Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelsen af Edward Snowden.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til justitsministeren.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at sikre, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelse og udlevering af Edward Snowden eller i øvrigt på andre måder assisterer eller støtter de amerikanske myndigheder i deres forsøg på at anholde ham.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det er almindelig kendt, at USA ønsker Edward Snowden udleveret til retsforfølgelse for en række alvorlige forbrydelser. Det er også almindelig kendt, at Snowden opholder sig i Rusland. Og det er lidt uklart, hvad det præcis er, forslagsstillerne ikke ønsker at man fra dansk side skulle foretage sig med henblik på at hjælpe amerikanerne i forbindelse med tilfangetagelse og udlevering af Snowden, da bemærkningerne til forslaget mest af alt har karakter af et hyldestskrift til den pågældende. Uanset om der tænkes på landingstilladelse, transittilladelse eller udleveringsbeslutning, er der tale om konkrete sager, som skal behandles efter loven. Folketinget har således allerede én gang forholdt sig til, hvordan sådanne sager skal behandles, og det er ikke i Folketingssalen.

Jeg vil nu i øvrigt afholde mig at sige mere om landingstilladelser, for det er som bekendt transport- og bygningsministerens område.

Forslagsstillerne kalder Snowden for en af vor tids vigtigste forsvarere for grundlæggende demokratiske rettigheder. Det synspunkt deler jeg ikke, tværtimod. Ikke desto mindre kan man under alle omstændigheder forstå forslaget sådan, at der lægges op til en politisk motiveret forhåndsafgørelse af en konkret sag om udlevering. Det mener jeg er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og dårligt harmonerende med almindelige demokratiske retsstatsprincipper. Der er lighed for loven, også for Edward Snowden, hvis det engang måtte blive aktuelt.

Danmark samarbejder med mange lande, bl.a. om efterforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser. Det er helt afgørende i en moderne verden med grænseoverskridende kriminalitet. Hvis en person ansat i den danske efterretningstjeneste lækkede fortrolige oplysninger, der kunne skade danske interesser, ville vi også fra dansk side ønske, at den pågældende kunne blive retsforfulgt i Danmark.

Forslagsstillerne anfører bl.a. som begrundelse for forslaget, at der er grund til at være bekymret for Edward Snowdens mulighed for en retfærdig rettergang i Amerika. Jeg må hertil sige, at USA er en demokratisk retsstat. Jeg har intet grundlag for at nære mistillid til, at USA vil sikre, at Edward Snowden får en retfærdig rettergang, hvis han vender tilbage. Det ville være betænkeligt, hvis Danmark på baggrund af politiske sympatier skulle forhindre en anden retsstat i at retsforfølge en person, der har begået lovovertrædelser på statens territorium. På den baggrund kan regeringen som sagt ikke støtte forslaget.

Tak til justitsministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til, om Danmark har fået en garanti fra USA om, at Snowden vil få en offentlig rettergang.

Ministeren.

Det ved jeg ikke noget om.

Spørgeren.

Det, jeg jo synes er interessant, i forhold til om Danmark vil tage stilling til at udlevere Snowden, er, om vi er sikre på, at han får en offentlig og fair rettergang, eller om det bliver for lukkede døre. Er det noget, justitsministeren også interesserer sig for?

Ministeren.

En sådan udlevering vil skulle ske efter loven, og mere er der ikke i det. Og den vil kunne påklages osv. Det er jo ikke mig, der skal tage stilling til det. Det skal behandles efter loven, og det er derfor, jeg ikke forstår den politiske særbehandling, som nogle her i Folketingssalen ønsker at give den pågældende, åbenbart oven i købet ud fra en politisk stillingtagen. Det bryder afgørende med, at loven er lige for alle.

Den næste spørger er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Jeg synes egentlig, ministeren har en pointe i det, han siger. Jeg ved ikke, om man kan kalde det særbehandling, men det handler jo om en individuel person. Men så lad mig spørge på en anden måde: Synes ministeren ikke som justitsminister, at når det handler om de lande, vi har udleveringsaftaler med, så må vi stadig væk godt sikre os, at der f.eks. ikke afsiges dødsstraf, at der er en fair rettergang og en række andre principper, som vi normalt hylder?

