Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Forhandling om redegørelse nr. R 16:

Ministeren for by, bolig og landdistrikters regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2015.

(Anmeldelse 24.04.2015. Redegørelse givet 24.04.2015. Meddelelse om forhandling 24.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Jeg så, at landdistriktsministeren gik over mod talerstolen, så jeg troede, at det var ham, der skulle op at sige noget først. Så jeg beklager forsinkelsen. Men tak for ordet.

Vi behandler i dag regeringens landdistriktspolitiske redegørelse for 2015, og formålet med den er, at regeringen redegør for den førte politik på det regionale og landdistriktspolitiske område.

Siden vi stod her for et års tid siden og behandlede den seneste redegørelse af regeringen, har vi ikke haft nogen lovforslag i Landdistriktsudvalget, men alligevel har vi en redegørelse, der kommer vidt omkring, og det gør den, fordi man har samlet flere ting, som både kommer byer og land til gavn.

Redegørelsen anerkender, at vi har nogle åbenlyse udfordringer i de danske landdistrikter og yderområder, og af initiativer, der bliver fremhævet af regeringen, er bl.a. nedrivningspuljen. Jeg er glad for, at vi i Venstre fik gennemført nedrivningspuljen i vækstpakken i 2013, og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at regeringen gik med til at fortsætte ordningen i vækstpakken i 2014, dog kun med yderligere 55 mio. kr. Men nu er det heller ikke nedrivningspuljen, der skal redde de danske landdistrikter. Nedrivningspuljen gør et udmærket stykke arbejde, men det er ikke det, der sikrer vækst og en positiv udvikling.

Et af problemerne, der er forbundet med nedrivning af faldefærdige huse, er også det lovkrav, som siger, at hvis man nedriver sit hus frivilligt, skal man genopbygge det inden for 3 år. Det afholder mange fra at rive deres ellers faldefærdige bygninger ned og i stedet lade dem stå og forfalde. Derfor opfordrer Venstre til – og vi har også indskrevet det i vores landdistriktspolitik under området for nedrivning – at man giver en ret på 10 år til at bygge på grunde, hvor ejeren selv har forestået nedrivningen.

Et andet initiativ, som positivt fremhæves i regeringens redegørelse, er puljen for øget befordringsfradrag til yderområderne. Også her er vi i Venstre glade for, at regeringen gik med til denne aftale, også selv om vi gerne ville gå længere for at styrke mobiliteten i landdistrikterne. Men vi glæder os over det, der er gennemført. Og i Venstres landdistriktspolitik, kan jeg så tilføje, har vi yderligere 10 mio. kr., så endnu flere kommuner kan få gavn af den her ordning, nemlig de kommuner, der ligger længst væk fra kraftcentrene, og hvor der er et stort behov for at pendle.

Netop det at arbejde leder mig videre til en anden ting, der også fremgår af redegørelsen; det er beskæftigelsesfrekvensen. Den er relativt set højere i landdistrikterne end i de store byer. Alligevel ser vi en udvikling, hvor væksten i landdistrikterne har svært ved sådan for alvor at blomstre igen efter krisen. Vækst er forudsætningen for at skabe nye og varige arbejdspladser, og forudsætningen for at flytte fra by til land er i bund og grund, at man kan få et arbejde.

Igen vil Venstre kvittere over for regeringen for at have taget initiativer til at hjælpe vækst på vej i vækstpakkerne, som regeringen har lavet med Venstre i flere omgange. Men vi vil også gerne gå endnu længere, for der skal ske markante politiske tiltag, hvis vi skal have et Danmark i balance.

Venstre har netop lanceret den nok mest ambitiøse landdistriktspolitik i form af 30 tætskrevne sider med væksttiltag og fjernelse af barrierer – lige fra en omfattende liberalisering af planloven til bedre nedrivningsforhold, bedre lægedækning i hele landet, bedre pendlingsforhold, bedre mobilitet, vidensbro fra universiteterne ud til uddannelsesinstitutionerne lokalt og til erhvervsvirksomhederne, vækstpilotordninger, bredbåndsfond, bedre turismemuligheder og endelig, som vi lige har debatteret, en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser.

Så kære regering: I Venstre mener vi ikke, at små sådan signalpolitiske tiltag er nok. Vi anerkender de skridt, der er taget, men vi ønsker simpelt hen, at vi ser nogle mere markante og konkrete politiske tiltag fra regeringens side, der vil hjælpe til en positiv udvikling i hele landet. Det er derfor mit håb – og Venstres håb – at vi sammen kan skabe nogle positive vinde, der kan fremme landdistrikterne, så vi igen får et Danmark i balance. Tak for ordet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Troels Ravn.

Ambitiøs vækstplan for landdistrikterne, bliver der sagt af ordføreren, og jeg bliver nødt til igen at henholde mig til, at Venstre altså med den ene hånd vil gøre noget for landdistrikterne og med den anden hånd igennem sin nulvækst vil skabe nogle forhold, hvor omkring 15.000 i den offentlige sektor vil blive fyret. For den region, jeg kommer fra, Region Syddanmark, vil det betyde i omegnen af 4.000-5.000 arbejdspladser. Er det ikke en bekymring, som ordføreren bærer med sig, også når ordføreren nu sammenligner med, hvad der skete fra 2001 til 2011 i form af reform af kommunerne, politireform, retsreform osv., og hvad det har betydet for landdistrikterne, og at man i dag bløder derude?

Ja, ordføreren har fuldstændig ret i, at det i den grad er en ambitiøs landdistriktspolitik, vi har lanceret, med de her 30 initiativer. Jeg undrer mig dog over, at uanset hvilket forslag vi behandler, er det det samme spørgsmål, der kommer fra ordføreren, nemlig om, hvad et udgiftsstop betyder. Men jeg vil gerne præcisere det igen: Det er rent faktisk det, som den nuværende regering har praktiseret fra 2011 til 2013. Et udgiftsstop betyder ikke en massakre på den offentlige velfærd. Vores udgiftsstop går ud på, at man kan løn- og prisfremskrive, så man fortsat kan have det samme antal ansat, som man har i dag. Og når vi kigger tilbage i historikken, som ordføreren ønskede at jeg gjorde, kan vi se, at man derude har været meget begejstret for Venstres aktive politik med hensyn til udflytning af statslige arbejdspladser, uanset om det drejer sig om Sikkerhedsstyrelsen, miljøcentrene, den digitale tinglysning, SKAT osv. Men man begræder, at regeringen desværre har centraliseret flere af de statslige arbejdspladser, vi lige har flyttet ud, igen.

Det er så der, vi håber at regeringen vil gå med. Desværre kunne vi kun få den garanti fra statsministeren, at en udflytning af statslige arbejdspladser kunne man ikke få med i regeringens vækstinitiativer for landdistrikterne. Vi glæder os til at se, hvad de konkret indeholder, men den eneste garanti, vi kunne få, var, at det, der virkelig batter noget – en aktiv politik med hensyn til udflytning af statslige arbejdspladser – ikke kommer på tale.

Hr. Troels Ravn.

Når jeg brugte ordførerens vending om en ambitiøs vækstplan, var det jo, fordi det fremstår noget forlorent, netop når man ser tilbage i historien. Når ordføreren siger, at der er begejstring derude, vil jeg sige, at jeg tror, at ordføreren skulle prøve at bevæge sig lidt rundt i landdistrikterne, for når man eksempelvis ser på de nedlagte bygninger, forladte bygninger, der er som følge af kommunalreform, retsreform, politireform osv., så ligger begejstringen derude altså på et meget lille sted. Så ordene er forlorne.

Jeg vil i stedet pege på to initiativer, som regeringen har taget, nemlig Togfonden DK og boligaftalen, der har skabt 8.500 arbejdspladser i Region Syddanmark. Vil ordføreren medgive, at det tal er korrekt?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen jeg kan igen bekræfte, at man var meget begejstret for den aktive politik, vi havde med hensyn til udflytning af statslige arbejdspladser. Og ja, man kan altid diskutere, om stordrift skal centraliseres til hovedstaden, eller om man skal gøre det decentralt. Vi valgte i vores tid at gøre det decentralt, for selvfølgelig skal vi drive den offentlige sektor optimalt.

Så bryster ordføreren sig af Togfonden DK, og jeg har også spurgt finansministeren til Togfonden DK. For det var jo netop det, som finansministeren også fremhævede som det mest ambitiøse projekt for landdistrikterne i regeringens periode. Desværre er det jo bare sådan med den togfond, at den betyder, at vi fremadrettet svækker vores mobilitet i landdistrikterne. Vi investerer igen massivt i Østdanmark, og så sikrer man, at togene stopper i Aalborg, Aarhus, Odense og København, altså kører over landdistrikterne. Det kalder vi ikke at fremme landdistriktsudviklingen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for den skriftlige redegørelse, der danner udgangspunkt for debatten her. Redegørelsen giver et godt overblik over den aktuelle situation i vores landdistrikter. Samtidig viser den de mange daglige initiativer, som vores regering har taget de senere år. Jeg mener, at redegørelsen er et vigtigt redskab til at fastholde fokus på forholdene i vores landdistrikter.

