Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, vi inviterer på talerstolen, er justitsministeren.

Man må sige, at fru Lisbeth Bech Poulsen har budt op til dans i dag, og det er jeg jo altid frisk på, så her er endnu en. Det er så et beslutningsforslag, som sætter fokus på et meget vigtigt område, nemlig bekæmpelse af diskrimination i nattelivet.

Diskrimination er en uacceptabel krænkelse af en persons grundlæggende rettigheder, og jeg er som justitsminister enig i, at også der skal der sættes målrettet ind for at bekæmpe diskrimination i nattelivet. Regeringen støtter derfor intentionerne bag forslag – det kan der ikke herske nogen tvivl om – men vi kan ikke støtte selve beslutningsforslaget og de initiativer, der lægges op til.

Før jeg kommer nærmere ind på min holdning til beslutningsforslaget, vil jeg for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at forslaget berører flere ministres ressortområder. En ændring af restaurationsloven hører under erhvervs- og vækstministeren, mens størrelsen på kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hører under udlændinge-, integrations- og boligministeren. Jeg vil i dag holde mig til det, jeg ved noget om, og som jeg som justitsminister også har det overordnede ansvar for, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres et såkaldt arbejdsgiveransvar i racediskriminationsloven, så arbejdsgiveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er på arbejde.

Der vil under udvalgsbehandlingen af forslaget naturligvis blive rig mulighed for at få besvaret de spørgsmål, der måtte være på de områder, som hører under erhvervs- og vækstministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren. Vi skal nok komme hele vejen rundt.

Beslutningsforslaget lægger op til, at arbejdsgiveren i alle tilfælde skal ifalde ansvar for sine dørmænds handlinger. Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at der allerede i dag er mulighed for at strafforfølge både den pågældende dørmand og eksempelvis en daglig leder, bestyrer eller bevillingshaver for overtrædelse af racediskriminationsloven. Hvis en daglig leder, bestyrer eller bevillingshaver har udstedt mundtlige eller skriftlige retningslinjer om, at unge mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk ikke må lukkes ind på et diskotek eller en bar, kan vedkommende altså allerede straffes. Derudover kan der også pålægges såkaldt selskabsansvar for overtrædelse af racediskriminationsloven. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre loven for at sikre, at arbejdsgiver kan ifalde ansvar for overtrædelse af racediskriminationsloven.

Jeg må derudover forstå beslutningsforslaget sådan, at det foreslås, at der indføres det, som kaldes objektivt individualansvar i racediskriminationsloven. Objektivt individualansvar, hvor en arbejdsgiver altså kan pålægges bødeansvar for sine ansattes handlinger, bør kun indføres under ganske særlige omstændigheder. Det skal ses i sammenhæng med, at det jo med en sådan ansvarsform ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætligt eller uagtsomt, at der er begået en lovovertrædelse. Sagt med andre ord: Bordet fanger for arbejdsgiveren, han hæfter strafferetligt for sine ansattes handlinger, selv om arbejdsgiveren ikke kan bebrejdes noget.

Jeg mener oprigtig talt, at en sådan ansvarsform vil være at gå for vidt i kampen mod diskrimination i nattelivet.

I praksis ville en sådan ansvarsform betyde, at den arbejdsgiver, der rent faktisk har instrueret sine ansatte i overensstemmelse med intentionerne bag forslaget, nemlig at der ikke må ske diskrimination i udøvelse af dørpolitikken, ifalder ansvar, hvis en ansat på trods af den udstukne retningslinje alligevel udøver diskrimination i døren. Jeg ser derfor ikke for mig, at vi indfører et sådant objektivt individualansvar.

Det er i stedet min opfattelse, at dialog og oplysning er vejen frem. Der er ikke brug for ændring af racediskriminationsloven, det er ikke løsningen, så selv om jeg er fuldstændig overbevist om, at beslutningsforslaget er båret af de bedste hensigter og intentioner fra forslagsstillerens side, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kommentar fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak for bemærkningerne fra ministeren, selv om regeringen ikke støtter forslaget. Jeg har to konkrete spørgsmål. Det ene er, om ministeren anerkender, at der sker diskrimination i nattelivet. Det var det ene. Det andet er, om ministeren mener, at man skal ændre på loven, sådan at der ikke længere er et arbejdsgiveransvar i forhold til arbejdsulykker og i forhold til salg af alkohol til mindreårige. Det sidste var egentlig, fordi man jo der har et arbejdsgiveransvar, og det er egentlig det, vi også ønsker at få udbredt til dørpolitikken, fordi vi simpelt hen ikke tror på – heller ikke med de mange input, vi har fået – at dørpolitikken bliver fastlagt af den individuelle dørmand.

