Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 2. maj 2016.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 119,0 mio.
kr. i perioden 2016-2017 til genopbygning af Forsvarets EH101 helikopter, halenummer M-518, der
den 11. oktober 2014 havarerede i Afghanistan.
Af den samlede udgift på 74,0 mio. kr. i 2016, afholdes 68,0 mio. kr. af den på finansloven opførte
bevilling på 1.572,3 mio. kr. til § 12.13.04. Materielanskaffelser og 6,0 mio. kr. af den på finanslo-
ven opførte bevilling på 3.821,7 mio. kr. til § 12.13.02. Materieldrift.
b.
Den 11. oktober 2014 havarerede EH101 helikopteren M-518 i Afghanistan. I perioden marts – ok-
tober 2015 har helikopterleverandøren i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse gennemført en omfattende teknisk skadesvurdering af M-518 med henblik på at identificere,
hvilke reparationer der skal udføres, så helikopteren kan konfigureres som de øvrige EH101 helikop-
tere.
Forsvarets operative opgaveløsning, samt træning og styrkeproduktion er udfordret af den man-
glende helikopter.
Genopbygningen forventes påbegyndt i 2016 og afsluttet i 2017 med henblik på levering senest i
2018.
Samlet set estimerer Forsvarsministeriet at skulle afholde materielrelaterede udgifter for ca. 119,0
mio. kr. Udgifterne består af følgende elementer:
Anskaffelsesudgifter, § 12.13.04. Materielanskaffelser
(anlægsbev.)
Anskaffelsesudgifter, § 12.13.02. Materieldrift
(driftsbev.)
ca.107,0 mio. kr.
ca. 12,0 mio. kr.
Udgifter på finanslovsbevilling § 12.13.02. Materieldrift svarende til ca. 12,0 mio. kr., omfatter
projektadministration, herunder konsulentstøtte, studier, tidsbegrænset ansættelse af projektmedar-
bejdere, dokumentation og rejseudgifter samt genanskaffelse/reparation af rolleudstyr, der er specifik
for de danske EH101 helikoptere.
I 2001 anskaffede forsvaret 14 EH101 helikoptere for samlet ca. 3 mia. kr. (PN2001) med en gen-
nemsnitspris på ca. 214 mio. kr. (PN2001). Det er ikke længere muligt at anskaffe en ny helikopter i
samme konfiguration som de øvrige af Forsvarets EH101 helikoptere, idet vitale komponenter, som
indgår i konfigurationen, ikke længere produceres.
AG000716