Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 25 Bilag 6
Offentligt
1426183_0001.png
Til lovforslag nr.
L 25
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. december 2014
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget fra hen-
holdsvis ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold, Venstre og Enhedslisten. Enhedslistens med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3. Mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
har stillet ændringsforslag nr. 4. Venstres medlemmer af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 8. oktober 2014 sendte ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
6 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt
som bilag 2. Endvidere er ministerens svar på S 260 og S
261 optrykt som bilag 3.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti glæder sig over, at kommunerne nu bliver for-
pligtet til at tilbyde rehabiliteringsforløb på hjemmehjælps-
området med det formål at give modtageren af hjemmehjælp
en mere selvstændig hverdag. Alle mennesker skal have de
bedste muligheder for at klare sig uden eller med mindre
hjemmehjælp. Derfor ser S, RV og SF frem til, at kommu-
nerne fremadrettet ud fra konkrete og individuelle vurderin-
ger og med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov til-
byder rehabiliteringsforløb. S, RV og SF forventer naturlig-
vis, at kommunerne udmønter loven efter hensigten, og vil
derfor følge kommunernes implementering tæt.
<>
For Dansk Folkeparti er det som udgangspunkt positivt,
at hjemmehjælpsmodtagere bliver tilbudt et rehabiliterings-
forløb, idet rehabilitering kan være med til at øge livskvali-
teten hos den enkelte, når kræfter genvindes til igen at klare
opgaver, som borgeren af forskellige årsager har mistet ev-
nen til at klare.
For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt at understrege,
at et rehabiliteringsforløb kun kan gennemføres succesfuldt,
såfremt borgeren er motiveret derfor og indstillet på, at det
er noget den enkelte kan få glæde af i hverdagen.
Det må aldrig være således, at en kommune kan fratage
en borger muligheden for at modtage hjemmehjælp såfremt
borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, jf. L 25
– svar på spm. 1 og 5 (se evt. bilag 2 til betænkningen), og
ministerens svar på spørgsmål S 260 (se evt. bilag 3 til be-
tænkningen). Såfremt en borger giver udtryk for at ville af-
DokumentId
Journalnummer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0002.png
2
bryde et rehabiliteringsforløb, uanset hvor længe dette har
fundet sted, og uanset årsag dertil, jf. L 25 – svar på spm. 6
(se evt. bilag 2 til betænkningen) skal dette respekteres af
kommunen og borgeren skal modtage den nødvendige hjem-
mehjælp, jf. L 25 – svar på spm. 14 (se evt. bilag 2 til be-
tænkningen). Omfanget af hjemmehjælpen skal altid være
tilpasset borgerens behov og vurderes ud fra borgerens aktu-
elle behov, jf. servicelovens § 83. Det må aldrig påvirke om-
fanget af hjemmehjælp, om borgeren har gennemført et på-
begyndt rehabiliteringsforløb eller ej. Omfanget af hjemme-
hjælp skal alene vurderes ud fra, hvilket behov borgeren har
for hjemmehjælp.
Dansk Folkeparti har bl.a. i Folketingets spørgetime den
5. november 2014 fået ministerens ord for at gennemførel-
sen af lovforslaget om rehabilitering ikke, af kommuner, må
opfattes som et spareforslag. Ministeren afslutter debatten
med følgende: »Og jeg vil igen understrege: det her er ikke
en spareøvelse.«, jf. svar på spørgsmål S 261 og jf. L 25 –
svar på spm. 15 (se evt. bilag 2 og 3 til betænkningen, hvor
hhv. L 25 – svar på spm. 15 og spørgsmål S 261 er optrykt).
Dansk Folkeparti ønsker løbende at holde øje med, at
lovforslaget, når det træder i kraft, bliver overholdt af lan-
dets kommuner, og at der i kommunerne ikke gås på kom-
promis med lovtekst og –bemærkninger. Enhver borger, der
har behov for at få hjemmehjælp skal kunne modtage det ef-
ter en konkret og individuel vurdering, uanset om et rehabi-
literingsforløb er gennemført eller ej. Såfremt borgeren ikke
er tilfreds med omfanget af hjemmehjælp, skal det til enhver
tid være muligt at klage over det. Dansk Folkeparti forven-
ter, at der i en evaluering indgår forskellige parametre til at
belyse, hvorledes loven fungerer. For Dansk Folkeparti kan
der nemlig være flere forskellige områder, som kan være
med til at belyse en lovs effekt. Derfor forventer Dansk Fol-
keparti, at der i en evaluering også inddrages brugererfarin-
ger, herunder også med inddragelse af pårørende, såfremt
den ældre giver udtryk for ikke selv at kunne bidrage og
ytrer ønske om, at de pårørende skal involveres.
Endvidere forventer Dansk Folkeparti, at regeringen lø-
bende efter lovens ikrafttræden nøje følger, hvorledes loven
implementeres og overholdes af kommunerne, herunder
hvordan der arbejdes med tilbud om et rehabiliteringsforløb
og gennemførelse af et rehabiliteringsforløb i landets kom-
muner.
Dansk Folkeparti mener, at de præciseringer der er i re-
geringens ændringsforslag i § 83 a stk. 4 (ændringsforslag
nr. 4 i betænkningen) er et skridt i en bedre retning i forhold
til det lovforslag der blev fremsat den 8. oktober 2014 og
førstebehandlet den 30. oktober 2014. Ændringsforslaget
skal sikre borgerens mulighed for at være herre i eget liv og
i sidste ende være den person, der kan afgøre om et rehabili-
teringsforløb er udbytterigt eller ej.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af <>:
1)
I det under
nr. 1
forslåede
§ 83, stk. 6,
indsættes som
nyt
2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis modtageren ikke ønsker at del-
tage i et rehabiliteringsforløb.«
[Kommunen er forpligtiget til at vurdere behovet for hjælp
efter § 83 i de tilfælde hvor modtageren ikke vil deltage i et
rehabiliteringsforløb. Modtageren har selvbestemmelsesret i
forhold til at deltage i et rehabiliteringskursus eller ej]
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 83 a, stk. 4,
affattes
1.
pkt.
således:
»Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp
efter § 83 i forbindelse med et rehabiliteringsforløb med ud-
gangspunkt i modtagerens behov for hjælp og støtte.«
[Modtageren skal have mulighed for at påklage kommunal-
bestyrelsens afgørelse om hjælp efter § 83 i forbindelse med
et rehabiliteringsforløb. Kommunalbestyrelsen afgørelse
sker med udgangspunkt i modtagerens samlede situation og
ikke kun med henblik på at nå de fastsatte mål for rehabilite-
ringsforløbet. ]
3)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 83 a, stk. 4,
affattes
3.
pkt.
således:
»Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp ef-
ter § 83 alene med henvisning til, at modtageren ikke magter
eller ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb.«
[Modtageren har selvbestemmelsesret til at deltage i et reha-
biliteringsforløb, og kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at
give hjælp efter § 83, hvis modtageren ikke ønsker at delta-
ge i et rehabiliteringsforløb]
Af
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold,
tiltrådt af
<>:
4)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 83 a, stk. 4, 3. pkt.,
æn-
dres: »Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp
efter § 83 alene med henvisning til, at modtageren ikke
magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet« til: »Hvis
modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp
efter § 83, jf. § 83, stk. 6«.
[Der er tale om en ændring, der præciserer borgerens rets-
stilling, hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsfor-
løbet. ]
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af
<>:
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 91, stk. 1, stk. 2, nr. 2
og
stk. 5,
ændres »§ 83« til:
»§§ 83 og 83 a«.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0003.png
3
[Frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløb]
Bemærkninger
Til nr. 1
Enhedslisten vil med ændringsforslaget tydeliggøre, at
kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at vurdere behovet
for hjælp efter § 83 selvom at modtageren ikke ønsker at
deltage i et rehabiliteringsforløb. Ændringsforslaget under-
streger modtagerens selvbestemmelsesret i forhold til delta-
gelse i et rehabiliteringsforløb. Således sikres det, at perso-
nens ønske har selvstændig retskraft.
Til nr. 2
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at borge-
ren under et rehabiliteringsforløb skal have den hjælp, som
borgeren har behov for, men at hjælpen skal ses som en
samlet del af rehabiliteringsforløbet med henblik på at nå de
opstillede mål for indsatsen. Endvidere fremgår det af be-
mærkningerne, at hjælpen under rehabiliteringsforløbet lø-
bende kan justeres op eller ned. Den hjælp og støtte, der gi-
ves under et rehabiliteringsforløb, kræver efter lovforslaget
ikke en selvstændig afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og
borgeren kan således ikke påklage kommunalbestyrelsens
tilbud om hjælp under rehabiliteringsforløbet. Lovforslaget
lægger vægt på dialog og motivation mellem den ældre bor-
ger og kommunen – men hvis der opstår uenigheder om be-
hov for støtte og hjælp undervejs i rehabiliteringsforløbet,
har den ældre ingen rettigheder til at påklage kommunens
»tilbud« om støtte og hjælp eller mangel på samme.
Enhedslisten mener, at dette er en forringelse af borge-
rens retssikkerhed, og ønsker med ændringsforslaget at sik-
re, at borgeren altid har mulighed for at påklage kommunal-
bestyrelsens afgørelse om hjælp og ændring af hjælpens om-
fang.
Yderligere fremgår det af lovforslaget, at den hjælp, der
bevilges, kun skal gives med henblik på at nå de fastsatte
mål i rehabiliteringsforløbet.
Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at kommunalbesty-
relsen bevilger hjælp efter borgerens samlede situation og
ikke kun med udgangspunkt i at nå de opsatte mål i rehabili-
teringsforløbet.
Samlet set mener Enhedslisten, at personer, der visiteres
til et rehabiliteringsforløb kan have vanskeligheder ved at
klare hverdagen selv, hvilket er årsagen til, at borgeren sø-
ger om hjemmehjælp. Der skal derfor være den fornødne
tryghed om at borgeren bliver hjulpet med de funktioner,
som borgeren ikke umiddelbart er i stand til at klare selv,
også mens rehabiliteringsforløbet pågår.
Til nr. 3
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren ikke magter at
deltage i et rehabiliteringsforløb, skal kommunen alligevel
sikre, at borgeren får den rette hjælp, efter § 83.
Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget at tydeliggø-
re, at kommunalbestyrelsen også er forpligtiget til at vurdere
borgerens behov for hjælp, efter § 83 i de tilfælde, hvor bor-
geren ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb. Dette
er med til at sikre, at borgeren får den rette hjælp og støtte,
samt at borgerens selvbestemmelsesret med hensyn til delta-
gelse i rehabiliteringsforløb respekteres.
Til nr. 4
Der er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et
rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens
funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter §
83, stk. 1, og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-
relse om, hvilken hjælp borgeren har behov for.
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 4, 3. pkt., præcise-
rer, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere mod-
tagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gen-
nemfører rehabiliteringsforløbet. Heri ligger også, at kom-
munalbestyrelsen har pligt til at tilbyde den hjælp efter § 83,
som borgeren har behov for.
Kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere modtagerens
behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tilde-
ling af hjælpen ud fra borgerens individuelle og konkrete
behov gælder uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet. Der kan være flere år-
sager til, at en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsfor-
løb. For eksempel kan borgeren blive syg under rehabilite-
ringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre
rehabiliteringsforløbet, eller borgeren kan have svært ved at
finde motivationen. Det kan også være fordi borgeren ikke
magter at gennemføre et rehabiliteringsforløb eller at borge-
ren modsætter sig.
Det er dermed borgerens aktuelle behov, der er afgørende
ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for
hjælp efter § 83 og ikke årsagen til, at borgeren ikke gen-
nemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere vurdere borgere med samme behov ens, uanset
om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb eller ej
og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliterings-
forløbet ikke er blevet gennemført.
Det fremgår af lovforslagets § 83, stk. 6, at i forbindelse
med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp
efter § 83. Med ændringsforslaget bliver det tydeliggjort, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere modtage-
rens behov for hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutning
af et rehabiliteringsforløb også gælder i de tilfælde, hvor
borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb – uanset
årsagen til, at rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres.
Endvidere fremgår det af lovforslagets § 83 a, stk. 4, 1.
og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren
af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte
under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, og at
hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i mod-
tagerens funktionsevne. Det understeges dermed med den
foreslåede ændring, at borgeren både under og efter forløbet
skal have den hjælp og støtte, som borgeren har behov for.
Borgeren skal således under hele rehabiliteringsforløbet ha-
ve den nødvendige hjælp og støtte til de opgaver, borgeren
(endnu) ikke selv kan udføre, og borgeren skal også have
den hjælp, borgeren har behov for i forbindelse med afslut-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0004.png
4
ningen af et rehabiliteringsforløb – også hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet, uanset hvad årsagen er
til dette.
Til nr. 5
Venstre vil med ændringsforslaget sikre, at borgeren har
ret til frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløbet. Det
bekymrer Venstre, at rehabiliteringsforløbene efter § 83 a
ikke omfattes af det frie leverandørvalg. Som borger kan det
betyde, at der kommer flere forskellige leverandører i hjem-
met, når der er frit valg af leverandør af hjælp efter § 83
(hjemmehjælp) og ikke efter § 83 a (rehabilitering). Sam-
menhængen i indsatsen kan forsvinde for borgeren, når man
som borger automatisk starter hos den kommunale leveran-
dør i et rehabiliteringsforløb.
Orla Hav (S)
fmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF)
Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd.
Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V)
Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Udkast til betænkning
5
Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25
Spm.nr.
1
Titel
Spm., om kommentar til artiklen fra Ritzaus Bureau den 30/10-14,
bragt i flere dagblade f.eks. Kristeligt Dagblad: »Kommuner kan tvin-
ge ældre til træning«, til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at borgerens mulighed for frit valg af pri-
vate leverandører er tilgodeset i forhold til rehabiliteringsforløbet, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om, hvor langt et forløb ministeren forventer, at den ældre skal
igennem, før det kan konstateres at rehabilitering ikke er en mulighed,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og
ministerens svar herpå
Spm., om, hvordan den ældres selvbestemmelsesret i de tilfælde, hvor
den ældre ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb sikres, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om hvorledes ministeren vil sikre, at kommunerne ikke kan fra-
tage ældre hjemmehjælpsmodtagere hjemmehjælp med den begrun-
delse at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb, til mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvem der har ret til at afgøre, hvorvidt en ældre borger
»magter« eller ikke »magter« at deltage i et rehabiliteringsforløb, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvordan det sikres, at borgerens ønske om ikke at deltage i
et rehabiliteringsforløb har retskraft, til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan borgerens selvbestemmelsesret sikres i forhold til
deltagelse i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
Spm. om at ingen ældre mister deres hjemmehjælp, såfremt de ikke vil
deltage i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0006.png
6
10
11
12
13
14
15
16
Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed sikres, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvilke parametre vil ministeren finde relevante at få belyst
for at finde ud af, om loven fungerer efter hensigten, når den skal eva-
lueres om to år, til ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold, og ministerens svar herpå
Spm., om en kommune kan nægte en borger et rehabiliteringsforløb
under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi, til ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre at implementeringen af lovfor-
slaget bliver modtaget positivt at de relevante parter, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre borgere ikke kan blive frataget
hjemmehjælp, hvis borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsfor-
løb, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan vil ministeren få forklaret lovforslaget, så det ikke
misforstås i kommunerne, til ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der gi-
ver borgeren mulighed for frit valg af en privat leverandør til rehabili-
teringsforløbet i § 83 a, til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0007.png
7
Bilag 2
Seks af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren, efter debatten og de udmeldinger der kom fra flere parti-
ers side ved førstebehandlingen af L 25, vil sikre at kommunerne ikke kan fratage ældre hjemmehjælps-
modtagere hjemmehjælp med den begrundelse, at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb,
som fx Københavns kommunes sundheds- og omsorgsborgmester har meldt ud vil kunne ske, jf. TV 2
Nyhederne kl. 19 den 30.10.2014.
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen på spørgsmål nr. 1 ad L 25.
Spørgsmål 11:
Er ministeren indstillet på, at der er flere faktorer, der skal vurderes, når loven skal evalueres om to år,
og at det ikke kun må blive et spørgsmål om antallet af anmeldte sager til Ankestyrelsen, og såfremt mini-
steren er indstillet derpå, hvilke parametre vil ministeren da finde relevante at få belyst for at finde ud af,
om loven fungerer efter hensigten? Vil ministeren i evalueringen også inddrage de ældre borgeres erfarin-
ger med rehabiliteringsforløbene?
Svar:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge implementeringen af lovfor-
slaget tæt.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, følges der op på udviklingen på baggrund af det fore-
slåede regelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at der ved opfølgningen blandt andet ses på kommunerne praksis omkring målfastsæt-
telse samt tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb. Det skal endvidere indgå, om den nødvendige hjælp og
støtte tilvejebringes under et rehabiliteringsforløb.
Som det nævnes i spørgsmålet, vil Ankestyrelsen derudover fra lovens ikrafttræden føre statistik over
udviklingen i antallet af klager over kommunernes afgørelser efter § 83 og § 83 a. Ankestyrelsens klage-
statistik er blot én måde at følge udviklingen på, men udviklingen vil også blive belyst på andre måder.
Det vil være en oplagt mulighed at inddrage de ældre borgereres erfaringer med rehabiliteringsforløbe-
ne, men hvilke konkrete parametre, der skal belyses ved opfølgningen, vil jeg tage endelig stilling til, når
lovgivningen har virket i ca. et år. Det vil være mere klart på dette tidspunkt, hvilke parametre som er
relevante at belyse. I denne sammenhæng kan det være relevant at afholde et dialogmøde med deltagelse
af aftaleparterne og med inddragelse af relevante interessenter på området,
Spørgsmål 12:
Kan en kommune, såfremt L 25 vedtages, nægte en borger, der selv vurderer at have behov for rehabili-
tering, et rehabiliteringsforløb under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi?
Svar:
Efter lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset reha-
biliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne for-
bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Dermed lovfæstes kom-
munalbestyrelsens forpligtelse, og den enkelte kommune kan ikke med henvisning til økonomien beslutte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0008.png
8
ikke at tilbyde rehabilitering. Efter de nugældende regler er det op til kommunalbestyrelsen, om der tilby-
des rehabiliteringsforløb.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at sikre, at reha-
biliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i
modtagerens behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsev-
ne. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne for-
bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.
Spørgsmål 13:
Hvorledes vil ministeren sikre, at implementeringen af L 25 om rehabiliteringsforløb vil blive modtaget
på en positiv måde hhv. hos de relevante hjemmehjælpsmodtagere og hos kommunerne, herunder det per-
sonale, der skal stå for dialogen med borgeren, således at det bliver til gavn for alle parter?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsens opgave at implementere det vedtagne lovforslag i den enkelte kommune i
overensstemmelse med lovforslagets intentioner, således som de udmøntes i forslagets bemærkninger til-
lige med de tilkendegivelser, der fremkommer under behandlingen i Folketinget, og indgår i betænknin-
gen fra Socialudvalget.
For at understøtte kommunernes implementering vil Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold udarbejde en vejledning til kommunerne om tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene,
herunder hvilke kriterier der skal indgå. I denne vejledning vil lovens forarbejder i form af lovbemærk-
ninger og betænkningsbidrag blive indarbejdet.
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på
ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-
gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-
ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes det er sikret, at uanset hvilken begrundelse en borger giver for ikke
at gennemføre et rehabiliteringsforløb, kan en kommune ikke fratage en borger den hjemmehjælp, borge-
ren har behov for.
Svar:
Med det ændringsforslag, som jeg har fremsat, vil det fremgå direkte af lovforslaget, at kommunalbesty-
relsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gennemfører
rehabiliteringsforløbet.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at
vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tildeling af hjælpen ud fra
borgerens individuelle og konkrete behov uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører re-
habiliteringsforløbet.
Som det yderligere fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget er det dermed borgerens aktuelle
behov, der er afgørende ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for hjælp efter § 83 og
ikke årsagen til, at borgerne ikke gennemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvi-
dere vurdere borgere med samme behov ens, uanset om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb
eller ej og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliteringsforløbet ikke er blevet gennemført.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0009.png
9
Spørgsmål 15:
Vil ministeren præcisere overfor kommunerne, at L 25 ikke må betragtes som et spareforslag, men et
forslag der skal højne borgerens livskvalitet, og såfremt ministeren er enig deri, hvorledes vil ministeren
da kommunikere det videre til kommunerne?
Svar:
Jeg er enig i, at der er tale om et lovforslag, der skal højne borgerens livskvalitet, hvilket også fremgår
af lovforslagets bemærkninger. Formålet med at fremsætte lovforslaget er at bidrage til at gøre de borge-
re, der har potentialet, mere selvhjulpne. Det at blive bedre til at klare sig selv er et væsentligt bidrag til
bedre livskvalitet.
Lovforslaget blev fremsat på baggrund af den politiske aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 19. juni 2014 om fremti-
dens hjemmehjælp. Som det fremgår af aftalen om fremtidens hjemmehjælp og af lovforslagets indleden-
de bemærkninger er det vigtigt at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt
bidrager til en mere selvstændig hverdag for borgeren – med mere livskvalitet til følge.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der skal være en dialog mellem borger og
kommune omkring, hvad der skal til, for at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed.
Derudover fremgår det af lovforslaget, at indførelse af en ny bestemmelse om rehabiliteringsforløb og
fastsættelse af individuelle mål for hjælp i § 83, samt afskaffelse af betalingen for midlertidig hjemme-
hjælp samlet set ikke vurderes, hverken at medføre besparelser eller merudgifter for kommunerne.
I øvrigt var det en del af den samlede aftale om fremtidens hjemmehjælp, at besparelsen på ophævelsen
af reglerne om fast kontaktperson i § 89, stk. 2 i lovforslaget, ligeledes skal anvendes for at højne borge-
rens livskvalitet med et initiativ om mere sammenhæng og tryghed for borgerne og en styrket indsats mod
ensomhed. L 25 er dermed ikke et spareforslag. Formålet med L 25 er ikke at spare penge, men det er min
opfattelse, at man kan opnå en bedre indsats for de samme midler.
Der vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive udsendt en orienteringsskrivelse til kommuner-
ne om lovændringen, samt udarbejdet vejledende materiale til kommunerne om tilrettelæggelsen af reha-
biliteringsforløbene.
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på
ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-
gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-
ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0010.png
10
Bilag 3
To mundtlige § 20 spørgsmål og ministerens svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra DF.
Spm. nr. S 260
Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer
om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-
rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer
om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-
rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at der er nye lovgivningsinitiativer, som vi er sammen om. Det vil vi
selvfølgelig gerne kvittere for, for jeg synes, det er rigtig glædeligt, at vi er blevet fælles omkring en afta-
le.
Med hensyn til spørgsmålet er det jo sådan, at borgeren skal have den hjælp eller støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren har behov for. Det var rent faktisk også det, der var svaret til
hr. Finn Sørensen på hans § 20-spørgsmål, S 38, om lige præcis rehabilitering i Københavns Kommune.
Kommunalbestyrelsen skal således altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov
for hjælp til de opgaver, borgerne ikke selv kan udføre. Jeg forventer, at kommunerne også i de tilfælde,
hvor borgerne tilbydes rehabiliterende indsatser, foretager en konkret og individuel vurdering af borge-
rens behov for hjælp. Kommunalbestyrelsen skal se på borgerens samlede situation ved vurderingen af
borgerens konkrete behov for hjælp og støtte. Ved vurderingen skal der både ses på borgerens ressourcer
og naturligvis også på behovene.
Lovforslaget om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. bygger også på, at kommunen altid skal fo-
retage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Lovforslaget blev som bekendt
førstebehandlet forrige torsdag, og jeg opfattede også helt klart, at vi havde en rigtig god og positiv debat.
Jeg tilkendegav også, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget vil se på, om lovfor-
slaget er tilstrækkelig tydeligt omkring borgerens retsstilling, og det er vi ved at kigge på lige i øjeblikket.
Tak.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak til ministeren. Jeg vil gerne her understrege, at det for Dansk Folkeparti er utrolig vigtigt, at vi får
lavet den bedst mulige lovgivning på ældreområdet. Vi har også haft nogle bekymringer, det noterede jeg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0011.png
11
også at ministeren registrerede under førstebehandlingen, og at der arbejdes videre med det. Dansk Folke-
parti indgår i den her aftale, der er lavet i maj måned. Vi ser også frem til, at vi kan få lavet en ordning,
som forhåbentlig kan være til gavn og glæde for ældre, som har gavn af et rehabiliteringsforløb.
Jeg synes faktisk også, at Dansk Folkeparti har bidraget temmelig godt til det. Vi har jo også stillet
spørgsmål osv. efterfølgende, og derfor vælger jeg faktisk også at stille nogle spørgsmål i dag til ministe-
ren her i salen, for det, der bekymrer mig utrolig meget, er – jeg er godt bekendt med det svar, som mini-
steren refererer til – når vi så får nogle meldinger og i medierne har hørt bl.a. den nævnte borgmester sige,
at man faktisk godt kan fratage en borger hjemmehjælp, hvis det er, at vedkommende modsætter sig at
deltage i et rehabiliteringsforløb. Det er sådan noget, som Dansk Folkeparti ikke kan acceptere. Det må
aldrig være sådan, at en borger, der har behov for hjemmehjælp, bliver ladt i stikken. Der kan jo sådan set
være mange årsager til, at man ikke kan klare at gennemføre et rehabiliteringsforløb.
