PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 99 Bilag 6
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Udlændingekontoret

ASP

2014-969-0185

1465230

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere

m.v., udlændingeloven og retsplejeloven

(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.)

[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]

Til § 2

nr. 8

ændres », eller at familiens medlemmers opholdstilladelse ikke er

bortfaldet efter § 21 b, stk. 1« til: », og at familiens medlemmers

opholdstilladelse ikke er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1«.

[Redaktionel ændring]

Nr. 12

affattes således:

»12. I

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p»: », bortset

fra afgørelser om bortfald efter § 21 b,««

[Konsekvensændring

som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014]

Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01. I

§ 53 a, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »kapitel 5 b«: » eller på klager

over afgørelser om bortfald efter § 21, b, stk. 1, når udlændingen på

tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet.««

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Klage over en afgørelse om bortfald truffet i forhold til en udlænding,

som har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, har ikke

opsættende virkning, hvis udlændingen opholder sig i udlandet på det

tidspunkt, hvor udlændingen påklager afgørelsen om bortfald]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering, og der er ikke tilsigtet nogen

materiel ændring i forhold til det fremsatte lovforslag. Der henvises i den

forbindelse til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.7.

Til nr. 2

Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014.

Til nr. 3

Med bestemmelsen foreslås en ændring i reglerne omkring opsættende

virkning ved klage til Flygtningenævnet, således at en klage over en

afgørelse om bortfald efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk tillægges opsættende

virkning, hvis udlændingen befinder sig i udlandet på tidspunktet for

klagens indgivelse.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at en udlænding, hvis

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 er bortfaldet efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk

på grund af klagen har ret til at indrejse i Danmark, før Flygtningenævnet

har truffet afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.6.2, at det forudsættes, at

Flygtningenævnet behandler klager vedrørende bortfald af en

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

21 b på samme måde som klager vedrørende bortfald af en

opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens §

17, dog således at sagerne behandles efter den særlige hasteprocedure, som

f.eks. anvendes i sager vedrørende asylansøgere, som af Rigspolitiet er

indberettet som sigtede eller dømt for kriminalitet, jf. § 24, stk. 1 og 2, i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om forretningsorden for

Flygtningenævnet. Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at

sagerne berammes og færdigbehandles hurtigst muligt.

Flygtningenævnets møder er som udgangspunkt mundtlige, jf. herved

udlændingelovens § 56, stk. 2. Dog kan Flygtningenævnets formand eller

den, formanden bemyndiger hertil, henvise en sag til skriftlig behandling

efter udlændingelovens § 56, stk. 4, i en række nærmere opregnede

tilfælde.

Disse bestemmelser om Flygtningenævnets behandling af sager hjemler

ikke en ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling, men

finder anvendelse, hvis udlændingen i forvejen opholder sig i Danmark

eller har mulighed for lovligt at indrejse i Danmark.

Det bemærkes i øvrigt, at i medfør af udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 5,

kan nævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henvise en

sag, der skal behandles efter § 53, stk. 6, til behandling på skriftligt

grundlag, hvis forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne

behandlingsform. Et eksempel på, at sager behandles på skriftligt

grundlag, er tilfælde, hvor den pågældende udlænding befinder sig i

udlandet.

Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om

fornødent kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den

pågældende selv har antaget en sådan. I praksis beskikker

Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sager, der undergives

mundtlig behandling. Det forudsættes i den forbindelse, at

Flygtningenævnet ved behandlingen af klager over afgørelser om bortfald

vil beskikke en advokat for udlændingen, uanset om sagen behandles

skriftligt, hvis udlændingen ikke selv har antaget en advokat.

Advokatbeskikkelse i denne situation skal ses i sammenhæng med, at det

følger af flygtningekonventionens artikel 32, at der skal gives flygtningen

adgang til at fremlægge bevisligheder for at rense sig og til dette formål at

appellere til og lade give møde for vedkommende myndighed mv.

Efter § 34, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om

forretningsorden for Flygtningenævnet kan nævnet træffe bestemmelse om

afhøring af ansøgeren og eventuelle vidner og om tilvejebringelse af andre

bevismidler. I forhold til en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, vil der

eksempelvis

kunne

foretages

afhøring

ved

anvendelse

telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), eller der vil kunne

fremlægges en eller flere skriftlige erklæringer fra udlændingen.