Ministeren bedes for følgende faggrupper oplyse, hvad der årligt betaler i lønsumsafgift:
• Virksomheder inden for sundhedssektoren, f.eks. læger, tandlæger og tandteknikere, fysioterapeuter, fysioterapeuter med lejer/ydernummer, optikere, kiropraktorer og alternative behandlere, som lever op til SKATs uddannelseskrav og behandlingskrav.
• Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark, herunder hyrevognmænd og vognmænd, der udfører rutekørsel. Turistbuskørsel er momspligtig.
• Virksomheder i den finansielle sektor, f.eks. banker og sparekasser, kredit- og finansieringsvirksomheder, herunder pensionskasser, investeringsforeninger, kreditforeninger, vekselerere, forsikringsvirksomheder, herunder forsikringsmæglere.
• Virksomheder, der sælger momsfri undervisning.
• Virksomheder, der sælger kulturelle ydelser.
• Bedemænd og begravelsesforretninger.
• Virksomheder, som udgiver og importerer aviser. Kiosker og andre detailhandlere, som sælger aviser, skal ikke registreres for lønsumsafgift.
• Virksomheder, der leverer varer og ydelser i tilknytning til sport eller fysisk træning (undtagen frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og amatøridræt i øvrigt, f.eks. idrætsforeninger, sportsklubber og idrætsunioner).
• Lotterier og spil om penge, f.eks. Danske Spil, totalisatorvirksomheder og spil på gevinstgivende spilleautomater.
• Selvstændige grupper.
Dato: 03-02-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
lønsumsafgift