Derfor er jeg jo selvfølgelig meget optaget af at høre, om ministeren i dag kan komme med nogle gode
bemærkninger, nogle gode kommentarer, med hensyn til hvordan man sikrer, at der ikke er nogen kom-
muner i Danmark, der, hvis det her lovforslag bliver gennemført, kan komme og sige: Jamen vi fratager
dig bare din hjemmehjælp, fordi du ikke vil indgå i et rehabiliteringsforløb. Det er jeg meget, meget opta-
get af at vi får en fuldstændig klar udmelding fra ministeren om i dag, fordi det er så altafgørende for
Dansk Folkeparti, at den her lov bliver til glæde og gavn for alle.
Jeg vil også gerne understrege, at for os er det meget, meget vigtigt, at det her ikke ender med at blive et
eller andet spareforslag fra kommunernes side. Det har jeg selvfølgelig også behov for at høre ministerens
kommentar til.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Ja, tak for det. Jeg tror ikke, man kan tage patent på, om det skal være den bedst mulige lovgivning. Der
er vi fuldstændig enige, det skal det, og derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for alle de forhandlings-
møder, der har været, det seneste i går, hvor vi også lige præcis talte om det her. Jeg blev selvfølgelig
overrasket over – men det har jeg jo fortalt – at jeg skal ned her og svare på spørgsmål om noget af det, vi
sidder og forhandler om vi i øjeblikket.
Vi er fuldstændig på linje med, at der ikke er nogen, der skal lades i stikken. Det er vi enige om. Mit
ministerium har også været i kontakt med Københavns Kommune, som telefonisk har oplyst, som jeg og-
så redegjorde for i går, at kommunens afgørelse omkring tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 altid
sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og derfor mener jeg helt
klart, at der lige præcis i de tilfælde bør være grund til, at vi kan tage det roligt og selvfølgelig arbejde
videre med det gode forslag, som vi i fællesskab har udarbejdet.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Altså, jeg kan ikke forstå, at ministeren siger, at han er overrasket over at blive kaldt i salen i dag.
For det første refererer jeg ikke til nogle interne forhandlingsmøder, overhovedet ikke, jeg refererer til et
langt forløb, der har været, siden vi i starten af foråret begyndte at snakke om det her emne, om rehabilite-
ring. Og for det andet synes jeg faktisk kun, ministeren skal være glad for, at han får mulighed for at
komme i Folketingssalen og redegøre for sine synspunkter i forhold til det her.
Jeg vil gerne høre, hvorledes man fra ministerens side agter at indgå i dialog med KL – som repræsen-
tant for kommunerne – for at få præciseret det, som ministeren nu sagde i sit første svar. Det synes jeg er
utrolig vigtigt at vi får med i debatten i dag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0012.png
12
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg er nu overrasket, fordi jeg aldrig tidligere har oplevet at blive kaldt i salen for at svare på spørgsmål
om en forhandling, som vi er i fuld gang med.
Med hensyn til KL vil jeg sige, at vi er i konstant dialog med KL. Og det, som jeg ikke lige fik svaret på
tidligere, og heller ikke den her gang, er, at det jo netop er tydeliggjort i lovteksten – og det har vi gjort i
fællesskab – at en borger ikke kan fratages eller få afslag på hjemmehjælp alene med henvisning til, at
borgeren ikke magter f.eks. at gennemføre det her rehabiliteringsforløb eller hjælp til selvhjælp, afhæn-
gigt af hvad man nu vil kalde det. Det har vi jo netop fået skrevet ind, fordi der ikke skal herske nogen
som helst tvivl om, at man ikke kan lave den kobling, hvis borgeren ikke magter det.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Jeg skal ikke kunne sige, om ministeren ikke har været kaldt i salen før for at skulle kommentere noget,
som vi er i gang med at arbejde med. Egentlig tænker jeg, at alt, hvad vi laver herinde, er sådan kontinu-
erligt osv. Vi har haft en førstebehandling, og jeg synes, at der under førstebehandlingen kom nogle ting
frem, som gjorde, at der var bred enighed blandt partierne om, at der var noget, der skulle belyses ekstra,
og derfor stillede jeg skriftligt dette spørgsmål i sidste uge, som vi så skulle have en mundtlig besvarelse
af i dag.
Jeg synes måske ikke helt, at det fremgik klart nok, hvorledes ministeren havde tænkt sig at kommuni-
kationen med KL skulle foregå. Men jeg vil egentlig gerne lige holde fast i det med, at hvis en borger
ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb, vil det så sige, at borgeren faktisk allerede på måske dag to
kan sige, at det kan vedkommende simpelt hen ikke gennemføre, og så vil vedkommende være sikker på
at få den hjemmehjælp, som vedkommende har behov for?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Altså, det er ikke kun mig, der er overrasket. De af mine kollegaer, som jeg har spurgt, er nu også over-
raskede over det. Jeg spurgte lige skatteministeren, om han har prøvet det før, og han sagde, at det er førs-
te gang, han er i salen – så det var måske ikke særlig godt at spørge ham om det.
