Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 146 Bilag 1
Offentligt
1499362_0001.png
Enhed
Valg
Sagsbehandler
Nicoline N. Miller
Koordineret med
Sagsnr.
2014 - 19070
Doknr.
203456
Dato
24-02-2015
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om
valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale
valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.
(Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstil-
ling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valg-
dagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 23. december 2014 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammen-
slutning, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet (tidligere Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FSR – danske revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kom-
munernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd (NAU), Regionernes Lønnings- og Takst-
nævn (RLTN), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Vestre
Landsret, Østre Landsret, Ældre Sagen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Forbrugerrådet Tænk, Forhand-
lingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Lønnings-
nævn, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0002.png
2. Høringssvarene
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Kommunernes Lønnings-
nævn, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder og KL
har afgivet bemærkninger til forskellige dele af lovforslaget, som behandles nærmere
nedenfor.
Indledningsvis skal ministeriet bemærke, at lovforslaget er udmøntningen af en politisk
aftale, som regeringen har indgået med samtlige partier i Folketinget den 5. december
2014 om at gennemføre en række ændringer af valglovgivningen, som er fundet hen-
sigtsmæssige, og som for det første skal varetage hensynet til vælgere og stillere i
forbindelse med forberedelse og afholdelse af valghandlingen, og for det andet skal
lette de administrative byrder for både kommunerne og kandidatlister i forbindelse
med valg. Endelig gennemføres yderligere moderniseringer af valget.
2.1. Åbning af afstemningsstederne kl. 8.00 (lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr.
43)
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
finder det positivt, at afstemningsstederne åbnes
tidligere for at imødekomme ønsket om at kunne stemme, før man møder på arbejde.
DUF mener, at en sådan forbedring af borgernes mulighed for at deltage i demokratiet
på valgdagen er en klar styrkelse af grundlaget for et sundt demokrati.
KL
anerkender i sit høringssvar, at en fremrykning af åbningstiden på afstemningsste-
derne til kl. 8.00 er en serviceforbedring for borgerne, som muligvis vil kunne medvirke
til at øge valgdeltagelsen og forkorte ventetiden ved afstemningsstederne. KL fremfø-
res dog endvidere, at ændringerne vil medføre en betydelig administrativ byrde for
kommunerne, herunder i forhold til de forberedelser, der finder sted inden åbningen af
afstemningsstederne, ikke mindst med at optælle et stadig stigende antal brevstem-
mer. KL fremfører desuden, at valgsekretærer og bude vil skulle møde en time tidlige-
re, dvs. typisk kl. 5 om morgenen, og blive, indtil arbejdet med stemmeopgørelsen er
afsluttet, hvilket ifølge KL først sker på de små timer i det følgende døgn i mange
kommuner.
KL foreslår endelig, at der indføres en dispensationsmulighed for kommunerne fsva.
fremrykningen af åbningstiden på afstemningssteder på små øer med få indbyggere,
hvor det vil være svært at nå at få valgmaterialet frem samme morgen. Det kan ifølge
KL i modsat fald betyde, at valgmaterialet enten skal fragtes om natten, eller at de
små afstemningssteder må nedlægges til ulempe for borgerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Generelt om åbning af valgsteder kl. 8:
Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at formålet med forslaget om at fremrykke
åbningstiden på afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag,
er – som også anerkendt af KL – at gøre det muligt for en større andel af vælgerne at
nå at afgive deres stemme, før de skal møde på arbejde om morgenen. Det forventes
bl.a. at kunne aflaste afstemningsstederne i spidsbelastningsperioden kl. 16-18 og
formindske køerne på afstemningsstederne, til glæde for både vælgere og de valgsty-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0003.png
rere, tilforordnede vælgere og kommunalt ansat personale, der forestår valghandlin-
gen på afstemningsstederne.