Ministeren.

Omkring det første spørgsmål: Ja, det gør der. Til gengæld siger de undersøgelser, jeg umiddelbart er bekendt med – og det her er fuldstændig ud fra erindringen – at afdækningen af omfanget viser, at det er ganske lille. Sådan som jeg erindrer det. Men ja, selvfølgelig – eller rettere desværre – er der enkelttilfælde, hvor det her foregår, og der mener jeg altså at vi har en lovgivning, som i den sammenhæng er hensigtsmæssig.

Til det andet spørgsmål må jeg simpelt hen melde pas. Jeg fangede ikke helt, hvad det gik ud på.

Spørgeren.

Det gik egentlig ud på at udvide det arbejdsgiveransvar, som der også er på andre områder, og sige, at du som arbejdsgiver har en række ansvarsområder. F.eks. har du også ansvaret for, om der bliver solgt spiritus til mindreårige, og der synes vi også at der skal være et arbejdsgiveransvar i forhold til dørpolitikken. Men indirekte har ministeren jo svaret på det.

I dag er det bevillingsnævnene, der har ansvaret, ikke for nattelivet, men i hvert fald for rammerne af det, og de kan ikke og må ikke lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser. Så selv om man er opmærksom på dem, må man ikke lægge vægt på dem. Og det er fra nogle af de instanser, jeg har hørt en vis frustration over, at man igen og igen får sager ind, hvor det er en individuel kendelse, altså mod den enkelte dørmand, og man ser nogle mønstre, men man kan ikke gøre noget generelt, fordi kendelserne netop er hægtet op på den individuelle person, og man kan ikke gøre noget ved selve dørpolitikken, fordi det ikke rammer arbejdsgiveren. Det sidste var mest en kommentar, men der er altså noget i forhold til nogle af de bevillingsnævn, som egentlig gerne vil have nogle handlemuligheder, når der igen og igen kommer kendelser på det samme område fra Ligebehandlingsnævnet.

Ministeren.

Det må jo blive afdækket under udvalgsarbejdet, hvordan det mere konkret forholder sig med den sammenhæng.

Så er tiden inde til at sige tak til ministeren. Vi går over til Socialdemokratiets ordfører, fru Trine Bramsen.

Med forslaget her pålægges regeringen i indeværende folketingsår at tage de nødvendige initiativer, der forhindrer diskrimination i nattelivet. Forslagsstillerne ønsker bl.a. at ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandlingen af bevillingssager, og der skal lægges vægt på racediskriminationsloven, så arbejdsgivere bliver ansvarlige for medarbejdernes handlinger, mens de er på arbejde. Det foreslås endvidere med forslaget, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.

Jeg vil starte med at sige, at vi i Socialdemokratiet er meget optaget af, at diskrimination ikke foregår i nattelivet. Det er også baggrunden for, at vi flere gange sammen med bl.a. ungdomspartierne har iværksat kampagner, ligesom også kommuner, hvor vi har borgmesterposterne, har kørt målrettede kampagner rettet til både beværtninger, men også til offentligheden. Diskrimination er nemlig et problem også i nattelivet, og derfor kræver det et politisk fokus.

Der er elementer her i forslaget, som vi gerne drøfter yderligere. Jeg vil dog indledningsvis igen også til dette sige, at alene det, der omhandler, at de her tiltag skal gennemføres i indeværende folketingsår, også her er urealistisk, da der kun er få uger tilbage af denne folketingssamling. Og jeg tvivler på, at der vil være opbakning til en hastebehandling af det her. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Den del, der handler om, at bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser, diskuterer vi gerne videre. Dog bemærkes det, at det jo i dag er lokalt bestemt, hvilke parametre der vægtes ved tildelingen af bevillingerne. Der er meget lidt, der er centralt reguleret ved bevillingerne – og dermed med alder og uddannelsesbaggrund. Men derfor er der en grundlæggende diskussion om, hvorvidt vi skal fratage kommunalbestyrelserne deres beslutningskompetence i de her sager; om vi skal centralisere yderligere på det her punkt. Men den debat tager vi gerne i Retsudvalget. Et alternativ kunne jo være, at vi lokalt opfordrer til, at man indlægger parametre, der sikrer det samme som det, der handler om Ligebehandlingsnævnets kendelser.