Det er i sagens natur sådan, at er der et forløb – og de kan jo være forskellige alle sammen – hvor man
af forskellige årsager ikke magter et rehabiliteringsforløb, så skal kommunen ind og vurdere hjemmehjæl-
pen – fuldstændig som de skal, når man skal have hjemmehjælp. Så skal man vurdere efter behov, og
hvad der ellers er, som man lægger til grund for, om der skal tilbydes hjemmehjælp. Og sådan bliver det
selvfølgelig ved med at være. Og jeg går jo ikke ud fra – hvilket jeg også har spurgt ordføreren om tidli-
gere – at man vil lave om på det bærende princip, som der er ude i de enkelte kommuner.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Tak til ministeren. Så har vi færdigbehandlet spørgsmål nr. 16.
Vi går videre til spørgsmål nr. 17, som også er stillet af fru Karin Nødgaard.
Spm. nr. S 261
Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0013.png
13
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Endnu en gang tak. Den 19. juni 2014 indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som bekendt en aftale om fremtidens hjem-
mehjælp. Det er denne aftale, der er baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget om rehabiliteringsfor-
løb, hjemmehjælp m.v.
Jeg opfattede, som jeg også sagde under det tidligere spørgsmål, at vi havde en meget, meget positiv
debat ved førstebehandlingen, og som jeg oplyste, ser jeg selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Ved
afslutningen på debatten ved førstebehandlingen tilkendegav jeg, at jeg er villig til i udvalgsbehandlingen
af lovforslaget at se på, hvordan vi kan få tydeliggjort borgerens retsstilling. Det er vi, som sagt under
forrige spørgsmål, lige nu i fuld gang med at se på.
Det er vigtigt, at borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for både under et rehabiliteringsforløb
og ved rehabiliteringsforløbets afslutning. Det gælder selvfølgelig også i de tilfælde, hvor borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet, uagtet hvad der er årsagen til, at forløbet ikke gennemføres.
Samtidig er det rigtig vigtigt for mig at holde fast i, at det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende
træffer afgørelsen om den hjælp, som borgeren skal have, samt om omfanget heraf. Det er et grundlæg-
gende princip for alle ydelserne i serviceloven, og det ændrer vi på ingen måde på. Det er til gengæld
understreget flere steder i lovforslaget, at det er vigtigt, at det lige præcis omkring et rehabiliteringsforløb
er i en dialog og i en motivationproces mellem borger og kommune.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Ja tak. Når jeg vælger at stille et opfølgende spørgsmål, er det selvfølgelig, fordi jeg synes, at det er
vigtigt, at vi får en lidt længere dialog om det her emne, og uanset om skatteministeren ikke har prøvet det
før eller ej, og hvordan og hvorledes, så vil jeg sige, at skatteministeren også er forholdsvis ny i embedet.
Men jeg mener nu godt at jeg kan erindre det, for er der noget, som ligger os meget på sinde i Dansk
Folkeparti, er det, at vi er sikre på, at den lovgivning, vi gennemfører, også er i orden i forhold til den
målgruppe, der nu bliver berørt af den, og her er det primært de ældre.
Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne i forbindelse med det her høre ministeren: Har ministeren overve-
jet, hvordan vi skal sikre, at den ældre bliver motiveret; at der bliver indgået en dialog; at medarbejderne
er udrustet til at håndtere situationen, sådan at den ældre ikke oplever det som at få trukket et eller andet
ned over hovedet og faktisk ikke oplever at få nogen – hvad skal man sige – profit af at indgå i et rehabili-
teringsforløb. Det var den ene del af det.
Så til den anden del: Jeg har netop noteret, hvad f.eks. Københavns Kommunes borgmester på området
har været ude og sige, og der kan jeg jo godt frygte, at det egentlig drejer sig om, at det så måske ender
med at blive en form for et spareforslag for nogle kommuners vedkommende. Og i den forbindelse vil jeg
gerne høre ministeren om, hvordan ministeren vil sikre, at det her ikke er et spørgsmål om at udstyre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0014.png
14
kommunerne med en eller anden form for mulighed for at sige: Nu sparer vi en masse penge, for nu kan
vi bare lade hr. Jensen klare sig selv osv.
Hvordan sikrer vi, at det er borgerens bedste, borgerens øgede livskvalitet ,der skal stå som det allerø-
verste på dagsordenen i forhold til det her forslag, når det formentlig på et eller andet tidspunkt bliver
vedtaget?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg synes, at hele lovforslaget gennemsyres af lige præcis den tankegang, at det her er noget – det er
mange ting i øvrigt – der skal ske i dialog med den enkelte borger, og ordføreren ved selvfølgelig også, at
jeg har den holdning, at det her ikke er en spareøvelse, men til gengæld noget, som øger livskvaliteten for
rigtig mange borgere – og så skal jeg lige hilse og sige, at det jo allerede foregår ude i rigtig mange kom-
muner. Der er jo ikke noget nyt i det med hensyn til selve rehabiliteringsdelen, det foregår rigtig, rigtig
mange steder. Det, som vi selvfølgelig ændrer og udvider den med, er, at vi tilbyder det til alle, i forbin-
delse med at behovet for hjemmehjælp skal vurderes, hvilket sker lige inden.
