Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 41
Offentligt
1424955_0001.png
24. november 2014
J.nr. 14-3278346
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 41 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven,
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige
andre love. (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag,
forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og udvidet mulighed for videregivel-
se af oplysninger til finansielle virksomheder).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 20. november 2014.
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424955_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november 2014 fra Rejsearbejdere.
dk, jf. L 41 - bilag 4.
Svar
I henvendelsen spørger Rejsearbejdere.dk til de eksempler på skattebesparelser i forhold
til gældende regler, der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Det bemærkes hertil, at eksemplerne, der viser skattebesparelsen for tre skatteydere i tre
af de nye yderkommuner, er beregnet med skattesatserne for 2015 og befordringsfra-
dragssatserne for 2014, der var de senest kendte på tidspunktet, hvor lovforslaget blev
udarbejdet.
Efterfølgende har Skatterådet den 11. november 2014 offentliggjort de nye satser, der
gælder for befordringsfradraget i 2015.
I forhold til 2014 er satserne for 2015 nedsat fra henholdsvis 2,10 kr. pr. km til 2,05 kr.
pr. km for kørsel mellem 24 km og 120 km og fra 1,05 kr. pr. km til 1,03 kr. pr. km for
daglig kørsel herudover.
Skatterådets satser er fastsat ud fra de variable omkostninger ved transport i egen bil,
hvor bl.a. benzinprisen samt antal kørte kilometer pr. liter er tungtvejende faktorer. Be-
regningsgrundlaget og satserne offentliggøres hvert år i en bekendtgørelse fra Skatterådet.
De nye satser indebærer, at skattebesparelsen i de tre eksempler i lovforslaget bliver lidt
mindre end angivet, idet forskellen mellem den halve og den fulde sats for kørsel ud over
120 km pr. dag falder fra 1,05 kr. i 2014 til 1,02 kr. i 2015.
Konkret betyder det, at skattebesparelsen som følge af lovforslaget i forhold til uændrede
regler i 2015 ændres fra 2.725 kr. til 2.648 kr. i eksempel 1, fra 3.482 kr. til 3.382 kr. i ek-
sempel 2 og fra 5.664 kr. til 5.502 kr. i eksempel 3.
Der stilles endvidere i henvendelsen spørgsmål om, hvad skattebesparelsen vil udgøre for
en pendler i Aabenraa Kommune, der har en daglig befordring på 160 km. Det kan hertil
oplyses, at skattebesparelsen som følge af lovforslaget for denne pendler vil blive på 2.618
kr. i 2015. Beregnet med befordringsfradragssatserne for 2014 ville skattebesparelsen
have udgjort 2.695 kr. Der er her regnet med befordringsfradrag i 210 arbejdsdage og en
skatteværdi af ligningsmæssige fradrag i 2015 i Aabenraa Kommune på 30,55 pct. (inkl.
kirkeskat).
Side 2 af 2