Vi diskuterer også gerne de øvrige elementer, men vi er skeptiske over for at fratage nogen det personlige ansvar, når det kommer til diskrimination. Som ministeren også meget klart gjorde rede for, er det allerede i dag muligt at strafforfølge en arbejdsgiver, der opfordrer ansatte til at diskriminere. Hvis vi skal gå videre end det, betyder det jo, at arbejdsgiveren juridisk skal bøde for en medarbejder, der på egen hånd ikke overholder lovgivningen, og det bryder med et centralt retsprincip. Det er vi mere skeptiske over for.

Med de ord vil jeg meddele, at vi til fulde støtter intentionen i forslaget. Jeg tror, vi kan få meget ud af at tage en videre drøftelse af det her tema i Retsudvalget, eventuelt holde en minieksperthøring. Men de konkrete initiativer i det forslag, der ligger her, er vi bekymrede over af en række grunde, hvorfor vi ikke kan støtte dem.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg håber, vi kan finde hinanden. Først vil jeg sige, at jeg ikke håber, vi ved hvert eneste forslag, som SF har fremsat tilbage i vinter, skal diskutere, om man kan stemme for det eller ej, fordi der står i indeværende folketingsår. Det ordner vi selvfølgelig med et ændringsforslag. Det er, fordi det er meget længe siden, det er blevet fremsat. Vi har meget travlt på Tinge, så derfor kommer det først nu. Det er selvfølgelig fuldstændig underordnet.

I forhold til det politiske indhold vil jeg sige, at jeg ikke ved, om jeg skal forstå ordføreren sådan, at Socialdemokratiet lige pludselig ikke længere går ind for arbejdsgiveransvar, for det synes jeg da at Socialdemokratiet gør på en lang række områder i forhold til arbejdsulykker osv. – og inden for den her branche også i forhold til salg af spiritus til mindreårige. Så det er vel ikke sådan et generelt opgør med arbejdsgiveransvar, som ordføreren lægger for dagen her, vel?

Ordføreren.

Nej, det her handler om straffeloven.

Spørgeren.

Det, der er problemet her, og som jeg har hørt fra mange lokale bevillingsnævn, som jo fortsat vil være lokale, er, at de ikke må eller kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser, og det er det, de synes er problemet. Det vil de gerne have ind som et parameter. Så hvis vi alene har fokus på det, hvad vil ordføreren så sige til det?

Ordføreren.

Det er jo den del, som vi gerne vil diskutere, og som jeg synes vi skal tage en grundig diskussion af i Retsudvalget. Jeg er ikke sikker på, at det er den bedste løsning, at vi herinde fra Folketingets side centraliserer og vedtager, hvordan man skal gøre det lokalt. Men vi kunne jo godt lave nogle retningslinjer, nogle valgmuligheder, hvor man i højere grad kan lægge vægt på kendelser; åbne op for, at der er alternative muligheder, man kan bruge som parametre lokalt, altså give dem ideerne til, hvordan man kan vægte de her parametre, så man når frem til samme mål. Det drøfter vi gerne.

Jeg kan bare ikke her fra Folketingets talerstol stå og sige, hvad jeg lige mener, eller hvad jeg er sikker på er den bedste løsning, men lad os diskutere det i Retsudvalget. Lad os få nogle gode indspark fra eksperter på banen, så er jeg sikker på, at vi kan finde frem til en god løsning på den her del.

Tak til fru Trine Bramsen, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er turen nu kommet til hr. Peter Kofod Poulsen for Dansk Folkeparti.

Tak for det. I selve forslaget, som jeg vil tage udgangspunkt i, står der, at Folketinget pålægger regeringen at »tage de nødvendige initiativer, der forhindrer diskrimination i nattelivet«.