Fokus på vores landdistrikter er afgørende, hvis vi i fællesskab skal skabe et mere balanceret Danmark, og det skal vi. Socialdemokraterne arbejder nemlig for et Danmark i balance. Vi skal sikre, at der er gode levevilkår i alle dele af vores land. Det kræver en målrettet indsats for at understøtte vækst og udvikling i vores landdistrikter, og derfor glæder det mig, at redegørelsen også tydeligt viser de mange initiativer, regeringen har taget på det her område.

Ud fra ministerens redegørelse står det dog også klart, at vores landdistrikter har to markante udfordringer. For det første går den demografiske udvikling i den gale retning. Der er simpelt hen en skæv fordeling af aldersgrupper og køn, som bliver stærkere og stærkere og skævere og skævere med årene. Befolkningstallet er faldende. Andelen af ældre borgere er væsentlig højere end i resten af landet. Der er desværre for få kvinder i den yngre gruppe i landdistrikterne. Og derudover kan vi se, at landdistrikterne generelt har et lavere uddannelsesniveau end resten af Danmark.

For det andet er beskæftigelsen væsentlig lavere i vores landdistrikter end i andre dele af landet. Finanskrisen har desværre ramt yderområderne hårdt. Det er noget, vi tager meget alvorligt, for vi vil ikke acceptere, at Danmark knækker over. Situationen kan nemt give anledning til en anelse mismod, men det er vigtigt, at vi holder fast i, at de danske landdistrikter er på vej i den rette retning.

Det går bedre i vores landdistrikter, og det gør det bl.a., fordi regeringen målrettet har arbejdet med at skabe bedre vilkår for vækst og arbejdspladser i vores yderområder, siden vi trådte til. Det har først og fremmest hjulpet, at vi i Danmark er på vej ud af krisen. Der er kommet flere arbejdspladser i alle dele af landet, og ledigheden i vores landdistrikter er faldet siden 2011.

Men at det står bedre til end før, er også et resultat af regeringens arbejde på området. Da regeringen blev dannet, sørgede man for første gang i historien for at udpege en landdistriktsminister. Det sendte et klart signal om, at landdistrikterne efter mange års ørkenvandring skulle have en høj politisk prioritet. Det signal har vi fulgt op med mange konkrete initiativer. Vi har forbedret den kollektive trafik i yderområderne og øget tilskuddet til færgetaksterne til småøerne. Vi har sikret kommunal udligning, der understøtter økonomien i landdistrikterne, og vi har med vækstplaner for både fødevarer og turisme sat fokus på det potentiale for vækst og beskæftigelse, der særlig er i vores yderområder.

Så er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at regeringen i disse dage løbende præsenterer flere udspil, der kommer landdistrikterne til gode. Det første så vi i mandags. Her blev regeringen enig med landbruget og den finansielle sektor om en hjælpende hånd til udvikling af dansk landbrug med bl.a. en investeringsfond på 2 mia. kr. Og i går blev konturerne af et kommende vækstudspil, der særlig er målrettet landdistrikterne, så udstukket. Formålet her er klart: Den vækst, vi oplever i Danmark, skal komme hele landet til gode. Det er en helt rigtig målsætning, og jeg ser frem til at debattere indholdet med mine kolleger.

Landdistriktspolitik er et emne, som står Socialdemokraterne meget nær. Der er ikke ét snuptag, som retter op på den skævhed, der er mellem land og by, men denne regering har gjort meget, og med vores kommende vækstinitiativer bygger vi oven på den indsats. Det arbejde fortsætter naturligvis, men vi skal heller ikke glemme, at mange af de mennesker, der bor i landdistrikterne, brænder for deres områder og har ressourcerne til at løfte dem, i virkeligheden det vigtigste udgangspunkt i den her debat.

Derfor vil jeg her til sidst gerne sige, at jeg er glad for, at ministeren i sin redegørelse vælger at lægge vægt på det store potentiale, vores landdistrikter besidder. Det synes jeg er en afgørende pointe. For selv om vi bestemt tager udfordringerne alvorligt, skal vi netop huske på, at vores landdistrikter rummer store muligheder for vækst, beskæftigelse og øget tilflytning. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Venstre har som sagt lanceret et meget omfattende landdistriktsudspil, som jo hovedsagelig er blevet kritiseret af regeringen. En af de ting, som vi forudser virkelig kan skabe vækst og en positiv udvikling, er, at man giver lov til at drive erhverv i landzonerne, i overflødiggjorte landbrugsejendomme osv. Det har miljøministeren og regeringen tordnet imod.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Er ordføreren ikke enig i, at det kunne skabe en positiv vækst og udvikling, hvis man tillod at drive erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger – også erhverv, som ikke har noget med skovbrug, landbrug og fiskeri at gøre?

Ordføreren.

Det er vigtigt at sige, at regeringen nu kommer med en lang række initiativer, som også kommer til at løfte landdistrikterne med hensyn til vækst, udvikling og arbejdspladser. Regeringen har også i sin regeringsperiode været inde og reformere vores planlov og har givet kommunerne meget større frihedsgrader, også i forhold til hvad nedlagte bygninger kan bruges til.

Så for at være helt præcis i forhold til spørgsmålet her, har vi faktisk både i det, vi har gjort, og i det, vi har lagt frem her, også taget højde for, hvordan vi kan stabilisere udviklingen, når det drejer sig om at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Hr. Thomas Danielsen.

Jeg synes, det ville være en god idé, hvis man var helt klar, for jeg fik ikke helt fat i, hvad ordførerens holdning var. Jeg spurgte helt konkret ind til det der med at drive erhverv i overflødiggjorte landbrugsejendomme. Det tordnede miljøministeren imod og kritiserede Venstre for, at vi smadrede naturområder osv., og at det ikke er meningen, at landbrugsejendomme skal bruges til det. Jeg var bl.a. i en timelang debat med hende på P1, hvor vi debatterede det her.

Jeg spørger bare til ordførerens holdning, da ordføreren jo er en af dem, der ligesom jeg kommer ude fra landzonerne. Synes ordføreren personligt ikke, at det ville være en god idé, hvis man tillod at drive erhverv i landzonerne, altså som en af dem, der kommer ude fra landzonerne?

Ordføreren.

Jo, men jeg er fuldstændig enig med miljøministeren i, at i de tiltag, vi gør, skal der være en balance, sådan at der også bliver taget hensyn til miljøet. Så lad mig sige, at der ikke findes nogen snuptagsløsning med hensyn til at rette op på den ubalance, der er i forhold til landdistrikterne. Vi præsenterer en lang række initiativer, som skaber ny vækst og arbejdspladser, ligesom vi gennem vores periode altså har skabt arbejdspladser – mellem 46.000 og 50.000 arbejdspladser, og det kommer også landdistrikterne til gode. Vi har også været inde og lave en reform af planloven, som har givet kommunerne større frihedsgrader. Og jeg mener, at kommunerne skal have sat fokus på at udnytte de nye muligheder, der er i det, vi allerede har gjort.

Så er der vist ikke flere korte ... Hr. Thomas Danielsen igen? Nej. Så tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Mette Hjermind Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Det er sådan, at landdistriktsredegørelsen jo er den årlige redegørelse, som regeringen sender ud. Det er en embedsmandspræstation, der ligesom giver et øjebliksbillede af, hvordan det er ude i landdistrikterne, i hvert fald ud fra hvad man kan beregne og måle og analysere sig til.

Så kunne det jo være dejligt, hvis det var sådan, at landdistriktsredegørelsen så mere og mere positiv ud år for år, så man kunne sige: Yes, den politik, vi fører, virker faktisk; det gør, at der er endnu flere, der ønsker at bosætte sig derude, hvor det er allersmukkest.

Desværre er det jo svært at få øje på markante ændringer i forhold til sidste år. Jeg tænker, at det primært skyldes en meget central ting, som vi har debatteret under det forrige punkt, nemlig det her med statslige arbejdspladser. Det er nemlig sådan, og gudskelov for det, at der er undersøgelser, der viser, at 25 pct. af danskerne rent faktisk gerne vil bo tættere på naturen, så det er dejlig positivt. Det er jo ikke, fordi folk ikke vil landdistrikterne; det er simpelt hen, fordi de ikke kan få noget arbejde derude. Så skal vi få folk til at flytte til landdistrikterne, er det selvfølgelig der, vi skal gribe ind og sørge for, at der er arbejde til dem derude.

Det er jo sådan i Danmark, at staten er hele Danmarks stat, og derfor burde den også være mere tilgængelig, mere fordelt ud over hele landet. Desværre ser det sådan ud, at vi har 180.000 statslige arbejdspladser, hvoraf de 80.000 ligger i Region Hovedstaden. Det kan vi jo godt gøre bedre, især i forhold til at mange af de statslige arbejdspladser er kontorarbejdspladser, hvor man sidder foran en computer og taler i telefon, og det kan man i princippet gøre hvor som helst. Så derfor kunne det være rigtig rart, hvis vi kunne flytte mange af de statslige arbejdspladser ud i landet. Ydermere – og det var jo egentlig noget, som man ikke kom ind på under den tidligere debat om statslige arbejdspladser – ville det der med at frigive nogle flere statslige arbejdspladser til hjemmearbejdspladser jo heller ikke være dumt, så folk ligesom var mere uafhængige af, hvor de bosatte sig.

