Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1631819_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 802 (MOF alm. Del) stillet den 18. april
2016 af formand René Christensen (DF) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 802
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. april 2016 fra Gråsten Fjerkræ A/S om
stalddørspakken, MOF alm. Del – bilag 409”
Svar
Der er ved udarbejdelsen af modellen for øget salg ved stalddør lagt vægt på, at denne type af
fødevareproduktion skal ske således, at produkterne ikke udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne.
Med det foreliggende forslag mener jeg, det er lykkedes.
Kravene er stillet med baggrund i de risikovurderinger, som DTU har udarbejdet. Jeg har ingen grund
til at betvivle DTU´s faglige ekspertise og den risikovurdering, som de har udarbejdet på baggrund af
tilgængelige data.
I EU reglerne er der lagt op til, at medlemsstaterne selv skal fastlægge regler for stalddørssalg.
I Danmark har vi ikke tidligere udnyttet mulighederne i lovgivningen fuldt ud. Med de nye regler gives
flere muligheder for salg af produkter ved stalddør, men de tilladte mængder er fortsat meget
begrænsede. Ser vi på vores nabolande, så tillader flere af dem salg af større mængder.
Det er ikke til at forudsige, i hvilket omfang primærproducenter af slagtekyllinger og konsumæg vil
udnytte de nye muligheder for stalddørssalg, men da det vil kræve, at de registreres til den påtænkte
aktivitet og opfylder kravene, må det forventes, at der vil ske en gradvis stigning i det samlede salg.
Der vil blive foretaget fødevarekontrol hos stalddørssælgere efter de generelle kontrolprincipper. Det
betyder, at kontrollen vil vurdere i den konkrete situation, om det observerede giver anledning til
yderligere kontrol, f.eks. prøveudtagning for salmonella og campylobacter. Endvidere er der planlagt
en kontrolkampagne hos stalddørssælgere, når reglerne er trådt i kraft. Kampagnen vil bestå dels af en
informationsdel om de nye regler, dels en efterfølgende kontrol hos stalddørssælgere.
Da der er tale om nye regler, og der har været udtrykt bekymringer for fødevaresikkerheden fra dele af
branchen, vil udviklingen blive fulgt tæt.
Gråsten Fjerkræ A/S fremsætter i deres henvendelse en række betragtninger, som kommenteres
nedenfor.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 802: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/4-16 fra Gråsten Fjerkræ A/S om stalddørspakken, jf. MOF alm. del - bilag 409, til miljø- og fødevareministeren
1631819_0002.png
Gråsten fjerkræ fremfører, at det er uholdbart, at dele af slagtekyllingeproduktionen er underlagt
handlingsplaner for campylobacter, når dette ikke er tilfældet for stalddørsælgere.
Der er i dag alene krav til overvågning af campylobacter i slagtekyllingeflokke, der leveres til slagteri.
Kyllingeflokkene undersøges for campylobacter, når de slagtes, ligesom fersk kyllingekød på
slagterierne undersøges for campylobacter. Resultaterne bruges til vurdering af, om målene om i
handlingsplanen, er opfyldt. Der er ikke krav om opfølgning på fund og dermed heller ikke om
tilbagetrækning af kyllingekød. Derudover foretager Fødevarestyrelsen stikprøvekontrol af både dansk
og udenlandsk kyllingekød for campylobacter med det formål at undgå, at partier af kyllingekød med
sundhedsfarlige niveauer af campylobacter markedsføres (case-by-case kontrollen). Denne kontrol
foretages risikobaseret.
Gråsten Fjerkræ fremfører endvidere, at der ikke er noget krav til, at dyrene i stalddørsproduktionen
testes i de foregående led.
Det er ikke korrekt. Alle dyr, der introduceres i en hønseflok, som producerer æg, der sælges ved
stalddør, skal stamme fra godkendt opdræt, som er salmonellakontrolleret eller dyrene skal være
kontrolleret efter et særligt salmonellaprogram. Der er ikke krav til oprindelsen af slagtekyllinger, men
da der er nul-tolerance for salmonella i kyllingekød, giver det den største sikkerhed for producenten i
forhold til salmonella, hvis kyllingerne stammer fra dyr, som er undersøgt.
Gråsten Fjerkræ udtrykker bekymring for, at de nye regler medfører en øget risiko for udbrud af de
smitsomme fjerkræsygdomme Newcastle disease og fugleinfluenza og ønsker en vurdering af de
erhvervsøkonomiske risici, der vil være ved et øget salg fra stalddør.
Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at stalddørspakken medfører en øget risiko for udbrud af Newcastle
disease og fugleinfluenza i forhold til situationen i dag, da der ikke er tale om salg af levende fjerkræ.
Endelig foreslår Gråsten Fjerkræ A/S, at det danske kontrolprogram for salmonella justeres, så det
modsvarer EU reglerne. Det underbygges med, at det antal salmonellatilfælde, der kan tilskrives
henholdsvis dansk og udenlandsk kyllingekød, er stort set det samme, og at Danmark derfor ikke får
valuta for pengene.
I årene 2011-2013 har der ikke i DTU´s smittekilderegnskab været salmonellatilfælde, som har kunnet
tilskrives dansk kyllingekød. I 2014 var der 22 salmonellatilfælde, hvilket skyldes lidt flere fund af
salmonella i den danske slagtekyllingeproduktion end i de foregående år. Det danske kontrolprogram
er mere omfattende end EU reglerne og med en nul-tolerance for salmonella i kyllingekød, giver
kontrolprogrammet et højere fødevaresikkerhedsniveau.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
2