Når man så bladrer videre i bemærkningerne, støder man på sætningen: »Der er tale om klokkeklare brud på gældende lov«.

Det synes jeg egentlig indrammer den her debat og det her beslutningsforslag ret godt, fordi vi allerede i dag med gældende lov sådan set tager hånd om det problem, der burde være løst. Der er et klageorgan, der er sanktionsmuligheder, der er gældende lov. Alle muligheder er sådan set til stede. Så nej, jeg synes ikke, der er behov for, at man foretager sig yderligere som f.eks. det, beslutningsforslaget her lægger op til. Det er vores klare indtryk, at vi har de redskaber, der skal til for at undgå, at man støder på problemer som det, der her lægges frem.

Så med den begrundelse kan jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Fordi der er noget, der er ulovligt, kan man vel godt stadig væk sige, at der er problemer enten i forhold til at løfte bevisbyrden, eller fordi man kan se, at noget stadig væk er et problem, på trods af at det er et brud på diskriminationslovgivningen. Der har vi hørt fra flere steder, at 1) det er svært at løfte bevisbyrden, og at 2) de sanktioner, der er, i nogles øjne er så latterlig små, at det lever man bare med, hvis det er den dørpolitik, man har.

Normalt vil DF jo gerne være med til at diskutere hårdere straf, hvis man i hvert fald med DF's øjne synes, der er et område, hvor der er lidt for meget slinger i valsen. Vil ordføreren være enig med mig i, at det er nogle meget små beløb, som skal betales, hvis man får at vide, at man har overtrådt loven?

Ordføreren.

Spørgeren rejser jo to spørgsmål. Det første er bevisbyrden og muligheden for at løfte den, og der kan jeg ikke se, hvad det er i beslutningsforslaget, der gør, at det bliver bedre, hvis man vedtager det. Altså, hvad er det konkret i forslaget, der gør det nemmere at løfte en bevisbyrde?

Det andet er så i forhold til bødestørrelsen, og jeg synes, vi ligger ret godt, som vi ligger i dag. Man kan altid tage en diskussion af det her i Retsudvalget, og det gør vi gerne, men vores indtryk er, at reglerne altså er ret klare og præcise på det her område.

Spørgeren.

Så DF's ordfører synes, at det at bryde loven og få en bøde på 2.000 kr. er meget passende. Der er man ikke helt konsistent i sin retspolitik, vil jeg mene.

Men det, vi foreslår, er jo tre ting. Det andet er så, at restaurationsloven bliver lavet om, så bevillingsnævnene kan tage Ligebehandlingsnævnets kendelser med i deres arbejde, når de simpelt hen skal udføre deres arbejde i bevillingsnævnene. Så det er jo egentlig bare det, de beder om: Må vi få lov at bruge de her kendelser i vores arbejde?

Det tredje er at indføre det her arbejdsgiveransvar, som vi også gør på andre områder, altså i forhold til udskænkning af alkohol til mindreårige, arbejdsulykker osv. Så det er jo den treenighed i forslaget, som vi tror vil kunne gøre en positiv forskel på det område.

Ordføreren.

Jeg har læst forslaget, så jeg er godt klar over, hvad det er, forslaget går ud på. Men jeg fik jo ikke svar på – nu er det selvfølgelig spørgeren, der kan spørge mig – hvad det var, der skulle gøre det nemmere f.eks. at løfte bevisbyrden, som var noget af det, spørgeren var inde på i første runde. Så jeg tror bare, at vi holder os til, at de eksisterende regler faktisk rammer ret godt. Så kan man altid tale om håndhævelsen, og det kan vi så tage en snak om i Retsudvalget, men jeg mener faktisk, at vi er dækket ind med det, der nu.

Kommer tid, kommer råd. Ordføreren får senere mulighed for at stille spørgsmål til fru Lisbeth Bech Poulsen. Men tak for indlægget. Den næste ordfører er fru Britt Bager for Venstre.

Tak for det. Som ministeren og de to forrige ordførere allerede har været inde på, omhandler det her forslag diskrimination i nattelivet. Jeg er selvsagt enig i, at enhver form for diskrimination ikke hører hjemme nogen steder, heller ikke i nattelivet. Derfor er jeg også fuldt på linje med hensigten bag det her forslag.