Så det er den vej, vi ser i Dansk Folkeparti at vi bør gå. Der findes jo styrelser og uddannelsesinstitutioner, som man sagtens kunne rykke ud. Det er jo heldigvis sådan, at statslige arbejdspladser genererer flere private arbejdspladser i det område, de ligger i. Hvis man f.eks. etablerer en statslig arbejdsplads med 100 ansatte, er der nogle, der også kan se en idé i at åbne en café ved siden af eller en frisør eller noget andet, og så begynder bosætningen også.

Vi har jo lige behandlet Dansk Folkepartis forslag om udflytning af statslige arbejdspladser, og det er sådan, at vi i Dansk Folkeparti har den overbevisning, at skal vi vende udviklingen i landdistrikterne, er det simpelt hen roden, vi skal gribe fat om – de statslige arbejdspladser. Det er det, det hele handler om, og derfor betyder det så meget for os, og vi håber da, at vi snart kan få et flertal for vores forslag om udflytning af flere statslige arbejdspladser, og vi tager naturligvis redegørelsen her til efterretning.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti, og så kommer ordføreren fra Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Nu tør man jo næsten ikke at sige det oven på formandens opsang lige før, men da den radikale landdistriktsordfører, Helle Mølvig, ikke er til stede, har jeg lovet at tage hendes tale. Det skal selvfølgelig ikke afholde jer fra at spørge mig. Det kan bare betyde, at jeg ikke nødvendigvis er inde i alle detaljer.

Men også fra Radikale Venstres side vil vi gerne hilse debatten om udviklingen og udfordringerne i vores yderområder og landdistrikter velkommen. Det handler om mennesker, når vi diskuterer forholdene i vores landdistrikter og yderområder. For lige meget, om vi taler om manglende arbejdspladser, manglende finansiering, lukning af skoler, ringe infrastruktur eller nogle af de andre udfordringer, som vores landdistrikter lever med, så handler det om mennesker – mennesker, som vi gerne vil gøre en forskel for. Vi har brug for et sammenhængende Danmark, hvor der er plads til mangfoldighed og forskellig levevis. Vi har brug for, at det er muligt at bo og arbejde i vores yderområder og landdistrikter, hvad enten det er, fordi man bor der pr. tradition, fordi det er billigere, fordi man gerne vil stå af ræset, eller fordi man ønsker en anden opvækst for sine børn.

Derfor er vi i Radikale Venstre også stolte af, at denne regering har oprettet et særskilt ministerium til at beskæftige sig med tiltag til gavn og glæde for vores småøer, vores økommuner, vores yderområder og vores landdistrikter. På de snart 4 år, ministeriet har eksisteret, har det og ministeren nået en lang liste af søstærke skibe, som nu er sat i søen. De har gjort en stor forskel, selv om meget mere kan og skal gøres.

Når man læser ministeriets redegørelse, som debatten i dag drejer sig om, bliver man imponeret. For de initiativer, der er taget og udmøntet, rækker langt. Stort set alle ministerier har bidraget med tiltag. Der er lavet nye love, gamle ændret, og der er oprettet puljer og vækstinitiativer, som har gavnet på landet. Denne regering har set problemerne oppefra og har taget seriøst, at vores dejlige lille land har haft store udfordringer, når det gælder den demografiske udvikling, hvordan den økonomiske finanskrise har ramt med forskellig styrke rundtomkring, og hvordan urbaniseringen har udhulet dele af landet. Det er der kommet nogle gode resultater ud af, og jeg skal bare nævne nogle af dem: bedre vilkår for virksomheder og satsning på fødevarer og turisme; fleksboligordning; initiativer til at forbedre mobil- og bredbåndsdækning; ændringer i planloven med en landdistriktsbestemmelse, der skal give alle kommuner de samme muligheder for at tage særlige initiativer i forhold til vanskeligt stillede landdistrikter; flere midler til nedrivning af misligholdte huse; ændringer i den kommunale udligning, hvor der flyttes 400 mio. kr. fra de større bykommuner til land- og yderområderne; og billigere godstransport til ørerne. Nogle vil måske sige, at det enkeltvis er små tiltag, men det er jeg uenig i. Der er nemlig brug for at sætte ind på mange områder for at opnå en samlet effekt, og det er det, regeringen har gjort.

Naturligvis er der stadig ting at udrette i forhold til landdistrikternes udfordring, det må vi ikke glemme. På Landdistriktsudvalgets ture rundtom i landet synes det lysende klart, at der er en tendens til, at der, hvor ildsjælene bor, er der virkelyst. Derfor er Radikale Venstre glade for de initiativer, der peger i retning af mulighed for skabelse af nye private arbejdspladser. Til at hjælpe på vej i den retning har regeringen bl.a. indgået aftale om en udviklingspakke og en kreditpakke, som forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Fra 2013 til 2015 danner disse initiativer basis for et øget udlån på 12 mia. kr. – noget, der kan og vil kunne mærkes hos virksomhederne. Dertil skal lægges en aftale om vækstplan, som jo er indgået bredt, på samlet 75 mia. kr., der skal bidrage til vækst og til beskæftigelse i hele landet. Det sker bl.a. gennem vækstlån til iværksættere, små vækstaktioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye eksportgarantier – stærke incitamenter for iværksættere til at skabe nye private job. Radikale Venstre vil videre ad iværksættervejen og gøre det endnu nemmere at starte egen virksomhed, også til glæde i landdistrikterne. Ja, faktisk vil vi gerne have en hel nation af iværksættere.

I forhold til bosætning peger flere undersøgelser på, at der faktisk er flere folk, der gerne vil bo på landet. Det kræver arbejdspladser og finansiering til boligkøbet. Vi har særlige udfordringer i forhold til finansiering af boligkøb, og for at finde gode og holdbare løsninger for kreditværdige folk, der ønsker at bosætte sig i de tyndere befolkede områder, skal alle parter på banen. Dertil har erhvervs- og vækstministeren nedsat et bredt udvalg, der skal afdække problemstillingerne med finansiering af bolig- og erhvervsejendomme i landdistrikterne og komme med bud på løsninger. Og der er snart en delrapport på vej.

Det går fremad med beskæftigelsen. Det går fremad både på landsplan og også i en del kommuner med landdistrikter. Det kan vi glæde os over i Det Radikale Venstre, for de job og erhvervsmuligheder, vi har understøttet med initiativer i vækstplanen, har især fokuseret på fødevareproduktion og turisme og især kyst- og naturturisme, hvor Danmark har et stort potentiale for yderligere udvikling.

Til sidst vil jeg nævne god it-infrastruktur som en vigtig faktor for udviklingen af vores landdistrikter. Ordentlig internetforbindelse og mobildækning er altafgørende for en virksomhed. Det kan sikre hjemmearbejdspladser og i det hele taget gøre det mere attraktivt at bo på landet, i det mindste ikke gøre det til en forhindring.

Så alt i alt er der fokus på udfordringerne. Der er udmøntet et hav af gode og effektive initiativer, og der er en gryende optimisme både rundtomkring i landet, men også hos Radikale Venstre. Vi lukker ikke øjnene, for det handler om mennesker.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Anne Baastrup fra SF.

Det er vigtigt, at vi får sat fokus på de forskelle, der er mellem land og by. Vi skal have et land i balance, hvor alle dele af landet oplever udvikling og vækst. Derfor synes jeg også, det er en interessant skriftlig redegørelse, ministeren har lagt frem, som netop belyser, hvor skoen trykker i landets yderområder.

Som det fremgår af redegørelsen, handler det især om faldende befolkningstal og en aldrende befolkning, som flere steder i landet er en stor udfordring. Det kan være et problem for sammenhængskraften, hvis nogle områder af landet oplever tilbagegang eller stagnation, mens andre dele af landet løber med hele udviklingen. Det skal være muligt at leve et liv på landet med gode muligheder for trivsel, uanset om der er tale om børnefamilien, der gerne vil flytte på landet, eller det ældre ægtepar, som har brug for mere pleje, men gerne vil blive boende i eget hus.

Derfor vil vi gerne kvittere for, at regeringen og Enhedslisten har bakket op om SF's forslag om en handleplan for yderområderne, og vi ser i SF frem til, at handleplanen kan blive præsenteret til september. Jeg håber meget på, at handleplanen vil kunne udgøre et afsæt for endnu flere initiativer, som kan være med til at sætte skub i udviklingen af yderområderne. For SF er det samtidig vigtigt, at der kan leves et liv i yderområderne, som giver den enkelte gode muligheder for at få et job eller starte en virksomhed.

SF har allerede foreslået en række tiltag, som vi mener vil kunne styrke land- og yderområderne. Først og fremmest har vi længe oplevet et skævt boligmarked, hvor priserne igen er begyndt at stige i byerne, mens det fortsat kan være rigtig svært at sælge sin bolig i yderområderne. Det skyldes, at folk, der både vil og har råd til at købe, ikke kan få lån i deres realkreditinstitut eller bank, fordi omsætningen på boligmarkedet i det konkrete område er for lav. Det er en ond spiral, som betyder, at den negative udvikling i yderområderne bliver selvforstærkende.