Ministeriet erkender – herunder i bemærkningerne til forslaget (afsnit 2.1.1.2.2.) – at
ændringen vil medføre ikke ubetydelige administrative og økonomiske konsekvenser
for kommunerne. Navnlig vil de kommunale medarbejdere, der forestår og hjælper til
ved valghandlingen, samt valgstyrere og tilforordnede vælgere for nogles vedkom-
mende få arbejdstiden forlænget med op til en time. Af samme grund er det også ind-
lagt som forudsætning i forslaget, at det vil medføre en vis merudgift for kommunerne
navnlig til betaling af mer- og overarbejde for kommunalt ansat personale, som vil
blive DUT-kompenseret efter nærmere forhandling med KL.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med nogle af de øvrige forslag, der medfører
en række
administrative lettelser
for kommunerne, herunder navnlig forkortelsen af
sidste frist for brevstemmeafgivning fra to til tre søgnedage før valgdagen (lovforsla-
gets § 1, nr. 7, nr. 9, og nr. 13, andet led, § 2, nr. 3, andet led, samt § 3, nr. 44 og 47).
Dette forslag skal sikre, at en større andel af brevstemmerne vil være kommunerne i
hænde før valgdagen, hvorved arbejdet med at gennemgå brevstemmer på selve
valgdagen, inden valghandlingen starter, forventes at blive betydeligt reduceret. End-
videre foreslås det, at valgstyrere og tilforordnede vælgere kan indkaldes også før
valgdagen for at modtage den nødvendige instruktion (lovforslagets § 1, nr. 2 og 3,
samt § 3, nr. 6 og 7), samt at det bliver muligt, at også valgstyrere (dog ikke valgsty-
rerformanden) kan forlade afstemningsstedet i løbet af dagen for at få en pause fra
arbejdet (lovforslagets § 1, nr. 1, samt § 3, nr. 5). Dette giver efter ministeriets opfat-
telse øget fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge arbejdet på afstemningsstederne, så
der tages hensyn til den øgede belastning, som den forlængede arbejdstid kan inde-
bære for nogle af de medvirkende på valgdagen.
Således forventer ministeriet, at flere kommuner vil kunne effektivisere udførelsen af
de nødvendige opgaver navnlig før valghandlingen, så det ikke nødvendigvis medfø-
rer, at der vil skulle mødes tidligere ind på valgdagen i et omfang, der svarer til udvi-
delsen af afstemningsperioden med en time, og i hvert fald ikke for alle medarbejderes
vedkommende. Tilsvarende forventer ministeriet, at arbejdet vil kunne tilrettelægges,
så også kommunalt ansat personale uanset deres evt. centrale position kan tillades de
nødvendige pauser i løbet af dagen, herunder gives mulighed for at forlade afstem-
ningsstedet for en kortere eller længere periode.
Til KLs bemærkninger om, at mange kommuner først er færdige med stemmeopgørel-
sen på de små timer i det følgende døgn efter valghandlingen, bemærkes, at ifølge
opgørelser fra Danmarks Statistik over tidspunktet for indberetning af valgresultater
ved de seneste valg var det eksempelvis kun 3 kommuner, svarende til 5 opstillings-
kredse (heriblandt 3 i København), der indberettede valgresultatet for folketingsvalget i
2011 efter midnat (hvor det sidste resultat indgik kl. 00:46). Størsteparten af opstil-
lingskredsene (55) havde således indberettet deres valgresultater før kl. 23, og de
resterende 32 indberettede resultaterne ml. 23:00 og 00:00. Ved Europa-
Parlamentsvalget og folkeafstemningen i 2014 var der 16 opstillingskredse, der først
indberettede resultaterne for Europa-Parlamentsvalget ml. midnat og kl. 1:00 om nat-
ten, og de sidste 3 københavnske kredse indberettede først resultaterne for folkeaf-
stemningen ml. kl. 1:00 og 2:00 om natten. Hertil skal dog bemærkes, at der var tale
om to valghandlinger, der skulle optælles, og under alle omstændigheder var det sta-
dig et stort flertal af opstillingskredsene, der havde indberettet resultaterne (og såle-
des afsluttet stemmeoptællingen) inden midnat.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0004.png
Ministeriet er derfor af den opfattelse, at selv med en udvidelse af arbejdstiden med
op til én time for nogle medvirkendes vedkommende og under hensyntagen til den
forventede effektivisering af arbejdsgangene før valghandlingen, de mere fleksible
muligheder for tilrettelæggelsen af arbejdet og pauser for stort set alle medvirkende på
valgdagen og mindskelsen af modtagelsen af brevstemmer om morgenen på selve
valgdagen, vil fordelene ved at fremrykke åbningstiden på afstemningsstederne til kl. 8
om morgenen, når valgdagen falder på en hverdag, væsentligt overstige de ulemper,
der måtte være derved.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget for så vidt angår indførelsen af en generelt ændret åbningstid
på afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
Særligt om åbning af valgsteder kl 8 på mindre øer:
Ministeriet anerkender, at det som nævnt af KL i sit høringssvar i nogle ganske få
tilfælde, hvor afstemningsstedet er beliggende på en mindre ø uden broforbindelse til
fastlandet, vil være forbundet med så store praktiske vanskeligheder at åbne afstem-
ningsstederne kl. 8 kombineret med, at der på de fleste af de pågældende afstem-
ningssteder kun vil være et meget lille antal vælgere tilknyttet, at det kan overvejes at
fritage disse få øer fra kravet om at åbne valgstedet kl. 8. Ministeriet har derfor bedt
KL om at oplyse, hvilke øer som under de ovenfor nævnte forudsætninger kunne være
relevant at undtage fra det generelle krav om, at afstemningsstederne fremover skal
åbne for stemmeafgivning fra kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
KL har ved svar af 3. februar 2015 angivet 14 øer med et antal vælgere, der spænder
fra ca. 30 til ca. 713 vælgere, som man på baggrund af en høring af kommuner med
en kyststrækning ønsker undtaget fra det generelle krav om at fremrykke åbningen af
afstemningsstederne til kl. 8, når valgdagen falder på en arbejdsdag.
Høringssvaret giver på denne baggrund ministeriet anledning til at fremsætte et æn-
dringsforslag, hvorved der fastsættes en undtagelse til den nævnte nye bestemmelse i
valglovgivningen om, at afstemninger, der finder sted på arbejdsdage, begynder kl. 8
og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at
stemme. Herefter vil kommunalbestyrelserne for de kommuner, hvorunder de pågæl-
dende nærmere angivne øer hører, i det omfang, at der befinder sig et afstemnings-
sted på de pågældende øer, kunne bestemme, at afstemningen først begynder kl. 9
på de pågældende øer, uanset på hvilken ugedag valget afholdes.
Ministeriet er sammen med KL ved at udrede, hvilke øer der i givet fald skulle omfat-
tes af en sådan dispensationsadgang. Ændringsforslaget vil derfor først blive fremsat
efter lovforslagets fremsættelse.
Det drejer sig umiddelbart om følgende 14 øer (de angivne vælgertal tager udgangs-
punkt i vælgertallet for de pågældende afstemningssteder ved folkeafstemningen den
25. maj 2014 om en fælles patentdomstol):
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Anholt (123), Norddjurs Kommune
Avernakø (92 vælgere), Faaborg-Midtfyn Kommune
Drejø (53 vælgere), Svendborg Kommune
Endelave (146 vælgere), Horsens Kommune
Fejø (378 vælgere), Lolland Kommune
Fur (664 vælgere), Skive Kommune
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0005.png
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Hjarnø (85 vælgere), Hedensted Kommune
Lyø (83 vælgere), Faaborg-Midtfyn Kommune
Mandø (30 vælgere), Esbjerg Kommune
Orø (713 vælgere), Holbæk Kommune
Sejerø (306 vælgere), Kalundborg Kommune
Strunø (143 vælgere), Langeland Kommune
Tunø (94 vælgere), Odder Kommune
Aarø (148 vælgere), Haderslev Kommune
Det er ministeriets vurdering, at den nævnte ændring, der blot vil berøre et fåtal af
vælgerne og har en fornuftig begrundelse, vil kunne gennemføres inden for rammerne
af forslaget om generelt at fremrykke åbningstiden på valgdagen til kl. 8:00, når valg-
dagen falder på en arbejdsdag.
2.2. Forenkling af procedurer for opstilling af kandidatlister til kommunal- og
regionalvalg, herunder fritagelse for stillerkrav for kandidatlister, der allere-
de er repræsenteret i kommunalbestyrelsen/regionsrådet (lovforslagets § 3,
nr. 10), samt fastsættelse af mindsteantal stillere ved kommunale og regio-
nale valg (lovforslagets § 3, nr. 8 og 9)
KL
anfører i sit høringssvar, at man overordnet set er meget positivt indstillet over for
ændringsforslagene generelt, som vil indebærer betydelige serviceforbedringer for
vælgerne og en lettelse af de administrative byrder for partier og kandidater.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
støtter i sit høringssvar den foreslåede forenkling af
administration og procedurer for anmeldelse af lister mv., som vurderes at ville kunne
skabe et godt grundlag for en styrkelse af det lokale demokrati og de lokaleorganisati-
oner, der står bag listerne, men også vil kunne frigive flere ressourcer til kandidaterne
til at indgå i en demokratisk samtale med vælgerne op til valget. DUF finder endvidere
tiltaget om, at der indføres ensartet og lovbestemte faste krav for at kunne stille op til
kommunale og regionale valg, positivt, idet det videre angives, at det er vigtigt for det
folkeligt forankrede demokrati, at der er en forholdsvis let adgang til at kunne stille op
ved de kommunale og regionale valg, men også, at der kan dokumenteres en vis fol-
kelig forankring af listen, som antallet af stillere for en liste er udtryk for.
Danske Regioner (DR)
ønsker at fastholde den gældende mulighed for, at beslutnin-
gen om en eventuel forhøjelse af mindsteantallet af stillere bibeholdes som en lokal
politisk afgørelse, der træffes på baggrund af de konkrete politiske forhold.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Forslaget om ved lov endeligt at fastsætte mindsteantallet af stillere ved kommunale
og regionale valg hænger sammen med forslaget om fritagelse for kravet om, at kan-
didatlisten til det forestående valg skal være underskrevet af et vist mindsteantal stille-
re, for kandidatlister, der ved sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regions-
rådsvalg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,
og som tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet (fritagelse for stillerkravet).
Formålet med forslaget om fastlæggelse af stillerantallet i loven er at undgå, at den
siddende kommunalbestyrelse eller det siddende regionsråd kan stille krav om et (hø-
jere) antal stillere, som ikke kommer til at gælde for de allerede repræsenterede kan-
didatlister, men kun for de lister, der ikke er fritaget for kravet om underskrifter fra det
fornødne mindsteantal stillere (og som ikke er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen/regionsrådet). Det foreslås således, at lovens nuværende mindsteantal stillere
fastholdes på det nuværende laveste niveau på mindst 25 stillere for alle kommuner
undtagen Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner, hvor mindsteantallet foreslås forhø-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0006.png
jet til 50, og Københavns Kommune, hvor mindsteantallet foreslås forhøjet til 150.
Endvidere foreslås mindsteantallet af stillere til opstilling til regionsrådsvalg fastsat til
50 for alle regioner. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.3 samt § 3, nr. 8 og 9,
med tilhørende bemærkninger.
Ministeriet er af de ovenfor anførte grunde af den opfattelse, at forslaget om at ophæ-
ve den gældende mulighed for kommunalbestyrelser og regionsråd til at træffe beslut-
ning om en eventuel forhøjelse af mindsteantallet af stillere, bibeholdes i sin nuvæ-
rende affattelse.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.3. Udbygning i lovgivningen af de nærmere kriterier for at afvise kandidatlister
til kommunale og regionale valg, som åbenbart ikke er gyldige (lovforsla-
gets § 3, nr. 29)
Angående forslaget om, at der gives valgbestyrelsens formand adgang til at afvise at
modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er gyldige, oplyser
Danske Regioner,
at det
ved sidste regionalvalg i november 2013 for flere listers vedkommende var tilfældet, at
der blev indleveret lister med åbenbart formelle mangler som omtalt i lovforslagets
afsnit 2.2.3. og i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 29. Danske Regioner forud-
ser, at afvisningsadgangen vil kunne give anledning til vanskelige grænsedragninger
og ønsker derfor, at grundlaget for afvisning af kandidatlister beskrives klarere i selve
lovteksten.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er ikke muligt på forhånd at give en udtømmende beskrivelse, herunder i lovtek-
sten, af alle de former for åbenbare formelle fejl, som kandidatlisterne kan tænkes at
indeholde. Ministeriet finder det derfor mere hensigtsmæssigt, at forholdet reguleres
på et mere overordnet plan, hvor den nærmere fortolkning angives i bemærkningerne
til lovforslaget samt uddybes i de valgvejledninger, Økonomi- og Indenrigsministeriet
udarbejder før hvert valg. Herved er det muligt at supplere den i lovforslagets be-
mærkninger indeholdte afgrænsning af reglen løbende i takt med, at eventuelle af-
grænsningsproblemer måtte vise sig i praksis.
I bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 29, er allerede angivet en række eksempler,
som ministeriet på baggrund af tidligere forespørgsler og tilbagemeldinger fra kommu-
nerne i forbindelse med indlevering af kandidatlister til kommunale og regionale valg
har vurderet relevante at angive i første omgang. For eksempel er nævnt, at der i til-
fælde, hvor kandidatlisten indeholder mindre end halvdelen af det påkrævede mind-
steantal stillere, som udgangspunkt vil foreligge en mulighed for at afvise modtagelse
af kandidatlisten efter den foreslåede bestemmelse. Endvidere er afgivelse af mangel-
fulde oplysninger om mere end halvdelen af kandidatlistens stillere eller kandidater på
den pågældende kandidatliste, manglende underskrifter fra mere end halvdelen af
kandidaterne på den pågældende kandidatliste, samt manglende oplysning om kandi-
datlistens listebetegnelse nævnt som andre eksempler på tilfælde, hvor formanden for
valgbestyrelsen vil være berettiget til – men ikke forpligtet til – at afvise at modtage en
kandidatliste pga. åbenlyse formelle mangler. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 3, nr. 29.
Disse bemærkninger vil blive gentaget og om nødvendigt udbygget i ministeriets
kommende vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg, som udsendes i
god tid inden et valg, og hvor ministeriet beskriver mere indgående, hvorledes forskel-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0007.png
lige forhold i valglovgivningen skal fortolkes, herunder hvordan særlige problemstillin-
ger skal håndteres
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.4. Begrænsning af offentlig tilgængelighed til stillerlister til kommunale og
regionale valg og folketingsvalg (lovforslagets § 1, nr. 4, og § 3, nr. 20)
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
anfører i sit høringsvar, at DUF anser den stigende
holdningsforskrækkelse i samfundet for bekymrende for demokratiets fremtid og den
politiske samtale. Det er således DUF’s holdning, at denne udvikling skal imødegås
med en stærkere opbakning til de borgere, der står frem og engagerer sig i det fælles
demokrati, i stedet for at blive hemmeliggjort. DUF finder det derfor bekymrende, at
det foreslås at mindske offentligheden omkring stillerne til de kandidater og lister, der
stiller op. DUF mener i stedet der bør gøres en indsats for at fremme anerkendelsen
af et politisk engagement og en øget opbakning til de borgere, der på denne måde
tager del i demokratiet.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Forslaget om at begrænse den offentlige tilgængelighed til stillerlister til kommunale
og regionale valg og folketingsvalg er som nævnt i afsnit 2.1.5.2.1. fremsat i erkendel-
se af, at ikke alle, der engagerer sig samfundsmæssigt og politisk, forstår at udtrykke
deres engagement inden for de demokratiske spilleregler, der forudsætter ret til
uenighed og respekt for andres meninger. Princippet om, at forhold omkring et valg er
åbne, herunder, at man som vælger ved, hvem der står bag en bestemt kandidat/liste,
må derfor efter ministeriets opfattelse her vige for hensynet til beskyttelse af den en-
kelte stillers politiske overbevisning, ikke mindst under henvisning til de eksempler i
den seneste tid, der er nævnt i lovforslaget på, at stillere kan have behov for beskyt-
telse omkring deres politiske tilhørsforhold.
