PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. april 2015

Formueretskontoret

Helene Bendtsen

2015-0037-0116

1553325

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om

fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 26. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Preben Bang Henriksen (V).

Mette Frederiksen

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om fremtidsfuldmagter (L 93):

”Kan ministeren bekræfte, at en fuldmagtsgiver har risiko for

at blive udnyttet af en uvederhæftig person, der overbeviser

fuldmagtsgiver om, at vedkommende skal indsættes som fuld-

mægtig? Mener ministeren i bekræftende fald, at denne risiko

er større ved den i lovforslaget angivne fremgangsmåde end

ved den af Venstre i ændringsforslaget angivne fremgangsmå-

de, hvor oprettelsen skal bevidnes af 2 vidner eller en notar?

Hvordan vurderer ministeren retssikkerheden i den i lovforsla-

get foreslåede ordning?”

Svar:

Der kan indledningsvis henvises til pkt. 4.1.5 og pkt. II, 2.1 i den kommen-

terede høringsoversigt (REU 2014-15, L 93, bilag 1), hvor Justitsministeri-

ets overvejelser om oprettelsesmodellen er beskrevet, samt til Justitsmini-

steriets besvarelse af 6. februar 2015 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lov-

forslaget.

Som ved mange andre ordninger kan risikoen for misbrug ikke udelukkes

med 100 pct. sikkerhed i forhold til den med lovforslaget foreslåede ord-

ning. Uanset lovgivningsmæssige tiltag vil det f.eks. aldrig være muligt at

skabe et fuldstændigt værn imod, at en person forsøger at lægge et mere el-

ler mindre direkte pres på en anden person for at få vedkommende til at fo-

retage en given disposition. Derimod kan der ved lovgivning tilvejebringes

nogle retsgarantier, således at der i videst mulige omfang værnes imod så-

danne situationer. Efter Justitsministeriets opfattelse er den med lovforsla-

get foreslåede oprettelses- og ikraftsættelsesordning udtryk herfor. Således

foretager Statsforvaltningen en prøvelse af, om fremtidsfuldmagten er gyl-

digt oprettet,

før

fremtidsfuldmagten sættes i kraft og kan anvendes. Hvis

der er begrundet tvivl om, hvorvidt det er fuldmagtsgiveren selv, der har

oprettet fremtidsfuldmagten, om vedkommende på oprettelsestidspunktet

var under pres eller tvang med henblik på at meddele fuldmagten, eller om

vedkommende var i stand til at handle fornuftmæssigt, kan fremtidsfuld-

magten ikke sættes i kraft.

Det bemærkes, at aftalelovens ugyldighedsregler finder anvendelse i for-

hold til fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt, der er falsk, fordi den

ikke er oprettet af fuldmagtsgiveren, eller som er fremkaldt ved tvang, vil

som altovervejende hovedregel ikke være bindende for fuldmagtsgiveren,

uanset at den er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistret. Det samme vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfældet, hvis fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt stærke ugyldig-

hedsgrunde.

Efter Justitsministeriets opfattelse er den med lovforslaget foreslåede ord-

ning i sin helhed tidssvarende og udgør en passende balance mellem de in-

volverede hensyn, herunder i forhold til ordningens tilgængelighed for

borgerne og værnet mod misbrug.

Endelig bemærkes det – som det fremgår af pkt. II, 2.1 i den kommentere-

de høringsoversigt (REU 2014-15, L 93, bilag 1) – at høringsparterne –

bortset fra ét høringssvar fra Danske Advokater m.fl. – ikke har stillet

spørgsmål ved den valgte digitale oprettelsesmodel. Organisationer som

Hjernesagen og Alzheimersforeningen, som repræsenterer fuldmagtsgive-

res interesser, og Finansrådet, KL og Danske Regioner, som repræsenterer

de væsentligste tredjeparters interesser, har således ikke stillet spørgsmål

ved en digital oprettelsesordning. Advokatrådet har heller ikke stillet

spørgsmål ved modellen.