Der er i den senere tid kommet nye lånetilbud til boligejerne. Det er positivt, at private aktører etablerer alternative lånemuligheder for nogle af dem, der forgæves søger hjælp i banker eller realkreditinstitutter, men renten er til gengæld også markant højere end det nuværende renteniveau hos realkreditinstitutterne. Derfor skal vi gøre mere for at hjælpe boligejerne. SF opfordrer regeringen til at være med til at hugge den helt store gordiske knude over og sikre bedre muligheder for at låne penge til bolig eller til at starte en virksomhed. Alt for mange får nej til at købe drømmehuset eller starte en virksomhed op, blot fordi de vælger at bosætte sig i yderområderne. Det er ikke rimeligt. Vi foreslår derfor, at der oprettes et særligt realkreditinstitut, der tager sig af udlån i yderområderne, gerne i samarbejde med de eksisterende realkreditinstitutter.

En anden vigtig opgave, der skal løses, hvis vi skal styrke yderområderne, er at skabe flere jobs. Vi kan ikke tiltrække flere tilflyttere, hvis ikke der er et job at få i en rimelig afstand fra bopælen. Det skal være muligt at pendle til jobbet. Derfor er det helt afgørende, at vi får skabt nogle flere arbejdspladser. Vi skal satse på bioenergi, som netop vil skabe arbejdspladser i yderområderne, og som samtidig vil være et mere bæredygtigt alternativ til olie- og kulfyring.

Vi har også foreslået, at vi rykker flere uddannelsesinstitutioner ud i landet, f.eks. i sammenhæng med de virksomheder, som bagefter skal hyre ingeniører, og som i dag har svært ved at tiltrække folk med de rigtige kvalifikationer. Vi skal desuden have skabt større blik for det store udviklingspotentiale, der er hos lokale iværksættere og enmandsvirksomheder. Vi kan også skabe flere jobs inden for fødevareområdet. Vi kan satse på forædling af vores landbrugsprodukter, hvor vi forarbejder flere lokale råvarer til kvalitetsprodukter. En satsning på forædling kan kombineres med lokale fødevaremarkeder, som kan bidrage til en styrkelse af turismen.

Et andet tiltag kunne være en mærkningsordning for naturskånsomt kystfiskeri, som vil give forbrugerne mulighed for at vælge fisk, der er fanget bæredygtigt. Samtidig kan der laves analyser af de enkelte lokalområders potentiale, i forhold til om det eksempelvis kan være turisme, fødevarer eller bioøkonomi, der skal satses på i et særligt område eller en særlig landsby. Vi foreslår i den forbindelse, at et rejsehold skal tage rundt i landet og rådgive om potentialet i lokalområderne. Rejseholdet, som både kan bestå af eksperter fra offentlige styrelser og lokale ildsjæle, skal give inspiration til yderområderne til nye forretningsideer, som kan skabe vækst i forhold til f.eks. turisme, forædling af fødevarer eller udvikling af bioøkonomi. Det afhænger helt af områdets særlige potentiale. Og der bør følges op politisk på rejseholdets anbefalinger med økonomisk støtte og forbedrede rammevilkår.

Derudover skal vi se nærmere på mulighederne for, hvordan vi kan placere offentlige arbejdspladser, så de kan bidrage til udviklingen af landets yderområder. Vi ser i hvert fald gerne, at der flyttes uddannelser og statslige institutioner ud til de steder, hvor det giver mening i forhold til eksempelvis de virksomheder, der ligger i et bestemt område. Samtidig ønsker SF at indføre delt kommuneskat, så man betaler kommuneskat i de kommuner i Danmark, hvor man ejer en helårsbolig. Forslaget kan give flere skatteindtægter til yderkommunerne, som netop kan være særlig økonomisk pressede.

Derudover er det selvfølgelig afgørende, at den kollektive trafik er i orden. For at alle mennesker skal kunne bo i landdistrikterne, er det en vigtig forudsætning, at der er en god og velfungerende offentlig trafik. Samtidig skal bredbåndsforbindelsen og mobildækningen være god, ikke mindst fordi det kan være med til at tiltrække nogle af de virksomheder, som kan drive deres forretning fra yderområderne, hvis opkoblingen til omverdenen er i orden.

Til sidst: Vi håber meget, at regeringen både før og efter valget vil følge op på SF's forslag for at styrke landets yderområder, for der er behov for vækst og udvikling i hele landet. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Anne Baastrup fra SF, og så er det hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Tak. Jeg vil ikke komme med en fuldstændig gennemgang af alle politikområderne på landdistriktsområdet, men henvise til, at Enhedslisten i løbet af et par dage kommer med et stort landdistriktsoplæg.

Jeg vil nævne et punkt, som overskygger alle de andre punkter, for hvis det punkt ikke er i orden, så kan man ikke løse de andre delpolitikker, og det er det, der handler om finansiering af bolig og erhverv. For det er i det øjeblik, hvor man står som en, der ønsker at købe en bolig, og man bliver kreditgodkendt, men ikke kan få lov til at gennemføre handelen og opnå et lån. Det samme kan være tilfældet, hvis det f.eks. drejer sig om en erhvervsvirksomhed.

Jeg har set et tilfælde med en erhvervsvirksomhed i Sønderjylland, som ligger ude i en landsby. De kan ikke låne 1 mio. kr. til at investere i de bygninger, de er i nu, men hvis de flytter til Kolding, kan de sagtens låne et langt større beløb. Hvis man ikke kan sikre en fornuftig långivning, hører al udvikling og alt liv på landet op.

Der må vi jo konstatere en grundlæggende uenighed med regeringen og de borgerlige partier i den forstand, at man netop er gået sammen om en beretning om finansiering, hvor man vil undersøge, hvordan man kan lempe på udlånskriterierne, altså liggedage, rådighedsbeløb osv. Men vi ved jo også, at hvis man når frem til nogle mindre justeringer – og det gør man formentlig – så vil det ikke medføre det, som er helt grundlæggende for, at der kommer gang i livet på landet, nemlig at erhverv og hushandler kan komme i gang, for så sker det ikke. Og derfor må man altså se på det, som man har gjort, når man har skullet lave store ting i den danske samfundsudvikling, hvor det danske samfund har været inde omkring det med en samlet løsning.

Da husmandsbrugene blev udstykket – hvilket jo er en af de største sociale, økonomiske og erhvervsmæssige forandringer i hele vores historie – var det statslån, der lå bag. Da man efter anden verdenskrig stod og manglede gode boliger til landarbejderfamilier med mange børn, så var det 60-årige statslån, der kom på banen.

Så det vil sige, at det er noget, vi i den grad kender, for det har været grundlæggende i de største udviklinger, men i dag ser vi jo så en regering, der sammen med de borgerlige afviser enhver form for statsgaranti eller statslig involvering i långivningen, og det er jo rigtig ærgerligt. For før vi når frem til løsninger, som bygger på noget samfundsmæssigt – en eller anden form for statslig involvering – får vi ikke løst problemerne, og vi skal jo ikke se ret langt væk, før vi kan se, at det er den måde, man kan gøre det på.

Hvis man tager til Norge, kan man se, at den norske husbank løser en enorm mængde opgaver, ikke bare i forhold til husfinansiering, men en række andre opgaver med at få landområderne til at fungere. Og der er den islandske stats boligfinansieringsfond, som har en meget, meget stor volumen af hele långivningen på Island. Altså, længere skal man ikke tage væk, man skal hverken til Vietnam eller Rusland for at finde former for statslig involvering. Men det, som man har lavet aftale om mellem regeringen og de borgerlige partier, er jo, at der ud af det udvalgsarbejde, som skal sættes i gang, ikke må komme et forslag, der involverer staten.

Det, som er opmuntrende for os, er jo, at vi nu her frem mod den 15. september ser frem til, at der skal komme et katalog af forslag, også på nogle rigtig spændende områder. Der er sådan noget som finansiering af bolig og erhverv, sådan noget som statslige arbejdspladser, sådan noget som fysisk og digital infrastruktur og sådan noget som socialøkonomiske virksomheder. Alle de punkter plus en række flere kommer der forslag om inden den 15. september, og det lover jo godt, og det er så konkret udformet, at det direkte skal forhandles mellem partierne. Så det må vi sige er et imponerende resultat, som er kommet ud af et forslag fra Socialistisk Folkeparti.

Men jeg vil slutte med at sige tak for redegørelsen.

Tak til hr. Lars Dohn fra Enhedslisten. Så er det hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil sige til hr. Lars Dohn, at vi er flere, der glæder os til den 15. september.

Jeg vil godt starte med at takke ministeren for redegørelsen her, for den har jeg faktisk læst i med interesse. Den beskriver en række rigtige initiativer og en række områder, som det er godt at gøre noget ved på landdistriktsområdet.

Når jeg kigger på de områder, der bliver nævnt omkring erhvervsliv, landbrug, turisme og alt det, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det hører alt sammen hjemme i forskellige ministerier. Nu da vi så kan se frem til noget senest den 15. september, kunne det også være relevant nok at lade et par bemærkninger falde om det, at vi nu i en næsten fuld valgperiode har haft et særligt ministerområde for landdistrikter.

Det er bestemt ikke personligt ment i forhold til den minister, der har ansvaret nu – det tror jeg godt ministeren er helt klar over – men jeg må bare sige, at det har vist sig, at hver eneste gang, vi i Landdistriktsudvalget skulle have en minister i samråd omkring for at lægge styrke bag et specifikt emne, så var det en anden minister end den, vi ellers taler med i forhold til det område, der mødte frem. Og det giver egentlig en ubalance.

