Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 160
Offentligt
1516602_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
09-04-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 160) Forslag til Lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet har udvalget i brev af 23. marts 2015
efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Hvis vi forestiller os, at der bliver udbudt en ungdomsuddannelse i et
EU-land, f.eks. et østeuropæisk land, vil eleven fra dette land så med en
færdiggjort uddannelse kunne tage til Danmark, få godkendt sit eksa-
mensbevis og efterfølgende, når godkendelsen foreligger, have ret til at
søge ind på en videregående uddannelse i Danmark og dermed også op-
nå SU?”
Svar:
De uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der godkendes
til udbud i udlandet, vil være tilpasset det pågældende lands behov og
vilkår. De vil derfor ikke kunne godkendes til udbud i Danmark og vil
ikke automatisk være kompetencegivende i Danmark.
Hvis en elev fra et EU-land efterfølgende får godkendt sit eksamensbevis
og derefter søger ind på en videregående uddannelse her i landet, vil ele-
ven ikke opnå videregående rettigheder, herunder ret til SU, end de ret-
tigheder, eleven allerede ville have i dag på baggrund af et godkendt ek-
samensbevis fra det pågældende land.
Med venlig hilsen
Christine Antorini