L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 193 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2014-15

Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om

udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og

Sverige

(Gennemførelse

FN-konventionen

til

bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af

FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige

initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret

ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni

2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni

2013, foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2014-15« til: »2015-16«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

AA008908

Justitsmin., j.nr. 2014-5002-0024

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det påhviler i medfør af en revisionsbestemmelse justitsmi-

nisteren i folketingsåret 2014-15 at fremsætte forslag om re-

vision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes re-

gistrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele-

trafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold.

Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsbestemmel-

sen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4, således at ju-

stitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmel-

sen i folketingsåret 2015-16 frem for 2014-15.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, som sammen med den mere

detaljerede logningsbekendtgørelse udgør de gældende log-

ningsregler, har til formål at sikre, at tele- og internetoplys-

ninger er tilgængelige hos teleudbyderne, når politiet har

brug for at indhente sådanne oplysninger efter retsplejelo-

vens regler om edition og indgreb i meddelelseshemmelig-

heden.

De danske logningsregler bygger i vidt omfang på direktiv

2006/24/EF af 15. marts 2006 (herefter logningsdirektivet),

som blev erklæret ugyldigt ved EU-Domstolens dom af 8.

april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digi-

tal Rights Ireland Ltd.

Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret, om –

og i givet fald hvornår – Kommissionen vil fremsætte for-

slag om nye EU-regler på området.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af de

danske logningsregler bør udsættes med henblik på at afven-

te en afklaring af dette spørgsmål.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr.

378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarke-

det, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering

af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af fi-

nansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerheds-

råds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til be-

kæmpelse af terrorisme m.v.) (Anti-terrorpakke I). Bestem-

melsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af

telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbeva-

ring (logning) i et år af oplysninger om teletrafik til brug for

efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Efter

bestemmelsen fastsætter justitsministeren efter forhandling

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002

(bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 af

13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. sam-

ling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,

indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til

at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det er endvidere i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget forudsat, at udbyderne alene skal logge oplys-

ninger om trafikdata og ikke af selve indholdet af kommuni-

kationen.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, har til formål at sikre, at tele-

og internetoplysninger er tilgængelige hos teleudbyderne,

når politiet har brug for at indhente sådanne oplysninger.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal ud-

levere oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens

kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden

og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne

i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at der ind-

hentes en retskendelse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §

786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk.

4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren

således i folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revi-

sion af retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor var

ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, jf.

Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side

886), at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger

om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning

var en nyskabelse, og at Justitsministeriet fandt det hensigts-

mæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens iværksæt-

telse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt

til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lo-

vens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger

til lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, jf. Folketings-

tidende 2005-06, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu

ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelo-

vens § 786, stk. 4, som – sammen med logningsbekendtgø-

relsen – først blev sat i kraft den 15. september 2007. Log-

ningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a. logningsdi-

rektivet, som var blevet vedtaget den 15. marts 2006.

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til

folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af en evalu-

ering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i overve-

med (nu) erhvervs- og vækstministeren nærmere regler her-

om.

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

jelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministeriet var

endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-

sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med lognings-

reglerne med henblik på at vurdere behovet for eventuelle

ændringer. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 4 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180 af 24.

marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, side

7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til

folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslå-

et udskudt til folketingsåret 2013-14 under hensyn til, at

Kommissionen i tilknytning til offentliggørelsen af en eva-

lueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for-

slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under

behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbe-

stemmelsen imidlertid ændret, idet et flertal i Folketinget

ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-13.

Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 53 af 14. december 2011,

jf. Folketingstidende 2011-12, Tillæg A, side 4, og Retsud-

valgets betænkning af 31. maj 2012, Folketingstidende

2011-12, Tillæg B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til

folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens

forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf. Folketingstidende

2012-13, Tillæg A, side 5), at Kommissionens tidligere be-

budede forslag til revision af logningsdirektivet nu først for-

ventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justits-

ministeriet tilkendegav endvidere i forbindelse med behand-

lingen af forslaget, at reglerne om sessionslogning efter mi-

nisteriets opfattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15,

uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yder-

ligere forsinket med den konsekvens, at de logningsregler,

der byggede på direktivet, ikke kunne revideres i det pågæl-

dende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14

(L142) fra Folketingets Retsudvalg.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere

af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kom-

munikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt

med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendt-

gørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af

19. juni 2014, hvorved reglerne om sessionslogning blev op-

hævet, jf. nærmere herom pkt. 3.2.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slut-

brugere skal foretage registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik, der genereres eller behandles i deres

net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led

i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for trans-

port af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger,

ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger el-

ler sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller

sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registre-

re en række nærmere angivne oplysninger om fastnet- og

mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation.

Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og det op-

kaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og

afslutning og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de

celler og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefo-

nen er forbundet til på kommunikationstidspunktet. Oplys-

ningerne giver dermed mulighed for at politiet kan fastslå,

hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår, og hvor de

befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registre-

re en række nærmere angivne oplysninger om en brugers ad-

gang til internettet. Det gælder bl.a. oplysninger om den til-

delte brugeridentitet (hvem en IP-adresse tilhører) og tids-

punktet for kommunikationens start og afslutning.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registre-

re en række nærmere angivne oplysninger om brug af ud-

byderens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder

bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-mail-

adresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde efter logningsreglerne regi-

strere indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse

med telekommunikation, brug af internettet eller brug af ud-

byderens egne kommunikationstjenester. Det er således ikke

muligt for politiet på baggrund af de data, teleudbyderne

skal logge efter logningsbekendtgørelsen, at få adgang til

oplysninger om indholdet af den tele- eller internetkommu-

nikation, som har været ført. Det bemærkes i den forbindel-

se, at politiets mulighed for at foretage aflytninger og der-

med få adgang til indholdet af kommunikationen alene har

et fremadrettet sigte og i øvrigt forudsætter, at retsplejelo-

vens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er op-

fyldt.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere

udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af

mindst én af udbyderne, jf. logningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og op-

bevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med

udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder

eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbe-

kendtgørelsens § 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten i logningsbekendt-

gørelsen straffes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens §

10.

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Logningsbekendtgørelsens bestemmelser er i vidt omfang

udtryk for en gennemførelse af det nu ophævede logningsdi-

rektiv.

3. EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sag-

er C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. (om

logningsdirektivet)

Logningsdirektivet blev ved EU-Domstolens dom af 8. april

2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital

Rights Ireland Ltd., erklæret ugyldigt under henvisning til,

at EU-lovgiver havde overskredet de grænser, som over-

holdelsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset til ar-

tikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om

grundlæggende rettigheder (herefter Charteret).

3.1. EU-Domstolens bemærkninger

EU-Domstolen fastslog, at logningsdirektivet indebar et ind-

greb i de grundlæggende rettigheder, som er fastslået i Char-

terets artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv) og

8 (ret til beskyttelse af personoplysninger). EU-Domstolen

lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at direktivet ikke fast-

satte klare og præcise regler, der regulerede rækkevidden af

indgrebet. Dermed indebar direktivet et indgreb i disse

grundlæggende rettigheder, som var meget vidtrækkende og

af særligt alvorlig karakter i EU’s retsorden, uden at dette

indgreb var præcist afgrænset af bestemmelser, der gjorde

det muligt at sikre, at det faktisk var begrænset til det strengt

nødvendige.

EU-Domstolen fastslog endvidere, at logningsdirektivet ikke

fastsatte tilstrækkelige garantier, der gjorde det muligt at

sikre en effektiv beskyttelse af data – sådan som det kræves

efter artikel 8 i Charteret – mod risikoen for misbrug og

mod enhver ulovlig adgang til og benyttelse af disse data.

Endelig bemærkede EU-Domstolen, at logningsdirektivet

ikke fastsatte krav om, at dataene skulle lagres inden for

EU’s område, og at det derfor ikke kunne antages, at det

fuldt ud var sikret, at overholdelse af kravene om beskyttel-

se og sikkerhed kontrolleres af en uafhængig myndighed,

som det kræves efter Charterets artikel 8, stk. 3.

For en nærmere redegørelse for EU-Domstolens bemærk-

ninger i dommen af 8. april 2014 henvises til pkt. 2 i Justits-

ministeriets notat af 2. juni 2014, der blev oversendt til Fol-

ketingets Retsudvalg i forbindelse med besvarelsen af ud-

valgets spørgsmål nr. 919 (Alm. del).

3.2. Dommens betydning for de danske logningsregler

På baggrund af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 foretog

Justitsministeriet en vurdering af dommens betydning for de

danske logningsregler. Der henvises herved til pkt. 4 og 5 i

ministeriets notat af 2. juni 2014 om dommen.

For så vidt angår de på det tidspunkt gældende regler om

sessionslogning (logning af oplysninger om internetbaseret

kommunikation) var det efter Justitsministeriets opfattelse

tvivlsomt, om reglerne på daværende tidspunkt og i deres

daværende udformning kunne anses for ”egnede” til at opnå

deres formål (skabe mulighed for anvendelse af oplys-

ningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold). Det skyldtes bl.a., at reglerne var udformet på

en måde, der gjorde det muligt for udbyderne at nøjes med

at logge hver 500. datapakke, der indgår i en slutbrugers

kommunikation på internettet. Endvidere foretog en del ud-

bydere registrering af internetkommunikationen på kanten

til andre net i deres netværk i stedet for at logge hver enkelt

brugers kommunikation. Det betød, at de oplysninger, der

herved blev logget, var meget sporadiske og ikke kunne

bruges til at stykke et egentligt billede sammen af den førte

kommunikation om for eksempel et gerningstidspunkt. Der-

for var reglerne ikke brugbare i praksis.