Ministeren.

Men det er jo de hensyn, der skal indgå i den konkrete sag, som så bliver vurderet individuelt. Det er netop ikke mig, der skal foretage den vurdering.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til justitsministeren. Næste taler i rækken er fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget her, at Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår – det er nok lidt urealistisk – at sikre, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelsen og udleveringen af den amerikanske såkaldte whistleblower Edward Snowden eller på anden måde assisterer eller støtter de amerikanske myndigheder i deres forsøg på at anholde Snowden.

Det er jo ikke første gang, vi diskuterer den pågældende person her i Folketinget. Jeg mener, at det sidste gang handlede om ligefrem at tilbyde asyl, selv om den pågældende ikke havde søgt asyl. Det var, mens vi var i regering, og vi støttede ikke forslaget – ikke mindst fordi den pågældende borger som nævnt ikke havde søgt asyl, og fordi asylansøgninger er en sag for udlændingemyndighederne og ikke en sag for Folketinget, som behandles her i Folketingssalen. Derfor kommer det nok heller ikke som nogen stor overraskelse for forslagsstillerne, at vi heller ikke kan støtte forslaget her.

Såfremt Danmark anmodes om assistance af en allieret, skal danske myndigheder ud fra de givne oplysninger kunne agere med forventning om, at konventioner om fanger efterleves. At vi i Folketinget skal tage stilling til navngivne personer, og at man aldrig må deltage i en retsforfølgelse eller tilfangetagelse af denne person, er efter min klare overbevisning en meget stor uskik. Man kan jo eksempelvis forestille sig, at man så freder personer, der senere begår meget voldsom kriminalitet, terrorangreb eller andet, men som de danske myndigheder så ikke kan agere i forhold til, fordi Folketinget har besluttet, at den pågældende person er fredet og ikke må forfølges af danske myndigheder. Den praksis hører ganske enkelt ikke hjemme i et retssamfund.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Peter Kofod Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget går ud på, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelsen og udleveringen af den amerikanske whistleblower Edward Snowden. Jeg synes, det er et meget mærkeligt forslag at skulle forholde sig til, særlig her i Folketingssalen. I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at USA er en nær allieret af Danmark, det er en retsstat, det er et demokrati, det er en god ven af Danmark, hvis man kan sige det på den facon, og derfor skal Danmark selvfølgelig også udlevere personer til retsforfølgelse i USA, ligesom Danmark selvfølgelig skal bistå amerikanerne med, hvis situationen skulle opstå, at fange amerikanske statsborgere, der i USA måtte være et ønske om at få til retsforfølgelse.

Det er helt, helt logisk. Hvad ville der ske, hvis amerikanerne f.eks. nægtede os det samme, altså hvis vi stod og manglede en dansk statsborger, som amerikanerne tilfældigvis kom forbi? Så havde vi selvfølgelig også et ønske om, at vedkommende skulle til Danmark og retsforfølges her. Jeg kan derfor sige meget klart, at vi siger nej til det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Jeg skal sige, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkeparti, som ikke kunne være her i dag. De er et lille parti, der har mange gøremål på Christiansborg.

Forslaget, vi behandler her i dag, er kulminationen på en række udvalgsspørgsmål til både justitsministeren og transportministeren, som følge af at et amerikansk fly tilbage i 2013 fik lov til at mellemlande i København, angiveligt med det formål at bringe Snowden til USA, hvis amerikanerne kunne få ham udleveret fra Rusland. Forslagsstillerne begrunder vigtigheden af dagens beslutningsforslag med, at Snowden er en af vor tids vigtigste forsvarere for de demokratiske rettigheder, og derfor bør regeringen sørge for, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelsen og udleveringen af den amerikanske whistleblower.

