Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
1506318_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 23. februar 2015 efter ønske fra Kim Andersen
(V).
Spørgsmål:
Hvordan forholder ministeren sig til, at flere erhvervsorganisationer i
høringssvar og i dagspressen har tilkendegivet deres uenighed i, at lov-
forslaget vil medføre lempelser for virksomhederne?
Svar:
At lette navnlig mindre virksomheders byrder ved regnskabsaflæggelsen
er et helt centralt hensyn i lovforslaget. Virksomhederne bruger mange
ressourcer på deres regnskaber, og det medfører forøgede omkostninger.
Danmark var derfor blandt de lande, der støttede vedtagelsen af regn-
skabsdirektivet, og dermed støttede, at EU ikke skulle stille flere regn-
skabskrav til mindre virksomheder end strengt nødvendigt.
Forslaget er ved brug af AMVAB-metoden opgjort til at medføre potenti-
elle besparelser for virksomhederne på ca. 800 mio. kr. årligt. Regeringen
forventer dog, at en del af virksomhederne vil fortsætte med at give op-
lysninger, der efter forslaget ikke længere er krav om. Det kan fx være
fordi virksomheden alligevel vil blive afkrævet de pågældende oplysnin-
ger af banken. Det kan også være, at virksomheden ønsker at tilbyde sine
regnskabsbrugere størst mulig indsigt.
Indberettede årsrapporter for 2013 viser, at kun ca. 40 % af virksomhe-
derne har gæld til banker, realkreditinstitutter eller andre kreditinstitutter.
Det er derfor forkert at påstå, at virksomhederne ikke vil opleve reelle
lettelser som følge af lovforslaget, fordi de alligevel vil skulle give oplys-
ningerne til deres bank, da det kun er tilfældet for en del af virksomhe-
derne. Jeg synes, det er mest rimeligt, at det er banken, der kræver de
ekstra oplysninger, den skal bruge for de virksomheder, det er relevant
for – og ikke loven, der kræver oplysningerne generelt af alle og dermed
belaster alle virksomheder med omkostninger, der ikke er nødvendige.
Når man tager højde for, at ikke alle virksomheder vil udnytte de foreslå-
ede lempelsesmuligheder, opgøres besparelsen for virksomhederne til ca.
300 mio. kr. årligt. Det blev i forbindelse med høringen oplyst, hvor stor
en procentdel af virksomhederne, regeringen forventer, vil bruge de en-
kelte lempelsesmuligheder. Høringsparterne blev samtidig opfordret til at
forholde sig til de estimerede procenter, men der er ikke modtaget alter-
native vurderinger af de estimerede anvendelsesprocenter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 117 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at flere erhvervsorganisationer i høringssvar og i dagspressen har tilkendegivet deres uenighed i, at lovforslaget vil medføre lempelser for virksomhederne, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
De 300 mio. kr. er udtryk for de forventede
rerhvervsøkonomiske
bespa-
relser. Samtidig er de 300 mio. kr. et vigtigt bidrag til målsætningen fra
Vækstplan 2014 om at opnå administrative lettelser på 2 mia. kr. i 2020.
Med lovforslaget lægger regeringen ikke op til at udnytte alle regnskabs-
direktivets lempelsesmuligheder. Jeg har i den forbindelse bemærket mig,
at Dansk Industri har nævnt i deres høringssvar, at der på mange måder er
tale om et velafbalanceret lovforslag, der skaber en række lempelser, men
samtidig fastholder relevant regnskabsinformation til brugerne.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at visse af de foreslåede lempelser
følger af den såkaldte maksimumharmonisering i EU’s nye regnskabsdi-
rektiv. Det medfører, at medlemslandene som hovedregel ikke må stille
yderligere oplysningskrav i national lovgivning til små virksomheder end
krævet efter direktivet.