Når jeg siger det her, er det jo, fordi jeg stadig væk bliver mindet om den der september, og derfor kan det være et signal til hvem som helst, helt afhængigt af hvordan sammensætningen i salen er efter et valg, om, at man så passende kan overveje, om det er særlig godt for landdistrikterne, at der er ministerier, som har de her områder, der ligesom må kigge den anden vej, og sige, at det er Landdistriktsudvalget, der diskuterer det, og at det er Landdistriktsudvalgets område. Det er både, når det angår bredbånd, landbrugets vilkår osv.

Den række af initiativer, der sikkert kommer – nu kunne jeg så forstå, at regeringen kommer med forslag i allernærmeste fremtid, måske i løbet af nogle få dage – bliver sikkert også en række forslag, som kommer til at ligge alle andre steder end her, hvor vi står og taler om det. Det viser igen, at der måske er større muligheder, hvis det er erhvervs- og vækstministeren, fødevareministeren, eller hvem det nu er, der skal følge op på det. Nu er jeg selvfølgelig spændt på, om vi kommer til at opleve, at ministeren går på talerstolen her og redegør for, hvad vi kan forvente os i løbet af et par dage. Det er rigtig spændende, om det nu sker.

Men jeg synes bare, at den her redegørelse giver anledning til, at man kan gøre sig de her overvejelser. Man kan så håbe, at dem, der skal sidde i de rigtige tårne eller kontorer, eller hvad de skal sidde i, kan gøre sig den slags overvejelser.

Jeg kunne sådan set nu indskrænke mig til bare at gentage dele af min tale fra før om, hvad vi mener, der skal til i landdistrikterne. Det er ganske enkelt, for det står i et meget fint – det ikke på 14 sider ligesom redegørelsen – oplæg, som Liberal Alliance har lavet til landdistriktsområdet, og hvor vi peger på, at det vil gavne, hvis selskabsskatten bliver halveret, hvis registreringsafgiften fjernes, hvis planloven ændres, så landbrugsbygninger kan bruges til også andet end landbrug, hvis NaturErhvervstyrelsen nedlægges, hvilket vil give reelt kommunalt selvstyre i forhold til alle de ting. Der er arveafgiften og en række områder, som vi helt konkret har forslag om. Sagen er bare den, at det jo ikke er den minister her, der har området, der overhovedet kan den slags, og derfor er der lidt ubalance i det.

Jeg skal undlade at gennemgå hele Liberal Alliances 2025-plan om de fremragende forslag, som virkelig vil løse problemerne på landdistriktsområdet, nemlig om andre rammevilkår og et erhvervsliv med andre konkurrencevilkår i forhold til det, vi har set i de senere år. Det er faktisk det, vi tror på er løsningen, og som nytter noget. Det kunne så passende komme ind i den diskussion, der forhåbentlig kommer, når nu regeringen kommer med en mere udførlig redegørelse i løbet af nogle få dage, fordi vi jo er ved at varme op til et eller andet i allernærmeste fremtid, fornemmer vi.

Så vi takker bare for redegørelsen og konstaterer, at det kunne give anledning til overvejelser, om man nu skal organisere sig på den her måde i fremtiden. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen. Så er det ordføreren for De Konservative, hr. Mike Legarth.

Tak, fru formand. Der er to særlige udfordringer, som er rigtig store, når det handler om landdistrikterne. Det er uddannelsesniveauet og beskæftigelsesfrekvensen. Uddannelsesniveauet er lavere end i byerne. Vi kan se, at landdistrikterne har flere ældre, og at de har flere unge mænd, især mænd uden uddannelse. Beskæftigelsen er også lavere i landdistrikterne. Vi kender alle sammen virksomheder i yderområderne, som er lukket. Det har vi set med Lindøværftet i Kerteminde Kommune, vi har set det med Vestas på Langeland, og der er mange andre eksempler.

Derfor er vi selvfølgelig også meget optaget af at skabe arbejdspladser, og det er også derfor, vi kæder en beskæftigelsesreform sammen med en vækstreform, fordi vi bliver nødt til at indrette et beskæftigelsessystem, som betyder, at der er job i den sidste ende. It-tilgængelighed er en helt afgørende faktor for udviklingen i alle dele af landet. Nogle steder er det stadig sådan, at der ikke er dækning på mobiltelefonen, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Det siger sig selv, at det ikke er befordrende for etablering af nye arbejdspladser. Vi skal også blive ved med at se på, hvordan vi kan indrette vejnettet, så det er muligt at komme hurtigt til og fra alle dele i landet på en sikker måde både for personer og varer. Så infrastruktur, kollektiv trafik og hyppigheden af den er meget afgørende. For øerne er færgedriften af største betydning både i forhold til hyppigheden, men sandelig også i forhold til prisen for transport af både personer og varer.

Endelig vil jeg nævne vores konservative forslag om en udvidet boligjobordning, der skal være permanent, og vi vil lade den udvide til også at omfatte sommerhuse og indbrudssikring. Det vil helt sikkert gavne mange steder i landet.

Regeringens redegørelse er efter vores opfattelse et skønmaleri, og man nævner en hel masse initiativer, som om det er nye initiativer, men det er det reelt set ikke. Det er ikke tilfældet. Der er tale om gammel vin på nye flasker, og der er tale om projekter, som ikke er målrettet yderområderne, men som blot tages med i regeringens redegørelse, for at det skal se ud af noget. Det bliver først godt den dag, vi her i Folketinget begynder at gøre noget konkret for yderområderne i stedet for blot at tale om udfordringerne. Det handler jo altså om en ny planlov. Kast det hele op i luften, så det kan lande lidt bedre. Sæt skatten ned; gør det billigere at være bilist; gør det billigere at være boligejer; væk med topskat; bedre beskæftigelsesfradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde; lavere selskabsskat; flere lokale uddannelser; infrastruktur har jeg været inde på; vejnet, men også it – de ting, der skaber vækst og beskæftigelse i nærområderne, er de ting, vi skal koncentrere os om.

Det var ordene fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Først vil jeg starte med at sige tak til Folketingets partier. På trods af at vi på et eller andet tidspunkt skal have et valg – og det er jo kommet tættere og tættere på – opfatter jeg faktisk den her diskussion som udtryk for en ægte og ordentlig interesse for udviklingen i vores landdistrikter. Jeg har været medlem af Folketinget i 17 år, og jeg erindrer i hvert fald ikke i de mange år – jeg tror, hr. Leif Mikkelsen er enig med mig – at vi har været så tæt på, at alle partier virkelig er optaget af det her spørgsmål. Så er der forskellige tilgange til det osv., men jeg er ikke i tvivl om, at det bunder i en ægte og ordentlig interesse for området.

Jeg vil gerne have lov til at takke hr. Leif Mikkelsen for ikke at læse hele 2020-planen op – det synes jeg er godt. Hr. Mike Legarth kunne ikke stå for fristelsen, og vi fik hele det konservative valgprogram, men når det så er sagt, var der jo også mange landdistriktsting i noget af det – så sådan er det.

Men jeg vil godt sige, at jeg faktisk synes, det er vigtigt, at vi har den her årlige anledning til at gøre status og få en grundig og nuanceret debat med fokus på vores landdistrikter – det fortjener de faktisk også. Jeg vil sige, at jeg hvert år holder en landdistriktskonference, hvor jeg også inviterer hele udvalget, og der er faktisk en stor interesse for det. Det er lykkedes os at gå fra ca. 100 deltagere til over 200 deltagere med venteliste på. Og her forsøger vi også at være et sted, hvor vi diskuterer de udfordringer, der er i landdistrikterne, de nyeste forskningsresultater, og vi prøver at se på, nu da der også er vedtaget en del ting i Folketinget, hvordan vi omsætter det i praksis osv.

Det er en stor succes, og der har været flere medlemmer af udvalget, der har været henne at sige tak for den her fantastiske landdistriktskonference. Og jeg synes, det viser, at vi tager det her seriøst, for der var tegnet et billede af vores landdistrikter, hvor det var sociale nomader og rådne bananer, og der var i medierne nogle i virkeligheden meget, meget ringe historier om, hvordan livet er i vores landdistrikter, og sådan er det ikke. Der er da ingen tvivl om, at der har været et stigende behov for, at vores landdistrikter og yderområder har fået en stadig stigende politisk interesse, og der er ingen tvivl om – og vi har jo haft et slagsmål om statslige arbejdspladser tidligere i dag – at det, at der er mistet så mange arbejdspladser, og det, at man har haft en forholdsvis stor strukturomlægning og kommunesammenlægning har betydet, at der er et stærkt behov for at få set på, hvordan vi kommer videre, hvordan vi skaber vækst i alle vores yderområder, og også på det, at der er forsvundet rigtig mange arbejdspladser i vores landbrug.

Jeg har kigget lidt på det, og der er faktisk 200.000 færre arbejdspladser i vores primærerhverv, end der var i 1966. Så kan man altid diskutere en enkelt styrelse med 140 mand eller noget andet, men det er noget andet, der skal til; der skal være mere vækst, der skal være mere privat vækst. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi så tit snakker om Poduktionsdanmark, altså LEGO, Grundfos, Danfoss, Siemens – de ligger jo alle sammen i Produktionsdanmark og uden for de store byer. Så det er klart, at når de også går tilbage, har det en stor betydning; vi mistede mange arbejdspladser under krisen.