Hvordan man helt konkret kan deltage i tilfangetagelsen og/eller udleveringen af Snowden, nævner forslaget ikke rigtig noget om. Men det er min bedste overbevisning, at vi her har at gøre med et forfatningsmæssigt problematisk forslag i forhold til magtens tredeling. Som jeg læser forslaget, lægges der nemlig op til, at regeringen bl.a. skal sørge for, at Snowden ikke udleveres til retsforfølgelse. Men det er altså ikke Folketinget, der bestemmer, hvad der skal ske i den situation, hvor Snowden tilfældigvis dukker op i Danmark. Skulle Danmark hypotetisk set blive opholdsland for Snowden i en periode, så kan regeringen faktisk ikke stille noget op. Det er domstolene, der skal vurdere, om Snowden opfylder betingelserne for udlevering i udleveringsloven til retsforfølgelse i USA. Det samme gør sig gældende, hvis Danmark sidder inde med oplysninger, der kan føre til hans tilfangetagelse. Her falder det heller ikke i regeringens lod at træffe afgørelse om, hvad der skal ske med den slags information. Det er en konkret juridisk vurdering i relation til domstolene.

Når det er sagt, synes jeg, at beslutningsforslaget i sig selv har en bred og meget vag formulering om, hvad det vil sige ikke at deltage i tilfangetagelsen af Snowden. Jeg kan sige, at Venstre betragter amerikanerne som Danmarks venner, og vi betragter det også som et retssamfund, og hvis amerikanerne på baggrund af gældende lovgivning ønsker Snowden udleveret, i det tilfælde, han var i Danmark, så er det klart, at det ganske enkelt påhviler domstolene at finde ud af, om udleveringslovens betingelser er opfyldt. Og for at tage brodden af det spørgsmål, der tidligere har været stillet, så er det jo netop sådan i udleveringslovens § 6, stk. 2, at udlevering ikke kan finde sted, hvis der er fare for, at man bliver udleveret og udsat for tortur eller anden nedværdigende behandling.

Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Næste taler i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Da vi i 2014 behandlede Enhedslistens forslag om at give opholdstilladelse til whistlebloweren Edward Snowden, gjorde Liberal Alliances ordfører det klart, at Snowden har rejst en helt afgørende debat om retten til privatliv og begrænsning af statslig overvågning, der har givet genlyd i store dele af verden. Det har været en nødvendig debat om, hvor langt staten kan og bør strække sig ind i menneskers privatsfære. Ordføreren understregede også, at vi i Liberal Alliance bestemt ikke bryder os om, at stater overspiller deres rolle og benytter sig af trusler om terror eller andre sikkerhedsspørgsmål for at udvikle en generel overvågning af borgerne. Det fører til et fattigere samfund, når vi ikke ved, hvornår staten lytter med.

Når vi alligevel ikke kunne støtte Enhedslistens daværende forslag, skyldtes det, at man ikke lagde op til at vurdere Snowden efter de samme principper, som man vurderer andre borgere, der søger opholdstilladelse i Danmark, efter, og at den foreslåede tilgang på afgørende punkter ville udfordre det i øvrigt hensigtsmæssige retslige samarbejde mellem USA og Danmark

Anderledes forholder det sig i det forslag, som vi behandler her i dag. Her er tilgangen afmålt forskellige berettigede hensyn. Vi revolutionerer ikke vores forhold til USA og står vagt om de aftaler, der nu engang er indgået. Vi bryder ikke med den måde, hvorpå vi behandler opholdstilladelser, og sikrer derved lighed for loven. Vi anerkender vigtigheden af den debat om overvågning, som Snowdens afsløringer har givet anledning til, og vi siger helt pragmatisk og lavpraktisk, at vi ikke ønsker at deltage i jagten på whistlebloweren.

Det er en tilgang, Liberal Alliance godt kan støtte. Vi mener faktisk, at det er rimeligt at lade USA stå på egne ben i den her sag. De har selv placeret sig i den nuværende situation, og de har selv valgt at håndtere sagen på en måde, der har ført til stor konflikt. I virkeligheden er der vel kun en udfordring i forhold til det her forslag, og det er, at dets fokus måske er for snævert. Der har været whistleblowere før Edward Snowden, og vi vil helt sikkert se nye dukke op. Spørgsmålet er, om ikke vores håndtering af disse sager bør være ens.

På den baggrund skal der her til sidst lyde en opfordring til, at forslagsstillerne inden andenbehandlingen prøver at udvide forslagets personkreds, så fokusset bliver principielt og ikke blot konkret.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Enhedslistens beslutningsforslag har til formål at pålægge regeringen at sikre, at Danmark ikke deltager i tilfangetagelsen og udleveringen af whistlebloweren Edward Snowden eller på anden måde assisterer eller støtter USA i deres forsøg på at anholde ham. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark i 2013 lod et amerikansk CIA-fly lande og holde i Kastrup, lige omkring da Snowden flygtede til Rusland. Formålet med flyet var angiveligt at få udleveret Snowden.

