Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 18
Offentligt
1539861_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
10. august 2015
Brevid: 3658724
Sagsnr.: 327627
Lolland Kommune
Borgmesteren
Postadresse
Bemærkninger fra Lolland Kommune til lovforslag om integrationsydelse
Velvidende at Lolland Kommune ikke er høringspart, og at deadline for
høringssvar er overskredet, skal jeg alligevel tillade mig at fremsende
kommunens bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Bemærkninger som I
forhåbentlig kan gøre brug af I jeres videre arbejde.
Ud fra et kommunalt perspektiv må en sænkning af integrationsydelsen til 5.945
kr. (mod i dag 10.849 kr.) for enlige henholdsvis 16.638 kr. (mod i dag 28.832 kr.)
for et ægtepar over 30 år med børn generelt forventes at medføre et øget
økonomisk pres på kommunerne.
Det vil betyde et øget pres på kommunerne i forhold til at træde til for dækning af
uforudsete udgifter hos målgruppen, f.eks. ansøgninger om enkeltydelser og
særlig boligstøtte. Med den lavere integrationsydelse vil rådighedsbeløbet blive
mindre, hvilket må forventes at føre til, at flere vender sig mod kommunen for
hjælp.
Tilsvarende vil den lavere ydelse gøre det sværere at integrere de pågældende.
Vi er opmærksomme på, at ydelsen har til formål hurtigere at integrere
flygtningene og få dem ud på arbejdsmarkedet – ligesom forslagets sprogbonus
på 1.500 kr. er et positivt incitament. Men heroverfor står, at en strammere
økonomi i målgruppen kan flytte fokus og ressourcer væk fra at lære dansk og
komme ud på arbejdsmarkedet.
På samme måde vil en anstrengt privatøkonomi også gøre det sværere for
udlændinge at deltage i forenings- og sportslivet, som kræver et
medlemskontingent og måske også forskelligt udstyr. Det kan medføre flere
ansøgninger til kommunen om enkeltydelser som nævnt ovenfor, men det kan
også betyde, at målgruppen i stedet afstår fra at engagere sig i lokalsamfundet.
Ovennævnte bekymringspunkter gælder for kommunerne generelt, men hertil
kommer, at den lavere ydelse kan medføre, at udlændinge vil bosætte sig, hvor
det er billigst, dvs. i landdistriktskommunerne, herunder Lolland Kommune. Men
selv her i kommunen, hvor huslejen er billig, vil det blive svært at finde
eksisterende boliger, som kan betales. Det er det allerede i dag, hvor kommunen
lejlighedsvis må indlogere borgere i midlertidige boliger. En lavere
integrationsydelse betyder formentlig, at vi bliver nødsaget til at anbringe flere i
midlertidige boliger, og formentlig i en længere periode, fordi vi ikke kan finde en
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf.: 54 67 67 67
Fax: 54 67 67 68
[email protected]
www.lolland.dk
Kontaktperson
Holger Schou Rasmussen
[email protected]
Side 1/2
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Supplerende høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1539861_0002.png
lejlighed eller et værelse, som borgeren kan betale.
Det skal understreges, at alle uanset baggrund er velkomne her i kommunen, men man skal
være opmærksom på de ekstra udgifter, som vi i kommunerne kan komme til at stå med
som følge af ændret lovgivning.
Der er dermed risiko for, at den nye integrationsydelse, på trods af intentionerne, kan
modarbejde integration af målgruppen, ligesom det for en række kommuner, herunder
Lolland, kan betyde en forholdsmæssig stor økonomisk belastning.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
Side 2/2