Men jeg er glad for, at vi har den her diskussion, og jeg er også glad for, at jeg som minister får lov til at være den, der bliver de her områders talerør i regeringen og får lov til at være med til at koordinere det. Og hr. Leif Mikkelsen henviste til nogle af de initiativer, der er på vej, og det, at vi er nogle, der hele tiden – det har vi et fælles ansvar for – taler de udfordringer op, der er i vores landdistrikter, betyder, at uanset hvilken farve finansministeren og de andre har, er vi nødt til at tage det på os. Og det skal så lægges oven i nogle af de andre initiativer, vi er kommet med.

Men vi skal have en grundlæggende debat om, hvordan vi håndterer vores landdistrikter. For der er jo ingen naturlov for, hvor mange der skal bo i vores landdistrikter. Det er sådan, at der må vi jo kigge på de lovgivninger, vi har lavet: Hvordan får vi vores landdistrikter til at fungere, og hvordan tager vi afsæt i den nye virkelighed, der er? Der er ingen tvivl om, at der er store spørgsmål, og at der er store udfordringer. Og jeg tror, at hvis nogen forsøger på demagogisk vis at sige, at vi løser det hele med et snuptag eller en anden form for quickfix, så er det ikke rigtigt.

Leif Mikkelsen prøvede at sige, at jeg forsøgte at gøre mit arbejde ordentligt, men at jeg jo desværre ikke har nogen indflydelse – jeg tror, det var det, han stort set mente. Det mener jeg faktisk er urigtigt. Jeg mener faktisk, at den her diskussion kan være med til at afgøre valget. Jeg tror, det er afgørende og vigtigt, at jeg har forsøgt at presse på i forhold til alle de mange forskellige løsninger og har haft et godt samarbejde på tværs af regeringen. Og jeg vil også sige, at det at forsøge at nedgøre, at vi har gjort noget – hr. Mike Legarth sagde, at der ikke var sket noget – er jeg sådan set uenig i. Men det er rigtigt, at vi ikke ændrer det med et knips med fingrene. Og i øvrigt har vi lavet en lang række vækstaftaler sammen med De Konservative og Venstre og Liberal Alliance. Men det er klart, at det ikke er, som det var i gamle dage, hvor det var tre partier, der sad og bestemte det hele – to i regeringen og så Dansk Folkeparti. Så der kan være aftaler på kryds og tværs, og jeg synes, at det er en af folkestyrets store styrker, at vi ikke kun har blokpolitik.

Men jeg vil godt sige, at der jo er tegn på – og det tror jeg vi alle sammen skal glæde os over – at Danmark er på vej ud af krisen og store dele af vores erhvervsliv er i vækst. Og der er heldigvis kommet fokus på, at vi har brug for produktionsarbejdspladser; vi har brug for arbejdspladser, der også skaber vækst i Danmark. Og tallene viser også, at beskæftigelsen er steget med 55.000 personer de sidste 2 år. Det betyder jo også noget, at de mange produktionsarbejdspladser ligger ude, hvor der skal skabes vækst, og jeg synes, det er positivt, at vores landdistrikter og yderområder også får del i den her vækst. Vi skal selvfølgelig skubbe på, så de får endnu mere del i den vækst, og som flere har sagt, er arbejdspladserne forudsætningen for, at vi kan skabe udvikling, bosætning og vækst. De initiativer, vi har taget igennem mere end 3 år, synes jeg har været med til at understøtte det. De forskellige vækstplaner, vi er kommet med, skal jeg vende tilbage til lidt senere, men jeg vil først sige lidt om udviklingstendenserne i vores landdistrikter.

Det er vel ikke nogen overraskelse, at det, der hedder urbaniseringen, fortsætter. Redegørelsen viser, at det særlig er landdistriktsområderne, der er længst væk fra de større byer, der mærker det. Vi lavede sidste år en undersøgelse af vores købstæder og stationsbyer, og de er faktisk ikke i tilbagegang. Der er en enkelt eller to, men reelt er vores købstæder og stationsbyer faktisk i fremgang. Det er vores landdistriktsområder længst væk fra de større byer, som man flytter fra. Og det var jo ikke os, men Reventlow, der ophævede bopælspligten. Så derfor har vi en stor udfordring i at tale de her områder op og ikke ned og i virkeligheden gøre den del af befolkningen, der ønsker at flytte ud, opmærksom på, at der faktisk er et godt tilbud til dem.

Men der har været en tilbagegang siden 2007 på 4 pct. i de her områder. Den udvikling kommer ikke som nogen overraskelse, men det betyder jo ikke, at det ikke skal tages alvorligt, og vi er i virkeligheden nødt til at forholde os til de her befolkningsforskydninger. Og så vil jeg bare sige, at når man kigger rundt i Europa, er Danmark ikke stærkt urbaniseret – det er gået lidt stærkt i de senere år, men det er faktisk en tendens, der er over hele verden. I 2050 er det faktisk sådan, at 70 pct. af befolkningen på jorden vil bo i byer. Det giver nogle nye muligheder, men det giver søreme også nogle nye udfordringer.

Vi har prøvet at gøre det, at vi arbejder sammen med alle regioner i Danmark om at skabe byregioner, hvor vi knytter land og by sammen. Jeg tror, det er en mulighed for at se by og land som hinandens forudsætninger og ikke som hinandens modsætninger, for det er faktisk sådan, at uden den store arbejdskraft, der er på landet, kunne København ikke fungere. Jeg tror, vi snakker om 70-80 mia. kr., der bliver slæbt ud i lønkroner i vores landdistriktskommuner, og uden dem ville det ikke gå godt.

Der har været nogle enkelte – jeg tror også, det var Venstres ordfører – der har talt om, at vi skulle sætte yderligere penge af til pendling. Altså, vi gik jo fra, at der var 12 kommuner, der under den tidligere regering havde de her særlige pendlerfradrag, som betød, at hvis man havde over 100 km hver vej, kunne man få det dobbelte. Det har vi nu udvidet til 25 som en del af vækstplanen, hvor Venstre også var med, og jeg er åben over for at diskutere det, for der er faktisk 200.000 danskere – og det synes jeg er positivt – der hver dag pendler for at komme på arbejde. Det viser for det første, at arbejdskraften er mobil, og for det andet at folk gerne vil blive boende der, hvor de er. Det tredje er, og det tror jeg er vigtigt nu, at der er nogle danskere, der ikke vil bruge alle de penge, de tjener, på at bo. De vil gerne have råd til andet, de vil gerne have råd til at gøre noget ekstra for deres børn og være en del af et stærkt fællesskab. Man kan faktisk bo helt op til ti gange billigere i et landdistrikt, og så er der måske også råd til, at man kan få den bil, det kræver. Så lad os diskutere, hvad vi også kan gøre den vej rundt, men foreløbig synes jeg, vi er kommet et stykke ad vejen i forhold til det her.

Så må jeg sige, at vi jo ikke kan komme uden om, at der bor færre mennesker i landdistrikterne. Det gjorde der for 5 år, for 10 år og for 100 år siden. Men i de seneste år, siden 2007, er der faktisk blevet 4.000 mennesker færre i vores landdistrikter. Man kan tage Ærø: Her har der faktisk været en fremgang i befolkningstallet, men der er rigtig mange ældre, der dør, og så fødes der færre børn, fordi der er rigtig mange +65'ere. Det er jo interessant, at de to yngste byer, vi har i Danmark, er Aarhus og København. I København er der kun 10 pct. af befolkningen, der er +65, og i Aarhus er det 12,5 pct. Så der sker nogle voldsomme ændringer. Tager vi Langeland, Lolland-Falster og visse områder i Jylland, ser vi, at over 30 pct., helt op til 35 pct., er +65'ere, og der er jo grænser for, hvor mange børn de kan få – i hvert fald dem, der hører til den kvindelige del af menneskeheden.

Så der er selvfølgelig mange, der flytter fra, men der er faktisk også mange, der flytter den anden vej. Vi kan se, at på Vestsjælland og på Sydsjælland er det faktisk sådan, at der er flere, der flytter til, end der flytter fra i øjeblikket. Der er ca. 17.000, som flytter ud i landdistrikterne, og der er 19.000, der flytter fra. Så det er ikke sådan, at det bare er en entydig bevægelse, og når vi ved det, kan vi måske også bruge nogle værktøjer til at få flere til at flytte ud. Det er heller ikke utænkeligt, at vi vil se en tiltagende udflytning i visse dele af vores landdistriktsområder de næste år. Der skal vi selvfølgelig sørge for at få alle med, og vi skal have en strategisk udvikling og en strategisk satsning på, hvordan vi håndterer de udflytninger og de udfordringer, vi står over for.

Lad mig bare kort, uden at gøre det til det store dyr i åbenbaringen, sige lidt om de resultater. Jeg synes jo, det er værd at beskæftige sig med, at i årene frem til 2013 var der en voldsom nedgang i beskæftigelsen. Det fremgår også af vores redegørelse. Men i høj grad ramte den jo mange af vores landdistrikts- og yderområder. På landsplan er beskæftigelsen, som jeg sagde, heldigvis i bedring, og jeg tror, landdistrikter og yderområder går en bedre tid i møde. Og når vi kigger på det, kan vi, som flere af ordførerne også fremhævede, se, at der faktisk er en lavere ledighed i vores landdistrikter. Det skyldes selvfølgelig også, at der er en del, som er pensionister, men der er faktisk gode muligheder for at fremme beskæftigelsen i de områder. De aktuelle tal på kommuneniveau viser også, at der er mange kommuner med landdistriktsområder, der har fået en betragtelig lavere ledighed de seneste år. Det synes jeg vi skal tage positivt med i vores videre arbejde. Når det gælder beskæftigelsesfrekvensen, er det faktisk sådan, at den er højere i landdistrikterne, end den er i byerne. Det synes jeg vi skal have med.