I Alternativet er vi fuldstændig enige i det formål, som beslutningsforslaget har. Formålet er jo nemlig at sikre, at Danmark beskytter Edward Snowden så meget som muligt. Snowden har afsløret ulovlig masseovervågning begået af det amerikanske NSA, i et omfang de færreste af os nok havde haft fantasi til at forestille os.

Det er helt afgørende for demokratiet, at vi ved det, når der bliver begået ulovligheder, også når det er en statslig institution, der begår ulovligheden, måske endda især, når det er staten, der gør det, for det er jo dem, som folket har betroet magten, og det kræver ansvarlighed, ærlighed og gennemsigtighed, ikke ulovlig og hemmelig masseovervågning, som folket aldrig har godkendt eller accepteret. Derfor er Snowden i vores optik en person, der har sat alt på spil, og som ubestridt har kæmpet demokratiets sag. Danmark bør være et land, der beskytter Snowden og personer som ham mod uretfærdig behandling. I det perspektiv finder vi Enhedslistens beslutningsforslag dybt sympatisk.

Som forslaget ligger nu i sin nuværende form, har vi dog svært ved at bakke op om det. Vi har som sagt meget sympati for tanken og intentionen bag forslaget, men vi har et problem med at lave en særlov. Og sådan som beslutningsforslaget lægger op til, risikerer man som udgangspunkt at fratage domstolene muligheden for at prøve sagen. Det mener vi er en tilsidesættelse af magtens tredeling, som oprindelig blev introduceret af Montesquieu, og som har dannet ramme for de grundlæggende demokratiske styreformer i dag, som vi mener det er meget vigtigt at værne om.

Vi mener også, det er vigtigt, at en lov bør være generel og dække alle personer, som foretager en bestemt handling eller ageren. Set med juristens briller vil beslutningsforslaget i sin nuværende form kunne have den utilsigtede konsekvens, at man f.eks. i fremtiden kommer til at beskytte eventuelle andre lovovertrædelser. Så det, vi vil foreslå i den her forbindelse, er i virkeligheden, at vi udnytter muligheden for med de positive tilkendegivelser, der allerede har været her fra talerstolen, at prøve at hæve barren for, hvad det er, vi gerne vil gøre, når der i fremtiden er whistleblowere, herunder selvfølgelig også Edward Snowden.

Derfor vil vi i Alternativet foreslå et ændringsforslag til udvalgsbehandlingen, og det kunne lyde sådan her:

»Folketinget pålægger regeringen at sikre, at whistleblowere, ytringsfriheds- og demokratiforkæmpere og lignende personer, som har indrapporteret mulig ulovlig forvaltning, ulovlige aktiviteter, grove fejl og forsømmelser, som de har fået kendskab til gennem deres virke, ikke udleveres til en anden stat, før man har sikret deres ret til en komplet, offentligt tilgængelig og retfærdig rettergang, herunder også, at eventuelle afsoningsforhold foregår under anstændige forhold. Sikringen af disse ting skal være formel og eksempelvis ske i overensstemmelse med alle de aspekter, som den europæiske menneskerettighedskonvention indeholder.«

Det er det, vi vil prøve at arbejde videre med i udvalgsbehandlingen, for som sagt synes vi, det er et rigtig, rigtig sympatisk forslag. Vi støtter helt klart formålet, og vi vil rigtig gerne arbejde videre med det i udvalgsbehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det her er jo i grunden ikke et politisk spørgsmål, men et retsligt spørgsmål, i hvert fald hvis man mener, at Danmark skal optræde som en retsstat. At vi er en retsstat indebærer jo, at det ikke er os i Folketinget, der tager stilling i konkrete udleveringssager, men derimod domstolene. De træffer til gengæld deres afgørelser ud fra de regler, som vi her i Folketinget har vedtaget, om, ja, her konkret international retshjælp, herunder udlevering af borgere til retsforfølgelse i andre lande.