Som ministeren også har allerede har påpeget, hører flere af initiativerne til under andre ministeriers ressortområder, og jeg vil derfor ligesom ministeren forholde mig til det, der rent faktisk ligger under Justitsministeriets område. Når jeg ser på den nuværende lovgivning om diskrimination, mener jeg, at den er tilstrækkelig, både når det gælder regler og klagemuligheder. Jeg synes faktisk, de er dækkende og ret så klare. Og når jeg sammenholder de eksisterende regler med initiativer om at ændre racediskriminationsloven, mener jeg, at forslaget her vil medføre en dobbeltregulering frem for noget som helst andet. Og det kan ingen være tjent med, særlig ikke de restaurationer, der skulle underlægges den her lovgivning.

Derudover er jeg, helt på linje med ministeren, meget skeptisk over for forslaget om at indføre et objektivt individualansvar. Det er et lovgivningsmæssigt initiativ, som vi skal være meget påpasselige med, og det er et initiativ, der kan skabe langt flere problemer end løsninger. En sådan ansvarsform vil være at gå for vidt i kampen mod diskrimination i nattelivet.

Så på trods af at vi i Venstre forstår hensigten bag det her forslag, kan vi ikke støtte op om forslagets konkrete indhold. Og jeg skulle meddele fra De Konservative, at det kan de heller ikke.

Tak til fru Britt Bager. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi enige i, at der skal gøres op med diskrimination i nattelivet, og at der burde blive gjort meget, meget mere for at bekæmpe det. I mange år har vi hørt om unge med anden etnisk baggrund, der er blevet afvist ved indgangen til diskoteker. Og eftersom problemerne bliver ved med at opstå, er det jo meget, meget tydeligt, at de ikke går væk af sig selv. I Enhedslisten er vi derfor også helt enige i, at restaurationsloven bør ændres, så kendelser fra Ligebehandlingsnævnet kan få betydning for den fortsatte bevilling, sådan som SF her foreslår.

Vi er også enige i, at arbejdsgivere bør gøres ansvarlige for de ansattes handlinger, når der er tale om afvisninger ved døren. Begge tiltag kan få diskoteksejere til at tænke sig grundigt om, før de instruerer dørmænd i at diskriminere eller stiltiende acceptere racediskrimination. Også niveauet for kompensationer, som SF foreslår forhøjet, er vi parate til at kigge på.

Så Enhedslisten er som udgangspunkt positivt indstillet over for SF's beslutningsforslag.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

Tak til SF for at sætte endnu et vigtigt emne på dagsordenen her i eftermiddag, nemlig et forslag til mindre diskrimination i nattelivet. Det er jo i hvert fald en overskrift, som jeg tror alle kan bakke op om forstået på den måde, at det selvfølgelig ikke er i orden, at folk bliver diskrimineret på baggrund af deres race eller hudfarve.

Når Liberal Alliance alligevel ikke kan støtte det konkrete beslutningsforslag, der her foreligger, er det mere på grund af, at vi er bekymrede for de konkrete resultater, der vil være af at pålægge regeringen, bl.a. at arbejdsgiveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er på arbejde – jeg forstår, at det skal være i højere grad end i dag – og at vi er bekymrede for, hvad det vil få af betydning for, kan man sige, de højrisikosteder, som der er i øjeblikket, hvor man jo har behov for i hvert fald at kunne afvise folk, som har en truende eller lignende adfærd.

Jeg synes, det vil være interessant, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kan gå dybere ind i det her, således at vi kan se på, om der er nogle elementer, der kan være relevante at se på. Der er nogle af organisationerne, der organiserer, restauratørerne, der er kommet med nogle indspark, som de har sendt til en række af ordførerne, herunder mig selv, som jeg synes vi skulle prøve at drøfte i fællesskab og se, om man bl.a. kunne se på det med samarbejde mellem bevillingsnævn, kommuner og andre, og se, om man kan gøre noget i forhold til det konkrete.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Josephine Fock for Alternativet.

Tak for det. Vi skal nu behandle forslaget til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet, B 104. SF ønsker at tage de nødvendige initiativer, som forhindrer diskrimination i nattelivet. Det er jo et rigtig vigtigt område, som Alternativet også selv har fremsat et beslutningsforslag om, der desværre ikke vandt fremme her i Folketingssalen. Det, der bliver foreslået her, er at ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandling af bevillingssager og racediskriminationsloven, og så arbejdsgiveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er på arbejde. Det foreslås endvidere, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.