Justitsministeriet ophævede på den baggrund ved bekendt-

gørelse nr. 660 af 19. juni 2014 reglerne om sessionslogning

i logningsbekendtgørelsen.

For så vidt angår de øvrige regler om registrering og opbe-

varing af oplysninger i henhold til retsplejeloven og log-

ningsbekendtgørelsen og om adgangen til disse oplysninger

fandt Justitsministeriet samlet set, at der ikke var grundlag

for at antage, at de gældende danske regler skulle være i

strid med Charterets bestemmelser om ret til respekt for pri-

vatliv og familieliv (artikel 7) og ret til beskyttelse af per-

sonoplysninger (artikel 8).

Justitsministeriet lagde herved bl.a. vægt på, at den danske

lovgivning fastsætter klare og præcise regler, der indeholder

en række væsentlige garantier med henblik på effektivt at

beskytte logningsdata mod risikoen for misbrug og mod

ulovlig adgang til og anvendelse af disse data.

Modsat det nu ugyldige logningsdirektiv indeholder dansk

lovgivning således en række materielle og proceduremæs-

sige betingelser for adgangen til de registrerede oplysninger.

Særligt skal det fremhæves, at adgangen til oplysningerne

sker under iagttagelse af retsplejelovens regler om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og/eller edition, hvilket medfø-

rer, at en række materielle og proceduremæssige krav skal

være opfyldt, for at politiet kan få adgang til oplysningerne.

Derudover fastsætter de danske logningsregler – modsat di-

rektivet – pligten for teleudbyderne til at opbevare oplys-

ningerne til 1 år. Endelig følger det af udbudsbekendtgørel-

sen (bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011), at oplysnin-

ger, der udelukkende er registreret og opbevaret under hen-

visning til logningsbekendtgørelsen, herefter irreversibelt

skal slettes eller anonymiseres.

4. Justitsministeriets overvejelser

EU-Domstolen har ved dom af 8. april 2014 erklæret log-

ningsdirektivet, som de danske logningsregler i vidt omfang

bygger på, for ugyldigt. Det er på nuværende tidspunkt ikke

endeligt afklaret, om – og i givet fald hvornår – Kommissio-

nen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder, at der er behov for en nærmere af-

klaring af dette spørgsmål.

Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at en ræk-

ke interessenter på området, herunder repræsentanter fra te-

le- og internetbranchen og interesseorganisationer, har anbe-

falet Justitsministeriet at udsætte revisionen af de danske

logningsregler med henblik på at afvente en afklaring på

EU-niveau.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af retsplejelo-

vens § 786, stk. 4, udsættes til folketingsåret 2015-16 med

henblik på at afvente en afklaring af, om – og i givet fald

hvornår – Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag om

nye EU-regler på området.

Der foreslås således ikke på nuværende tidspunkt ændringer

af retsplejelovens § 786, stk. 4.

Som senest tilkendegivet i forarbejderne til lov nr. 635 af

12. juni 2013, hvor revisionen blev udskudt til folketingsåret

2014-15, vil der i forbindelse med en revision af de danske

logningsregler så vidt muligt blive taget stilling til, om der

er behov for at registrere og opbevare flere typer af data.

Desuden vil Justitsministeriet inddrage relevante myndig-

heder og organisationer mv., herunder tele- og internet-

branchen, i forbindelse med en kommende revision af de

danske logningsregler, ligesom de synspunkter mv., som in-

teressenterne på området fremkommer med, vil blive inddra-

get i overvejelserne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

11. Sammenfattende skema

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts 2015

til den 13. april 2015 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet, HK-Lands-

klubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Bitbureau-

et, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet

TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørfor-

eningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Journalist-

forbundet, Justitia, Rådet for Digital Sikkerhed, Retssikker-

hedsfonden, Amnesty International, Retspolitisk Forening,

DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORE-

STA, Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisati-

onen Forbruger Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske

Internet Medier, IT-Branchen, ITEK/Dansk Industri, PRO-

SA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Dan-

mark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC

A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/

Stofa, Lejernes LO og Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation.

Positive konsekvenser/

Negative konsekvenser/

Mindreudgifter

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

Ingen

muner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret

ved lov nr. 635 af 12. juni 2013, skal justitsministeren i fol-

ketingsåret 2014-15 fremsætte forslag om revision af rets-

plejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og

opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug

for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision

til folketingsåret 2015-16.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

L 193 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om

udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og

Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse

af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikker-

hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer

til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov

nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr.

573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013, foreta-

ges følgende ændring:

§ 8.

Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2014-15

forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som af-

fattet ved denne lovs § 2, nr. 3.

§ 8

ændres »2014-15« til: »2015-16«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.