Endelig bemærkes, at det bl.a. følger af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at oplysninger
om enkeltpersoners private forhold kan undtages fra aktindsigt. Bestemmelsen omfat-
ter bl.a. oplysninger om politisk overbevisning. Oplysninger om enkeltpersoners politi-
ske overbevisning er endvidere omfattet af persondatalovens § 7. Efter persondatalo-
vens § 7 må oplysninger omfattet af bestemmelsen som udgangspunkt ikke behand-
les.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte derfor ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.5. Ændring af fristerne for brevstemmeafgivning (lovforslagets § 1, nr. 7, 9
og 13, § 2, nr. 3, samt § 3, nr. 44 og 47).
KL
kvitterer i sit høringssvar generelt for, at ministeriet i udarbejdelsen af lovforslaget
har udvist stor lydhørhed over for kommunerne, og taget de praktiske udfordringer
alvorligt, som kommunerne står med ved afholdelsen af valg. KL udtrykker endvidere
det synspunkt, at harmoniseringen af frister, de forbedrede procedurer for kandidat-
og stillerlister og fremrykningen af den sidste frist for brevstemmeafgivning til sammen
giver en mere smidig valgafvikling.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
anfører i sit høringsvar, at den foreslåede ind-
skrænkning af perioden for at kunne brevstemme til de kommunale og regionale valg
samt Europa-Parlamentsvalg principielt er betænkelig og vil kunne medføre, at flere
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0008.png
borgere vil blive forhindret i at udøve deres demokratiske ret til at stemme. DUF støt-
ter derimod hensigten med at ændre på brevstemmeperioden af hensyn til de lokale
lister og disses kandidater. Der er dog ikke noget, der efter DUF’s mening entydigt
taler for, at dette skal ske ved at fremrykke tidspunktet for, hvornår vælgerne tidligst
kan brevstemme til valget. DUF mener således, at man kan fastholde en vid adgang
for vælgerne til at brevstemme og samtidig imødekomme ønsket fra lokallisterne mv.
ved at ændre fristen for indlevering af kandidatlister tidsnok til, at de kan være god-
kendt ved det nuværende tidligste tidspunkt for at brevstemme til valg.
Endvidere finder DUF, at den foreslåede fremrykning af sidste frist for afgivelse af
brevstemmer med én søgnedag til tre søgnedage før valget er en unødig indskrænk-
ning i vælgernes mulighed for at gøre brug af deres demokratiske borgerret. DUF
mener således ikke, at begrundelsen i en øget arbejdsbyrde og dermed det øgede
ressourceforbrug i den kommunale forvaltning er en tilstrækkelig begrundelse for at
berettige en sådan indskrænkning, idet det efter DUF’s opfattelse først og fremmest
må være vælgernes interesser, der skal vægtes tungest i dette tilfælde.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ændring af den tidligste frist for brevstemmeafgivning:
Som nævnt i afsnit 2.1.2.2.2. i lovforslagets bemærkninger, har ministeriet fundet det
nødvendigt at harmonisere fristen for seneste indlevering og godkendelse af kandidat-
listerne og fristen for tidligste brevstemmeafgivning for at sikre, at kandidatlisterne er
klare, og grundlaget for stemmeafgivningen således er til stede, på samme tidspunkt,
som vælgerne kan begynde at brevstemme. Af harmoniseringsmæssige grunde æn-
dres fristen for den tidligste brevstemmeafgivning her i landet til Europa-
Parlamentsvalg og grundlovsmæssige folkeafstemninger tilsvarende.