Hvis vi altså skulle komme i den konkrete situation, at Edward Snowden eller for den sags skyld en anden whistleblower kom i dansk varetægt og USA bad om at få ham udleveret, ville det jo være de danske domstole, der skulle tage stilling til udleveringsanmodningen efter de gældende udleveringsregler. Det ville altså også være dem, altså domstolene, der skulle vurdere den eventuelle risiko for, at Snowden ikke ville få en fair rettergang, eller om der var risiko for, at han ville blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling i USA. Det ville derimod ikke være Folketingets opgave at foretage den vurdering. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet videre til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Snowden er jo ikke en hr. hvem som helst. Det kan vi også se af, at vi mange gange har behandlet sager – lex Snowden-sager – her i Folketinget. Det kan selvfølgelig virke lidt usædvanligt, men det er jo også, fordi han er blevet et symbol på en af de store globale udfordringer, som vi har, og som vi også har herhjemme, nemlig det overvågningssamfund, der breder sig. En ting er, hvad der bliver besluttet demokratisk, f.eks. her i Folketinget, en anden ting er jo, at han har afsløret den globale, ulovlige masseovervågning af borgere rundtomkring i verden, herunder danske statsborgere. Det kan vi ikke takke ham og folk som ham nok for.

Derfor ville SF rigtig gerne støtte det her beslutningsforslag, men vi har nogle betænkeligheder ved det, som flere ordførere også har været inde på, og som jeg synes fru Josephine Fock beskrev meget rammende, nemlig at vi jo helst laver lovgivning, der har en generel værdi, og som kan bruges af de whistleblowere, der højst sandsynligt også kommer efter Snowden, og som vi allerede har set nogle af. Det er et kæmpe frihedsprojekt, og vi bør sige tak til dem, der risikerer så meget for at bringe de her oplysninger frem i lyset.

Jeg tror, at det var Liberal Alliances ordfører, der sagde, at de eneste, der har sat sig selv i den her situation, er USA selv, og det har de gjort med ulovlig masseovervågning. Jeg synes, det er beskæmmende at høre en dansk justitsminister nærmest sige, at manden er en gemen forbryder, når det i det selv samme land, som han er fra, USA, har ført til utallige høringer, selvransagelse, granskninger, kongresafhøringer, politikeres afgang osv. – og så skal vi høre fra en dansk justitsminister, at han nærmest bare er en almindelig gemen kriminel. Det synes jeg er beskæmmende. Det her er et af de største globale problemer, vi står over for. Og de eneste, der har gjort noget galt i den her sag, er de amerikanske myndigheder og personer, der har sat det her i værk.

Derfor vil vi fra SF's side rigtig gerne støtte intentionen med det her beslutningsforslag, nemlig at sige, at vi selvfølgelig giver dem, der sætter så meget på spil, og det får vi indgrænset på en ordentlig måde juridisk osv., den beskyttelse, der skal til. Vi kan ikke få nogen garanti, med hensyn til hvordan Snowden vil blive behandlet i USA, heller ikke fra den danske justitsminister. Der har været masser af ting i den her diskussion, senest oplysninger om det fly, der holdt i Kastrup, hvor vi jo egentlig kun, fordi justitsministeren talte over sig eller i hvert fald kom til at give forkerte oplysninger – det var ikke med vilje – fik sandheden om det fly.

Så SF vil rigtig gerne give opbakning til intentionen i forslaget, ved at vi generaliserer det og gør det mere bredt, så vi ikke kommer i klemme i forhold til magtens tredeling, ved at støtte op om intentionen i det ændringsforslag, som Alternativet er kommet med. Nu skal vi selvfølgelig lige se det på skrift, men jeg er sikker på, at vi kan finde hinanden i et rigtig godt stykke lovgivning, som indkapsler intentionen med Enhedslistens forslag, og som gør det bredt, så det også kommer fremtidige whistleblowere til gode.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for bemærkningerne, ikke mindst dem, der var positive; de er jo altså de bedste.

Edward Snowdens afsløringer har været vanvittig vigtige. Det er der flere, der allerede har påpeget fra talerstolen. Desværre er der også nogle, der har forsøgt at negligere det. Det, der blev afsløret, var uretmæssig overvågning af amerikanske borgere, af europæiske borgere, af statsledere, af ngo'er, af ambassader. Der var med andre ord ikke en lillebitte fejl, men systematiske brud på privatlivets fred. Det var sågar overvågning af EU-kontorer. Det var rigtig vigtige afsløringer. Det skabte en rigtig vigtig debat.

For Danmarks vedkommende var det også en afsløring af overvågning af COP15, som var det store klimatopmøde, der blev afholdt i København, og en tapning af fiberkabler på dansk jord og dermed overvågning af den trafik, der gik ind og ud af Danmark.

Der er med andre ord ikke nogen tvivl om, og det kan man også se på den globale debat, Edward Snowden skabte, at hans afsløringer var rigtig, rigtig vigtige. At han i det her tilfælde var whistleblower og satte sig selv på spil, var vanvittig vigtigt for den debat, vi nu har haft i årevis om borgeres ret til privatliv, også når det handler om vores færden på nettet og om de stater, som siger, at de gør det for at passe på borgerne.

Den helt konkrete anledning er jo, som justitsministeren også påpeger, at vi efter møje og besvær og nok ikke helt med justitsministerens gode vilje, for at sige det mildt, har fået afsløret, at Danmark faktisk har stillet hjælp til rådighed, altså har hjulpet amerikanerne med at forsøge at fange Edward Snowden. Der er altså ikke bare tale om en konkret udleveringssag, tværtimod. Der er tale om, at Danmark med andre midler har forsøgt at hjælpe amerikanerne med at fange Edward Snowden, så han kunne komme til USA.

Hvad er problemet så med det? For det første er det nærmest sket i hemmelighed, og at det danske Folketing har skullet forlade sig på justitsministerens fejltagelser for at få så hamrende vigtig en oplysning frem for at kunne tage stilling til, om det var noget, vi ønskede, er sådan set baggrunden for det her forslag fra vores side i dag. Vi vil have en debat om, om Danmark skal bistå stater, der gerne vil retsforfølge en whistleblower som Edward Snowden.

Samtidig er der jo altså noget, der tyder på, at det, vi i Danmark ser som en fair rettergang, ikke er det, som Edward Snowden vil blive mødt med. Han vil med al sandsynlighed blive tiltalt efter det, der hedder Espionage Act fra 1917, og det kan føre til en rettergang bag lukkede døre. Det må man da mildest talt sige strider imod grundlæggende retsstatsprincipper. Det kan give livstid uden prøveløsladelse. Og vi står i en situation, hvor amerikanske myndighedspersoner nærmest allerede har udtalt sig om skyldsspørgsmålet ved at kalde ham en forræder.

Danmark har så hjulpet. Der er altså ikke tale om, at vi nu stiller forslag om en konkret udleveringssag, som det fejlagtigt er blevet sagt heroppe fra talerstolen. Der er tale om, at vi forsøger at sætte en stopper for, at Danmark stiller alle mulige andre midler til rådighed for at hjælpe amerikanerne med at fange Edward Snowden. Vi synes, det er forkert at gøre det, og vi synes, det er udemokratisk, at beslutninger med så vidtrækkende betydning og så principiel betydning kan blive taget bag lukkede døre i ministerierne, uden at Folketinget har en mulighed for at tage stilling til det, og uden at Folketinget har en mulighed for at sætte en stopper for det på andre måder end den her.

Derfor er vi selvfølgelig også meget lydhøre over for de bemærkninger, der er kommet om at formulere det her generelt. Det er der ikke nogen tvivl om ville være meget, meget bedre. Så det vil vi gerne deltage i en diskussion i udvalget om. Jeg vil gerne understrege, at vi selvfølgelig ikke har taget stilling til en konkret udleveringssag, men forsøger at tage stilling til alle de andre ting, som den danske stat har stillet, måske stadig stiller til rådighed – det kan vi heller ikke få svar på – eller kunne finde på at stille til rådighed i fremtiden i forsøget på at fange Edward Snowden.

Danmark skal stille sig på whistleblowernes side. Danmark skal stille sig på privatlivets side i den her sag. Det håber vi jo så at vi på et tidspunkt kan finde flertal der vil bakke op om.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.