Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2015-16

Spørgsmål 22

Betyder regeringens udspil om at genindføre reglerne om formueskattekurs, at regeringen afviser det, som Skatteministeriet tidligere har skrevet om denne regel i notatet "Fakta og baggrund om formueskattekursen", jf. http://www.skm.dk/media/1193705/fakta-og-baggrund_formueskattekurs.pdf. I givet fald bedes ministeren oplyse, om regeringen accepterer de skævheder, der er beskrevet i notatet og alligevel foreslår de gamle regler genindført, eller hvilke punkter i notatet, regeringen mener, er forkert forstået. Vil ministeren særskilt forholde sig til følgende: 1) at det har vist sig, at formueskattekursen er lavere end handelsværdien af de pågældende aktier. 2) at reglen gav særlige muligheder får at undgå beskatning, hvis modtageren bor i udlandet. 3) om det er rimeligt, at unoterede aktier kan videregives/arves til en lavere kurs end dem, der gælder ved noterede aktier. 4) om regeringen vil overhøre den "early-warning", som SKAT i 2014 kom med om, at værdiansættelsen efter formueskattekursen var meget forskellig fra handelsværdien, herunder - at der i et tilfælde kunne noteres, at formueskattekursen udgjorde 1 promille af selskabets værdi, og - at der i et andet konkret tilfælde var en værdiansættelse, der var 385 millioner kr. for lav. 5) at en modtager af unoterede aktier og andre aktiver med denne regel kan føres til udlandet uden dansk beskatning.
Dato: 09-10-2015
Status: Tilbagetaget
Emne: afgift af dødsboer og gaver

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-10-2015
Modtaget: 09-10-2015
Omdelt: 09-10-2015

Spm. tilbagetaget