L 95 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne og skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde).

Af: Justitsminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-12-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 23-01-2015
Betænkning afgivet 26-02-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-03-2015
3. behandlet, vedtaget 17-03-2015
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget indebærer en ny retlig ramme for politiets udførelse af kontrol med udlændinge i grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre grænser. Samtidig sikres det, at kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med Schengenreglerne.

Lovforslaget giver desuden politiet en udtrykkelig hjemmel til at modtage relevante passageroplysninger fra toldmyndighederne og indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse.

Lovforslaget indebærer endvidere en justering af bødeniveauet for overtrædelse af udlændingelovens regler om ulovlig indrejse, ophold og arbejde.

Lovforslaget bygger på anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Udlændingestyrelsen (oktober 2014).

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, KF), imod stemte 14 (EL, LA, ALT), hverken for eller imod stemte 0.