Vi er i Alternativet enige med SF i den opfattelse, at arbejdsgiveransvaret, som gælder andre steder, også bør gælde i de her situationer. Det er ikke den enkelte dørmand, som vi ser mange gange i dag, som skal fastlægge dørpolitikken. Det er diskoteksejeren, og derfor er det også diskoteksejeren, der skal stå til ansvar. Hvis borgerne gentagne gange oplever at blive dømt ude på grund af hudfarve, religion, seksualitet, handicap eller andet, kan det føre til en følelse af tilsidesættelse og fremmedgjorthed for resten af samfundet. Følelsen af ikke at høre til ved vi er gift for den enkelte borger så vel som for samfundet som helhed, og derfor bliver vi nødt til at tage de her oplevelser meget, meget alvorligt. Det er de negative oplevelser og følelser, som vi ved fører til kriminalitet, misbrug og i sidste instans radikalisering.

Alternativet mener, at vi skal gøre langt mere for at bekæmpe diskrimination på alle områder, og derfor er vi også selv kommet med det forslag, som handler om at begrænse diskriminering i nattelivet. Det var et forslag, hvor det blev anbefalet, at man ved bevillingsansøgning fik en pakke med, så at sige, hvor man blev gjort opmærksom på menneskerettigheder, og derved blev diskoteksejerne gjort yderligere opmærksomme på, at de har et helt særligt ansvar i forhold til at lukke folk ind. Som sagt opnåede det forslag ikke flertal, men det skal ikke hindre os i at bakke op om det her. Vi er også enige i, at en regulering kombineret med holdningsbearbejdelse igennem kampagner kan være en løsning, og den kombination vil forhåbentlig også være effektfuld på området for diskrimination i nattelivet.

Dermed bakker vi op om forslaget.

Tak til fru Josephine Fock. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for et vigtigt forslag. Vi har jo et problem her. Det er fuldstændig åbenlyst. Nogle gange kan man undre sig over den dobbeltmoral, der er i politik, nemlig at på nogle områder, når reglerne ikke duer og virker efter hensigten, vil man gå rigtig, rigtig vidt i forhold til at stramme og stramme og atter stramme reglerne, mens der her er et område, hvor det er helt tydeligt, at vi har problemer, men her ønsker man ikke at gå videre med at stramme reglerne, fordi det åbenbart ikke opfattes som værende lige så vigtigt. Vi synes, det er et utrolig vigtigt område.

Vi kan støtte intentionen i forslaget, og vi kan også støtte to af de konkrete forslag. Vi kan støtte det om øget kompensation ved diskrimination, og vi kan også støtte muligheden for at lægge Ligebehandlingsnævnets afgørelser til grund for bevillingsnævnets afgørelser. Vi er mere tvivlende i forhold til arbejdsgivers ansvar for ansattes handlinger, for det er, som andre også har nævnt, et ganske vidtgående skridt – især hvis man kigger på enkelttilfælde. Vi mener dog, at hvis man ser, at dørmændene et sted gentagne gange udøver diskrimination, vil det være underligt, hvis det ikke kan få en eller anden form for konsekvens for stedet, for så må det jo også være stedet, der enten ikke har de rigtige retningslinjer eller ikke er gode nok til at instruere medarbejderne. Derfor mener vi også, at det et eller andet sted også skal have en konsekvens for ejeren af et diskotek, beværtning, eller hvad vi nu taler om.

Derfor vil vi gerne gå til det her forslag med et åbent sind og sige ja til de to konkrete punkter og så nok ikke gå med til arbejdsgivers ansvar, men se, om vi kan komme længere ved at give bevillingsnævnet mulighed for at bruge de her afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Der kunne man måske gå endnu videre. Det tror jeg måske i virkeligheden ville være den rigtige vej at gå. For os er det måske ikke så afgørende, at det er det enkelte tilfælde, som arbejdsgiver skal tage ansvar for, altså at han eller hun ligesom dørmanden får en bøde. Det, der egentlig er vigtigt for os, er, hvis man kan se, at der helt systematisk bliver udøvet diskrimination, for når det er systematisk, er det et eller andet sted også arbejdsgivers ansvar. Så hvis vi kan komme det i møde igennem det forslag om Ligebehandlingsnævnets afgørelser – altså at bevillingsnævnet kan tage dem i betragtning – synes jeg at vi kan komme rigtig langt.