Så har vi gjort det, vi plejer, nemlig lavet et særligt afsnit om vores små øer, og ligesom tidligere har vi det med i redegørelsen som et særskilt blik på udviklingen på vores danske småøer. Der er 27 af dem. Vi gav dem nogle helt særlige fordele i forhold til vores LAG-konstruktion, hvor vi doblede op og gav nogle flere penge til dem. Men som noget nyt er det suppleret med sammenlignende analyser af situationen i økommunerne. På øerne har man haft de samme udfordringer som i landdistrikterne. Udgangspunktet er, at udfordringerne imidlertid er større, de er forstærket, og det gælder først og fremmest på vores små øer, men det gælder også vores lidt større økommuner. Det afgørende er jo, at vi har fokus på øerne, og at vi understøtter deres udvikling. Jeg mener, det vil være et kæmpe tab for Danmark, hvis vi ikke formår at fastholde nogle levende, aktive helårssamfund på vores øer. Det er nærmest en del af vores kulturarv, vil jeg sige. Og så vil jeg sige, at det heldigvis er sådan, at vores øer er beboet af dygtige, virkelystne mennesker, der ser muligheder og potentialer og har en optimisme, som er utrolig spændende. Så på den vej er der også mulighed for at udvikle. Og så vil jeg bare sige, som jeg sagde i min indledning, at der jo ikke er nogen lette svar. Dem, der tror, der er lette svar, er demagoger, eller også har de ikke forstået udfordringens omfang og betydning i vores landdistrikter og yderområder.

Vi står med en stor opgave, og vores kommuner står med en stor opgave. Der skal træffes nogle vanskelige valg, men også nogle nødvendige valg om prioriteringer, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Odsherred, hvor min gode partifælle hr. Thomas Adelskov jo blev borgmester for nogle år siden. Da var de faktisk sat under administration; de havde en negativ vækst, negativ fraflytning. De har truffet nogle svære valg: Hvad vil vi satse på? Vi vil have flere unge i uddannelse. De har profileret sig via en række fyrtårne. I dag er der positiv tilgang. 100 flere mennesker har faktisk bosat sig inden for det sidste år, end der er flyttet fra. Det vil sige, at det kan lade sig gøre.

Men jeg fornemmer også, og det gjorde jeg også på landdistriktskonferencen, at mange kommuner er mere og mere bevidste om den situation, de står i, og ser behovet for at arbejde strategisk og fokuseret i forhold til udfordringer, som befolkningsforskydninger skaber i vores landdistrikter. Og her har vi jo, både staten, kommunerne og befolkningen, et fælles ansvar. Vi har en rolle at spille i staten med et ansvar for at sikre de fornuftige rammevilkår for udvikling og bosætning. Jeg synes også, redegørelsen viser, at vi har gjort en del.

Jeg vil bare nævne nedrivningspuljen, som hr. Thomas Danielsen nævnte. Jeg tror, vil jeg sige til hr. Thomas Danielsen, at vi næste år er nødt til at se på, om det er nok, for vi ved, der står rigtig mange tomme huse. Foreløbig har vi taget nogle fælles initiativer, men jeg er overbevist om, at nu er det landdistrikternes tur til at få ryddet op. Vi har gjort det i de større byer, så lad os tage den diskussion.

Faktisk synes jeg, vi har taget nogle initiativer i fællesskab på det område. Byfornyelsesindsatsen har jeg målrettet sammen med et flertal i Folketinget, så der går flere midler til de små og mindre byer. Tidligere var det de større byer. Vi har faktisk målrettet både områdefornyelsen og selve byfornyelsen. Husk på, at hver gang vi bruger en krone i byfornyelse, kommer der fem kroner ekstra ind fra eksterne, private, kommuner osv.

Vi har også gennemført en fleksboligordning, som vi nu ændrer, så det bliver muligt at få den finansieret. Jeg har faktisk store forventninger til, at tilladelsen følger boligen og ikke personen. Så kan man få det finansieret, og jeg tror faktisk også på, at der er rigtig mange, som vil købe en sådan bolig, fordi den er billiger end et sommerhus. Man kan leje den ud, og man kan faktisk sælge den som feriebolig igen. Jeg tror virkelig, det er noget, som er blevet positivt modtaget. Her har vi også lyttet til, hvad man har sagt ude i landdistrikterne.

Alle de her initiativer – jeg skal skåne jer for at remse alle dem op, der står i redegørelsen – er jo med til at understøtte både kommunernes arbejde og understøtte bosætning. Vi kan tage den aftale, vi lavede under vækstpakken med at sikre fragten, så fragten frem og tilbage mellem vores øer er gratis, så man er ligestillet konkurrencemæssigt med erhvervet inde på fastlandet, og det har betydet rigtig meget.

Men bosætningen hænger jo også sammen med jobmuligheder, og jeg synes, at redegørelsen viser, som jeg har sagt, at vores politik understøtter udviklingen i landdistrikterne. Lad mig bare kort nævne, at fødevarer og landbrug selvfølgelig spiller en væsentlig rolle for landdistrikterne. Vores fødevarevækstplan, som mange partier tilsluttede sig, siger erhvervet selv vil skabe mellem 20.000 og 30.000 arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at vores andel i mit ministerium også vil understøtte de små producenter, altså dem, som med det stedbundne potentiale leverer de egnsting, som nu produceres lokalt. Det er faktisk ved at være en succes.

Turisme er et andet erhvervsmæssigt område, hvor vi virkelig har sat ind. Det har vi, fordi turisme ikke kan flyttes. Det er det ene. Det andet er, at vores kystturisme jo er det største indsatsområde, vi stort set har i vores landdistrikter sammen med landbrug. Det genererer 50 mia. kr. i omsætning. Der er 70.000 helårsarbejdspladser – der kan vi være bedre. Sidste år havde vi rekordfremgang. I år ser ud til at blive lige så god. Der skal vi selvfølgelig have vores del af kagen. Vi har gjort rigtig meget, men vi kan gøre mere. Vi har sat forsøgsordninger i gang om at udnytte vores kystområder på en anden måde, og så tror jeg ikke, vi skal glemme industri- og produktionsarbejdspladser, som jeg talte om. Vi har sat det på dagsordenen. Danmark skal også i fremtiden være et stærkt produktionsland.

Til slut vil jeg sige tak til ordførerne. Jeg har nævnt enkelte af jer. Jeg håber, I kan leve med, at jeg ikke har nævnt alt, hvad I har sagt. Tak for debatten. Der er udfordringer i vores yderområder og landdistrikter. Vi kommer ikke uden om det. Vi skal ikke lukke øjnene for dem. Tværtimod vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi fortsætter. Jeg vil appellere til alle om det. Vi har fokus på vores landdistrikter, og vi skal imødekomme dem målrettet. Så har vi vel en forpligtelse her til at sikre de bedst mulige rammevilkår og ikke kun tale os op i et hjørne, når vi diskuterer tingene. Det synes jeg heller ikke vi har gjort i løbet af det år, der er gået.

Mange landdistrikter og yderområder oplever befolkningstilbagegang, og jeg tror, de forventer af os, at vi skaber resultater til gavn for hele landet, men det ændrer ikke på, at når jeg kommer rundt mange steder, siger folk: Du er den første minister, der har været i vores område. Det er jeg faktisk lidt stolt af. Så oplever jeg et liv og en aktivitet og et engagement, jeg ikke møder så mange andre steder. Jeg oplever en enorm stolthed over det område, man kommer fra. Det skal vi selvfølgelig udnytte, og vi skal være gode til at give det en hånd med.

Så jeg vil sige, at de bosætningsmuligheder, der efterspørges af mange mennesker, er til stede. Og når medierne flyder over med dårlige historier, har vi vel også en forpligtelse til at fortælle nogle af de gode historier, og de danske landdistrikter må sammen med os udfylde den her rolle. De har en væsentlig rolle for hele samfundet, både for de mennesker, der bor der, men også for resten af landet. Og derfor er jeg som landdistriktsminister glad for at kunne aflevere en sådan redegørelse, der viser, at vi har gjort en masse i fællesskab. Vi skal videre, men vi har en forpligtelse til at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder, så visse dele af landet ikke bliver hægtet af, og det synes jeg vi skal fortsætte med. Jeg tror, min formand ville have sagt, at vi er godt på vej, vi er ikke færdige, men vi skal videre. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Nu håber jeg ikke, at jeg ødelægger noget for ministeren ved at sige, at jeg faktisk er enig i meget af det, ministeren siger. Ministeren har nu af flere omgange betonet, at det er private arbejdspladser, der skal løfte landdistrikterne, og det er blevet nævnt i de tidligere forslag, vi har behandlet, og bliver nu nævnt igen. Jeg er fuldstændig enig i, at sådan er det, og at alt andet bliver lappeløsninger og småting. Det er derfor, der skal ske noget på de områder, der kan give arbejdspladser i landdistrikterne. Vi har nævnt dem – og det står også i redegørelsen – nemlig landbrug, erhverv osv.