Med forslaget fremrykkes tidspunktet for, hvornår kandidatlisterne senest skal indleve-
res, allerede med tre uger i forhold til den gældende frist. Det er ministeriets vurdering,
at denne fremrykning af fristen vil blive modsvaret af den fordel, alle kandidatlister
opnår ved, at tidspunktet for brevstemmeafgivningens begyndelse rykkes tilsvarende,
så grundlaget for stemmeafgivningen er helt klar for vælgerne fra begyndelsen, i det
mindste for så vidt angår brevstemmeafgivningen her i landet.
En yderligere fremrykning af den seneste frist for indlevering af kandidatlister som
foreslået af DUF til de tre måneder inden valgdagen, der i dag er tidligste tidspunkt for
påbegyndelsen af brevstemmeafgivningen til kommunale og regionale valg m.v., vil
imidlertid efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssig. Konsekvensen af at
fremrykke fristen for indlevering af kandidatlisterne til kommunale og regionale valg
som foreslået af DUF vil være, at der således ikke kan tages højde for de forventelige
efterfølgende ændringer i kandidatlisten, der vil kunne opstå, hvis der er for langt et
spænd mellem indleveringen af kandidatlisterne og selve valghandlingen. Eksempel-
vis vil nogle kandidater efter indleveringen af kandidatlisten og imod deres forventnin-
ger ved indlevering af kandidatlisten tre måneder før valgdagen siden ønske at fraflyt-
te kommunen/regionen (og dermed miste deres valgbarhed), ligesom der af andre
årsager kan vise sig behov for at ændre kandidatlisterne. Det vil derfor efter ministeri-
ets opfattelse medføre en del administrativt besvær og et mere uklart grundlag for
vælgerne ift., hvem der kan stemmes på. Det vil dermed kunne komme til at virke
modsat af, hvad der er hensigten med forslaget.
Dertil kommer, at det erfaringsvis kun er ganske få vælgere, der har behov for at brev-
stemme her i landet i så god tid inden valgdagen. Den allerstørste andel af de brev-
stemmer, der afgives på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstem-
me, afgives således efter oplysning fra kommunerne først få uger inden valgdagen. Til
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0009.png
sammenligning har vælgerne ved folketingsvalg typisk kun knap tre uger til at brev-
stemme – alligevel var den relative andel af brevstemmer til folketingsvalg betydeligt
højere ved sidste folketingsvalg i 2011 (7,8 % af de afgivne stemmer) end til de efter-
følgende kommunale og regionale valg i 2013 (5,3 %) og Europa-Parlamentsvalg (5,8
%) og folkeafstemning om en fælles patentdomstol (5,7 %), hvor vælgerne havde en
periode på fire gange så lang tid at brevstemme i. Der er derfor efter ministeriets op-
fattelse ikke umiddelbart noget, der tyder på, at en beskæring af det tidligste tidspunkt
for brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, som frygtet af DUF vil have nogen nævneværdig negativ effekt på vælgernes
mulighed for at afgive en brevstemme.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget for så vidt angår den foreslåede ændring af det tidligste tids-
punkt for brevstemmeafgivning her i landet til kommunal- og regionalvalg, Europa-
Parlamentsvalg samt grundlovsmæssige folkeafstemninger.
Ændring af den seneste frist for brevstemmeafgivning:
For så vidt angår DUFs betænkeligheder ved fremrykningen af den seneste frist for
brevstemmeafgivning her i landet fra de nuværende to til tre søgnedage skal ministe-
riet bemærke, at der som nævnt i afsnit 2.2.1.2.1. i lovforslagets bemærkninger er
ganske gode administrative grunde hertil. Imidlertid spiller også hensynet til vælgerne
ind. Den nuværende frist betyder nemlig, at en ikke ubetydelig del af de brevstemmer,
der afgives tæt på den seneste frist for brevstemmeafgivning i en anden kommune
end vælgerens bopælskommune eller på et sygehus og derfor skal sendes til vælge-
rens bopælskommune, pga. forsinkelser i postbesørgelsen m.v. først når frem til den
relevante kommune efter, at valghandlingen er gået i gang kl. 9 på valgdagen, for
nogle brevstemmers vedkommende endda først flere dage efter valgdagen. En del
brevstemmer kommer derved ikke i betragtning på trods af, at de er rettidigt afgivet
inden for lovens nuværende frister, og problemet er ifølge kommunerne stigende i takt
med, at flere vælgere benytter sig af muligheden for at brevstemme. Ved en fremryk-
ning fristen for at afgive en brevstemme reduceres denne risiko.
