By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1485357_0001.png
Dato:
13. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 14 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Charlotte
Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren oplyse, hvilken maksimal husleje de 5 største almene boligselskaber vil garantere, at de
vil udbyde lejligheder til, hvis de får mulighed for at bygge almene boliger med hjemmel i lovforslagets
§ 1? Ministeren bedes endvidere oplyse den garanterede maksimale husleje for en familiebolig på
100 m2, bygget efter de nye regler i de københavnske bydele Nordhavnen, Carlsberg Byen, Nordøst
Amager og Ørestaden. I dag koster en almen bolig på 100 m2 i hele hovedstandsområdet 9.400 kr. i
gennemsnit.
Svar:
Almene boliger, der opføres på baggrund af planlægning efter lovforslagets § 1, vil som alt andet
nybyggeri af almene boliger være omfattet af maksimumsbeløbet. Maksimumsbeløbet lægger et
bindende loft over den anskaffelsessum, der kan godkendes for det enkelte byggeprojekt, og
medvirker således til at sikre en rimelig husleje.
Beboerbetalingen vedrørende anskaffelsessummen udgør på årsbasis 2,8 pct. af
anskaffelsessummen tillagt løbende bidrag på realkreditlån, der udgør knap 0,25 pct. af
anskaffelsessummen. Denne beboerbetaling indgår sammen med de øvrige driftsudgifter, fx udgifter til
administration, renholdelse, vedligeholdelse og ejendomsskatter i den husleje, der kan fastsættes i
overensstemmelse med balancelejeprincippet for alment byggeri. Der er således ikke i de gældende
bestemmelser fastsat et selvstændigt maksimum for huslejen, og det indgår heller ikke i lovforslaget.
Maksimumsbeløbet for familieboliger i hovedstadsregionen opført som etagebyggeri udgør i 2015
23.540 kr./m
2.
Hvis det forudsættes, at maksimumsbeløbet udnyttes fuldt ud, og de øvrige driftsudgifter
forudsættes at udgøre 400 kr./m
2
, vil huslejen for en nybygget familiebolig på 100 m
2
udgøre 9.300 kr.
om måneden. Dette vil gælde, uanset hvor i hovedstadsområdet den bygges, herunder i de bydele,
som er anført i spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk