PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21 Bilag 4
Offentligt

Til

Vejdirektoratet

Dato

November2014

NY FJORDFORBINDELSEN VED FREDERIKSSUND

VURDERING JF. HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6 STK. 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NY FJORDFORBINDELSEN VED FREDERIKSSUND

VURDERING JF. HABITATDIREKTIVETS ARTIKEL 6

STK. 4

Dato

20-11-2014

Ref.

Document ID

Habitatdirektivets artikel 6 stk. 4 vurdering

1100014181 Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

Indledning

Baggrund

Overordnet projektbeskrivelse af ny fjordforbindelse med

højbro (S1)

VVM-undersøgelse og konsekvensvurdering

Vurdering af negative virkninger

Udpegningsgrundlag og eksisterende forhold i Natura 2000

område nr. 136

Konsekvensvurdering

Alternative løsninger

Alternativer i VVM-undersøgelsen

Nordlige forslag

Sydlige forslag

Vurdering af negative virkninger ved alternativerne

Evaluering af alternativer

Kompensationsforanstaltninger

Kompensation af strandeng (1330)

Kompensation for kalkoverdrev (6210)

Metoder og teknikker til gennemførelse af

kompensationsforanstaltningeme

Overvågning af kompensationsforanstaltningerne

Referencer

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

INDLEDNING

En ny EU-dom har præciseret kravet til anvendelsen af fravigelsesbestemmelsen efter habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 4, som indebærer en justering af dansk administrationspraksis.

Hvis en konsekvensvurdering viser, at et projekt kan skade et Natura 2000-område (udpeg-

ningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel

6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området, er opfyldt. Efter fravigelsesbe-

stemmelsen i artikel 6, stk. 4, kan et projekt, der kan skade et Natura 2000-område, alligevel

gennemføres, såfremt (1) der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsin-

teresser, herunder af social eller økonomisk art, (2) der ikke findes en alternativ løsning med

ingen eller samlet set mindre skade, og (3) der træffes alle nødvendige kompensationsforanstalt-

ninger, som opvejer den skade, der måtte ske på Natura 2000-netværket. Europa-Kommissionen

skal orienteres om fravigelsen i sager, der vedrører ikke-prioriterede arter.

Formålet med nærværende notat er på baggrund af den reviderede administrationspraksis at

redegøre for det indstillede projekt, en højbro (S1), og de forventede påvirkninger af Natura

2000 området og dets udpegningsgrundlag dvs. fugle, naturtyper og arter. I den forbindelse be-

skrives også de fravalgte alternativer samt nødvendige kompensationsforanstaltninger.

1.1

Baggrund

Vejdirektoratet har i henhold til aftalen på trafikområdet fra oktober 2006 gennemført en VVM-

undersøgelse for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund

/1/3/.

Der er siden indgået en Transportpolitisk aftale af 21. marts 2013 mellem regeringen (Socialde-

mokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti af 21. marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro, Holstebro-

motorvejen mv.” Parterne er enige om at etablere en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, som

finansieres dels ved brugerbetaling på en ny fjordforbindelse. Parterne er enige om, at en ny

fjordforbindelse etableres som en sydlig højbro svarende til Vejdirektoratets hovedforslag (S1).

Den eksisterende forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund er en 2-sporet klapbro med

vejdæmninger øst og vest for broen. Fjordforbindelsen, der blev taget i brug i 1935, er præget af

store fremkommelighedsproblemer og kødannelser i myldretiderne både på selve fjordkrydsnin-

gen og på de tilstødende veje J.W. Willumsens Vej igennem Frederikssund by og Skovnæsvej på

Hornsherredsiden.

1.2

Overordnet projektbeskrivelse af ny fjordforbindelse med højbro (S1)

Den færdige højbro, S1, er 4-sporet og ca. 20 m bred med en gennemsejlingshøjde på 22 meter

og en gennemsejlingsbredde på 70 meter. Broen er uden overbygning, og dens toppunkt er 25 m

over sejlrenden. Siden udarbejdelse af projektgrundlag til VVM-undersøgelsen er projektet vide-

reudviklet bl.a. med henblik på yderligere at understøtte, at projektet ikke vil skade Natura 2000

området. Det gælder bl.a. antal og areal af bropiller. Der bliver placeret i alt 20 bropiller, heraf

15 i selve fjorden. Afstanden mellem bropillerne er fastlagt således, at der ikke vil ske påvirkning

af gennemstrømning og vandskifte i Roskilde Fjord, og det er således fortsat den eksisterende

Kronprins Frederiksbro nord for højbrosløsningen (S1), der er styrende for disse forhold

afs.

18.2.1/. Broen når ned i terrænniveau ca. 170 m og 80 m inde på henholdsvis øst og vest siden

af Roskilde Fjord, og den forløber således henover den terrestriske del af Natura 2000-området. I

kystlinjen har broen en højde på ca. 8 m over terræn.

Der rammes stålpæle i bunden, som bagefter armeres og udstøbes med beton. Anlægsarbejdet

kræver etablering af en kanal eller kørevej ud for Tørslev Hage samt et mindre arbejdsområde på

land. På østsiden af Roskilde Fjord placeres i anlægsfasen et midlertidigt kajanlæg, der delvist

ligger på land og delvist strækker sig ud i fjorden.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

I forbindelse med det nye vejanlæg anlægges regnvandsbassiner udenfor Natura 2000 området,

som opsamler vejvand. Vandet fra regnvandsbassinerne afledes til Roskilde Fjord via en ledning

der passerer Natura 2000-området. Bassinerne er dimensioneret således at udledning herfra vil

overholde alle krav til indhold af forurenende stoffer. Da dele af den nye vej og sideanlæg til S1

er lagt på tidligere landbrugsjord, spares miljøet endvidere for den mængde kvælstof og fosfor,

der ellers ville være udbragt som gødning og udvasket fra arealerne. I driftsfasen er det således i

VVM-redegørelsen vurderet, at vejanlægget ikke belaster fjorden (Natura 2000-området) yderli-

gere.

Anlægsperioden for den strækning af linjeføring S1 der vedrører Natura 2000-området, er anslået

til at vare 35 måneder. Perioden omfatter ramning af pæle og udførelse af fundamenter, der

skønnes at vare ca. otte måneder.

I den videre planlægning af projektet sker der en detailprojektering, hvor en lang række tekniske

forhold afklares. I den forbindelse søges påvirkningen af Natura 2000 områder reduceret yderli-

gere i forhold til grundlaget for VVM-undersøgelsen.

1.3

VVM-undersøgelse og konsekvensvurdering

VVM-undersøgelsen er gennemført i perioden fra september 2007 til marts 2010, og VVM-

redegørelsen blev offentliggjort i 2010. Undersøgelsen omfatter en ligeværdig beskrivelse og

vurdering af 6 alternative løsninger for en ny fjordforbindelse (se afsnit 0 for beskrivelse af alter-

nativer). På baggrund af VVM-redegørelsen og den offentlige høring har Vejdirektoratet indstillet

løsningen med etablering af en højbro, den såkaldte S1-løsning med en ny 4-sporet motortrafik

syd om Frederikssund mellem Marbæk og Tørslev Hage jf. Figur 1-1.

Figur 1-1 Linjeføring for det indstillede Forslag S1, Ny Fjordforbindelse ved frederikssund.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Det er formålet med VVM-undersøgelsen at beskrive og vurdere, hvilke virkninger en ny fjordfor-

bindelse vil få på befolkning, dyr, planter og kulturarv m.v. Undersøgelsen skal samtidig sikre, at

anlægget udformes, så dets virkninger på miljøet mindskes, og at der – hvor det er relevant –

udpeges foranstaltninger, der kan afværge og/eller kompensere for anlæggets negative virknin-

ger. Der er i VVM-redegørelsen undersøgt 6 forslag og en række alternative løsningsmuligheder

til en ny fjordforbindelse /1/3/.

En ny fjordforbindelse ved Frederikssund vil være i potentiel konflikt med udpegningen af Ros-

kilde Fjord som Natura 2000 område. Derfor er der i forbindelse med VVM-undersøgelsen udar-

bejdet en vurdering af projektets påvirkninger under hensyn til bevaringsmålsætningerne for

Natura 2000 området Roskilde Fjord, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 /1/3/.

VVM-undersøgelsen, konsekvensvurderingen samt baggrundsrapporter hertil omfatter følgende

dokumenter:



Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport, rapport

351, 2010 med Kortbilag.



Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Landskabsmæssig vurdering og

arkitektonisk koncept, rapport 352, 2010



Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Miljøvurdering del 1, VVM-

redegørelse, Miljøvurdering del 2, VVM-redegørelse, Miljøvurdering del 3, VVM-redegørelse,

Miljøvurdering del 4, rapport 353, 2010 med Kortbilag om planforhold (kapitel 5), Kortbilag

om fredninger og reservater (kapitel 6), Kortbilag om arkæologi og kulturarv (kapitel 8),

Kortbilag om friluftsliv (kapitel 9), Kortbilag om støj (kapitel 10), Kortbilag om forurenet jord

(kapitel 13), Kortbilag om grundvand (kapitel 14), Kortbilag om plante og dyreliv udenfor Na-

tura 2000 området (kapitel 17), Kortbilag om plante og dyreliv i Natura 2000 området (kapi-

tel 19), Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse,



Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Arealanvendelsesanalyse, rapport 354, 2010

Alle rapporter er tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside:

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Sider/default.aspx

Siden VVM-redegørelse er der imidlertid en række mindre projektændringer samt ændringer i

planer og udpegninger, som potentielt kan have betydning for vurderingerne i VVM-redegørelsen.

Dette drejer sig om:



Forkortet forløb af ny lokal vej (Ny Landerslevvej) vest for fjorden ved Landerslev

Indførelsen af et betalingsanlæg til broen

Ændret trafikprognose, som følge af brugerbetaling på broen

Generelle ændringer i plangrundlag og lign. siden VVM-redegørelsen

Ændringer i udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området

Ændringer af tilslutningsanlægget ved en fremtidig Frederikssundsmotorvej

Disse ændringers miljømæssige betydning er efterfølgende undersøgt i en supplerende miljøvur-

dering /20/.

I forbindelse med den påbegyndte detailprojektering af højbroen (S1) er der desuden kommet

suppplerende oplysninger med hensyn til udformning med færre bropiller og at udgravning af

bropiller vil ske inden for spuns. Dette grundlag indgår i de efterfølgende vurderinger for højbro-

en.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.1

VURDERING AF NEGATIVE VIRKNINGER

Udpegningsgrundlag og eksisterende forhold i Natura 2000 område nr. 136

Projektet med Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund er beliggende i Natura 2000 området nr.

136, som omfatter hhv. Roskilde Fjord (habitatområde SAC120 og fuglebeskyttelsesområde

SPA105) og Jægerspris Storskov (fuglebeskyttelsesområde SPA107). Jægerspris Storskov er

beliggende på land ud til Roskilde Fjord ca. 4 km nord for området, hvor den nye bro ønskes

etableret og indgår ikke i den efterfølgende behandling.

I dette afsnit vurderes potentielle skadelige konsekvenser af projektet med en højbro over Ros-

kilde Fjord (løsning S1) på baggrund af konsekvensvurdering fra 2010 /3/20/, opdateret projekt-

grundlag (jf afsnit 1.2) og opdateret national kortlægning af naturforhold i Natura 2000 området

/8/.

Figur 2-1 Afgrænsning for Natura 2000 område nr 136 . Natura 2000 området består af habitatområder-

ne SAC120 og fuglebeskyttelsesområderne SPA105. Andre Natura 2000 områder er vist med sort af-

grænsning og Natura nr. /8/.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.1.1

Områdets betydning for arter og naturtyper, som forventes påvirket.

Roskilde Fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede morænelandskab

og oversvømmede dets laveste dele, hvorved der blev dannet bugter og vige. Bakkerne blev til

halvøer og øer. Siden stenalderen har landet hævet sig med 2-3 m, og fjordens udstrækning er

blevet mindre. I dag står de gamle havskrænter mange steder stejlt afskårne med en smal

bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende strandkant. Skovarealerne i området er

koncentreret omkring kystskrænten ved Nordskoven og Bognæs.

Roskilde Fjord hører til den marin atlantiske region og er domineret af store marine områder med

store lavvandede bugter og vige og sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand.

Disse områder er dækket med ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde

Fjord.

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord

ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt

på 25-30 arter fx klyde, fjordterne og havterne.

I området findes der en række naturtyper, som i kraft af deres størrelse eller rige flora er af regi-

onal eller national betydning. Dette gælder i høj grad de store sammenhængende strandengsare-

aler langs fjorden samt den særligt prioriterede naturtype overdrev og krat på mere eller mindre

kalkholdig muld.

Alle terrestriske naturtyper hører til den kontinentale biogegrafiske region, mens den marine del

af Natura 2000 området hører til den marin atlantiske region.

2.1.2

Udpegningsgrundlag, herunder prioriterede arter

Udpegningsgrundlaget for habitatområde SAC120 og fuglebeskyttelsesområde SPA105 i Roskilde

Fjord fremgår af Tabel 2-1.

I forhold til konsekvensvurderingen, som blev afsluttet i 2010 /3/, er udpegningsgrundlaget æn-

dret med udgangen af 2012. I EF-habitatområde H120 er arten sumpvindelsnegl (1016) tilføjet til

udpegningsgrundlaget. Der er ingen arter eller naturtyper, der er taget ud af udpegningsgrundla-

get for habitatområdet /5/. I EF-fuglebeskyttelsesområde F105 er skeand som trækfugl tilføjet til

udpegningsgrundlaget, og havørn er udpeget som ynglefugl udover at være trækfugl /6/.

Tabel 2-1 Udpegningsgrundlag pr. januar 2013 med ændringer i forhold til VVM-undersøgelsen i 2010.

Ændringerne er markeret med fed; *angiver prioriterede naturtyper og arter. Potentiel påvirkning fra

højbroen (S1) af naturtyper, arter samt fugle er det angivet ved +. Ingen potentiel påvirkning er angivet

med ÷.

Naturtyper, arter og fugle på udpegnings-

grundlaget for habitatområde SAC120 og fug-

lebeskyttelsesområde SPA105 Roskilde Fjord

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund af kort-

lægning

2010

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund opdateret

kortlægning

2013

Kode

Navn

Marine naturtyper

1110

1140

1150

Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

Mudder- og sandflader, der er blottet ved

ebbe

*Kystlaguner og strandsøer

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Naturtyper, arter og fugle på udpegnings-

grundlaget for habitatområde SAC120 og fug-

lebeskyttelsesområde SPA105 Roskilde Fjord

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund af kort-

lægning

2010

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund opdateret

kortlægning

2013

1160

Større lavvandede bugter og vige

Kalkrige søer og vandhuller med kransnål-

alger

Næringsrige søer og vandhuller med fly-

deplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Vandløb med vandplanter

Søer og Vandhuller

3140

3150

3160

Vandløb

3260

Terrestriske naturtyper

1210

1220

1230

1310

1330

6120

6210

6230

6410

6430

7140

7220

7230

Enårig vegetation på stenede strandvolde

Flerårig vegetation på stenede strande

Klinter eller klipper ved kysten

Vegetation af kveller eller andre enårige

strandplanter mv.

Strandenge

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegeta-

tion med kalkholdigt sand

Overdrev og krat på mere eller mindre

kalkholdig bund (* orkidelokaliteter)

*Artsrige overdrev eller græshede på

mere eller mindre sur bund

Tidvis våd eng på mager eller kalkrig

bund, ofte med blåtop

Bræmmer med høje urter langs vandløb

eller skyggede skovbryn

Hængesæk

*Kilder og væld på kalkholdigt (hårdt)

vand

Rigkær

Skov naturtyper

9110

9130

9160

91D0

91E0

Bøgeskov på morbund uden kristtorn

Bøgeskov på muldbund

Ege- og blandskove på mere eller mindre

rig jordbund

*Skovbevoksede tørvemoser

*Elle- og Askeskove ved vandløb, søer og

væld

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

*Eremit

Stor vandsalamander

Blank seglmos

Mygblomst

Arter – ikke fugle

1014

1016

1084

1166

1393

1703

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Naturtyper, arter og fugle på udpegnings-

grundlaget for habitatområde SAC120 og fug-

lebeskyttelsesområde SPA105 Roskilde Fjord

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund af kort-

lægning

2010

Potentiel påvirkning

fra højbro (S1) på

baggrund opdateret

kortlægning

2013

Fugle

Sangsvane (Tn)

Havørn

(Tn)

(Y)

Klyde (Y)

Fjordterne (Y)

Havterne (Y)

Dværgterne (Y)

Knopsvane (T)

Grågås (T)

Troldand (T)

Skeand

Hvinand (T)

Stor Skallesluger (T)

Blishøne (T)

For fuglearter skelnes mellem arter, der yngler i området (Y), trækfugle af international betydning (T) og

trækfugle af national betydning (Tn).

Den enste ændring i potentiel påvirkning fra projektet S1 mellem fra kortlægningen i 2010 til

kortlægningen i 2013 er, at naturtypen strandvolde med enårig vegetation er kortlagt langs ky-

sten ud for Marbæk hvor højbroen føres i land. Som det også fremgår af Tabel 2-1, forventes der

ikke påvirkning af habitatarter på udpegningsgrundlaget, idet disse alle forekommer syd for pro-

jektområdet.

Som det fremgår af Tabel 2-1 forekommer følgende prioriterede naturtyper og arter i Natura

2000 området:



Kystlaguner og strandsøer (1150)



Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation med kalkholdigt sand (6120)



Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund med vigtige orkidelokaliteter (6210)



Artsrige overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund (6230)



Kilder og væld på kalkholdigt (hårdt) vand (7220)



Skovbevoksede tørvemoser (91D0)



Elle- og Askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0)



arten Eremit (1084)

De prioriterede naturtyper og habitatarter er i forbindelse med naturkonsekvensvurderingen i

2010 vurderet

ikke

at blive påvirket af projektet (S1) som følge af den geografiske afstand mel-

lem projektområdet og disse naturtyper samt områder for arter /3/. Der er ingen ændringer i

forhold til denne vurdering med den opdaterede udpegning og kortlægning.

2.1.3

Områdets bevaringsmålsætninger

I Naturplanen for Roskilde Fjord /9/ fremgår det overordnede mål for Roskilde Fjord, som er at

sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegnings-

grundlaget i Natura 2000-området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte

for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig beva-

ringsstatus for arter og naturtyper.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

I målsætningen fremhæves de naturtyper og arter, der udgør den største arealmæssige andel af

området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på

nationalt og/eller biogeografisk niveau på baggrund af betydning efter følgende kriterier:



Stort areal, levested eller bestand



Få forekomster



Truede naturtyper og arter



Særlige danske ansvarsområder

Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udvik-

lingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager

udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvur-

deringssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres

eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden.

Da der endnu ikke er udviklet et tilstandsvurderingssystem til brug for vurdering af areal og til-

stand af levestederne for fuglearterne, er fastsættelse af målsætningen for de enkelte fuglearter

på udpegningsgrundlaget sket på baggrund af en vurdering af, om størrelsen og kvaliteten af

levestedet kan rumme bestanden, og ikke på om bestanden rent faktisk er til stede. De i planen

angivne bestandsstørrelser er fastsat på baggrund af den officielle danske indmelding til EU.

2.1.3.1

Overordnet målsætning jf. Naturplan

Af de opstillede overordnede målsætninger i den gældende naturplan for Natura 2000 området er

de følgende relevante for nærværende vurdering:

Naturtyper og arter



Alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper og -arter har god- høj naturtilstand.



Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder bl.a. naturtypen kalkover-

drev (orkidélokaliteter).

Forekomster af bl.a. naturtypen kalkoverdrev målsættes til naturtilstand I. Arealet af natur-

typen øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne.

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje

og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes

karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget.



Fugle



Roskilde Fjord (og de større søer i Natura 2000 området) opnår en naturtilstand med god

vandkvalitet, og fjorden opnår en artsrig undervandsvegetation. Den artsrige marine flora og

fauna giver optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende

vandfugle, blandt andet ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for

vigtige bestande af ynglefugle fx den truede art dværgterne.

Som baggrund for den overordnede målsætning nævnes i naturplanen følgende punkter som er

relevante for nærværende vurdering:



Der er specielt fokus på det meget store fjordområde som et internationalt vigtigt yngle- og

rasteområde for store og artsrige forekomster af fugle, blandt andet sjældne og truede fugle-

arter.



Der er ligeledes et særligt fokus på bl.a. den truede naturtype kalkoverdrev (orkidélokalite-

ter). Hertil kommer den marine naturtype kystlagune/strandsø, som er en prioriteredt natur-

type (særligt truede på EU-niveau).

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4



Naturtyperne har et højt indhold af karakteristiske og sjældne arter, og derfor målsættes

forekomsterne højt. Afgørende for at sikre målsætningen er opretholdelse af næringsfattige

vokseforhold og imødegåelse af tilgroning (tilgroning forstærkes af øget N-deposition).

Øgning og sammenkædning af arealet med lysåbne naturtyper forbedrer muligheden for at

bevare og sikre voksesteder og spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske arter.

Natura 2000-området indeholder store potentialer og gode muligheder for udvidelse af over-

drevstyperne, rigkær og tidvis våd eng.

Konkrete målsætninger for naturtyper og arter



2.1.3.2

For de naturtyper og arter der potentielt påvirkes af projektet (Tabel 2-1) er der opstillet følgen-

de konkrete målsætninger, som fastlægger de langsigtede mål for naturtyper og arter samt fugle

i Natura 2000 området, idet disse generelt skal have en gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter



For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse I eller II og

gunstig prognose, skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For

en række naturtyper udvides arealet (se nedenfor), for øvrige naturtyper og for artsleveste-

der sikres, at arealet er stabilt eller stigende, hvis naturforholdene tillader det.



For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse III-V og/eller

ugunstig prognose, skal udviklingen i deres naturtilstand være i fremgang, således at der op-

nås naturtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulig-

hed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis

naturforholdene tillader det. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller

med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det,

at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som

minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsni-

veau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne.

Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvi-

det/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Det gælder bl.a. kalkoverdrev

(6210) og strandeng (1330).

Arealet med truede og sjældne naturtyper øges. Der gøres en særlig indsats for at øge area-

let med bl.a. naturtypen kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210).

Arealet med kalkoverdrev (6210) øges. Hvor de naturgivne forhold gør det muligt sikres

sammenhæng mellem forekomsterne.

Antallet af egnede levesteder for arterne øges om muligt med de egnede potentielle leveste-

der for de respektive arter.

Tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer reduceres i overensstemmelse med

kravene i Vandplan Roskilde Fjord-Isefjord.



Fugle



Der sikres optimale raste- og fourageringsforhold for bestande på mindst 5.250 individer af

knopsvane, mindst 2.200 individer af sangsvane, mindst 5.000 individer af grågås, mindst

33.000 individer af troldand, mindst 7.200 individer af hvinand, mindst 2.800 individer af stor

skallesluger, mindst 7 individer af havørn, mindst 25.000 individer af blishøne.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4



Der sikres optimale yngleforhold, herunder sikring af eksisterende og potentielle redesteder,

for bestande på mindst, mindst 150 par ynglende klyde, mindst 500 par ynglende fjordterne,

mindst 321 par ynglende havterne, mindst 25 par ynglende dværgterne.

2.1.4

Eksisterende forhold for naturtyper og arter som forventes påvirket

I forbindelse med VVM-undersøgelserne er der gennemført kortlægning af habitatnaturtyper,

arter samt fugle, som er udpeget og/eller registreret i området, hvor en Fjordforbindelse plan-

lægges.

I forbindelse med konsekvensvurderingen fra 2010 er det vurderet, at der i forbindelse med høj-

brosløsningen (S1) vil være potentiel påvirkning af en række naturtyper og fugle jf. Tabel 2-1 . I

de følgende afsnit beskrives naturtilstand /8/og prognose for lokal bevaringsstatus

/9/

for disse

naturtyper og arter.

Tabel 2-2 Naturtilstand og prognose for gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper omkring Tørslev

Hage og Marbæk /9/. Naturtilstand jf. gældende naturplan angives med værdier 1-5 hvor 1: høj, 2: god,

3: moderat, 4: ringe, 5: dårlig.

Biogeografisk

/marin region

Naturtyper

Marin atlantisk

Sandbanker (1110)

Vadeflader (1140)

Bugter (1160)

Kontinental

Strandvold med

enårige planter (1210)

Strandeng (1330)

Kalkoverdrev (6210)

Prognose for bevaringsstatus (Naturtilstand)

Ugunstig

Gunstig

Usikker

Ukendt

X (1-3)

X (2-4)

Den generelle tilstand i Roskilde Fjord er karakteriseret ved ugunstig bevaringsstatus for de ma-

rine naturtyper, hvilket primært skyldes næringsstoftilførsel og bl.a. ses ved forekomsten af tråd-

alger indenfor Natura 2000 området

/9/.

Tilførslen af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord skyldes

i stor udstrækning de lokale kilder i oplandet, som håndteres via vandplanen. Desuden er fjorden

påvirket af fjordens ’egen’ frigivelse af næringsstoffer, der er ophobet som følge af tidligere tiders

belastning. Kvalitetskravet til vandets indhold af klorofyl er i dag langt fra at være opfyldt, og der

er jævnligt masseopblomstringer af planktonalger i fjorden. I fjorden er der iltfrie forhold i sedi-

mentet, og det betyder, at ålegræsset har svært ved at etablere sig på større dybder.

2.1.4.1

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110)

Naturtype 1110 er den næstmest almindelige naturtype i Roskilde Fjord. I Løbet er der en række

sandbanker på østsiden af fjorden, hvoraf Kalvø Rev og Kildegrund er de mest markante.

Naturtypen er kendetegnet ved at have ustabilt substrat (omlejring), pga. de strømmæssige for-

hold og bølgeslag. Naturtypen sandbanker kan inddeles i tre undertyper alt efter dybdeforhold og

bølgeeksponering, hvorder vil være stor forskel i biologien tilknyttet området. På lavt vand med

relativ lille eksponering vil der kunne vokse vegetation, hvorimod omlejringen af substratet på

mere eksponerede lavvandende områder vil betyde, at undervandsvegetation ikke kan etablere

sig. Endelig ligger nogle af de mindre eksponerede områder så dybt, at lysforhold er for dårlige til

at der kan vokse planter.

Der er ikke udviklet et system til tilstandsvurdering af de marine naturtyper, og i den gældende

naturplan er der derfor udlukkende angivet bevaringsstatus og prognose for naturtype 1110.

Bevaringsstatus for sandbanker er vurderet ugunstig som følge af især påvirkning fra for høj

næringsstoftilførsel fra oplandet.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.1.4.2

Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140)

Naturtypen udgør ca. 0,5 % (49 ha) af hele den marine udpegning og forekommer primært i den

nordlige del af fjorden i Frederikssund og Frederiksværk bredninger. Imidlertid findes der også en

række mindre lokaliteter af naturtypen i Løbet, bl.a. nord for den eksisterende Kronprins Frede-

riks Bro, og ved Gerlev strandpark på "Løbets" vestlige side. Naturtypen vadeflade (1140) har i

Danmark langt sin største udstrækning i Vadehavet.

Den biologiske sammensætning af naturtypen varierer så meget, at der ikke er defineret nogen

karakteristiske arter. Bevaringsstatus for naturtypen vadeflader (1140) er vurderet som ugunstig

primært på grund af belastning med næringsstoffer fra overfladevand /9/.

Som indsats for at forbedre prognosen er planlagt tiltag via vandplanen, samt at der skal arbej-

des mod gunstig bevaringsstatus ved at nedbringe kvælstofbelastningen af fjorden.

2.1.4.3

Større lavvandede bugter og vige (1160)

Naturtypen bugter udgør arealmæssigt størstedelen af udpegningen af marine naturtyper i Ros-

kilde Fjord (93,7 %, 9829 ha), og den er meget variabel i forskellige områder af fjorden. Således

er der en salinitetsgradient på langs i fjorden med en stigende saltholdighed mod nord til Isefjor-

den og Kattegat. På samme måde spænder bundforholdende fra mudret, over sandet med spred-

te sten, til egentlige smårev, hvoraf det mest markante er Nørre rev i den sydlige del af fjorden.

Naturtype 1160 er den mest udbredte naturtype i Løbet, hvor der også er stor variation i bund-

forholdende afhængig af dybdeforholdene.

Naturtypen bugter (1160) er en meget bredt defineret naturtype, som grundlæggende beskriver

områder langs kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen

er mindre end i det åbne hav. Imidlertid er der inden for naturtypen endog meget stor variation i

fysiske parametre, hvorfor den biologiske variation er tilsvarende stor. Som følge af den store

variation i fysiske og biologiske forhold kan naturtypen indeholde andre af habitatdirektivets na-

turtyper, fx rev, inden for den geografiske udbredelse af naturtype 1160.

Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundle-

vende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Karakteristisk

vegetation for bugter omfatter arterne ålegræs, smalbladet- og dværgbændeltang, arter af vand-

aks og bentiske alger. Udpeget karakteristisk fauna er bentisk invertebrat samfund.

Den store variation i biologien indenfor naturtypen afspejles i kriterierne for gunstig bevarings-

status, som for de biologiske elementer er meget overordnet beskrevet. Som for de andre marine

naturtyper gælder det, at bevaringsstatus er vurderet som ugunstig primært på grund af for stor

næringsstofbelastning /9/. Som indsats for at forbedre prognosen nævnes tiltag via vandplanen,

samt der især skal reducere kvælstoftilførslen.

2.1.4.4

Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210)

I forbindelse med kortlægning i Natura 2000 området i 2013 er naturtypen strandvold med en-

årige planter (1210) kortlagt flere steder langs kysten af Roskilde Fjord, herunder på østsiden af

fjorden ud for Marbæk, hvor højbroen føres i land.

Naturtypen er almindelig langs de danske kyster og findes, hvor der er en vis bølgepåvirkning.

Den består fortrinsvis af enårig vegetation på stenede strande, hvor vegetationen vokser i op-

skyllet materiale som tang eller grus, der er rigt på kvælstofholdigt organisk materiale.

Den nationale bevaringsstatus for strandvold med enårige planter (1210) er vurderet som gun-

stig /10/, og i den gældende naturplan /9/ er prognosen angivet som ukendt på grund af mang-

lende kortlægning.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.1.4.5

Strandeng (1330)

Hele kyststrækningen for Roskilde Fjord er udpeget som habitatområde, og her findes store om-

råder med naturtypen strandeng (1330). Strandenge er også beskyttet jf. Naturbeskyttelseslo-

ven, men alle de berørte strandengsområder ligger indenfor habitatområdet.

For enden af Tørslev Hage, hvor højbroen føres i land, findes en karakteristisk form af strand-

engsvegetation grundet de eksponerede forhold, hvor forstyrrelse fra havet og vinden medfører

en mere stresstolerant vegetation på de gamle opskyllede tangvolde. Her forekommer bl.a. ka-

rakteristiske arter som sandkryb, strandasters, strand-kogleaks, strand-malurt, strand-trehage

og strand-vejbred i et bælte langs kysten, hvor der også findes strukturer som tuer og eroderede

kanaler. På sydsiden af Tørslev Hage findes et større strandengsområde med et veludviklet lo-

system og naturlig zonering mod land. Strandengene på Tørslev Hage er i dag vurderet som væ-

rende i gunstig bevaringstilstand. På Stenø, der er en lille flad ø kun 70 m nord for Tørslev Hage,

findes ligeledes artsrig og karakteristisk strandengsvegetation samt en struktur, der vidner om

periodevis oversvømmelser og saltpandelignende lavninger med vand eller salttålende vegetation

med kveller.

Strandsump domineret af tagrør findes langs de mere beskyttede dele af den vestlige kyst i Lø-

bet, og den er vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus.

Den nationale bevaringsstatus for strandeng (1330) er ikke vurderet i grundlaget for den gæl-

dende naturplan. I naturplanen angives prognosen for strandeng som gunstig, idet naturtypen

generelt har en høj struktur- og artstilstand i området. Som den eneste naturtype i Natura 2000-

området er strandeng ikke truet af næringstilførsel, da strandenge er et naturligt næringsrigt

plantesamfund med en tålegrænse på 30-40 kg N/ha/år. Næringsstofbelastning kan dog også

blive et problem, her hvor næringselskende arter kan udkonkurrere de mere nøjsomme arter /6/.

I det pågældende Natura 2000-område er de væsentligste trusler mod naturtypen strandeng

tilgroning som følge af manglende græsning samt ændrede hydrologiske forhold primært på

grund af dræning.

2.1.4.6

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210)

Kalkoverdrev findes især langs kysten af Roskilde Fjord på skrænter og kalkholdig bund, som er

ekstensivt drevet. Arealet skal som regel have været græsset, selvom græsning kan være ophørt

for år siden, eller sker eventuelt kun ved den naturlige fauna. Med ekstensivt drevet menes, at

florasammensætningen ikke er forarmet grundet gødskning, sprøjtning eller omlægning. I nær-

heden af projektet er registreret kalkoverdrev på Tørslev Hage, hvor højbroen føres i land.

I naturplan for Natura 2000-området er der lagt særlig vægt på kalkoverdrev der, når den rum-

mer vigtige orkidelokaliteter, er en prioriteret naturtype. Kalkoverdrev er i naturplanen angivet at

være truet af fragmentering, kvælstofnedfald og tilgroning. Prognosen for kalkoverdrev i Natura

2000-området er derfor vurderet som ugunstig, og som en konkret målsætning nævnes det, at

arealet med kalkoverdrev skal udvides med i størrelsesordenen 10 ha. Kvælstoftålegrænserne for

de lysåbne naturtyper i Natura 2000 området, herunder kalkoverdrev (6210), er overskredet.

2.1.4.7

Ynglefugle

Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som EF- Fuglebeskyttelses-

område nr. 105 (Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø), omfatter fem arter (havørn, klyde,

havterne, fjordterne, dværgterne) jf. Tabel 2-3, der potentielt vil blive påvirket ved etablering af

en ny fjordforbindelse i form af en højbro (S1).

I forhold til Forslag til Natura 2000 plan for Roskilde Fjord skal der sikres tilstrækkeligt store

uforstyrrede levesteder for forekomsterne af ynglefuglene, herunder sikring af eksisterende og

potentielle redesteder for et antal ynglepar som angivet i

/9/.

De væsentligste retningslinjer for

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

udpegningsgrundlagets ynglefugle er, at der skal ske udvidelse af naturarealer, naturpleje for at

afhjælpe negative påvirkninger fra tilgroning af ynglelokaliteter og sikring af forstyrrelsesfrie

områder.

Tabel 2-3 Ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen 2004–

2012 /7/. Målsætning og bevaringsstatus jf. gældende naturplan er også angivet.

Ynglefugle 2004-2012 (antal par)

2004

Havørn

Klyde

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

2005

126

127

2006

155

103

2007

100

130

126

2008

130

2009

176

136

2010

2011

2012

Målsætning

jf. Naturplan

Bevarings-

prognose

Ukendt

150

500

321

Gunstig

Ugunstig

Havørn

er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl med en kendt ynglelokalitet ved Bognæs.

Ynglebestanden af havørn i Danmark har udviklet sig hastigt siden 1996, men arten er fortsat

sjælden. Havørn er fortsat under indvandring, og den danske del af bestanden er i stigning, og

med dokumenteret spredning fra nabobestande. De ynglende havørne er standfugle og i vinter-

halvåret kommer yderligere fugle til Roskilde Fjord fra Skandinavien og Østersølandene.

Havørnen ynglede ikke i Danmark, da Fuglebeskyttelsesdirektivet trådte i kraft (1979). Arten har

i løbet af få år etableret en tilsyneladende levedygtig ynglebestand og derfor er den nationale

bevaringsstatus for havørn som ynglefugl i Danmark foreløbig vurderet som gunstig.

Klyde

er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som ynglefugl (F1), da arten er opført på

Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i området i væsentligt

antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.

Klyden yngler i kolonier, og den foretrækker strandenge som ynglested. Artens vigtigste yngle-

områder er i den sydlige del af fjorden ved Eskilsø og ved Selsø Sø. Begge områder er syd for

linjeføring S1.

Klyden ankommer til ynglepladserne i marts og trækker væk i løbet af juli og august til Vadeha-

vet, hvor den gennemfører total fældning af fjerdragten.

Bestanden i Danmark har været voksende siden 1980, om end fuglene er koncentreret på færre

lokaliteter. Samlet må den nationale bevaringsstatus for klyde som ynglefugl i Danmark foreløbig

vurderes som gunstig. Bevaringsstatus for klyde som art i Roskilde Fjord er vurderet i Naturpla-

nen, men antallet af ynglende klyder er dog ikke stabilt eller stigende over de rullende 12-årige

perioder, der generelt er vurderingsgrundlaget.

Dværgterne

er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl (F1), da arten er opført på Fuglebeskyt-

telsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i Roskilde Fjord i væsentligt antal,

dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.

Dværgterne har ikke ynglet med sikkerhed i fjorden siden 2000. Bestanden var på sit højeste

med knap 30 par i 1987, hvor de primære ynglelokaliteter var Eskilsø og Vædderholm. Meget

tyder på, at de væsentligste årsager til tilbagegangen skal findes uden for Roskilde Fjord, idet

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

tilbagegang er registreret i det meste af Europa. Bevaringsstatus er derfor vurderet ugunstig jf.

Naturplanen/9/

Dværgterne er en art, som ofte flytter mellem forskellige ynglepladser, og sandsynligheden for at

den vender tilbage til fjorden som ynglefugl er vanskelig at vurdere.

Den nationale bevaringsstatus og bevaringsstatus for dværgterne i Roskilde Fjord vurderes fore-

løbigt som ugunstig. Det samlede antal dværgterner på landsplan optalt i 2006 var 341 par for-

delt på 67 kolonier eller enkelte ynglepar. Antallet af kolonier svarer til tidligere optællinger, men

kolonierne er mindre, og det samlede antal indikerer, at tilbagegangen fortsætter. Dette betyder,

at antallet af dværgterner i 2006 er langt under det foreslåede faglige kriterium for bestandsstør-

relse for gunstig bevaringsstatus for arten.

Havterne

er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl (F1), da arten er opført på Fuglebeskyttel-

sesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i Roskilde Fjord i væsentligt antal,

dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.

Havternen yngler gerne i blandede kolonier med fjordterner. Bestanden af ynglende havterner i

Roskilde Fjord er gået fremad indtil til 1998. Herefter ses udsving i ynglebestanden, og i de sene-

ste år har bestanden ligget på omkring 100 ynglepar.

Reden placeres tæt på vandkanten og er derfor sårbar overfor oversvømmelser, tilgroning og

rovdyr. Stigende vandstand i Roskilde Fjord er i de senere år medvirkende til at annelgræsbæltet

reduceres, hvilket også influerer på ynglemulighederne. Desuden ses i nogle år, at de nyudklæk-

kede terneunger dør inden for den første uge. Årsagen er ukendt, men resultatet er dårlig rekrut-

tering. Prognosen for havterne er derfor vurderet ugrunstig /9/

Havternen lever primært af småfisk, som den dykker efter på forholdsvis lavt vand langs kyster-

ne i Roskilde Fjord. Derfor vil havternen typisk orientere sin flugt nord-syd i Roskilde Fjord, lige-

som den flyver relativt lavt (<15 m) på fourageringstogter.

Arten opholder sig i fjorden i perioden fra primo april til august og årsunger kan træffes frem til

oktober.

De danske opgørelser viser at bestanden af havterne er øget fra 6.000-8.000 til 8.000-9.000 par

siden ca. 1980. Den nationale bevaringsstatus for havterne i Danmark må foreløbig vurderes som

gunstig til trods for, at antallet af havterner i 2006 lå langt under det foreslåede faglige kriterium

for bestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus for arten.

Fjordterne

er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som ynglefugl (F1), da arten er opført

på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og regelmæssigt yngler i området i væsent-

ligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.

Roskilde Fjord er et af fjordternens vigtigste yngleområder i Danmark. Sidst i 80’erne ynglede

over en tredjedel af Danmarks fjordterner her, men i de seneste år er den gået noget tilbage og

tilbagegangen ses i hele landet.

Fjordternen har tidligere stort set ynglet på samtlige øer og holme i fjorden. Reden er ofte place-

ret i annelgræsbæltet tæt på vandet, hvilket i de senere år har medvirket til fald i ynglesucces,

som følge afstigende vandstand i Roskilde Fjord. Til trods for dette er prognosen vurderet gunstig

for fjordterne /9/.

Fjordternen opholder sig i fjorden i perioden fra sidst i april til august. Lige som de to øvrige

nævnte ternearter lever fjordternen af småfisk, som den dykker efter på forholdsvis lavt vand

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

langs kysterne i Roskilde Fjord. Derfor vil fjordternen typisk orientere sin fourageringsflyvning på

langs af fjorden og flyve relativt lavt (<15 m) på fourageringstogter

Antallet af fjordterner i 2006 lå langt under 1.000 ynglepar på landsplan, som er det foreslåede

faglige kriterium for bestandsstørrelse for gunstig bevaringsstatus for arten, men indtil videre

vurderes den nationale bevaringsstatus for fjordterne i Danmark som gunstig.

2.1.4.8

Trækfugle på udpegningsgrundlaget

Uden for yngletiden raster og fouragerer et meget stort antal fugle i Roskilde Fjord. Antallet vari-

erer i forhold til årstid og vejrforhold, hvorfor der er store udsving i antallet af fugle jf. tællinger-

ne i Tabel 2-4.

Tabel 2-4 Trækfugle på udpegningsgrundlaget. Trækfuglearterne er optalt ved NOVANA overvågningen

og medtager årlige data i perioden 2004- 2009/7/. Målsætning og bevaringsstatus jf. gældende natur-

plan er også angivet.

Trækfugle (antal)

Målsæting jf.

1992 -

1997

Knopsvane

Sangsvane

Grågås

Skeand

Troldand

Hvinand

Stor skal-

lesluger

Havørn

Blishøne

19765

4093

389

2989

165

57006

10799

5076

1998 -

2003

3863

5070

7305

612

30050

9900

5015

2004

5195

668

5152

215

26040

6771

2757

31340

2005

4614

638

2339

515

18137

6749

1332

20743

2006

6176

1198

1600

173

34500

7413

2779

25660

2007

2723

939

4997

520

17460

3834

1407

21460

2008

3895

791

13530

1255

18975

5880

1104

11325

2009

6752

1028

16650

875

24676

5913

1931

18355

33000

7200

2800

25000

Naturplan

Bevarings-

prognose

5250

2200

5000

Ukendt

I det følgende beskrives de trækfugle, der er på udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som EF-

Fuglebeskyttelsesområde. Fuglebeskyttelsesområde 105 - Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattin-

ge Sø. Generelt er bevaringsprognosen for alle arter på udpegningsgrundlaget ukendt som følge

af manglende eller mangelfuld kortlægning /9/. Et forhold som næringsstofbelastningen af Ros-

kilde Fjord influerer også på bundfaunaens sammensætning og kan dermed påvirke fødegrundla-

get for hvinand og troldand, der i forskellig grad lever af hvirvelløse dyr på bunden. Blishøne og

knopsvane, der blandt andet lever af bundvegetation samt stor skallesluger, der lever af fisk,

påvirkes også negativt.

Knopsvane

Knopsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betyd-

ning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden

for trækvejen af fuglearten.

Bestanden er i dag større, end den var ved udpegningen (ca. 3000 – 5250 individer), og seneste

vintertælling resulterede i ca. 6000 knopsvaner (variationen i overvågningsperioden ligger mel-

lem ca. 2000 - 6500 knopsvaner).

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

I perioden juli - september gennemfører knopsvanen fældning af svingfjer. De vigtigste fælde-

pladser i fjorden er Jyllinge Holme, området syd for Eskilsø, Skuldelev Flade, Kølholm, Ægholm

Flade, Elleore og Øksneholm, hvor der er rigeligt med bl.a. ålegræs. Disse områder ligger mere

end 5 km fra S1. En af de største fældepladser er Ægholm Flade, hvor der kan være op til 1500

fældende svaner. Ynglefuglene venter med at fælde deres svingfjer, til deres unger er ved at

blive flyvedygtige i september. Alle fældelokaliteter uden for projektområdet for S1 og med det

nærmeste ved Kølholm ca. 600 m syd for jf. Figur 2-2.

På baggrund af bestandens samlede størrelse og vækst indenfor de seneste 30 år vurderes den

nationale bevaringsstatus for knopsvanen i Danmark foreløbig som gunstig.

Figur 2-2 Områder for fældende knopsvaner (juli – september).

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Sangsvane

Sangsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af national betydning

(Tn), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af

artens livscyklus en væsentlig forekomst i området (F2), dvs. for mere fåtallige arter (Tn), hvor

områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal

arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. Desuden er sangsvane regel-

mæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal (T), dvs. at den i om-

rådet forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten

(F4).

Generelt er antallet af overvintrende sangsvaner øget i landet som helhed. I modsætning til

knopsvanerne har sangsvanerne ikke i samme grad reageret på eutrofieringsbetingede reduktio-

ner i bundvegetationen, men er i stedet skiftet til at fouragere på tilstødende landarealer.

Bestandens samlede størrelse og vækst indenfor de seneste 30 år begrunder, at den nationale

bevaringsstatus for sangsvane i Danmark foreløbig vurderes som gunstig.

Troldand

Troldand indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betyd-

ning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden

for trækvejen af fuglearten.

Den vigtigste dagrasteplads i området er Kattinge Sø ca. 20 km fra højbroen (S1), men også

Selsø ved Skibby ca. 7 km fra S1 huser mange troldænder. Fjordens samlede vinterbestand lig-

ger på omkring 20.000. Det er 3-5 % af samtlige troldænder i den Nordvesteuropæiske trækrute,

hvilket fredningsmæssigt klassificerer Roskilde Fjord som lokalitet af international betydning for

troldænder. På Kattinge Sø ligger ofte omkring 20.000 fugle i dagtimerne. Fuglene flyver samlet

af sted og trækker ud over fjorden for at æde. Deres foretrukne områder er de lave strømfyldte

områder omkring Eskilsø ca. 6 km fra S1, men stort set alle områder bortset fra den midterste

del af Bredningen bliver udnyttet. Om morgenen trækker de tilbage til søen så snart det begyn-

der at lysne, men tilbagetrækket foregår mere spredt.

Såvel landsdækkende optællinger som bestandsindeks ved midvinter synes at godtgøre, at be-

standen af troldand har været stabil de seneste 30 år. Den samlede nationale bevaringsstatus for

troldand må derfor foreløbig vurderes som gunstig.

Blishøne

Blishøne indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betyd-

ning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden

for trækvejen af fuglearten.

Om efteråret og vinteren samles tusindtallige flokke i fjorden. De foretrækker lavvandede områ-

der, som ligger i læ og det betyder, at de største koncentrationer findes syd for ved Eskilsø og i

fjordens sydvestlige del dvs. mere end 6 km fra S1.

Svingninger i antallet af blishøns optalt ved midvintertællinger på et reduceret antal lokaliteter

siden 1986 udviser ingen signifikant tendens. Bestandens samlede størrelse og tilsyneladende

stabilitet indenfor de seneste 30 år begrunder, at den nationale bevaringsstatus for blishønen i

Danmark foreløbig vurderes som gunstig.

Skeand

er som trækfugl ny art på udpegningsgrundlaget og forekommer i Danmark primært

som trækfugl i marts-maj, når skeænderne er på vej til yngleområderne i fx Rusland og igen i

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

august-september, når fuglene trækker til vinterkvartererne i bl.a. Holland, Belgien og Frankrig.

Bestanden af trækfugle tæller omkring 3000-6000 fugle om efteråret /9/.

Der foreligger ikke systematiske registreringer af skeand i Roskilde Fjord, men der er i 2010 ob-

serveret 65 fugle (oktober)og i 2012 observeret 187 fugle (september) jf. /10/. Det fremgår ikke

af observationerne, hvor i Roskilde Fjord fuglene nærmere er registreret, men omkring Eskilsø

forekommer der en del. Generelt vil skeænderne være at finde på lave vanddybder, hvor der er

vegetation med dafnier og smådyr, som skeand udnytter til fouragering. Artens fordeling i fjor-

den er derudover påvirkelig af variationer i vind- og vejrforhold.

Såvel landsdækkende optællinger som bestandsindeks ved midvinter synes at godtgøre, at be-

standen af skeand har været stabil de seneste 30 år. Den samlede nationale bevaringsstatus for

skeand må derfor foreløbig vurderes som gunstig.

Grågås

Grågås indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betydning

(T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal

(F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for

trækvejen af fuglearten.

Grågæs henter altovervejende deres føde på marker, som er beliggende udenfor det beskyttede

område, og det er derfor alt overvejende Roskilde Fjord som uforstyrret overnatningsplads for

grågæs, der er af betydning for, at bevaringsstatus på lokalt niveau kan opretholdes.

Den nationale bevaringsstatus for grågås er vurderet som gunstig.

Havørn

Havørn indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af national betydning

(Tn), da arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af

sin livscyklus en væsentlig forekomst i området (F2). For mere fåtallige arter (Tn) er områder i

Danmark væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, og her skal hav-

ørn forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.

Havørn har været regelmæssigt forekommende som trækfugl i vinterperioder bl.a. som følge af

de øvrige store forekomster af trækfugle i Roskilde Fjord, der giver gode muligheder for fourage-

ring.

Den nationale bevaringsstatus for rastende havørn er vurderes som gunstig.

Hvinand

Hvinand indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord, som trækfugl af international betyd-

ning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden

for trækvejen af fuglearten.

Såvel landsdækkende optællinger som bestandsindeks ved midvinter for trækfugle synes at

godtgøre, at trækbestanden af hvinand har været stabil de seneste 30 år. Den nationale beva-

ringsstatus for hvinand er derfor vurderet som gunstig.

Stor skallesluger

Stor skallesluger indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international

betydning (T), da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt bety-

dende antal (F4), dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand

inden for trækvejen af fuglearten.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

De landsdækkende optællinger ved midvinter synes at vise en aftagende tendens i løbet af de

seneste 30 år, mens den samlede nordvesteuropæiske bestand i samme periode har været tilta-

gende. Midvintertællinger i den indre Østersø, fx Estland og Litauen udviser stærkt stigende antal

af stor skallesluger efter 1989, hvor der kun har været én streng vinter (1996-1997). Den natio-

nale bevaringsstatus for stor skallesluger er derfor vurderet som gunstig.

2.2

Konsekvensvurdering

I dette afsnit beskrives de forventede skadevirkninger på naturtyper og arter på Natura 2000

områdets udpegningsgrundlag ved etablering af højbro i Roskilde Fjord (S1). Vurderingerne tager

udgangspunkt i den eksisterende konsekvensvurdering fra 2010 for de enkelte naturtyper og

arter, som er opdateret ud fra nyeste kortlægning og mindre projektændringer samt nyeste

praksis for håndtering af skadevirkning i Natura 2000 områder, som er kommet til efterfølgende

udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

I det følgende beskrives for naturtyper og fugle, der potentielt påvirkes af projektet jf. Tabel 2-1,

hvilke konsekvenser der forventes i forbindelse med påvirkningen i henholdsvis anlægs- og

driftsfase. Al arealinddragelse behandles under anlægsfasen.

Figur 2-3 Linjeføring for højbro (S1) mellem Tørslev Hage og Marbæk samt udpegede habitatnaturtyper i

området.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.2.1

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen Sandbanker (1110)

Anlæg

Der inddrages ikke areal af naturtypen sandbanker ved anlæg af S1. Et område med naturtypen

sandbanker (1110) findes ca. 100 m nord for S1, og syd for i en afstand på ca. 900 m ligger et

større område med sandbanker.

I forbindelse med udgravning til brofundamenter vil der opstå et brgænset sedimentspild. Som

resultat af igangværende detailprojektering planlægges det at udføre brofundamenterne ved først

at nedramme spuns og dernæst udgrave indenfor disse. Herved kan spildprocenten af sediment

til fjorden reduceres i så betydeligt omfang, at der vil ikke være påvirkning i form af aflejring på

sandbanker.

Sammenfattende vurderes der ikke at være skadelige påvirkninger ved anlæg af S1 for naturty-

pen sandbanker.

Drift

Det vurderes at der ikke vil forekomme skadevirkning på naturtypen sandbanker (1110) i drifts-

fasen for en højbroen. Gennemstrømningsforholdene i fjorden ændres ikke ved anlæg af en ny

højbro, idet den eksisterende Kronprins Frederiksbro er of fortsat vil være styrende for gennem-

strømningen.

2.2.2

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen vadeflader (1140)

Anlæg

Der inddrages ikke areal af vadeflader (1140) i anlægsfasen for S1, og de øvrige påvirkninger fra

sedimentspild er som beskrevet for sandbanker (1110). Som beskrevet ovenfor vil den forvente-

de spildmængde blive reduceret som resultat af tilpasninger i anlægsmetoden for brofundamen-

terne og det vurderes, at der ikke vil være en aflejring eller påvirkning fra frigivelse af nærings-

stoffer, miljøfremmede stoffer eller iltforbrug med skadelig virkning på vadeflader.

Drift

Det vurderes at der ikke vil forekomme skadevirkning på naturtypen vadeflader (1140) i driftsfa-

sen for en højbroen, idet gennemstrømningsforholdene er uændret som beskrevet oven for.

2.2.3

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen bugter (1160)

Anlæg

Etableringen af højbro (S1) vil medføre en permanent arealinddragelse til bropillefundamenter

(ialt ca. 0,5 ha). Derudover vil der i anlægsfasen blive inddraget areal til bl.a. en uddybning af

fjordbunden ud for Marbæk og etablering af et midlertidigt kajanlæg samt en sejlrende ud for

Tørslev Hage. Arealer der inddrages til midlertidige arbejdsområder vil blive reetableret efter

anlægsperioden. Det vurderes naturtypen bugter i løbet af få år vil være genetableret på de mid-

lertidt inddragede arealer, og påvirkningen vurderes dermed ikke at skade naturtypens integritet

i Natura 2000 området.

Permanent fjernes således på grund af bropiller smalle bælter med tæt ålegræsbevoksning på

begge sider af sejlrenden, og ud for Tørslev Hage et større lavvandet område med sparsom vege-

tation. Dette strider mod målsætningen mht. konstant eller stigende areal i kriterier for gunstig

bevaringsstatus for bugter, men påvirkningen kan ikke afværges. De permanent inddragede

arealer udgør dog under en halv promille af det samlede areal af bugter i Roskilde Fjord, og vur-

deres derfor at være så ubetydeligt, at det ikke vil skade naturtypens økologiske integritet i Na-

tura 2000-området.

Som beskrevet for sandbanker planlægges det i forbindelse med igangværende detailprojektering

at udføre brofundamenterne ved først at nedramme spuns og dernæst udgrave indenfor disse.

Herved kan spildprocenten af sediment til fjorden reduceres betydeligt, og påvirkningen fra sedi-

mentspild på naturtypen bugter vil herved være mindre end vurderet i konsekvensvurderingen

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

fra 2010. Herudover er antallet af bropiller i det nuværende design reduceret til 15 i fjorden, hvor

der tidligere var tale om 18, for yderligere at reducere påvirkningen i Natura 2000 området,

herunder arealinddragelse af naturtypen bugter.

Det vurderes således at projektet vil udgøre en permanent påvirkning af naturtypen bugter ved

en mindre arealinddragelse, men at påvirkningen ikke vil skade opretholdelse af naturtypens

integritet i Natura 2000 området.

Drift

I driftsfasen vil broen gå henover havbund med naturtypen bugter og udgøre en potentiel påvirk-

ning i form af skyggevirkning på vegetationen under broen. Det vurderes at denne påvirkning er

minimal på grund af broens højde på 8-22 m over havoverfladen, og at skyggevirkningen ikke

har nogen negativ betydning for væksten af den marine flora, herunder ålegræssets dybdeudbre-

delse. Strømforhold i driftsfasen er som beskrevet for sandbanker (1110), og det vurderes såle-

des at der ikke vil være nogle skadelige konsekvenser for naturtypen bugter i driftsfasen af en

højbro.

2.2.4

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen strandvolde med enårig vegetation (1210)

Anlæg

I forbindelse med etablering af arbejdsområde i anlægsfasen på østsiden af Roskilde Fjord ind-

drages en kyststrækning på ca. 200 m, hvor der er udpeget strandvolde med enårige planter.

Naturtypen er ca. 4 m bred på dette sted, og der inddrages således midlertidig et areal på ca.

800 m

svarende til 0,08 ha.

Strandvolde med enårig vegetation er en meget dynamisk naturtype, der findes, hvor der er en

stor grad af bølgepåvirkning fra havet. Det vurderes på den baggrund at naturtypen vil genetab-

lere sig umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet og arbejdsområdet reetableret. Den lille

midlertidige arealinddragelse vurderes dermed ikke at udgøre en skadevirkning på naturtypens

integritet i Natura 2000 området.

Drift

Det vurderes at der ikke vil forekomme skadevirkning på naturtypen strandvolde med enårig

vegetation (1210) i driftsfasen for en højbroen, idet gennemstrømningsforholdene er uændret

som beskrevet oven for.

2.2.5

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen strandeng (1330)

Anlæg

Der inddrages permanent et samlet areal på ca. 0,37 ha af strandeng indenfor Natura 2000 om-

rådet. Det svarer til 0,06 % af det samlede areal af strandeng på 600 ha i hele Natura 2000 om-

rådet. På østsiden er det inddragede areal udpeget som strandeng med en dårlig naturtilstand

/5/, mens det inddragede areal på vestsiden af fjorden er strandeng af ældre og mere sammen-

hængende karakter og med en moderat naturtilstand .

Som en del af arealinddragelsen indgår arbejdsområde i form af kaj/mole både på øst- og vestsi-

den af fjorden.

Arbejdsområdet på Tørslev Hage udgør ca. 20 % af den strand-malurt strandeng, der er karakte-

ristisk på spidsen af tangen. Arealet vil blive belagt med køreplader og jorden kraftigt komprime-

ret af færdsel med tunge maskiner. Det vurderes at påvirkningen på kort sigt er irreversibel, da

det kan tage over 10 år før en tilsvarende vegetation har genetableret sig. Da området i dag er i

gunstig bevaringsstatus, vil påvirkningen være skadelig for naturtypen strandeng i habitatområ-

det som helhed. Det inddragede arbejdspladsareal på Tørslev Hage medregnes derfor i det sam-

lede areal af strandeng der skal kompenseres.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Der etableres to regnvandsbassiner syd for vejen på Tørslev Hage udenfor Natura 2000 området

med udledning via rør til Roskilde Fjord. For at undgå påvirkning af strandeng inden for habitat-

området skal der ske genetablering af området efter nedgravning af vandledningerne. Det vurde-

res at en strandengsvegetation hurtigt vil genetableres sig, og at anlæg af vandrør igennem habi-

tatområde dermed ikke vil skade habitatnaturtypen strandeng. Alternativt kan udløbsledningerne

presses eller underbores igennem Natura 2000 området.

Drift

Hvor broen krydser kysten, er der en frihøjde på op til ca. 8 m. Dette giver inden for habitatom-

rådet skygge og læ for et areal på 0,02 – 0,06 ha på henholdsvis øst-/vestsiden af fjorden, hvil-

ket vil betyde, at strandengen i løbet af driftsfasen her forventes at ændre karakter i form af

ændret artssammensætning. Miljøet under broen vil blive mindre stressbetonet, og mere konkur-

rencedygtige arter som tagrør vil sandsynligvis gradvist komme til at dominere. Naturtypen vil

dermed stadig være strandeng, men naturtilstanden i forhold til udgangspunktet er forringet.

Dette gælder på begge sider af fjorden, men påvirkningen er størst på Tørslev Hage, hvor arealet

af strandeng er størst og af højst naturværdi. Arealet der påvirkes af skygge fra højbroen er der-

for medregnet i det samlede areal, der skal erstattes med ny strandeng, uanset at det stadig kan

karakteriseres som strandeng.

Samlet set vurderes det, at inddragelse/påvirkning af et samlet areal af strandeng på 0,37 ha

udgør skadevirkning på naturtypens bevaringsstatus og integritet i Natura 2000 området, der

skal kompenseres for at projektet kan gennemføres jf. habitatdirektivets artikel 6(4).

2.2.6

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for naturtypen kalkoverdrev (6210)

Anlæg

Der inddrages permanent et samlet areal på ca. 0,16 ha af kalkoverdrev indenfor Natura 2000

området. Det svarer til 0,2 % af det samlede areal af naturtypen på 60 ha i hele Natura 2000

området.

Ved anlæg af linjeføring S1 inddrages permanent ca. 0,06 ha af kalkoverdrevet inden for habitat-

området på Tørslev Hage til bropille. I anlægsfasen for S1 vil der endvidere blive etableret et

arbejdsområde, der er nødvendigt for at forbinde arbejdsområder på land med arbejdsområder i

fjorden. Arbejdsområdetinddrager ca. 0,1 ha af kalkoverdrevet inden for habitatområdet. Områ-

det vil blive belagt med køreplader eller beskyttet på anden vis i en periode på ca. 35 måneder.

Dette vurderes at være for lang tid til at vegetationen kan overleve, og en udvikling af ny vege-

tation vil derfor finde sted efter anlæggets afslutning ud fra områdets frøbank. Kun med natur-

pleje vurderes der igen at kunne opstå overdrev på lokaliteten, da der i forvejen er et stort po-

tentiale for tilgroning med træer og buske.

Arealinddragelse af kalkoverdrev i anlægsfasen vurderes som en skadevirkning på naturtypens

bevairngsstatus og integritet i Natura 2000 området, da det er i strid med kriterier for gunstig

bevaringsstatus om areal og artssammensætning samt karakteristiske arter. Da genoprettelse af

kalkoverdrev tager mange år kan påvirkningen ikke afværges men arealinddragelsen skal kom-

penseres for at projektet kan gennemføres jf. habitatdirektivets artikel 6(4).

Drift

I drifsfasen vil højbroen vil skygge for et areal på ca. 0,05 ha af overdrevet inden for habitatom-

rådet. Det vil betyde dårligere vækst, spiring og etablering af særligt varme- og lyskrævende

overdrevsarter. Dette areal medregnes i det samlede areal, der skal erstattes.

Det er vurderet i konsekvensvurderingen fra 2010, at den trafikafledte lokale N-deposition om-

kring vejen vil være så lav, at der ikke vil kunne spores en påvirkning i vegetationen på kalk-

overdrevet på Tørslev Hage, hvor broen føres i land. Det vurderes dermed at der ikke er konse-

kvenser for kalkoverdrev i driftsfasen for S1.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.2.7

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for ynglefugle

I området mellem Marbæk og Tørslev Hage forekommer ingen ynglelokaliteter for klyde. Nærme-

ste kendte aktuelle ynglelokalitet er Selsø Sø og Eskilsø, som er beliggende ca. 6 km syd for S1.

På Kølholm, der ligger ca. 600 m fra linjeføringen, har både fjordterne og havterne ynglet indtil

2002 og det er sandsynligt, at ternerne kan etablere sig her igen.

De væsentligste kriterier for ynglefuglene klyde, havterne, fjordterne og dværgterne er, ud over

at de skal være til stede, at deres levesteder skal være uforstyrret i en radius på 300 m (klyde,

fjord- og havterne) eller 200 m (dværgterne). I Figur 2-4 fremgår kendte og mulige ynglelokali-

teter for klyde og terner på udpegningsgrundlaget med angivelse af den zone på 300 m for klyde,

havterne og fjordterne (200 m for dværgterne – indeholdt i de 300 m), hvor forstyrrelse skal

undgås jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau. Det fremgår heraf, at hovedpar-

ten af eksisterende og sandsynlige ynglelokaliteter ligger mod syd ved Jyllinge Holme og Eskilsø

mere end 6 km væk. I Løbet og dermed i området for S1 findes Kølholm, Hyldeholm og Peber-

holm. Mod nord i Frederikssund Bredning findes bl.a. øerne Stenø og Øksneholm, der alle er eksi-

sterende eller potentielle ynglelokaliteter for klyde og terner. Disse lokaliteter ligger i en afstand

fra 600 m til ca. 5 km væk fra S1.

I forhold til Forslag til Natura 2000 plan for Roskilde Fjord skal der sikres tilstrækkeligt store

uforstyrrede levesteder for forekomsterne af ynglefuglene, herunder sikring af eksisterende og

potentielle redesteder for mindst 150 par ynglende klyder, mindst 500 par ynglende fjordterner,

mindst 321 par ynglende havterner og mindst 25 par ynglende dværgterner. De væsentligste

retningslinjer for udpegningsgrundlagets ynglefugle er, at der skal ske udvidelse af naturarealer,

naturpleje for at afhjælpe negative påvirkninger fra tilgroning af ynglelokaliteter og sikring af

forstyrrelsesfrie områder.

Eneste ynglelokalitet for havørn er indtil videre ved Bognæs i den sydlige del af Roskilde Fjord ca.

20 km fra den planlagte højbro (S1). Der vil derfor ikke være risiko for forstyrrelse af ynglende

havørn som følge af højbroen.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Figur 2-4 Roskilde Fjord med aktuelle og mulige ynglelokaliteter bl.a. for klyde, fjordterne, havterne og

dværgterne med angivelse af den radius på 300 m, indenfor hvilken kolonien skal være uforstyrret i

perioden 15. marts-15. juli (Det bemærkes, at for dværgterne er radius 200 m) jf. /11/

Anlæg

Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus

Som følge af afstanden mellem S1 og ynglelokaliteter for klyde og terner forventes ingen påvirk-

ning af ynglelokaliteter fra anlæg af S1. Nærmeste potentielle ynglelokalitet er Kølholm, som

ligger ca. 600 m fra anlægsområdet og nærmeste aktuelle ynglelokalitet er Eskilsø og Selsø, der

ligger mere end 4 - 6 km væk.

S1 vurderes at medføre en begrænsning i tilgængeligt fourageringsareal i anlægsfasen som følge

af arbejdsområdet i fjorden.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Efter al sandsynlighed er området ved S1 på grund af sin karakter kun af marginal betydning

som fourageringsområde for klyde, der foretrækker mere lukkede og beskyttede kyststrækninger

med større lavvandede flader. Ternene kan derimod fouragere efter fisk i hele området. Det vur-

deres, at såvel den midlertidige som permanente arealreduktion ikke vil influere og dermed ska-

de fødesøgningsmulighederne for klyde eller terner til trods for at anlægsfasen kan vare over 3 -

4 ynglesæsoner.

I forbindelse med arbejdet med detailprojekt for højbrosløsningen er det er besluttet, at udgrav-

ning til bropillerne skal ske inden for en spuns. Herved vil der stort set ikke være noget spild, og

der vil ikke være påvirkning af bundfloraen fx ålegræs og bundfaunaen. Med de ændrede forud-

sætninger for afgravning til bropiller, vil det være muligt at foretage udgravning uafhængig af

tidspunkt på året. Det afgravede materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat, og

der forventes op til ca. 10 sejladser (t/rt) gennem fjorden i de dage, hvor afgravningen foregår.

Der er ynglelokaliteter for klyde og terner i en afstand på ca. 800 – 1000 m fra sejlrenden, og

som følge af afstanden vurderes sejladsen ikke at medføre en skadevirkning af disse.

Øvrige forhold

For at begrænse den visuelle forstyrrelse af fuglene vil anlægsområder på land ud mod kysten

blive afskærmet. Herved reduceres påvirkningen fra anlægsaktiviteterne i en vis grad, idet de

landbaserede anlægsaktiviteter er af samlet længst varighed. Varighed af anlægsaktiviteterne i

fjorden som kan medføre forstyrrelse af fuglene er af mindst 1 års varighed.

Støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db (A) i en afstand fra anlægsområdet

på ca. 100 m. Med afstanden fra anlægsområdet til ynglelokaliteterne jf. ovenfor vurderes støjen

ikke at medføre påvirkning af hverken terner eller klyder. Nærmeste potentielle ynglelokalitet for

arterne er Kølholm, der ligger ca. 600 m fra S1. Det vil i øvrigt blive tilstræbt at forbedre støj-

dæmpningen fra anlægsaktiviteterne bl.a. for at reducere den potentielle påvirkning på fuglene.

Drift

Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus

Afstanden fra S1 til nærmeste ynglelokaliteter for klyde er ca. 4 - 6 km (Eskilsø og Selsø). Af-

standen til terner er fra ca. 600 m (bl.a. Kølholm), der er potentiel ynglelokalitet, og til ca. 4 - 6

km (Jyllinge Holme og Selsø) og overstiger således bufferzonen på 300 m (200 m for dværgter-

ne). Derfor forventes ingen påvirkning af ynglelokaliteterne for hverken klyde eller terner.

Det vurderes ikke, at projektet i driftsfasen vil medføre ændringer af habitater (jf vurderingerne i

afsnit 2.2.1-2.2.3), som influerer på det potentielle fødegrundlag for klyde, der primært søger

føde på meget lavt vand og i øvrigt har deres primære fourageringsområder 4 – 6 km væk. For

ternerne er småfisk hovedkilden til føde.

Øvrige forhold

Med en ny højbro vil der blive etableret en tredje barriere i fjorden, som sammen med den eksi-

sterende bro og højspændingsledningerne syd for S1 ved Skuldelev, vil medføre en yderligere

fragmentering af fjordområdet. Dette kan komplicere flyvebevægelserne nord/syd i fjorden for

alle fugle, herunder ynglefuglene. På baggrund af erfaringer med undersøgelser af fugles flyve-

højder i områder med broanlæg har det vist sig, at langt de fleste vandfugle er i stand til at pas-

serer broer, og at risikoen for kollision er meget lille jf.

i afsnit 19.9.1/.

Ved udformningen af højbroen, S1, er der taget hensyn til den potentielle risiko for, at fugle kan

kollidere med især høje stagbroer, og S1 er derfor tilpasset dette forhold i forbindelse med ud-

formningen. Det kan ikke afvises, at enkelte fugle vil kunne kollidere med broen i forbindelse

med dårligt vejr og nedsat sigt. Men det vurderes ikke, at broen vil udgøre en reel kollisionsrisiko

for ynglefuglene, og at den på nogen måde kan skade bestandene af klyde og terner.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

2.2.8

Konsekvensvurdering af S1 forslaget for trækfugle

Etablering af en højbro S1 kræver bl.a. en uddybning af fjordbunden ud for Marbæk og etablering

af et midlertidigt kajanlæg samt en sejlrende på Tørslev Hage. Anlægsarbejdet er estimeret til at

tage ca. 35 måneder, heraf foregår en stor del af anlægsarbejdet på land.

Anlæg

Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus

I anlægsfasen begrænses fouragerings- og rasteområder med 2 ha som følge af inddragelse til

kajanlæg og sejlrende. Den største del af det inddragede areal har en vanddybde på under 1

meter og er uden nævneværdig dækning af ålegræs. Området vurderes af mindre betydning som

fourageringsområde for svaner, hvilket understøttes af optællingerne, der viser, at der er regi-

streret mindre end 2 % af knopsvanerne i dette område

/3/.

Fældende knopsvaner ligger sydli-

gere mod Kølholm og Skuldelev i perioden juli – september. Også i januar måned ses større tæt-

heder af svanerne mod syd, hvilket indikerer, at fourageringsmulighederne her er bedre.

Der inddrages smalle bælter med tæt bevoksning af ålegræs. Bundfaunaen knyttet til området

adskiller sig ikke fra bundfaunaen i resten af fjorden. Optællingerne af fugle viser, at hvinand,

som fouragerer på små muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, såvel som frø af vandplanter, fore-

kommer i området med op til 5 % af bestanden jf. tællingerne, der ligger til grund for VVM-

undersøgelserne /3/. En art som stor skallesluger, der også æder fisk, ses med ca. 2 % af be-

standen /3/.

Anlæg af S1 medfører udover arealinddragelse også forstyrrelse som følge af anlægsaktiviteter-

ne. Det er forudsat, at der dels sker støjdæmpning af aktiviteter som ramning og dels at anlægs-

aktiviteterne på land afskærmes for således også at tage hensyn til fuglene. Det imødeses, at

hver ny og for fuglene ukendt aktivitet, der igangsættes, vil kunne udløse forstyrrelser, som be-

virker, at fuglene flytter sig fra området eller stopper fødesøgning i kortere eller længere tid.

Vandfugle kan vænne sig til forstyrrelser (habituering), og derfor forventes fuglene også at kunne

vænne sig til anlægsaktiviteterne. Dette betyder, at fuglene må forventes at kunne udnytte

vandområdet til fouragering og rast i nærmere afstand til anlægsaktiviteterne efter nogen tid og

som minimum efter ophør af anlæg.

I perioder med islagt fjord eksempelvis som i vinteren 2009 - 2010 er vandområdet mellem Mar-

bæk og nordøst for Kølholm på grund af strømforholdene åbent og bruges af fuglene til fourage-

ring og rast, hvorfor de koncentreres her (Figur 2-5). I en sådan situation vil anlægsaktiviteter

medføre et yderligere pres på fuglene, som enten vil forsvinde eller yderligere svækkes. Derfor er

det tilstræbt at gøre anlægsaktiviteterne i selve fjorden så kortvarige som muligt og at gennem-

føre flest mulige aktiviteter uden for de sædvanligvis mest kolde vintermåneder januar – marts.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Figur 2-5 Strømsteder i Roskilde Fjord, hvor raste- og trækfugle samles i vintre, hvor der er isdække af

fjorden

/3/

Som følge af det justerede detailprojekt med udgravning til bropiller i spuns vurderes det, at

spildet fra udgravning af bropiller vil være yderst begrænset. På den baggrund vurderes derfor,

at fuglenes fourageringsmuligheder ikke vil blive påvirket i projektets anlægsfase. Det afgravede

materiale prammes ud af fjorden til en klapplads i Kattegat, og der forventes op til ca. 10 sejlad-

ser (t/rt) gennem fjorden. De få nødvendige sejladser vil ikke medføre en øget forstyrrelse af

træk og rastefugle, da prammene vil sejle med lav hastighed, og da antallet af sejladser vil være

yderst begrænset.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Øvrige forhold

Anlægsfasens varighed kan potentielt virke som en barriere, der kan være begrænsende for

trækfuglenes anvendelse og passage af anlægsområdet dels på grund af støj og dels på grund af

forstyrrelse fra køretøjer, maskiner og mennesker.

Støj fra ramning i anlægsfasen vil være omkring 60 – 65 db (A) i en afstand fra anlægsområdet

på ca. 100 m. Det vil blive tilstræbt at øge støjdæmpningen fra anlægsaktiviteterne bl.a. for at

reducere den potentielle påvirkning på fuglene. Endvidere vil det blive tilstræbt, at så mange

aktiviteter som muligt gennemføres uden for vinterperioden (januar – marts) for begrænse på-

virkningen på trækfuglene.

Drift

Levested (beskaffenhed og størrelse) jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus

S1 vil medføre en begrænsning i tilgængeligt fourageringsareal på ca. 500 m

som følge af bro-

pillerne. Det er vurderet, at der ikke vil være permanente påvirkninger af fødegrundlaget (bund-

vegetation, bundfauna, fisk). Dermed forventes det, at fuglene i driftsfasen også vil kunne udnyt-

te området her til fouragering på samme måde som aktuelt.

Med en ny højbro vil der blive etableret en tredje barriere i fjorden, som sammen med Kronprins

Frederiks Bro og højspændingsledningerne syd for S1 ved Skuldelev, vil betyde en yderligere

fragmentering af fjordområdet. Dette kan komplicere flyvebevægelserne nord/syd i fjorden for

alle fugle og herunder trækfuglene, som flyver mellem fourageringsområder og rasteområder.

Afhængigt af art bevæger fuglene sig i forskellige højder og på forskellige tidspunkter.

Ved udformningen af højbroen, S1, er der derfor taget hensyn til den potentielle risiko for, at

fugle kan kollidere med især høje stagbroer, og S1 vil derfor blive konstrueret uden overbygning.

Det kan ikke afvises, at enkelte fugle vil kunne kollidere med broen i forbindelse med dårligt vejr

og nedsat sigt. Men det vurderes, at broen ikke vil udgøre en reel kollisionsrisiko for trækfuglene,

og at den på ingen måde kan skade bestandene af trækfugle på udpegningsgrundlaget.

Øvrige forhold

I driftsfasen vil broen med trafik resultere i et nyt støjgivende anlæg i Roskilde Fjord. Det vurde-

res, at fuglene vil indfinde sig i området efter ophør af anlægsfasen, selvom støjen vil ligge mel-

lem 48 – 58 dB(A). Det skyldes, at fuglene ikke vurderes at blive påvirket som følge af trafikstø-

jen, da den optræder kontinuerligt og da fuglene vil vænne sig til støjen. Derfor forventes fuglene

i driftsfasen igen at kunne udnytte området omkring og under broen til fouragering og/eller rast,

således som det er erfaringen fra andre broprojekter.

2.2.9

Potentielle kumulative virkninger

En konsekvensvurdering jf. habitatdirektivet skal også omfatte en vurdering af påvirkning på

Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag og integritet som det aktuelle projekt kan medføre i

forening med andre planer/projekter. Vurderingen skal således omfatte mulige kumulative

effekter, eksempelvis i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allere-

de vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede og fra planer og projekter som foreligger i

forslag.

Der kendes til følgende andre planer og projekter, der kan have en potentiel påvirkning på Natu-

ra 2000 område for Roskilde Fjord, og som dermed kan medføre kumulative effekter sammen-

holdt med etablering af en højbro (S1):



Udvidelse i Roskilde havn



Digeprojekt Jyllinge



Påvirkning af Roskilde Fjord ved næringsstofbelastning fra oplandet, primært landbrug.



Påvirkning af fjorden og dens fugle fra eksisterende skibstrafik



Påvirkning af de kystnære naturtyper fra dræning og næringsstofbelastning fra oplandet

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

De planlagte projekter i Roskilde Fjord vurderes hverken tidsligt eller geografisk at have nogle

kumulative virkninger med etablering af en ny højbro mellem Tørslev Hage og Marbæk, idet de

enkelte projekters påvirkningsradius ikke forventes at overlappe med udbredelsen af de forven-

tede påvirkninger fra højbroen.

Projektet vurderes ikke i sammenhæng med de nævnte primære belastninger af miljøet i Natura

2000 område for Roskilde Fjord at medføre kumulative virkninger der kan skade naturtyper eller

arter på udpegningsgrundlaget. Baggrundsbelastningen med næringsstoffer til Roskilde Fjord

svinger mellem 300-1100 t N, hvilket er flere hundrede gange over den minimale belastning der

kan forventes fra anlæg og drift af højbroen.

Der er en del rekreative aktiviteter i Roskilde Fjord, men det er ukendt om der er afledte forstyr-

relseseffekter på fuglene i området, da dette ikke er overvåget /21/. I forbindelse med S1 løsnin-

gen søges den mulige forstyrrelseseffekt af fugle fra anlægsarbejderne begrænset mest muligt

ved afskærmning af anlægsområder. Desuden vil al pramsejlads ske med lav hastighed for også

på denne måde at begrænse eventuel forstyrrelse. Det vurderes derfor at der ikke vil være en

kumulativ påvirkning af fuglene som følge af projektet.

Da udgravning til bropillefundamenter vil ske indenfor spuns forventes spildet herfra at være

yderst sparsomt. Derfor vil der ikke at være en kumulativ påvirkning i forhold til fjordens øvrige

næringsstofbelastning med risiko for skade på naturtyper.

Det vurderes således, at der ikke vil være kumulative skadevirkninger fra dette projekt i tilknyt-

ning til andre planer eller projekter i området.

2.2.10 Afbødende foranstaltninger

I forbindelse med VVM-undersøgelserne er der løbende sket justering og tilpasning af projektet

for at skabe yderligere sikkerhed for, at Roskilde Fjord som Natura 2000 område ikke skades,

herunder er omfanget af forskellige anlægsmæssige indgreb såvel midlertidige som permanente

tilstræbt reduceret

Med henblik på at undgå skade fra projektet er der forudsat en række afbødende foranstaltnin-

ger, som tager sigte på at undgå påvirkningerne i forhold til naturtyper og fugle, der i forskellig

grad kan blive påvirket af en ny fjordforbindelse. I forhold til løsningen med højbro (S1) fremgår

de for miljøvurderingerne forudsatte afbødende foranstaltninger i Tabel 2-5 nedenfor.

Tabel 2-5 Afbødende foranstaltninger i forhold til en ny fjordforbindelse med højbro (S1) i forhold til

justeret detailprojekt.

Påvirkede naturtyper og fugle



Større lavvandede bugter og

vige (1160)

Afbødende foranstaltninger

Anlægfasen



Det anvendes spuns omkring de steder, hvor der skal ske

udgravning til bropiller for at begrænse spild fra gravnin-

gen.



Antallet af bropiller bliver reduceret i forbindelse med

detailfasen, hvorved påvirkning af den marine naturtype

bugter (1160) kan reduceres i forhold til situationen ved

VVM-undersøgelsen.

Anlægsfasen



Opbevaring af materialebunker vil kun foregå uden for

habitatområdet.



Arealinddragelse er begrænset mest muligt.



Færdsel med maskiner begrænses så meget som muligt og

udføres efter mest skånsomme metoder (ved frossen jord

eller udlægning af køreplader i tør periode).



Kalkoverdrev (6210)

Strandeng (1330)

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Påvirkede naturtyper og fugle



Ynglefugle

Trækfugle

Afbødende foranstaltninger

Anlægsfasen



S1 overholder afstand jf. kriterier for gunstig bevaringssta-

tus til nærmest beliggende yngleområde for fx terne dvs.

mere end 300 m fra projektområdet.



Påvirkninger fra anlægsaktiviteterne støjdæmpes mest

muligt fx i forbindelse med ramning.



Der sker afskærmning af anlægsområder på land, hvorved

de forstyrrende aktiviteter fra anlægsaktiviteterne begræn-

ses visuelt.



Afgravning udføres med spuns og udstyr på en måde, der

medfører mindst mulig påvirkning af levesteder, fourage-

ringsområder og fødegrundlag for ynglefugle.

Driftsfasen



Broudformning er uden overbygning eller skråstag for at

begrænse kollision for fugle.



Støjskærme er ikke transparente, da det ellers vil øge

risikoen for, at fuglene kan kollidere med anlægget



Belysningen på broen og i perioder med tåge begrænses

mest muligt med henblik på at undgå kollision.

2.2.11 Sammenfatning – vurdering af negative påvirkninger

I dette afsnit sammenfattes de potentielle negative påvirkninger fra både anlægsfasen og drifts-

fasen for en højbro over Roskilde Fjord. Der gives således en samlet vurdering af hele projektets

påvirkning på områdets integritet for de udpegede naturtyper og arter.

I forbindelse med anlæg af højbrosløsningen (S1) vil der permanent blive påvirket mindre arealer

med naturtyperne ’strandeng (1330)’ og ’kalkoverdrev (6210)’ ved etablering af arbejdsarealer

og skyggevirkning fra broen. Således inddrages 0,37 ha strandeng og 0,16 ha kalkoverdrev, sva-

rende til 0,06% af strandengsarealet og 0,2 % af kalkoverdrevsarealet i Natura 2000 området.

Påvirkningen kan ikke afværges, og beslaglæggelsen af areal af strandeng og kalkoverdrev vur-

deres som en skade på Natura 2000 områdets integritet for disse naturtyper.

Højbroen vil betyde inddragelse af havbund, hvor de i alt 15 bropiller skal placeres. Det medfører

at der vil blive inddraget 0,5 ha af naturtypen ’større lavvandede bugter og vige (1160)’, svaren-

de til en halv promille af naturtypens areal i Natura 2000 området. Det vurderes, at en arealind-

dragelse i denne størrelsesorden ikke vil skade naturtypens integritet i Natura 2000 området. I

forbindelse med anlægsfasen vil udgravning af havbund til bropillerne ske inden for en spuns,

hvorved der ikke vil være en påvirkning fra sedimentspild der kan skade Roskilde Fjords marine

naturtyper, som er i nærheden dvs. bugter og vige, vadeflader og sandbanker.

Anlægsfasens påvirkninger i form af midlertidig forstyrrelse af fugle kan betyde at yngle- og

trækfuglene vil udnytte andre steder i Roskilde Fjord til fouragering og rast. Forstyrrelsen forven-

tes at være reversibel, og det vurderes at fuglene vil vende tilbage til området efter afsluttet

anlægsfase. I betragtning af at det er en relativt lille del af fuglebestandene i Roskilde Fjord, der

opholder sig i Løbet, hvor højbroen skal placeres, vurderes det at forstyrrelse i anlægsfasen ikke

vil udgøre en skade af yngle- eller rastefugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

Derudover påvirkes ingen ynglelokaliteter for fugle, idet der vil være en afstand på ca. 600 m til

nærmeste ynglelokalitet for terner.

Højbrosløsningen S1 udformes uden skråstag. Derfor vurderes broen ikke at udgøre en reel bar-

riere med kollisionsrisiko for hverken ynglefugle eller trækfugle, og den vurderes således ikke at

skade udpegningsgrundlagets bestande af disse fugle.

Højbroen S1 vurderes samlet set ikke at medføre påvirkning af bevaringsstatus for udpegnings-

grundlagets ynglefugle og rastefugle.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

ALTERNATIVE LØSNINGER

I forbindelse med VVM-processens første offentlige høring i 2007 fremkom en lang række forslag

til alternative linjeføringer, herunder linjeføringer ved Skuldelev og syd herfor. Der blev indled-

ningsvist gennemført en trafikberegning for at vurdere de trafikale effekter af disse alternativer.

Trafikberegningen viste, at en ny forbindelse ved Skuldelev vil aflaste Kronprins Frederiks Bro

med ca. 3000 køretøjer færre end hvis forbindelsen etableres ved Tørslev Hage. Dette skyldes, at

en forbindelse over fjorden ved Skuldelev eller sydligere i højere grad vil have karakter af en ny

regional forbindelse, der forbinder den sydlige del af Hornsherred med en evt. kommende Frede-

rikssundsmotorvej, end at fungere som aflastning for rute 53 via Kronprins Frederiks Bro og J. F.

Willumsens Vej.

På den baggrund blev det besluttet at gennemføre VVM-undersøgelserne af mulige linjeføringer,

der ligger nord for Skuldelev.

3.1

Alternativer i VVM-undersøgelsen

Der blev indledningsvist gennemført en nærmere vurdering af 10 alternativer ved den nuværen-

de bro og ca. 40 forslag til en sydligere forbindelse. I denne vurdering foretoges en vurdering af

bl.a. de miljømæssige påvirkninger af forslagene. Denne indledende vurdering resulterede i at 6

alternativer, 2 nordlige og 4 sydlige, som blev underlagt en fuld og ligeværdig VVM-vurdering jf.

Figur 3-1.

Figur 3-1 Fjordforbindelsen med de nordlige og sydlige løsningsforslag (alternativer).

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

VVM-undersøgelsen omfatter ligeværdige vurderinger af seks forskellige forslag til en ny fjord-

forbindelse dels i et bælte omkring den eksisterende fjordforbindelse, dels i et område syd for

Frederikssund der forløber fra Marbækområdet på østsiden af fjorden til Tørslev Hage på Horns-

herredsiden. De 6 alternative løsninger er:

N1: Lavbro mellem Frederikssund og Skovnæsvej, eksisterende bro fjernes

N2: Lavbro parallelt med eksisterende Kronprins Frederiks Bro, der bevares

S1: Højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage (den indstillede løsning)

S2: Kort sænke- (S2a)/cut and cover-tunnel (S2b) mellem Marbæk og Tørslev Hage

S3: Lang sænke- (S3a)/cut and cover-tunnel (S3b) mellem Marbæk og Tørslev

Hage

S6: Boret tunnel mellem Marbæk og Tørslev Hage

3.1.1

O-alternativ

Som en del af VVM-undersøgelsen er 0-alternativet undersøgt. I dette alternativ foretages ikke

ændringer i den fysiske udformning af den nuværende fjordforbindelse. 0-alternativet vil ikke

løse de trafikale problemer i Frederikssund.

3.2

Nordlige forslag

N1 (a og b) består af en dobbelt klapbro syd for den eksisterende bro samt dæmningsanlæg fra

både øst- og vestsiden af broen. Broen er en lavbro, hvor højeste punkt på broen bliver et

brotårn på ca. 15 meter. Gennemsejlingsbredden vil blive 37 meter. Broen skal føre fire kørespor

samt en fællessti på begge sider af vejen. Funderingen af broen forventes foretaget med stålpæ-

le, som skal rammes ca. 35 meter ned i fjordbunden fra en flåde. Den eksisterende Kronprins

Frederiks Bro skal rives ned efter opførelsen af den nye bro. Varianterne a og b vedrører anlæg

på land uden for Natura 2000 området.

N1c er udformet som en svingbro syd for den eksisterende bro og vil få en gennemsejlingsbredde

på 40 meter. Svingbroen udføres med en ca. 25 meter høj pylon og med trækkabler mellem bro-

dæk og pylonens top. Ligesom for N1a og N1b skal der opføres dæmningsanlæg på begge sider

af fjorden ved etableringen. Tilsvarende skal der funderes med stålpæle, som rammes ned i

fjordbunden. Den gamle bro fjernes også ved N1c.

N2a og N2b er broteknisk fuldstændigt identiske og består af en dobbelt klapbro, med to spor

samt en fælles sti. Broen skal opføres på sydsiden af den eksisterende Kronprins Frederiks Bro,

parallelt med denne. Metoden er principielt den samme som for N1a og N1b, dvs. at fundamentet

er stålpæle som rammes i fjordbunden. Modsat N1 forslagene skal den nuværende bro blive stå-

ende efter opførslen af den nye bro. Den eksisterende bro skal betjene den vestkørende trafik og

den nye bro den østkørende trafik. Varianterne a og b vedrører anlæg på land uden for Natura

2000 området.

3.3

Sydlige forslag

Udover højbroen (S1, som er beskrevet i afsnit 1.2) er der en række alternative tunnelløsninger

(S2a, S2b, S3a, S3b og S6).

Både S2a og S2b er korte tunneler, dvs. at der ved Marbæk og Tørslev Hage etableres dæm-

ningsanlæg, hvorimellem tunnelen er placeret. Dæmningsanlæggene er ca. 50 meter brede og på

den østlige side af fjorden strækker det sig ca. 100 meter ud fra kysten, hvorimod det på vestsi-

den drejer sig omkring 350 meter. Selve tunnelen kommer til at være omkring 600 meter lang

og vil være opdelt i to tunnelrør som fører trafikken i henholdsvis østlig og vestlig retning.

Forskellen mellem de to S2 forslag er i selve udførelsesmetoden for tunnelen. I S2a, sænketun-

nelforslaget, er bygningsmetoden i korte træk, at tunnelelementerne støbes i en tørdok og herfra

bugseres ud til linjeføringen. Her sænkes tunnelelementet ned i en udgravet rende og samles

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

med tidligere nedsænkede tunnelelementer. I forslag S2b, "cut-and-cover" tunnel, rammes en

spuns uden om arbejdsområdet, og vandet drænes fra arbejdsområdet. Derefter graves renden

til tunnelen tør, tunnelelementerne støbes og erosionssikres på stedet, hvorefter spunsen fjernes,

og fjordvandet dækker tunnellen.

Udførelsesmetoderne for S3a og S3b er identiske med henholdsvis forslag S2a og S2b. Imidlertid

er begge S3 forslag lange tunneler, som ikke har dæmningsanlæg ud i fjorden. De lange tunneler

bliver ca. 1.100 meter, og som for S2 forslagene er der tale om tunneler, hvor øst- og vestkø-

rende trafik føres i hvert sit tunnelrør. Både ved Marbæk og ved Tørslev Hage vil tunnelportaler-

ne ende ud i en åben rampe.

S6 vil blive udført som en boret tunnel med to parallelle tunnelrør og vil få en længde på omkring

1.400 meter, hvormed hele Natura 2000 området underbores. Den borede tunnel ender med

portaler i en åben rampe henholdsvis øst og vest for afgrænsningen af Natura 2000 området.

3.4

Vurdering af negative virkninger ved alternativerne

I det følgende beskrives på et overordnet niveau de forventede påvirkninger af udpegningsgrund-

lagets naturtyper, arter og fugle ved de alternative løsninger i forhold til kriterier for gunstig be-

varingsstatus. Sidst i hvert afsnit beskrives en sammenligning af alternativerne med den indstil-

lede løsning for en højbro (S1).

Tabel 3-1 Oversigt over arealinddragelse (ha) af naturtyper i Natura 2000 området ved de forskellige

løsningsforslag for en ny fjordforbindelse. Bemærk at arealinddragelse for hhv. N1a/N1b/N1c, N2a/N2b

og S2a/S2b er den samme og derfor vises kun varianterne S3a/S3b i tabellen. Det samlede areal af kort-

lagte naturtyper i Natura 2000 området er vist i parentes jf. gældende naturplan).

Løsningsforslag

Naturtyper

(totalt areal i Natura

2000)

Bugter og vige

(ca. 9829 ha)

Permanent

Arbejdsområde

Enårig strandvold

Permanent

Arbejdsområde

Strandeng

(ca. 600 ha)

Permanent

Arbejdsområde

Kalkoverdrev

(ca. 60 ha)

Permanent

Arbejdsområde

0,06

0,1

0,06

0,8

0,54

0,6

0,4

0,1

0,27

0,09

0,03

0,2

0,08

0,04

0,06

0,1

3,1

2,0

1,7

1,0

0,5

2,0

6,0

7,0

8,2

4,0

5,6

4,0

Bro

Udvidelse

eks. bro

Højbro

Kort

tunnel

S3a

Lang

tunnel

S3b

Lang

tunnel

Boret

tunnel

3.4.1

Sandbanker (1110) – Sammenligning af alternativer

Anlæg

De nordlige forslag (N1 og N2) ligger længere fra områder med naturtypen sandbanker end de

sydlige forslag, og da anlægsarbejdet her er mindre omfattende, herunder af kortere varighed,

har de nordlige forslag færre konsekvenser for naturtypen sandbanker end de sydlige tunnelfor-

slag.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

I anlægsfasen for de sydlige tunnelforslag (S2, S3 og S6) forventes konsekvenser i forbindelse

med sedimentspild og grundvandsænkning. Sedimentspildet vil ved anlægsperioden for sænke-

tunnel være så omfattende, at det vurderes, at kolonier af bundlevende makrofauna vil blive

begravet med et så tykt lag sediment, at de ikke kan grave sig fri og dermed går til. Dette gæl-

der især for blåmuslinger. Ved grundvandsænkning udledes kvælstof fra næringsrigt grundvand,

hvilket vurderes at øge næringsstofniveauet i vandsøjlen og medføre øget planktonbiomasse,

nedsat sigtedybde i vandet og dermed reduceret dybdeudbredelse af bentisk vegetation. Omfan-

get af grundvandssænkning er mest omfattende for den borede tunnel (S6), hvor fjorden vil blive

tilført i alt 21 t kvælstof i løbet af anlægsperioden. Afværgeforanstaltninger vil blive forudsat i

forbindelse med tunnelforslagene for at reducere næringsstofudvaskningen til fjorden ved fx rein-

filtration eller lokale aftaler med landmænd om mindre gødningsanvendelse. Den samlede kvæl-

stofbelastning af hele fjorden svinger mellem 300-1100 t N per år, og det vurderes at en midler-

tidig stigning på 21 t over 4 år ikke vil udgøre en varig skade af de marine forhold i fjorden og

samtidig kunne afværges.

Drift

Der er ingen påvirkninger på naturtypen sandbanker i driftsfasen fra nogle af de alternative for-

slag.

Samlet set vurderes påvirkningen på sandbanker fra alle de alternative forslag som ikke skadeli-

ge for naturtypens bevaringsstatus i Natura 2000 området, hvilket også er vurderingen for høj-

broen (S1, se afsnit 2.1.4.1).

3.4.2

Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140) – Sammenligning af alternativer

Ved ingen af de alternative forslag er der en skadelig påvirkning af kriterierne for gunstig beva-

ringsstatus for naturtypen vadeflader i Roskilde Fjord. Kun i anlægsfasen for tunnelforslagene vil

der være en midlertidig forøgelse af kvælstofkoncentrationen i vandsøjlen som følge af udledning

af kvælstofholdigt grundvand i forbindelse med grundvandssænkning. Dette vil kunne afværges.

Drift

Der er ingen påvirkninger på naturtypen vadeflader i driftsfasen fra nogle af de alternative for-

slag.

Samlet set vurderes påvirkningen på vadeflader fra alle de alternative forslag ikke at skade na-

turtypens bevaringsstatus i Natura 2000 området, hvilket også er vurderingen for højbroen (S1,

se afsnit 2.1.4.2).

3.4.3

Større lavvandede bugter og vige (1160) – Sammenligning af alternativer

Anlæg

Alle forslag på nær den borede tunnel inddrager i forskelligt omfang areal af naturtypen bugter

(Tabel 3-1). Tunnelforslagene (S2 og S3) inddrager de største arealer efterfulgt af broløsningen

N1 og udgør så store arealer af naturtypen, at det vurderes at kunne skade naturtypens beva-

ringsstatus.

Sedimentspild i forbindelse med anlægsarbejdet er som beskrevet for sandbanker, og den største

spredning af sedimentspild forventes dermed for de sydlige sænketunnelforslag S2a og S3a, hvor

en aflejring på op til 50 mm sediment kan forventes omkring graveområdet. Påvirkningen fra

sedimentspildet på den marine flora og fauna kan afværges ved at udføre gravearbejdet om vin-

teren og vurderes således ikke at skade naturtypen bugter.

Tunnelforslagene har desuden midlertidige konsekvenser i forbindelse med grundvandssænkning,

mest omfattende for S6, som beskrevet for sandbanker. Påvirkningen kan afværges ved bl.a.

reinfiltration og vurderes ikke at skade naturtypens bevaringsstatus.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Drift

For ingen af de alternative forslag vil der være påvirkning af naturtypen bugter i driftsfasen, da al

arealinddragelse foregår i anlægsfasen og er beskrevet der.

For tunnelforslagene S2 og S3 beskyttes den nedgravede tunnel med et stenlag, hvor det vurde-

res at en naturtype svarende til rev (1170) vil etablere sig på sigt. Dette vil kunne danne leve-

sted for en række marine arter men kan ikke kompensere for tabet af en anden naturtype, nem-

lig bugter (1160).

Samlet set er påvirkningen af bevaringsstatus og integritet i Natura 2000 området for naturtypen

bugter fra de alternative forslag mindst for den borede tunnel (S6), hvor der vil ske skade, da

den borede tunnel ikke inddrager areal på havbunden.

For de øvrige alternative forslag vurderes påvirkningen på naturtypen bugter ikke at skade natur-

typens integritet i Natura 2000 området. Påvirkningen vurderes at være mindst for de nordlige

forslag, der inddrager mindre areal end de sydlige forslag, hvoraf S2 og S3 inddrager de største

arealer. S1 har den mindste påvirkning af bevaringsstatus for naturtypen bugter, da forslaget

permanent kun inddrager det mindste og et ganske ubetydeligt areal af naturtypen.

3.4.4

Strandvold med enårige planter (1210) – Sammenligning af alternativer

Anlæg

Baseret på den nyeste kortlægning af habitatnaturtyper i Natura 2000 området er naturtypen

strandvold med enårige planter (1210) kortlagt langs kysten ved Marbæk, hvor de sydlige løs-

ningsforslag føres i land. Området med strandvolde er ca. 4 m bredt i dette område, og ved tun-

nelforslag S2 og S3 vil der blive inddraget en samlet strækning på ca. 250 m langs kysten sva-

rende til 0,1 ha af naturtypen. For S2 inddrages ca. 100 m permanent til tunnelanlæg og 150 m

inddrages midlertidigt til arbejdsområde, mens hele arealinddragelsen for S3 er til midlertidigt

arbejdsområde (Tabel 3-1).

Strandvold med enårige planter er en meget dynamisk naturtype der er afhængig af forstyrrelse

fra havet. Det vurderes derfor at naturtypen på de midlertidigt indragede arealer kan genetable-

res efter arbejdets afslutning uden skadevirkning for naturtypens integritet i Natura 2000 områ-

det. Den lille permanente arealinddragelse af naturtypen ved tunnelløsning S2 vurderes som ikke

skadelig for naturtypens integritet i Natura 2000 området.

Ved højbroløsningen (S1) inddrages ikke permanent areal af naturtypen, men et mindre midlerti-

digt areal ved Marbæk inddrages til arbejdsområde. De nordlige løsninger N1, N2 og den borede

tunnel, S6 medfører ingen påvirkning af denne naturtype.

Drift

Der er ingen påvirkninger af naturtypen strandvold med enårige planter fra de alternative forslag

i driftsfasen, idet al arealinddragelse foregår i anlægsfasen og er beskrevet der.

3.4.5

Strandeng (1330) – Sammenligning af alternativer

Anlæg

Hovedkonflikterne mellem en ny fjordforbindelse og habitatnaturtypen strandeng er inddragelse

af areal, ændret hydrologi som følge af anlæg ud fra kysten, og heraf følgende ændring i arts-

sammensætning og tilbagegang af karakteristiske arter. Sammenholdes disse påvirkninger med

naturtilstanden af de berørte områder, er de samlede konsekvenser størst for de nordlige broløs-

ninger, hvor det største areal inddrages til dæmningsanlæg og arbejdsområde. Tunnelforslagene

S2 og S3 inddrager et mindre areal på begge sider af fjorden til tunnelanlæg og arbejdsområde.

Den borede tunnel, S6, har ingen konsekvenser for strandeng.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Drift

Der er ingen påvirkninger af naturtypen strandeng i driftsfasen for tunnelforslag S3 og S6. For de

øvrige alternative forslag med dæmningsanlæg ud for kysten vil der være påvirkning i form af

ændrede strømforhold, som kan medføre forøget aflejring af sediment og mindre naturlig dyna-

mik i form af oversvømmelser. Dette vil især på Tørslev Hage være en negativ påvirkning idet

strandengen her er karakteriseret ved en høj grad af forstyrrelse fra havet.

Samlet set vurderes påvirkningen af bevaringsstatus for naturtypen strandeng i Natura 2000

området i forskelligt omfang at være skadelig ved alle alternative forslag på grund af permanent

arealinddragelse (med undtagelse af S6).

Tunnelløsningerne S2 og S3, har en mindre påvirkning af bevaringsstatus og integritet for natur-

typen strandeng end S1, idet skyggevirkning fra broen S1 vil påvirke et lidt større areal af natur-

typen strandeng. Påvirkningen af arealkriteriet for strandeng er størst for de nordlige løsninger jf.

Tabel 3-1.

3.4.6

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210) – Sammenligning af alternativer

Anlæg

De nordlige forslag samt den borede tunnel, S6, medfører ingen påvirkninger af naturtypen kalk-

overdrev.

De sydlige tunnelforslag, S2 og S3, påvirker kalkoverdrev på Tørslev Hage ved arealinddragelse

til tunnelanlæg samt arbejdsområde. Forslag S2 inddrager et større areal end S3 på grund af

dæmningsanlæggets bredde ved kysten, og påvirkningen vurderes for begge løsningsforslag at

være en skadevirkning på naturtypens bevaringsstatus og sammenhæng i Natura 2000 området.

Ved højbroen (S1) inddrages lidt mere areal end ved S2 og S3. Arealet går til bropillefundament

og der vil være skyggevirkning som følge af broen. Derudover vil det være nødvendigt at placere

et mindre arbejdsområde indenfor Natura 2000 området.

Drift

Der er ingen påvirkninger af naturtypen kalkoverdrev fra de alternative forslag i driftsfasen.

3.4.7

Rigkær (7230) - Sammenligning af forslagene

I forbindelse med de sydlige tunnelforslag hvor der skal grundvandssænkes, er der en potentiel

påvirkning af rigkær på østsiden af fjorden syd for Marbæk. Der er således ingen påvirkning af

rigkær for de nordlige forslag, N1 og N2, eller for højbroen, S1.

Anlæg

Til tørlægning af tunnelrende grundvandssænkes i fjorden i anlægsperioden for S2, S3 og S6.

Ifølge den udarbejdede grundvandsmodel kan der opstå potentielle påvirkninger af rigkær syd for

Marbæk. Påvirkningen vil være mindst for forslag S2 og størst for forslag S6, hvor grundvands-

modellen samt en vurdering af de øvre geologiske lag viser potentiel risiko for vandstandssænk-

ninger i to rigkær indenfor Natura 2000 området på op til 1 m i løbet af anlægsperioden, som

varer 42 måneder. Afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis reinfiltration vil kunne sikre, at

naturtypens integritet i habitatområdet som helhed ikke påvirkes negativt. For S3 er der potenti-

elt risiko for sænkninger på op til 0,5 m for dele af de to rigkær og for S2, der har den mindste

potentielle påvirkning, er der kun en mindre del af det ene rigkær der får en potentiel grund-

vandssænkning på op til 0,5 m. Også for S2 og S3 vil afværgeforanstaltninger sikre naturtypes

integritet i habitatområdet.

Samlet set vurderes grundvandssænkning for de tre tunnelforslag, hvis der indarbejdes tilstræk-

kelige afværgeforanstaltninger, ikke at skade bevaringsstatus for naturtypen rigkær indenfor

Natura 2000 området.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Drift

Der er ingen påvirkninger.

3.4.8

Ynglefugle - Sammenligning af forslagene

For ynglefuglene på udpegningsgrundlaget vil et anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord,

som ikke indebærer anlæg og dermed forstyrrelse/støj i selve fjorden eller introducerer en ny

potentiel barriere være den bedste løsning.

Anlæg

Udvidelse af eksisterende Kronprins Frederiks Bro (N2) medfører en anlægsfase af kortest varig-

hed (ca. 1 ynglesæson) og får en udformning, der nærmest er identisk med de eksisterende for-

hold. Dermed vil der være en mindre risiko for at påvirke ynglefugle som de meget sårbare ter-

ner og klyde.

N1 forslagene har en længerevarende anlægsfase (2 ynglesæsoner) og begrænser i anlægsfasen

fuglenes adgang til fouragering i et område på 16 ha mellem anlægsområdet og den eksisterende

Kronprins Frederiks Bro. Roskilde Fjord udgør ca. 9600 ha og der vil derfor være mulighed for at

finde alternative fourageringsmuligheder for ynglefugle.

De sydlige forslag S1, S2 og S3 har en anlægsfase, som tidsmæssigt varer fra 2 – 4 ynglesæso-

ner med begrænsede påvirkninger af leve- og fourageringssteder samt forstyrrelse fra anlægsak-

tiviteter i denne periode.

S6, boret tunnel medfører ingen anlægsaktivitet i fjorden og påvirker derfor ikke ynglefugle.

Ingen af forslagene medfører påvirkning af kendte eller potentielle ynglelokaliteter for klyde eller

ternearterne på udpegningsgrundlaget. Kølholm, som er potentiel ynglelokalitet bl.a. for terner,

er beliggende ca. 600 m fra anlægsaktiviteterne for S1, S2 og S3. Alle øvrige lokaliteter ligger

mere end 2 km fra linjeføringerne.

Drift

I driftsfasen vurderes en løsning med klapbro (N1a og N1b) at være sammenlignelig med N2,

udvidelse af eksisterende bro. Derimod vurderes svingbroen med skråstag at være en mere kri-

tisk løsning for fuglene i driftsfasen, da der er risiko for kollision.

De sydlige løsninger er alle tunneler, bortset fra S1, og medføre ikke skade på ynglefuglenes

bevaringsstatus.

3.4.9

Trækfugle – sammenligning af forslagene

Ligesom for ynglefuglene vil et anlæg af en ny forbindelse over Roskilde Fjord, som ikke indebæ-

rer anlæg med forstyrrelse/støj i selve fjorden eller danner en ny barriere være den bedste løs-

ning for trækfuglene på udpegningsgrundlaget og for trækfugle generelt i Roskilde Fjord.

N1 forslagene har en tidsmæssigt længere anlægsfase (2 rasteperiode) og begrænser i anlægsfa-

sen adgang til rast og fouragering i et område på 16 ha mellem anlægsområdet og eksisterende

Kronprins Frederiks Bro. En udvidelse af eksisterende Kronprins Frederiks Bro (N2) medfører en

anlægsfase af kortest varighed (ca. 1-2 rasteperioder) og får en udformning, der nærmest er

identisk med eksisterende forhold. Dermed vil der være en mindre risiko for at påvirke de træk-

fugle, som raster eller fouragerer tæt på området.

De sydlige forslag S1, S2 og S3 har en anlægsfase, som tidsmæssigt varer fra 2 – 4 rasteperio-

der med påvirkninger af levesteder og forstyrrelse af fourageringsområder fra anlægsaktiviteter

og som følge af en del pramsejlads navnlig for forslagene S2 og S3. Det kan ikke afvises, at an-

lægsfasens varighed og pramsejladsen kan medføre forstyrrelse af udpegningsgrundlagets træk-

fugle herunder især hvinand og stor skallesluger, idet området mellem Tørslev Hage og Kronprins

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Frederiks bro er af relativ stor betydning for disse fugle. Fuglene forventes at vænne sig til an-

lægsaktiviteterne i anlægsfasen eller at omplacere sig enten inden for Roskilde Fjord eller i helt

andre områder midlertidigt i anlægsfasen.

Drift

I driftsfasen vurderes en løsning med klapbro i N1a og b at være sammenlignelig med N2. Der-

imod vurderes svingbroen (N1c) med skråstag at være en lidt ringere løsning for fuglene som

følge af den lille risiko for kollision.

3.5

Evaluering af alternativer

Som det eneste af alle de undersøgte forslag til en ny forbindelse over Roskilde Fjord er der in-

gen skadevirkninger i Natura 2000 område Roskilde Fjord ved etablering af en boret tunnel (S6),

idet den underbores hele området.

For de øvrige forslag til en ny forbindelse over Roskilde Fjord (N1, N2, S1, S2, S3) vurderes det,

at der ikke vil ske skade på habitatnaturtyperne sandbanker (1110), vadeflader (1140), strand-

volde med enårige planter (1210), rigkær (7230) eller for yngle- og rastefugle på udpegnings-

grundlaget. Det skyldes primært, at der ikke inddrages areal af naturtyperne eller yngleområder

for fuglene, eller der inddrages et så lille areal at det vurderes ikke at påvirke naturtypens sam-

menhæng i Natura 2000 området. Påvirkninger i form af sedimentspild til fjorden samt forstyrrel-

se fra anlægsarbejdet vurderes ikke at skade det marine miljø og dermed fourageringsområder

for fugle.

For naturtypen bugter (1160) er der store forskelle i arealinddragelsen. Det er navnlig tunnelløs-

ningerne S2 og S3 samt N2, der inddrager så store arealer af naturtypen, at det kan betragtes

som en skade på naturtypen. For løsningerne N1og S1 vurderes det, at arealinddragelsen er ube-

tydelig i forhold til bevaringsstatus for naturtypen bugter.

Alle forslag inddrager areal af naturtypen strandeng på både øst- og vestsiden af fjorden. De

nordlige broløsninger inddrager det største areal af strandeng, og for alle forslag vurderes areal-

inddragelsen som en skade på Natura 2000 området.

Naturtypen kalkoverdrev findes på Tørslev Hage og inddrages af de sydlige løsninger til anlæg af

henholdsvis bro (S1) og tunnel (S2 og S3) samt arbejdsområde. Arealinddragelse vurderes som

en skade på Natura 2000 området, idet kalkoverdrev er en naturtype der udvikles særdeles lang-

somt og er svær at erstatte.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

KOMPENSATIONSFORANSTALTNINGER

Som del af grundlaget for naturkonsekvensvurderingerne for S1 er det forudsat, at der kan kom-

penseres for de permanente påvirkninger, som dels omfatter den permanente arealinddragelse

og dels ændring af tilstanden af visse arealer fx skyggevirkning. Der udføres kompenserende

foranstaltninger for pemanente skadevirkninger af følgende naturtyper:



Strandeng (arealinddragelse 0,37 ha)



Kalkoverdrev (arealinddragelse 0,16 ha)

Kompenserende foranstaltninger defineres i vejledning /16/ til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj

2007 /15/ således:

”I sager, hvor fravigelse er nødvendig, skal alle de nødvendige kompensationsforanstaltninger

gennemføres for at opveje en skade, der ikke har kunnet forhindres eller forebygges ved at

integrere afværgeforanstaltninger i planen eller projektet. Kompenserende foranstaltninger er

således forskellige fra afværgeforanstaltninger ved at skulle ”reparere” på en skade.

Kompensationsforanstaltninger kan foretages indenfor det Natura 2000-område, der påvir-

kes, eller i et andet Natura 2000-område. Det væsentlige er, at sammenhængen i Natura

2000-netværket bevares.

Kompensationsforanstaltningen skal normalt være tilendebragt, inden skaden som følge af

planen eller projektet indtræder”

Kompenserende foranstaltninger for strandeng (1330), kalkoverdrev (6210) udføres som følge af

påvirkning i form af arealinddragelse, ændrede hydrologiske forhold og ændret artssammensæt-

ning/bestand af karakteristiske arter. Der fokuseres på at skabe sammenhængende forhold i

Natura 2000-området samt at sikre spredningsveje for de terrestriske habitatnaturtyper, som

også er en del af målsætningerne i Naturplan for Roskilde Fjord.

Overordnet set kan de kompenserende foranstaltninger for påvirkning af naturtyper på Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag planlægges ud fra forskellige strategier således:

Kompensation

indenfor

eksisteren-

de Natura 2000 afgrænsning.



Udlægning af erstatningsnatur på arealer der

ikke er udpeget med en habitatnaturtype og ikke

underlagt naturtiltag i forbindelse med forvalt-

ningen af Natura 2000 området.



For at tage højde for usikkerheden samt udvik-

lingstiden ved etablering af ny natur erstattes

principielt i arealforholdet 1:2.



For at understøtte udviklingen af erstatningsna-

tur kan der udføres naturpleje.

For naturtyper der udvikles meget langsomt kan

der udføres yderligere kompensation (overkom-

pensation) i form af større areal, ekstra pleje af

eksisterende arealer mv.

Kompensation

udenfor

eksisterende

Natura 2000 afgrænsning.



Udlægning af erstatningsnatur

Naturpleje af områder med dårlig naturtilstand

for at opnå gunstig bevaingsstatus og inddragel-

se i Natura 2000 området.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

De kompenserende foranstaltninger skal være tiltag, der ligger ud over de naturforbedrende ind-

satser, der er planlagt i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-området

/9/17/.

Der kan

med fordel udføres en kombination af tiltag for at sikre både en kort- og langsigtet opretholdelse

af naturtypernes integritet i området.

For at sikre områdets integritet for naturtyper, der ikke kan erstattes fuldt ud indenfor den eksi-

sterende afgrænsning, kan området udvides ved at inddrage nye naturområder af specifikke na-

turtyper.

I det følgende beskrives løsninger til at etablere kompenserende foranstaltninger i forbindelse

med hhv. strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210) i forbindelse med Roskilde Fjord.

4.1

Kompensation af strandeng (1330)

På vestsiden og østsiden af fjorden inddrages strandeng for S1, hvoraf dele er i gunstig beva-

ringsstatus. Her må genopretning af strandeng derfor være en del af arbejdsplanen fra anlæg-

gets begyndelse. De 0,037 ha strandeng, der permanent inddrages som følge af S1, skal kom-

penseres i forholdet 1:2, skal der således findes 0,074 ha nye strandengsarealer eller eksisteren-

de strandengsarealer udenfor Natura 2000 området, der så vil blive udvidet tilsvarende. Det

endelige areal til kompensation fastlægges i på baggrund af inddraget areal til projektet.

Jævnfør den gældende naturplan vurderes der at være gode muligheder for at udvikle nye

strandengsarealer langs kysten inden for habitatområdet, da der forekommer store kystnære

områder med udpegede lavbundsområder, som potentielt kan reetableres som strandeng. Det vil

blive tilstræbt at placere nye strandengsarealer i sammenhæng med nuværende strandengsarea-

ler, hvorved sammenhængen i Natura 2000-området for denne naturtype opretholdes/styrkes,

og spredningsveje sikres, samtidig med at andre habitatnaturtyper ikke påvirkes. Sammenhæn-

gende forhold og sikring af spredningsveje er begge målsætninger for de terrestriske habitatna-

turtyper i Naturplan for Roskilde Fjord

/9/.

4.2

Kompensation for kalkoverdrev (6210)

Artsrige overdrev udvikles meget langsomt betinget af de rette forudsætninger og pleje, og det

er derfor en naturtype, der er vanskelig og tidskrævende at genoprette. Naturgenopretning af

overdrev har vist sig at være afhængig af en passende jordbund, der ikke er for næringsrig og en

passende frøpulje fra andre overdrev i nærheden, hvorimod frøbanken i jorden har mindre be-

tydning. Studier af naturlig succession på braklagte marker viser, at det tager lang tid (mere end

20-30 år), før en overdrevslignende vegetation er etableret

/3/.

Kalkoverdrev er en truet natur-

type og af høj prioritet i Natura 2000-området for Roskilde Fjord (og Jægerspris Nordskov). I

Naturplanen

/9/

sigtes der mod at opnå øget areal og sammenkædning af denne naturtype.

Det vurderes, at det ikke inden for en rimelig tidshorisont er muligt at etablere erstatningsarealer

bestående af nye overdrev for at kompensere for konflikten mellem projektet og arealkravet for

gunstig bevaringsstatus. Udpegning af erstatningsnatur understøttes derfor med naturpleje af

områder, der ikke allerede er pålagt plejepligt eller tiltag i forbindelse med Naturplanen for om-

rådet. Dette vurderes på kort sigt at være den mest effektive/gavnlige kompensation for påvirk-

ning af kalkoverdrev, mens etablering af nye kalkoverdrev på lang sigt sikrer opretholdelse af

areal, naturtilstand samt sammenhængen af naturtypen i Natura 2000-området. For at kompen-

sere for den lange udviklingstid der er forbundet med etablering af nye kalkoverdrev vil der ske

overkompensation i forhold til at erstatte det permanent påvirkede areal dvs. mere end erstat-

ningsforhold 1:2 jf. afsnit4.1. Dette er en tilgang, der er i overensstemmelse med opdateret

udkast vedrørende fortolkning af artikel 6

/18/.

Det endelige areal til kompensation fastlægges i

på baggrund af inddraget areal til projektet.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Områder til kompensation for påvirkede overdrevsarealer

I Naturplanen

/9/

for Natura 2000-område nr. 136 nævnes det, at der er "store potentialer og

gode muligheder for udvidelse af overdrevstyperne". I forbindelse med detailplanlægningen vil

der blive lagt vægt på de områder, hvor naturtypen i dag er underrepræsenteret for at styrke

sammenkædningen og dermed spredningskorridorer for plante- og dyrearter tilknyttet kalkover-

drev.

4.3

Metoder og teknikker til gennemførelse af kompensationsforanstaltningeme

Gennemførelse af kompensationsforanstaltninger er allerede ved at blive planlagt i samarbejde

med Frederikssund Kommune, men også andre relevante kommuner i området kan blive inddra-

get for at finde de mest hensigtsmæssige arealer. Desuden inddrages Naturstyrelsen for at sikre

en optimal sammenhæng med statens planlægning i Natura 2000-området og samtidig sikre, at

der ikke er overlap mellem myndighedernes aktiviteter og de planlagte kompensationsforanstalt-

ninger.

For de to terrestriske naturtyper, kalkoverdrev og strandeng, hvor en påvirkning fra projektet

skal kompenseres, tages i planlægningen højde for de påvirkede arealers:



Geografisk placering i Natura 2000-områder



Seneste resultater af overvågning mht. artsindhold og estimeret naturtilstand

På Tørslev Hage er naturtilstanden af både kalkoverdrev og strandeng i 2010-2011 vurderet til

moderat (naturtilstand 3, artsindeks/strukturindeks 4/2 og 2/4 for hhv. kalkoverdrev og strand-

eng). På østside af fjorden er naturtilstanden af den påvirkede strandeng vurderet som dårlig

(naturtilstand 5, artsindeks/strukturindeks 5/4).

Som beskrevet i afsnit 4.1 udføres kompensationsforanstaltninger for strandeng ved etablering af

erstatningsnatur, mens der for kalkoverdrev jf. afsnit 4.2 planlægges en flersidig kompensation

ved både etablering af erstatningsnatur samt forbedring af tilstanden for eksisterende kalkover-

drev ved naturpleje af arealer hvor der ikke i forvejen er planlagt pleje..

4.3.1

Gennemførelse af kompensation for strandeng

Etablering af strandeng planlægges ved først at lokalisere potentielt egnede områder på kort,

hvor der tidligere har været strandeng, men hvor dræning og evt. opdyrkning har fortrængt na-

turtypen, eller områder hvor de hydrologiske forhold på grund af stigende vandstand i Roskilde

Fjord har ændret sig. Det eller de bedst egnede områder udvælges ud fra en vurdering af:



sandsynlighed for at området kan udvikle en strandeng af mindst tilsvarende naturtilstand



beliggenheden i forhold til eksisterende strandenge og dermed sandsynligheden for spredning

af karakteristiske arter til det nye område



tiden det vil tage før området kan udpeges som naturtypen strandeng

Lodsejerforhold for det/de udvalgte arealer undersøges og lodejere kontaktes for muligt samar-

bejde og tilladelse til besigtigelse. Det udvalgte område besigtiges og registreres jf. DEVANO

kortlægningsmetode for habitatnaturtyper. Derudover registreres områdets hydrologi og næ-

ringsstofstatus/jordbundsforhold.

Ud fra denne forundersøgelse planlægges mulige naturgenopretningstiltag, som for strandeng

primært vil være lukning af grøfter og kanaler, som afvander området. Der gennemføres eventu-

elt hydrologisk modellering af projekttiltagene for at undersøge eventuelle effekter på tilstødende

arealer samt for at vurdere effekten af tiltagene ved forhøjet vandstand hen over året.

De planlagte naturgenopretningstiltag godkendes af myndighederne dvs. den repektive kommu-

ne.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

4.3.2

Gennemførelse af kompensation for kalkoverdrev

Den indledende planlægning af kompensationsområder for kalkoverdrev udføres som beskrevet

for strandeng. Ud over at identificere mulige områder til genopretning af kalkoverdrev indenfor

samt udenfor Natura 2000 området for Roskilde Fjord undersøges også muligheden for at forbed-

re tilstanden på eksisterende kalkoverdrev der ikke allerede er pålagt plejepligt hos myndighe-

derne. Det kan fx være privatejede kalkoverdrev udenfor Natura 2000 området.

Da udviklingstiden for et nyt kalkoverdrev er meget lang skal der i vurderingen af områdernes

egnethed særligt søges efter områder, der så at sige ’er vokset ud af beskyttelsen’ men ikke øde-

lagt af opdyrkning og medfølgende gødskning. Sidstnævnte vil tage væsentlig længere tid at

naturgenoprette.

På baggrund af forundersøgelser planlægges naturgenopretningstiltag for hvert enkelt område,

som kan bestå af følgende afhængig af områdets karakter:



For bar mark høstes og fjernes en afgrøde for at trække næringsstoffer ud af jorden, fx hve-

de. Herefter spredes hø fra slet på lokalt kalkoverdrev ud for at stimulere vegetationsudviklin-

gen.



For tilgroede kalkoverdrev fjernes krat og høj vegetation. Store træstød bundfræses og over-

fladen efterlades i øvrigt intakt.



Der hegnes og indføres græsning med kreatur og eller heste eller der gennemføres høslæt.

Hvis der findes tilstødende områder med kalkoverdrev, slåes de sammen i fælles indhegning

for at fremme spredning af vegetation med de græssende dyr.



Græsning på områder, hvor bar mark var udgangspunkt, kan igangsættes når en vegetation

med et relativt tæt plantedække er etableret. Dette sker normalt efter ca. et år.

De planlagte naturgenopretningstiltag godkendes af myndighederne dvs. den repektive kommu-

ne.

4.4

Overvågning af kompensationsforanstaltningerne

Til kontrol af kompensationsforanstaltningerne efter deres gennemførelse planlægges et over-

vågningsprogram. Overvågningsprogrammet vil bestå af følgende aktiviteter:



Årlig overvågning af naturtilstanden på de nyetablerede samt de naturforbedrede områder for

strandeng og kalkoverdrev.

Metoden for overvågning vil følge den nationale metode for kortlægning af terrestriske naturtyper

(DCE TA-N03).

På baggrund af overvågningen evalueres både udviklingen i kompensationsområderne samt den

overordnede påvirkning som projektet har i forhold til sammenhængen i Natura 2000-området.

Overvågning og vurdering af udviklingen af den planlagte naturtype i kompensationsområderne

bruges til at vurdere, om der er brug for yderligere tiltag for at forbedre de fysiske eller biologi-

ske forhold i området. Det kan således blive relevant at udføre/intensivere slåning eller græsning

for at fremme en lysåben og varieret vegetation både på strandeng og kalkoverdrev som yderli-

gere tiltag. Bekæmpelse af særligt dominerende/invasive arter i den tidlige successionsfase for

områderne kan også blive nødvendig for at sikre den planlagte naturtypes udvikling. For at

fremme udviklingen af en karakteristisk vegetation for kalkoverdrev kan det blive nødvendigt at

forsøge med udspredning af hø fra eksisterende kalkoverdrev i området for at simulere frøspred-

ning.

Overvågningsprogrammet gennemføres årligt de første 5 år efter udlægning af erstatningsarea-

lerne og herefter med større mellemrum, indtil kompensationsområderne har opnået den plan-

lagte tilstand og kan udpeges som habitatnaturtype, hvorefter arealerne indgår i den samlede

forvaltning af Natura 2000 området.

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

REFERENCER

/1/ Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport, rapport 351,

2010 med Kortbilag.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.V

FG_3517z4Y

/2/Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Landskabsmæssig vurdering og arkitekto-

nisk koncept, rapport 352, 2010.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.V

FG_3517z4Y

/3/Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse, Miljøvurdering del 1, VVM-redegørelse,

Miljøvurdering del 2, VVM-redegørelse, Miljøvurdering del 3, VVM-redegørelse, Miljøvurdering

del 4, rapport 353, 2010 med Kortbilag om planforhold (kapitel 5), Kortbilag om fredninger og reservater

(kapitel 6), Kortbilag om arkæologi og kulturarv (kapitel 8), Kortbilag om friluftsliv (kapitel 9), Kortbilag

om støj (kapitel 10), Kortbilag om forurenet jord (kapitel 13), Kortbilag om grundvand (kapitel 14),

Kortbilag om plante og dyreliv udenfor Natura 2000 området (kapitel 17), Kortbilag om plante og dyreliv

i Natura 2000 området (kapitel 19), Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.V

FG_3517z4Y

/4/Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Arealanvendelsesanalyse, rapport 354, 2010.

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.V

FG_3517z4Y

/5/ Naturstyrelsen 2012. Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/HabitatUdpgr201231Dec.pdf

/6/ Naturstyrelsen 2012: Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68126/Fugl-Udpgr-2012-31Dec.pdf

/7/ Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vur-

dering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52.

http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf

/8/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Roskilde Fjord og

Jægerspris Nordskov Natura 2000-område nr. 136 Habitatområde H120 og H199 Fuglebeskyttelsesom-

råde F105 og F107. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-

planer/natura-2000-planer-2016-21/plan-126-252/136-roskilde/

/9/Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2011: Natura 2000-plan 2010-2015 Roskilde Fjord og Jægerspris

Nordskov Natura 2000-område nr. 136 Habitatområde H120, H199 Fuglebeskyttelsesområde F105, F107.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-

2009-15/plan-126-246/136-roskilde/

/10/ Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann. 2014. Be-

varingsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE

– Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 98 http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

/11/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T.,

Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Butten-

schøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturty-

per og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udga-

ve. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457_2udg_www.pdf

/12/Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005. Kriterier for gunstig beva-

ringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rap-

port fra DMU nr. 549. – 39 s. http://faglige-rapporter.dmu.dk

/13/ Frederiksborg Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000 områder i Frederiksborg Amt, 2006. Roskil-

de Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø og Jægerspris Nordskov med Kongens Lyng EF-habitatområde 120,

EF-habitatområde 199, EF-fuglebeskyttelsesområde 105 og EF-fuglebeskyttelsesområde 107.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/70248/136_basisanalyse.pdf

/14/Vejdirektoratet 2010, NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VVM-redegørelse >>> Miljø-

vurdering - Del 3 Rapport 353 – 2010

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Documents/Rapport_353_miljø_Del

_3[1].pdf

/15/ Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbe-

skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

/16/ Naturstyrelse, Miljøministeriet, 2011: Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om ud-

pegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse ar-

ter.http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2011/jul/vejledning-til-habitatbekendtgoerelsen/

/17/ Naturstyrelsen 2012, Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr.

136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov.

/18/EU Commission, 2014:Managing Natura 2000 sites The provisions of Article 6 of the ‘Habitats’ Di-

rective 92/43/EEC.Guidelines to the Member States on the interpretation of certain key concepts used in

Article 6 of the 'Habitats' Directive. DRAFT, Updated September 2014

/19/ Natura 2000 – Basisanalyse 2016-2021.

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=natura2000planer2basis2013

/20/ Vejdirektoratet 2013, Frederikssund Ny Fjordforbindelse, Supplerende miljøvurdering. Rambøll

/21/ Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013.

Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52.

http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering jf. Habitatdirektivets Artikel 6 stk. 4

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund