Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 29
Offentligt
1422888_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
20. november 2014
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Michelle Anne Gullan-
der
Sagsnr.: 2014-0037-0084
Dok.:
1373691
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om erstatningsansvar (Ændring af beregningsprincipperne
for erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse) (L 29), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Mette Frederiksen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om er-
statningsansvar (Ændring af beregningsprincipperne for erhvervsev-
netabserstatning til unge under uddannelse) (L 29) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke sik-
rer en fuldstændig ligestilling ved beregning af erhvervsevne-
tabserstatning, men stadigvæk i visse situationer overlader af-
gørelsen til et skøn.”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes redegjort
for, hvorfor der i nogle tilfælde fortsat vil skulle foretages et skøn over års-
lønnen i forbindelse med udmålingen af erhvervsevnetabserstatning til
skadelidte, som er optaget på en gymnasial udannelse eller på den grund-
læggende del af en erhvervsuddannelse.
Som anført i pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger lægges der
op til at fastholde det grundlæggende princip i dansk erstatningsret, hvor-
efter en erstatning skal svare til det faktiske tab, der er lidt. Dette grund-
læggende princip er bl.a. omtalt i bemærkningerne til erstatningsansvars-
loven fra 1984 (lov nr. 228 af 23. maj 1984), hvor det i relation til reglerne
om erhvervsevnetabserstatning er anført, at erstatningen skal være indivi-
duel og svare til det faktiske tab, jf. Folketingstidende 1983-84, Tillæg A,
sp. 63. Reglerne om udmåling af erhvervsevnetabserstatning er således
fastsat med henblik på at sikre den mest retvisende fastsættelse af det øko-
nomiske tab, som en skadelidt påføres, når en skade forårsager en varig
nedsættelse af erhvervsevnen.
Når der med lovforslaget lægges op til i højere grad at sikre ligestilling
mellem unge optaget på forskellige ungdomsuddannelser, hænger det
sammen med, at man ikke i højere grad kan siges at have valgt en endelig
levevej ved at påbegynde en anden grundlæggende ungdomsuddannelse
end en gymnasial uddannelse.
Det foreslås således med lovforslaget, at det beregningsmæssige udgangs-
punkt ved fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning fremover skal være
det samme for en elev på en gymnasial uddannelse og en elev på den
grundlæggende del af en erhvervsuddannelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan imidlertid være tilfælde, hvor en elev – uanset om vedkommende
er optaget på en gymnasial uddannelse eller på den grundlæggende del af
en erhvervsuddannelse – har konkretiseret sit valg af levevej og beskæfti-
gelse i en sådan grad, at det er muligt at foretage et realistisk skøn over den
forventede årsløn, hvis skaden ikke var indtrådt, og således fastsætte et
mere retvisende økonomisk tab.
En elev, der er optaget på grundforløbet af en erhvervsuddannelse, kan al-
lerede på dette tidlige tidspunkt have konkretiseret sit valg af levevej ved
f.eks. at indgå en egentlig uddannelsesaftale med henblik på at færdigud-
danne sig som eksempelvis frisør, kok, elektriker eller et andet konkret er-
hverv. På samme måde kan en gymnasieelev, inden vedkommende er fær-
dig med gymnasiet, have valgt at indgå en egentlig uddannelsesaftale med
henblik på at uddanne sig som eksempelvis frisør, kok, elektriker eller et
andet konkret erhverv efter at have bestået sin studentereksamen.
I overensstemmelse med det grundlæggende princip i dansk erstatningsret
om, at en erstatning skal svare til det faktiske tab, der er lidt, er lovforsla-
get udformet således, at der i sådanne tilfælde for både erhvervsskoleele-
ver og gymnasieelever fortsat vil skulle foretages et skøn over årslønnen
med henblik på at sikre den mest retvisende fastsættelse af det økonomiske
tab.
3