Jeg vil også bare gerne sige, at det her har vi jo været fælles om hele vejen igennem, i alle de forhand-
linger, der har været, og vel at mærke nogle gode forhandlinger faktisk. Det er jo ikke kun Dansk Folke-
parti, det ligger på sinde at gøre det her ordentligt og komme med et rigtig godt lovforslag, det gør sig
rent faktisk gældende for samtlige de partier, der var med.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Nu er det jo ministeren, der repræsenterer regeringen – jeg står her og repræsenterer Dansk Folke-
parti. Derfor er det jo klart, at jeg udtaler mig på Dansk Folkepartis vegne, også i forhold til hvordan vi
gerne vil kunne se os selv i øjnene i forhold til det resultat, der så til sidst vil foreligge, når det her skal
implementeres.
I den forbindelse vil jeg jo faktisk gerne have, at ministeren prøver at præcisere, hvordan ministeren
betragter borgerens retssikkerhed som sikret i forbindelse med det her, sådan at vi ikke står i den situa-
tion, at vi om et halvt eller helt år har nogle borgere, der simpelt hen siger: Det her blev trukket ned over
hovedet på os, det er simpelt hen ikke i orden.
Derudover vil jeg også gerne spørge i forhold hele ankesystemet, fordi vi ved jo godt, at der er mange,
som ikke vil have de psykiske ressourcer til at anke over noget. Har ministeren overvejet, hvordan man
kan sikre, at der ikke er nogen, der føler sig ladt i stikken?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jamen, altså, jeg er stadig væk lidt overrasket over det, for det virker lidt, som om ordføreren har glemt,
at vi har siddet og forhandlet det her i fællesskab, og at vi så sent som i går sad og forhandlede det her i
fællesskab. Så sent som ved forrige spørgsmål sagde spørgeren selv, at hun ikke ville referere fra møder
og forhandlinger, og alligevel skal jeg så forholde mig til lige præcis elementer i det her lovforslag, som,
hvis jeg svarer på spørgsmålet, betyder, at jeg kommer til at udtale mig om lige præcis de forhandlinger.
Men det, jeg vil sige, er, at vi følger udviklingen rigtig, rigtig tæt. Og så har man jo mulighed for inden
for Ankestyrelsens klageinstanser at påklage sin sag. Sådan har det været tidligere, sådan er det i dag, og
sådan bliver det også ved med at være i fremtiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426183_0015.png
15
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Jeg ville egentlig gerne have været gået en lille smule dybere i forhold til det med retssikkerheden.
Jeg havde håbet, at ministeren ville have svaret lidt mere på det, fordi det er det, der er så vigtigt i forhold
til det her. Vi ved, at det her nok drejer sig om en type af borgere, som måske ikke har de allerstørste
ressourcer til at indgå i et større klageforløb osv., og det var egentlig derfor, jeg gerne høre ministerens
kommentar til det omkring retssikkerheden.
Ministeren må selv klare det der med at udtale sig. Jeg har valgt simpelt hen at sige, at vi har været
igennem et forløb, og jeg har behov for få præciseret nogle ting, for at vi – os alle sammen, også de andre
ordførere; det undrer mig faktisk, at der ikke er flere, der er kommet og har stillet spørgsmål – den dag,
hvor der er tredje behandling af sådan et forslag, netop er hundrede procent sikre på, at det her bliver en
forbedring og ikke en forringelse for de ældre medborgere, der skal rehabiliteres.
Til sidst vil jeg gerne høre: Vil ministeren bekræfte, at ministeren vil tage kontakt til kommunerne og
sige, at det her aldrig må ende med at blive et spareforslag?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Spørgeren undrer sig over, at der ikke andre ordførere til stede – måske skyldes det det enkle faktum, at
de andre ordførere rent faktisk fik svar på deres spørgsmål i går under forhandlingerne, og at de andre
ordførere forhåbentlig også får svar på de spørgsmål, som de stillede. Vi gør selvfølgelig, som vi plejer at
gøre, altså sender svar løbende den efterfølgende dag eller så hurtigt, vi nu kan. Det er jo den måde, vi
altid har forhandlet på. Jeg tror – jeg har i hvert fald en mistanke om – at det er derfor, der ikke er andre
ordførere. Og igen vil jeg bare understrege: det her er ikke en spareøvelse.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er vi blevet færdige med spørgsmål 17. Jeg vil sige tak til fru Karin Nødgaard, jeg kan også sige tak
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Nu skal vi videre til den næste minister, og det er skatteministeren. Det er spørgsmål nr. 18, og det er hr.
Torsten Schack Pedersen, der stiller spørgsmålet. Her er også en medspørger, nemlig hr. Preben Bang
Henriksen. Så må vi se, om formanden kan finde ud af det, men det ændrer i hvert fald ikke noget ved, at
hr. Torsten Schack Pedersen starter med spørgsmålet.