Endelig kan fremføres, som også nævnt i afsnit 2.2.1.2.1. i lovforslagets bemærknin-
ger, at brevstemmeafgivningen fortsat skal betragtes som et
supplement
til stemmeaf-
givningen på valgdagen, hvor sidstnævnte stadig må regnes for den primære stem-
meadgang. Denne foreslås i øvrigt samtidig udvidet med en time om morgenen ved at
ændre den generelle åbningstid til kl. 8:00 om morgenen for valg og afstemninger, der
falder på en arbejdsdag, jf. diskussionen i afsnit 2.1. ovenfor samt lovforslagets afsnit
2.1.1. og lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr. 43.
Ministeriet finder derfor, at der med den foreslåede fremrykning af sidste frist for at
brevstemme her i landet med en enkelt dag er opnået den rette balance mellem de
nødvendige hensyn til at sikre en forsvarlig afvikling af valghandlingen og hensynet til,
at så mange vælgere som muligt skal kunne deltage i valghandlingen. Ministeriet vil
som nævnt i lovforslagets bemærkninger i et samarbejde med kommunerne sørge for,
at vælgerne informeres om den ændrede frist for sidste brevstemmeafgivning her i
landet til alle typer af lovbestemte valg og folkeafstemninger.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte således ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget for så vidt angår forslaget om en fremrykning af se-
neste frist for at brevstemme.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499362_0010.png
2.6. Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder om forskellige problemstil-
linger i forhold til valg og handicap
Institut for Menneskerettigheder (IMR) konstaterer indledningsvis i sit høringssvar, at
ændringerne mest af alt er af praktisk karakter med henblik på effektiviseringer, som
IMR ikke har nogen bemærkninger til. IMR fremfører i stedet nogle bemærkninger til
en række ”væsentlige menneskeretlige problemstillinger”, som efter IMRs opfattelse
gør sig gældende i den gældende valglovgivning, og som IMR ønsker, at regeringen
tager initiativ til at ændre. IMR anbefaler herunder, at de gældende undtagelser i valg-
lovgivningen, hvorefter de personer, der er frataget den retlige handleevne efter vær-
gemålslovens § 6, ikke har valgret, ophæves i samtlige valglove. IMR ønsker endvide-
re fastsat hjemmel til, at stemmesedlerne gøres mere tilgængelige for blandt andet
personer med udviklingshæmning og ordblinde ved at tillade af kandidaterne på selve
stemmesedlen. Endelig fremfører IMR, at valglovgivningen bør ændres, således at
vælgere, der har behov for hjælp til at afgive deres stemme, har ret til kun at blive
ledsaget af en person, de selv har valgt, frem for som i dag, hvor der af hensyn til at
modvirke utilbørlig påvirkning også skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet væl-
ger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Nærværende lovforslag er som nævnt ovenfor en udmøntning af en politisk aftale
mellem samtlige partier i Folketinget om en række ændringer i valglovgivningen, som
for det første skal varetage hensynet til vælgere og stillere i forbindelse med forbere-
delse og afholdelse af valghandlingen, for det andet skal lette de administrative byrder
for både kommunerne og kandidatlister i forbindelse med valg, og for det tredje inde-
holder forslag om yderligere moderniseringer af valget. De af IMR foreslåede ændrin-
ger falder således uden for formålet med nærværende lovforslag.
Høringssvaret giver på baggrund af det ovenfor anførte ikke anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
10