Når så ministeren siger her, at det er fantastisk, for nu er der sikret lånemuligheder til landbruget, så skal jeg hilse derudefra og sige, at det ikke er mere gæld, landbruget har brug for. Det er sådan, at de har brug for at tjene penge, og derfor er der en række ting, der skal ændres, såsom deres gødningsregler, harmonikrav osv., og det kan faktisk ikke gå for stærkt.

Derfor er spørgsmålet: Hvis vi mener det her alvorligt, hvad kan vi så forvente af Socialdemokratiet? Når nu man vil præsentere nye tiltag i løbet af de nærmeste dage, hvad kan vi så forvente fra Socialdemokratiet? Kan man regne med, at der kommer nogle af den slags ting? Det ville være interessant at høre fra ministeren.

Så vil jeg bare til sidst sige til det, ministeren viklede sig ud i om alderssammensætningen, at der ikke noget i vejen med dem over 65.

Ministeren. Værsgo.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg også håber at komme derop, og der er bestemt ikke noget i vejen med +65'ere, men jeg har dog noteret mig, at kvinderne har svært ved at få børn, når de kommer i den alder, og derfor falder bosætningen i visse områder af landet, når der er en overvægt af kvinder i den alder. Nå, det var det.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at vores erhvervs- og vækstminister jo i forgårs fremlagde den her investeringspulje med et par milliarder kroner, tror jeg det var, og vi har for nylig i Folketinget lavet en aftale om at investere i bæredygtige stalde – jeg tror, beløbet var godt og vel 780 mio. kr., men hæng mig ikke op på tallet. Det vil, har jeg hørt, generere over 3 mia. kr., fordi investeringer genererer nye investeringer.

Men jeg er enig med hr. Leif Mikkelsen i, at der er visse landbrug, som har nogle store udfordringer. Det havde de jo også før Ruslandskrisen, men det har været med til at forstærke det, f.eks. med hensyn til mangel på afsætning osv.

Jeg synes nu nok, uden at ville gå for langt og uden at være ekspert på området, at den her regering virkelig har taget landbrugets udfordringer alvorligt. Vi har skabt vækstpakker på fødevareområdet og sørget for at forbedre vilkårene. Tag f.eks. situationen på Bornholm, hvor vores erhvervs- og vækstminister gik ind og var med til at understøtte det. Så jeg synes faktisk, at den her regering virkelig har gjort noget på det område.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jeg spurgte sådan set bare helt forsigtigt, hvad vi kunne forvente af Socialdemokratiet, når nu man bebuder, at der kommer en masse. Altså, er det andre vilkår for erhvervslivet, så konkurrenceevnen styrkes og vi kan få almindelige arbejdspladser for almindelige mennesker, så man kan bosætte sig derude, ernære sin familie og leve der og dermed holde liv i landsbyerne, i stedet for at vi skal ende med, at vi alle sammen er nødt til at sige ja til en forøget pulje til at rive bygninger ned, og hvad ved jeg? Det er jo den ændring, vi skal have lavet. Så derfor: Hvad kommer S med på det område med hensyn til skatte- og afgiftslettelser osv.? Ministeren kunne jo bare støtte Liberal Alliances forslag om at fjerne registreringsafgiften. Så vil det gå rigtig godt. Det vil i hvert fald komme til at køre bedre for en del. Så der er muligheder nok, men hvad kommer S med?

Ministeren.

Selv om der kan være stor sympati for personer i Folketinget, tror jeg, vores politiske udgangspunkt er meget forskelligt, hr. Leif Mikkelsen. Jeg tror ikke, vi kommer til at støtte Liberal Alliances politik på det her område. Samtidig skal det jo lægges oven i, at vi har lavet en vækstplan på 94 mia. kr. Så ved jeg godt, at hr. Lars Løkke Rasmussen kaldte det en lillebitte vækstplan. Den var dog på 94 mia. kr., og vi har lagt en fødevarehandlingsplan frem. Nu understøtter vi ved at give fornyede investeringsmuligheder for landbruget. Jeg tror ikke, man skal regne med, der kommer så meget mere den vej rundt. Men det er også derfor, vi er forskellige politiske partier, og der kommer jo et valg, hvor vi kan se, hvem vælgerne giver tilslutning til, og hvem de ikke gør.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg er meget enig med ministeren i, at der er rigtig mange herligheder i landdistrikterne, også mange andre end det her med, at man kan rende rundt med en Fjällräv på ryggen og en kikkert om halsen. En af de meget vigtige pointer, som mange værdsætter, er rent faktisk lidt det, som ministeren også sagde, nemlig at hvis man vælger at flytte lidt uden for de større byer, kan man rent faktisk spare så meget i månedlig husleje, at man kan tage en tur sydpå en gang om måneden, eller man kan måske lease en sportsvogn, eller hvad man har lyst til. Så man kan alt lige fra at leve livet i overhalingsbanen til Fjällräven på ryggen og kikkerten om halsen. Det er vi alt sammen enige om.

Men vi har også nogle udfordringer, og det er vi også enige om vi har. Og en af de udfordringer, vi har, er at sikre en bedre bredbåndsdækning. Vi har jo foreslået en bredbåndsfond, som kan finansiere de områder af landet, hvor markedskræfterne simpelt hen ikke rækker. Jeg er ærkeliberalist, men jeg må også anerkende, at der er områder af landet, hvor markedskræfterne simpelt hen ikke rækker. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Tror ministeren på, at man kan sikre bredbånd og ordentlig netdækning i hele landet uden på nogen måde at understøtte det fra statens side i form af en eller anden form for tilskud?

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at vi jo har haft et stort, bredt forlig om det her med bredbånd, og jeg er enig i, at det er en udfordring. Vi gjorde jo det, da vi tiltrådte, at vi sagde, at det her 700 MHz-frekvensbånd skal dække de 207 dårligst dækkede postnumre. Det er jo ved at blive færdigudrullet i løbet af foråret her. Bl.a. har det på Langeland, hvor jeg har et lille sommerhus, givet en bedre dækning. Men jeg tror, det er den vej, vi skal gå.

Så kan man diskutere, om man skal putte pengene over i en fond – altså de penge, der kommer ind, når man sælger de her frekvenser – eller om vi skal stille kravene, når vi udbyder frekvensen. Vi kan jo ikke bruge pengene to gange. Så man kan gøre det, at man siger, at i stedet for at stille kravet om at dække yderområderne, så får vi en fond, der betyder, at vi dækker yderområderne. Men så frygter jeg jo, at man vil vente på at få et statstilskud, frem for at vi siger til dem: Når vi udbyder det her frekvensområde – det er de nye 700 MHz, der kommer nu osv. – ja, så skal det dække yderområderne. Jeg tror faktisk på den sidste model. For inden for det næste år skal vi faktisk udbyde ret mange frekvenser, og det vil betyde, at vi så kan stille kravene om, at de dækker de dårligst dækkede områder. Men man kan ikke bruge pengene to gange. Jeg er enig i, at vi skal stille nogle krav, når vi udbyder frekvensområderne.

Hr. Thomas Danielsen.

I forhold til at stille øgede krav, når vi udbyder frekvenserne, tror jeg også, at alle partier i Folketinget er enige om og allerede har meldt ud, at det er vigtigt, at vi går ind og gør det.

Vi har jo imødekommet ikke mobildækningen med frekvensudbud, men selve bredbåndsdækningen og nettilslutningen derhjemme på den måde, at vi siger, at vi vil give det som en del af boligjobordningen, når du skal have det nedgravet, fordi du typisk har nogle større udfordringer og det er fordyrende i landdistrikterne. Dernæst siger vi, at vi vil have en bredbåndsfond til de områder, som får et tilbud, som er væsentlig dyrere end det, man med rimelighed kan sige at man skal betale. Og det er det, jeg spørger til: Der er nogle områder, hvor det er helt afsindig dyrt at sikre den her bredbåndsdækning. Tror ministeren, at man kan sikre, at de får dækning, uden at give dem en form for statstilskud og hjælp dertil?

Tak. Så er det ministeren.

Vi ser jo, at hvis man giver statstilskud nogle steder, så går alt andet i stå. Der investeres ifølge vækst- og erhvervsministeren 5-6 mia. kr. om året i bredbåndsudrulning. Jeg tror mere på, at vi skal stille kravene ved frekvensudlodningerne, således at man sikrer sig, at områderne bliver dækket, frem for at lave en statslig fond, der risikerer at forsinke alting. Så stiller man sig til at vente på, at der kommer penge fra en statslig fond, og det er jo de samme penge, for Venstre vil, så vidt jeg forstår, tage pengene fra frekvenserne, når man udbyder dem, og putte dem over i en statslig fond. Vi tror mere på at forpligte dem, som vinder de her frekvensauktioner. Men jeg tror, vi er enige om, at vi skal dække de yderområder, stille krav til det ved udbygningen. Vi tror ikke på, at det er en statslig fond, der ligesom skal løfte det her. For det betyder faktisk, at vi risikerer, som vi har set det på Bornholm, at man venter på, at pengene kommer.

Der er ikke flere, der har ønsket ordet. Så vil jeg sige tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

(Talen er under udarbejdelse)