Så Radikale går til udvalgsbehandlingen med den indstilling, at vi måske kan møde hinanden eller være med på noget, for Radikale synes, at det her er et afsindig vigtigt forslag. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at der skal gøres mere, end der bliver gjort i dag. Det giver os rigtig store problemer, sådan som forholdene er i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, værsgo.

Tak for den positive tilgang. Hvis det kan gøre en forskel – og det hører jeg måske lidt på ordføreren at det kan – så vil vi meget gerne splitte beslutningsforslaget op i to, for det her med arbejdsgiveransvar har jeg jo også kunnet høre på andre ligesom var det der var lidt afgørende, og nu er det her så mest en kommentar, for ordføreren har redegjort for det. Men fra SF's side mener vi, at på linje med, at det er arbejdsgiverens ansvar, at der ikke bliver solgt alkohol til mindreårige, at der ikke er arbejdsulykker osv. osv., må den generelle dørpolitik, der er – altså ikke det, at der er en svipser, eller at der er en, som af meget gode grunde bliver afvist, men den helt generelle og systematiske politik – også være arbejdsgiverens ansvar. Men der hører jeg så ordføreren sige, at hvis bevillingsnævnene kan få de her oplysninger fra Ligebehandlingsnævnet og bruge den, så er man også villig til at se på nogle større sanktioner mod arbejdsgiveren.

Ordføreren.

Præcis, og det er det, vi gerne vil drøfte i udvalgsbehandlingen, og det er det, jeg tror vi godt kan gå med til at være åbne over for, hvor det andet nok er lidt for vidtgående.

Spørgeren har ikke mere? Så siger vi tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Først vil jeg glæde mig over, at jeg synes, jeg har hørt en generel opbakning blandt Folketingets partier til, at vi skal gøre noget ved det her problem. Så er der forskellige vurderinger af, hvor stort det er, men jeg synes egentlig, at både fru Josephine Fock og andre har sagt det så godt, altså at man, hvis man føler sig diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, race, tro, eller hvad det nu kan være, både bliver mere og mere udsat, men også føler, at man er på kanten af samfundet – det er der i hvert fald en risiko for – og det er jo nogle af de ting, som der er blevet skrevet mange artikler om, og som vi sikkert godt kunne bruge endnu mere viden om. Men det er netop det her med, når unge bliver afvist, f.eks. i køen til diskotekerne, alene på baggrund af deres udseende, tro, seksualitet, eller hvad det kan være, og der har vi jo en god lovgivning, som der er blevet sagt i dag, men vi har også nogle meget, meget svage håndhævelsesmetoder og nogle gange – undskyld mit sprog – nogle latterligt lave bødestørrelser i forhold til andre steder.

Så det, vi har foreslået fra SF's side, er jo både, at restaurationsloven bliver ændret, så bevillingsnævnene netop kan tage Ligebehandlingsnævnets kendelser med i deres vurderinger, og at racediskriminationsloven ændres, så arbejdsgiveren også bliver ansvarlig for den dørpolitik, der er, og at kompensationsniveauet bliver hævet betragteligt, så det kommer til at koste 25.000 kr., altså ligesom det er for at diskriminere på baggrund af køn.

Fra vores side vil vi gerne være med til enten at se på, hvad man så kan blive enige om i udvalget, eller at splitte beslutningsforslaget op. For som jeg har kunnet høre på nogle af dem, der har været lidt kritiske over for beslutningsforslaget, er det det her med arbejdsgiveransvaret, som er det springende punkt, men at der ikke kunne være noget til hinder for, at bevillingsnævnene får de her kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Så jeg vil sige tak for opbakningen, også fra de partier, der ikke kan støtte op om det i dets nuværende form. Det kan være, at vi kan lave noget sammen alligevel, som kommer til at have konkret betydning for, at vi sikrer, at der bliver langt mindre diskrimination i nattelivet, end der er i dag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.