensionsselska-
berne er først og fremmest sat i verden for at skaffe kunderne – de danske pen-
sionsopsparere – så god en pension som muligt til deres alderdom. Det betyder,
at pensionsselskabernes primære opgave er at sikre det størst mulige afkast,
når de investerer kundernes formue. Sådan bør det efter vores opfattelse også
være fremadrettet, så der ikke spilles hasard med pensionisternes økonomi.
Når det er sagt, er kravet om størst muligt afkast ikke uforeneligt med en social
og miljømæssig bæredygtig investeringsstrategi. Således har samtlige danske
pensionsselskaber retningslinjer for ansvarlige investeringer, der, udover at væ-
re baseret på generelt accepterede normer og gældende internationale konven-
tioner, tager udgangspunkt i anerkendte principper som for eksempel FN’s prin-
cipper for ansvarlige investeringer (PRI), FN's Global Compact samt OECD's Ret-
ningslinjer for Multinationale Virksomheder. Selskabernes retningslinjer indar-
bejder principper for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (såkald-
te ESG faktorer; Environmental, Social og Governance) i investeringspolitikkerne
for i praksis at påvirke de virksomheder, der investeres i, i retning af mere bæ-
redygtig forretning. Veldrevne virksomheder med styr på både økonomiske og
ikke-økonomiske risici er attraktive for langsigtede investorer som pensionssel-
skaberne.
25.04.2016
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Jan V. Hansen
Underdirektør
Dir.
41 91 91 20
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
JVH/cgs
GES-2010-00010
370848
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
B 114 - 2015-16 - Bilag 1: Henvendelse af 26/4-16 fra Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Med hensyn til beslutningsforslagets bemærkninger om pensionsselskabernes
investeringer i fossil energi og udfasning heraf, vil vi gerne gøre opmærksom på,
at dette allerede er et område, som selskaberne har stor fokus på. Således har
der de seneste år været en tendens til, at branchens andel af investeringer i fos-
sil energi har været faldende samtidig med, at en lang række danske pensions-
selskaber har investeret massivt i vedvarende energi herunder vindmøller, hav-
vindmølleparker, biobrændselsanlæg, udbygning af forsyningsnet, energieffekti-
visering mv. I forbindelse med Forsikring & Pensions årsmøde i 2015, hvor te-
maet var ansvarlige investeringer, gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse
blandt vores medlemsselskaber. Denne viste, at der ultimo 2014 var investeret
42 mia. kr. i vedvarende energi, mens der til sammenligning var investeret 15,7
mia. kr. i fossile brændsler.
Klimaudfordringerne, og de risici der er forbundet hermed, er noget de danske
pensionsselskaberne tager meget alvorligt på højde med andre relevante risici.
Som aktive investorer stiller pensionsselskaberne krav til de virksomheder, der
investeres i, blandt andet om at reducere deres CO2-udledning. Over 85 pct. af
branchen benytter professionelle samarbejdspartnere til screening, stemmeafgi-
velse, aktivt ejerskab og dialog med de virksomheder de investerer i. De reste-
rende 15 pct. gør det selv. Desuden kan det nævnes, at den danske pensions-
kasse MP Pension er det andet pensionsselskab i verden til at indarbejde Paris-
aftalens mål (COP 21) om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2
grader i selskabets investeringsstrategi.
Markedsudviklingen og de governancestrukturer, der ligger bar forvaltningen af
pensionsformuen tilgodeser altså allerede de formål, der ønskes fremmet med
beslutningsforslaget. Pensionsopsparing er privat opsparing. Der er ingen argu-
menter for, at netop denne type opspring skal underlægges særlige formål eller
krav fastsat af Folketinget, når opsparingen investeres. Forsikring & Pension an-
befaler derfor, at Folketinget forkaster beslutningsforslaget.
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
JVH/cgs
GES-2010-00010
370848
Med venlig hilsen
Jan V. Hansen
Side 2